Avisernes føljeton om IT-Factory-skandalen er i grunden en ret banal historie, som overhovedet ikke er kilometervis af spalteplads værd. Sagen får mig til at minde jer om, at vi i disse år udsættes for en svinestreg, der forekommer mig at have helt andre dimensioner.
Er I klar over, at en ret snæver og stadig mindre gruppe erhvervsdrivende, ca. 12.000 personer, med massiv statsstøtte på ca. 8 mia. kroner (8.000.000.000 kroner!) om året er i færd med at forvandle hovedparten af Danmarks landskaber til udbringningsareal for svinegylde? Oven i købet under samtidig udledning af en mængde metan, der i drivhuseffekt svarer til udledning af CO2 fra samlige motordrevne transportmidler i Danmark. Det præmierer vi dem for!
Otte milliarder kroner i årlig offentlig støtte – dine og mine surt tjente skattepenge – for at landbruget kan lægge det danske landskab øde med regeringens velsignelse? Foruden de katastrofale miljøkonsekvenser også med det resultat, at prisen på landbrugsjord nu er oppe over 300.000 kroner pr. hektar, hvilket produktionen slet ikke kan forrente uden de kolossale statstilskud. En gældsbyrde på over 300 milliarder i landbruget sikrer desuden landbrugerne imod at betale indkomsskat.
Når den 'finansboble' brister, skal både landmændene og deres banker såmænd nok have endnu mere statsstøtte...
Ikke sandt? Her falmer Stein Baggers latterlige luksusliv og småsvindlerier, som vist kun kommer til at koste skatteyderne nogle få 100 millioner uden de store miljømæssige konsekvenser, unægteligt lidt i sammenligning.
Rrrrr!
Petersen, overingeniør
Det er på tide at landbrugsstøtten afskaffes og der gradvist indføres markedsvilkår, herunder at de skal agerere på verdensmarkedspriser. Det andet er et socialistisk (hvad sagde Frankrig?) lævn fra fortiden, som skader mere end det gavner.
Så skal vi bare have US med også...
Vh Troels
12. dec 2008 kl 12:50
Landbruget bør reguleres som kemisk industri. Desværre er det den tidligere landadel vi er oppe imod, og vi er stadig et kongerige, så det bliver meget svært at ændre noget.
Foderet til svinene produceres vist med stort forbrug af fosilt brænsel, en analyse af tilskudet til klimaproblemet er vist ikke ønskelig.
8,0E+09/12.000 = 666.666 kroner/person i støtte.
Der må næsten være et eller andet galt her. I modsat fald får jeg vist snart kaffen galt i halsen!
PS EU's samlede landbrugsbudget kan pr. definition ikke reduceres. Det viser historien med al tydelighed.
Tænk over hvor meget Frankrig modtager!
Christian Drivsholm
8450 Hammel
12. dec 2008 kl 13:07
Pengene er blot rimelig kompensation for alle de pålæg samfundet belaster landbruget med.
Mvh Søren
Pengene er blot rimelig kompensation for alle de pålæg samfundet belaster landbruget med.
Mvh Søren
12. dec 2008 kl 13:16
Enig Søren!
Det er faktisk Underligt, at Overingeniøren fortæller om sin opdagelse og ikke sporenstrengs anskaffer sig en svinefarm. :-)
Hvad tænker han dog på? :-D
12. dec 2008 kl 13:17
...er i færd med at forvandle hovedparten af Danmarks landskaber til udbringningsareal for svinegylde?
12. dec 2008 kl 13:31
8,0E+09/12.000 = 666.666 kroner/person i støtte.
Der må næsten være et eller andet galt her. I modsat fald får jeg vist snart kaffen galt i halsen!
12. dec 2008 kl 14:11
.......har nydt godt af, at alle franskmænd mentalt er bønder.
Frankrig er det land, der har færrest storbyer i forhold til befolkningstallet.
Om Præsident Jaques Chirac blev det fortalt, at han ikke udgik, at vise sig på ethvert dyrskue, for at optræde med, at klappe en ko.
Problemet med de franske "bønder" er, at hvis en person ejer et stykke jord på størrelse med en dansk kolonihave, et eller andet sted i Auvergnes højland, mener han sig berettiget til landbrugsstøtte.
Og ve den presidentkandidat der misforstår dette lille vink med en vongstang. Det gjorde Segolene Royal ikke. Derfor hedde presidenten Sakosy!
Ingen kan ernære sig eller en familie med de forkrøblede landbrug, men en familie har jo mindst to stemmer...så. :-)
I Italien ser det anderledes ud. Der får man støtte efter hvormange oliventræer man ejer og mafiaen sørger for, at den samme marks træer, bliver talt adskillige gange....dog af forskellige personer, der erklærer disse træer som ejendom.
Sålænge Danmark stadig fører en kurs der sigter mod en europæisk union, som regeringen ikke tør lade os stemme, om vi har lyst til at være borgere i den , vil vi være nødsaget til, at give vore bønder støtte.
12. dec 2008 kl 14:13
Hvilket andet erhverv har sådan en begunstigelse lovligt at kunne forulempe det øvige samfund med en så massiv forurening?
Industrilandbruget er samlet på store enheder for at spare arbejdskraft, og i vore dage bidrager industrilandbruget kun med småpenge til samfundsøkonomien.
Desværre er det lykkedes industrilandbruget at undgå, at opfattelsen af Danmark som et landbrugsland har fået en tiltrængt opdatering. En stor del af befolkningen har en forkert opfattelse af industrilandbrugets økonomiske betydning for samfundsøkonomien.
Jeg vil her benytte lejligheden til at citere Danmarks Naturfredningsforenings landbrugsantologi, der er udsolgt, men som kan hentes her:
http://dn.inforce.dk/sw41875.a....asp
------- citat_1 start -------
Hvis man trækker udgiften på 16 mia. kr. til EU's landbrugspolitik fra landbrugets økonomiske værdiskabelse (bruttofaktorindkomst) på 45 mia. kr., så er der 29 mia. kr. tilbage til at retfærdiggøre de ulemper som landbruget påfører staten, borgerne, andre erhverv og fremtidige generationer. Det kan lyde af meget, men i lyset af den samlede danske værdiskabelse på omkring 1.191 mia. kr. i 2003 (jfr. Statistikbanken.dk/NAT01), udgør det kun 2,4%. Det gode spørgsmål bliver dermed om det virkelig er pengene værd.
Vil vi virkelig ødelægge vores natur- og miljøværdier for nogle få håndører, bare fordi de ikke umiddelbart kan værdisættes i økonomiske termer og handles på et marked. Danmarks Naturfredningsforening siger naturligvis nej!
------- citat_1 slut -------
------- citat_2 start -------
En meningsmåling som vi har fået foretaget til denne antologi viser, at 74 pct. af befolkningen tror, at landbrugets og fødevareindustriens andel af den samlede danske produktion er 25 pct. eller derover. Hele 31 pct. tror at andelen er 50 pct. eller derover. Forestillingen om landbrugslandet Danmark er sejlivet, men den holder ikke vand. Nationalregnskabet fra Danmarks Statistik viser, at landbrugets og fødevareindustriens andel af den samlede danske produktion kun er omkring otte pct.
------- citat_2 slut -------
12. dec 2008 kl 14:43
DN og Erik Nielsen abstraherer meget bekvemt fra at vi skal have noget at spise.
Forstiller man sig den uundværlige fødevare produktion kan fortages med mindre miljøbelastning andre steder i verden?
DN og Erik Nielsen abstraherer meget bekvemt fra at vi skal have noget at spise.
Forstiller man sig den uundværlige fødevare produktion kan fortages med mindre miljøbelastning andre steder i verden?
DN og Erik Nielsen abstraherer meget bekvemt fra at vi skal have noget at spise.
Forstiller man sig den uundværlige fødevare produktion kan fortages med mindre miljøbelastning andre steder i verden?
12. dec 2008 kl 15:33
Så kunne de bønder, der fortsat vil insistere på at udvide, gøre det nede i Polen, Slovakiet eller Ungarn, hvor der er mere tyndt befolket.
Så kunne de bønder, der fortsat vil insistere på at udvide, gøre det nede i Polen, Slovakiet eller Ungarn, hvor der er mere tyndt befolket.
12. dec 2008 kl 15:43
Har vi råd? Masser. Det handler om, om vi vil. Og vor uvidenhed.
Vi burde have standset alt dyreopdræt, da slagterier forsvandt til fjerne udlande. Enhver art af dyr bør kun opdrættes nær slagterier, for at forhindre dyremishandling under transporter.
Samtidig, med vort EU-cirkus, giver vi så massiv støtte til landbruget, at det kan eksportere billigt til udlande, så billigt at det ødelægger konkurrenceevnen for fattige landes bønder. Smadring fjerne steder, og miljøskader nært hos os, samt penge kylet direkte i kloaken, er konsekvensen af vor bondetradition. Beskæftigelse? I hvert fald ikke af danskere, det er polakker og rumæniere og albanere og alverdens andre folkeslag, der er beskæftiget i dansk landbrug i Danmark, og de får omtrent intet i løn.
Realiteten er, at det ikke engang længere er bønder, som man beskytter, det er bureaukrater der lever af at give tilskud til bønder, der beskytter sig selv. Altså mandariner, et vælde som kun paladsrevolutioner kan komme af med.
12. dec 2008 kl 16:07
For det første, så har danmarks skovareal været støt stigende siden 1980. Jeg henviser til statistikkerne fra denne side:
http://www.sl.life.ku.dk/Forsk...aspx
Jeg er selv vokset op ude på landet, og jeg kan garantere for, at statsstøtten er yderst nødvendig for at dansk landbrug kan overleve.
Prøv de selv, hr Overingeniør Petersen, at starte ud som landmand ved at købe en gård med tilhørende arealer og maskiner til min 8 mio. kr, samt årlige udgifter til foder, såsæd, brændstof og mere for et beløb jeg ikke kender.
Vi var ikke rige, men heller ikke fattige. Landbrugsfamilier lever som de fleste andre familier med to voksne og to børn.
Taget i betragtning, at min far ofte måtte stå op klokken fire om morgenen, og havde en 10-11 timers arbejdsdag, må det være velfortjent.
Desuden må jeg erklære det for en skrøne, at dansk landbrug skulle være et af de værste miljøsvin der findes. Den fejl kommer af, at det næsten kun er her i landet, at man går så meget op i miljøhensyn og dyrevelfærd. Det er langt værre i udlandet, men det hører vi ikke noget om, da de er ligeglade.
Jeg husker tydeligt engang hvor tv2 gjorde fin reklame for billigt østeuropæisk svinekød i bedste sendetid.
Jeg var nede og besøge et sådant østeuropæisk landbrug tilbage i 2003.
Dyrevelfærd var en by i Rusland. Prøvede man at opfordre dem til det, begyndte de at skraldegrine.
Hvordan miljøet havde det, kom ikke dem ved.
Vi kunne se, at de rundt omkring havde tabt klatter af gul sprøjtegift. Da min far så dunken kunne han konstatere, at det stads havde været forbudt i danmark siden slutningen af halvfjerserne.
Endelig arbejdede deres folk for 15 kr i timen.
Vis mig den dansker, der vil udføre landbrugsarbejde for 15 kr i timen!
Noget andet jeg har bemærket, er at brasiliansk oksekød er blevet populært her i landet.
Dyrene er ifølge statistikkerne gået på nyligt fældet regnskov. Der er heller ikke umuligt, at mennesker er blevet dræbt under produktionen.
I brasilien siger loven, at hvis man har boet på et sted i syv år, ejer man stedet. Derfor har ranchejerne folk til at gå rundt med geværer for at sikre sig at fattige folk, der bygger sig et ly under gamle frugtkasser ikke når dertil. Desuden bliver der udledt unødige ekstra mængder CO2, når det skal fragtes med køleskib derfra og her til europa.
Hvis man vil gøre noget for miljøet eller fødevarepriserne, bør man forsøge at overtale folk til at blive vegetarer. At dødsdømme dansk landbrug til døden ved at fjerne støtten vil måske gøre lidt for miljøet her i Danmark, men på bekostning af langt større miljøbelastning i udlandet.
12. dec 2008 kl 18:49
Ok, min sidste sætning startede lidt forkert.
12. dec 2008 kl 21:47
Læs Knud Strømmings tråd:
http://ing.dk/artikel/93721-de...6421
Så finder du en løsning.
Danmark kan blive 50 000 km^2 større og få plads til dobbelt så mange svin, måske på friland.
At Danmarks samtidigt bidrager reelt til løsning af sine energi- og miljøproblem, kan kun være en fordel.
Mvh Tyge
Må desværre fortælle Overingeniør Pedersen, at det står endnu værre til end du skriver. Ved du at EU’s landbrugspolitik bruger 400 milliarder kr. årligt på at skade miljø og ulande?
Desværre fik det meget lidt opmærksomhed i de danske medier, at der var et såkaldt ”sundhedstjek” af EU’s landbrugspolitik den 17. november i Bruxelles med alle EU' landbrugsministre og den danske EU kommissær Mariann Fischer Boel.
Her fik nationale særinteresser - som Italien - særordninger med hjem, så deres u-produktive landbrug kan fortsætte på støtten. Denne fælles landbrugspolitik kaldet CAP må vi nu leve med frem til 2013, før der er chancer for nogen ændringer af den usunde patient.
13. dec 2008 kl 03:31
Her fik nationale særinteresser - som Italien -Og, ikke mindst, Grækenland
- særordninger med hjem, så deres u-produktive landbrug kan fortsætte på støtten
Overingeniør Petersen,
Otte milliarder kroner i årlig offentlig støtte – dine og mine surt tjente skattepenge – for at landbruget kan lægge det danske landskab øde med regeringens velsignelse? Foruden de katastrofale miljøkonsekvenser også med det resultat, at prisen på landbrugsjord nu er oppe over 300.000 kroner pr. hektar, hvilket produktionen slet ikke kan forrente uden de kolossale statstilskud.
Tak for mange interessante kommentarer til mit sure opstød, der vitterlig var forårsaget af visse mediers helt groteske mangel på proportioner i dækningen af Bagger-sagen (og undskyld stavefejlen i 'gylle' – det må være tanken om de statsforgyldte svinebaroner, der smittede af...).
Jeg er i øvrigt helt enig i, at den kortsigtede europæiske landbrugspolitik (og USA's ditto, ikke at forglemme) bidrager til at skævvride det globale marked for fødevarer og påfører mange ulandes fødevareeksport og dermed deres økonomiske udvikling ubodelig skade.
Men I Danmark behøver vi vel ikke at indrettte landbrugsproduktionen på den miljø- og dyrevelfærdsmæssige mest idiotiske måde, bare fordi marginalvælgere i Frankrig og Italien ikke vil give afkald på deres absurde privilegier? Har vi ikke lov til selv at bestemme, om vore praktfulde landskaber skal sovses ind i gylle på bekostning af de herlighedsværdier, som vi ellers skulle give i arv til vore efterkommere?
Der er for resten næppe tvivl om, at djøf'erne i landbrugets helt private fødevareministerium har en stor del af skylden for den uheldige udvikling. Hvilket I kan læse mere om i journalist og forfatter Kjeld Hansens kronik i Berlingske i dag: http://www.berlingske.dk/artic...093/
Det fortvivlende ved at deltage i en debat i ing.dk om landbrug (og socialøkonomi) er, at der altid er "noget om snakken", men at ingeniørers tendens til oversimplificering er så massiv, at man ofte ser "bager rettet for smed" - og forslagene til problemløsning derfor oftest bliver ubrugelige - ja kontraproduktive.
Hans Peter har da f.eks. ret i, at der er noget grundlæggende vanvittigt i, at EU subsidierer landbruget med 400 mia. - med bl.a. det vanvittige resultat til følge, at u-lande ikke kan komme ud af subsistensøkonomien, fordi landbrugsvarer på verdensmarkedet aldrig kommer derop, hvor disse landes 90% af befolkningen kan få sig en pengeøkonomi.
Som Per A. Hansen imidlertid også gang på gang skriver, så er danske bønder parate til at afvikle subsidierne så hurtigt som muligt, idet dansk landbrug har lykkedes i at blive professionelt (medens subsidierne mange steder - bl.a. her i Norge - er brugt til at gøre landbrugserhvervet til et museum).
Specielt er det jo uretfærdigt at angribe svineproduktionen, der ikke modtager subsidier.
Læs også min kommentar her:
http://ing.dk/artikel/94249-ud...7503
Peder Wirstad
Der er for resten næppe tvivl om, at djøf'erne i landbrugets helt private fødevareministerium har en stor del af skylden for den uheldige udvikling. Hvilket I kan læse mere om i journalist og forfatter Kjeld Hansens kronik i Berlingske i dag: http://www.berlingske.dk/artic...ote>
Ja, især Per A. Hansen og Thomas Dan Nielsen skulle læse den.
- Søren
13. dec 2008 kl 12:42
Overingeniør bliv ved din læst og erkend, at i kampen for at overleve som bonde, er det ikke rart at skulle læse om holdninger fra visse der
1. mener at landbrug skal nedlægges, fordi der skal være plads til sovebysborgere, der ikke kan tåle lugten af gylle.
2. der har hver week end fri, og som mener at landmandene tjener deres penge for let.
3. kun vasker et par underbukser i vaskemaskinen af gangen, som mener at bønderne bruger for meget gødning der tilsviner havmiljøet.
4. gæt hvem :-)
Der er for resten næppe tvivl om, at djøf'erne i landbrugets helt private fødevareministerium har en stor del af skylden for den uheldige udvikling. Hvilket I kan læse mere om i journalist og forfatter Kjeld Hansens kronik i Berlingske i dag: http://www.berlingske.dk/artic...ote>
Ja, især Per A. Hansen og Thomas Dan Nielsen skulle læse den.
- Søren
Det er typiskt for det umulige i at forsvare landbruget i en debat, at al kritik bliver slået sammen - også selv om den ene kritik ofte dræber den anden - hvilket næsten ingen registrerer, da kendskabet til landbruget er meget forsvindende - og mest består af myter.
Den nævnte kronik er netop skrevet af en, der mener at "småt er godt". - Det er jo netop den holdning, der er grunden til nødvendigheden af de fleste af EU's 400 mia i subsidier:
Bevarelse af en forældet struktur, der først startede for at bevare landbrugsproduktionen af forsvarsstrategiske hensyn, men som hurtigt blev til subsidier for at bevare social ro.
Danske bønder er faktisk - sammen med de hollandske - de eneste i Europa, der (næsten) har undgået denne fælde.
Så til de engagerede debattører:
Lær jer dansk landbrugs historie - og hjælp så de danske bønder med at få EU's landbrug ud af "nostalgifælden".
Peder Wirstad
14. dec 2008 kl 00:15
Sjældent har jeg set nogen udstille sin totale mangel på viden om det man gør sig "klog" på (dvs. dum på) som denne "Overingeniør":
Der er ikke støtteordninger til svineproduktionen i Danmark.
Tidligere blev hele Danmarks landbrugsareal gødet med "gylle". Det gør det slet ikke i dag - arealet der gødes med gylle er altså faldet. Ligeledes er forureningen faldet.
Den store del af den danske landbrugsjord der drives konventionelt (med eller uden gylle) ligger ikke øde hen, men er mere frugtbar end nogensinde.
De statsautoriserede økologiske jordbrug driver jordbrug som i gamle dage - altså hvor den udspredte kvælstofgødning udelukkende kommer fra gylle.
Det anser politikerne, miljøorganisationerne og flere af debatørerne her (når de optræder i debatter om konventionelt kontra økologisk jordbrug) for at være særligt positivt.
Det statsautoriserede økologiske jordbrug støttes med ekstraordnære store statstilskud - bl.a. fordi de gøder jorden med gylle i stedet for handelsgødning - handelsgødnind som forurener vandmiljøet minimalt i forhold til gylle-gødning.
Det statsautoriserede økologisk jordbrug vil slet ikke kunne eksistere i sin nuværende form, hvis man ikke gødede jorden med gylle (eller lign.).
Bliver hele det danske landbrug økologisk går Overingeniørens rædsel i opfyldes: hele Danmarks jordbrugsareal bliver "udbringningsareal for gylle". I dag er det kun ca. 50% af kvælstofgødningen der kommer fra gylle.
Ved ikke at købe økologiske produkter kan Overingeniøren således reducere "gylleforbruget" fra 100% til ca. 50% og desuden reducere sin skattebetaling mv. Tilskudene til de statsautoriserede økologiske jordbrug er skatteyderfinanserede.
Og ved at spise bønner i stedet for kød er næsten hele problemet løst. Måske er Overingeniøren vegetar?
Metanudslippet fra dansk landbrug stiger ikke, men er siden 1996 faldet 26% - fordi man har erstattet kvæg med svin i dansk landbrug. Jo flere svin der kommer ind i dansk landbrug i stedet for kvæg, jo mindre forurening med metan.
Jeg går ud fra at Overingeniøren kan kende forskel på en ko og en gris?
Det er kvæget og de våde enge o.lign. (som nu udlægges for at beskytte vandmiljøet) der forårsager den store metanforurening fra landbruget (og naturområder). Når vandmiljøplan 3 er opfyldt kan Overingeniøren gå tur i sumpede enge og opleve metanboblende sumpe og stort set den samme (svovlbrinte-)duft som kommer fra gyllen. Og det kommer Overingeniøren også til at betale for ...
Danmarks Naturfredningsforening ejer og driver landbrug i Danmark. Økologisk landbrug hvor man ikke anvender andet end naturlige, dvs. organiske, gødningskilder (og man vil gerne have våde enge). Gylle er jo et helt naturligt gødningsmiddel. Hvorfor mon DN ikke går forrest og starter med at stoppe sine egne landbrugsaktiviteter og omdanne jordene til naturarealer, hvis man vil have reduceret landbrugsaktiviteterne i Danmark?
Kort og godt: Overingeniørens påstande har intet med virkeligheden at gøre.
Når jeg læser Overingeniørens og hans meningsfællers indlæg i denne debat kommer jeg til at tænke på hvorfor Overingeniøren og disse mennesker har behov for at have så markante og fordømmende meninger om noget de tydeligvis ikke har nogen særlig indsigt i ?
Jeg er helt enig i Overigeniørens beskrivelse af sine indlæg som "sure opstød" - hvorfor dette uappetitlige behov for at svine andre til?
Jeg gætter på at det hele handler om at Overingeniørens skattepenge ifølge ham selv er "surt tjente". Har man det sådan, har man sikkert brug for syndedebukke ...
Det er åbenbart nemmere at have syndebukke end at have viden.
Jeg skal sandelig love for, at jeg fik sat gang i forsvarsreflekserne hos landbrugets apologeter!
Overagronomen Per A. Hansen belærer mig således om, at ingen af mine skattekroner går til at betale landbrugsstøtte - som i øvrigt slet ikke er en ”støtte”, men en ”kompensation”. De mange milliarder kommer nemlig fra en eller anden virtuel organisation nede i Brüxelles, som åbenbart selv trykker sedlerne, kan vi forstå.
Og svineavlere får i øvrigt slet ingen produktionsstøtte, fortæller man mig i min øresnegl, for ”kompensationen” er nu ændret til et fast støttebeløb pr. hektar. Nu har EU altså indført en slags ”borgerløn” for jorddrotter - i øvrigt også livsvarig løn til dem, som har solgt jorden. Mange af de således ”kompenserede” er såmænd også storprodukcenter af svin (de skal jo have noget jord at hælde gylle ud på), men de milliarder i arbejdsfrie indtægter, som de modtager via bureaukraterne i Brüxelles, er altså ikke en støtte til deres svineproduktion...
Man sætter ølse for eller ølse bag, pølsen får dog den sammen smag. Ord kan bruges til meget. Spar os dog for mere sludder om det rimelige i EU's landbrugestøtte, som om andre erhverv ikke skal overholde miljølove og betale miljøafgifter helt uden kompensation – selv om vi faktisk konkurrerer på et verdensmarked, hvor vi også er oppe imod statsstøttede konkurrenter. Vær venlig at holde op med at forklare mig, at vi skatteborgere ikke støtter svinebaronernes uhæmmede bestræbelser på at ødelægge den danske natur for ussel mammons skyld. Jeg køber den ikke alligevel.
Det næste bliver vel, at overgronomen aldrig nogensinde har hørt om en landmand, der har pløjet en stenanderdysse ned? Eller at aldrig har hørt om landmænd, der ikke strengt overholder miljøkravet om en to meter dyrkningsfri bræmme langs vandløb? Eller at han vil påstå, at landbruget skam selv betaler for genopretningen af de naturværdier - f.eks. grundvandsforureningen fra overgødskning og pesticider - som bl.a. den uhæmmede, industrielle svineproduktion forårsager?
I øvrigt gider jeg i den forbindelse næsten ikke forklare vores overagronom, at ingeniørfirmaer og entreprenører er ansvarsforsikrede, så skatteborgerne meget sjældent kommer til at betale for de heldigvis ganske få sammenstyrtede broer og sportshaller, der forekommer. Men hvem kommer til at betale for de miljøskader, landbruget forårsager?
Rrrrr!
Overingeniøren bliver nu rødere i kammen, end han har været før. – Han er bestyrtet over, at han ikke længere kan svine en af ingeniørernes yndlingsaversioner (DJØFere og bønder) til, uden at det bliver imødegået.
Overingeniøren skal nu være meget forsigtig. Nogen kan tro, at han er en opblæst hane og lægge hans hoved på hans egen huggeblok for at gøre ham klar til suppegryden.
Han er i stedet et svin (se henvisningen til hans tilsvining af bonden), så med mit kendskab til stressede svins smag, så bliver han nok kun til nogle af de pølser, han snakker om – selv om der næppe er nogen bønder, der vil kendes ved produktet pga. smagen.
Oversvinet er næsten lige så dygtig som hans kollega, (Napoleon i "Animal Farm" – som Finn har beskrevet), så han kan vende alting på hovedet. Han præsterer først at præsentere bonden som totalt styret af pengegriskhed. – Dernæst viser han, at han godt ved, at bønderne trods det har en gældsbyrde, der er enestående i forhold til indkomsten. – For at skjule den koldbøtte får han så det faktum til at være et resultat af, at bønderne ikke vil betale skat.
Så Hr. Oversvin. Gå tilbage til din læst som overingeniør og læg dine egne kollegers forkerte brug af tekniske benævnelser på din huggeblok – sådan som det er nævnt i din præsentation. – Vi – der for øvrigt ikke er apologeter for landbruget, men derimod ægte repræsentanter – kommer ikke til at stoppe overvågningen af dit svineri mod svinebønder.
Nøf, nej om vi gør
Ja-ja, landmænd er hævet over kritik, ved vi nu, så det behøver I ikek at gentage..
Men apropos Vandmiljøplan 3, så har ejeren af Sydthy Fiskeland og Villerslev Mose, Thorvald Thomassen, sendt mig en kopi af en artikel – med et hæsligt foto af et slimet, grøntskummende mosehul. Artiklen handler om "det komplet urimelige, at landbruget som det eneste erhverv har lov til at sende dets brugte drænvand fra dyrkede marker urenset ud i selv den bedst beskyttede natur”.
Thorvald Thomassens problem er, at næringsrigt drænvand fra intensivt dyrkede marker omkring et industrilandbrug lukkes urenset ud i Sydthy Fiskeland og Villerslev Mose, som er ”et af Thys rigeste vådområder med fugle, fisk, padder og pattedyr, der er afhængige af rent vand”, fremgår det.
Hov-hov, her ser vi igen denne urimeligt fjentlige holdning til landbrugserhvervet! Mon ikke denne Thorvald Thomassen er en slags ingeniør?
Og hvad er lige så problemet? Industrimanden på nabogården vil da sikkert meget gerne holde op med at ødelægge miljøet i Villerslev Mose – Hvis han vel at mærke får en passende kompensation i form af endnu større tilskud...
Rrrrr!
Når nu Overingeniøren - eller var det Oversvinet - i sin desperate forsvarskamp er gået over til guerillataktik - nålestikaktioner/enkelthændelser - så kan det vel være værd at nævne, at Danmarks største enkeltforureninger er skabt af en virksomhed, der var fuld af ingeniører. - Kemiingeniører, hvis det gør det forståeligt for overingeniøren.
Hvis vi skal gå til udlandet, kan vi jo nævne Seveso, Bopal, Du Pont (freon) eller japansk papirindustri, der var skyld i kviksølvforurening med følgende misdannelser af mange tusind japanske fiskeres børn. - Mon der ikke var mange ingeniører i de firmaer? - Og var det ikke igen bønder og fiskere, der var ofrene?
Beklager Hr. overingeniør.
Danske bønder består ikke længere bare af uudannede hårdartbejdende bondekarle, der ikke kan stå op imod latterliggørelsen fra akademia og "dem med studentereksamen". I dag repræsenteres de (også) af nogle af landets bedst uddannede mennesker. - Det er de nødt til, hvis de skal overleve i et af verdens hårdet pressede erhvervsmiljøer.
14. dec 2008 kl 18:14
... så kan det vel være værd at nævne, at Danmarks største enkeltforureninger er skabt af en virksomhed, der var fuld af ingeniører. - Kemiingeniører, hvis det gør det forståeligt for overingeniøren...
14. dec 2008 kl 20:30
De statsautoriserede økologiske jordbrug driver jordbrug som i gamle dage - altså hvor den udspredte kvælstofgødning udelukkende kommer fra gylle.
..........Det statsautoriserede økologisk jordbrug vil slet ikke kunne eksistere i sin nuværende form, hvis man ikke gødede jorden med gylle (eller lign.)............
Bliver hele det danske landbrug økologisk går Overingeniørens rædsel i opfyldes: hele Danmarks jordbrugsareal bliver "udbringningsareal for gylle". I dag er det kun ca. 50% af kvælstofgødningen der kommer fra gylle............
Ved ikke at købe økologiske produkter kan Overingeniøren således reducere "gylleforbruget" fra 100% til ca. 50%..................
14. dec 2008 kl 21:02
Det var sørme utroligt så stivnakket der bliver holdt på initielle påstande, en ny side viser sig her fra Petersen.
3. personstale er da også komplet tåbeligt i en 1-til-1 internet debat, og hvad er det for en tone der bliver slået an?
Det' en ommer!
Finn Okkels og Peder Wirstad, og overingeniør Pedersen. Det er fanme et ringe niveau i trækker tingene ned på.
Jeg mener problemerne er meget mere nuancerede end I beskriver, og hvis I har et ønske om at få andre til at blive klogere og evt deltage i debatten, så er det altså den gale vej i går.
15. dec 2008 kl 03:02
”kompensationen” er nu ændret til et fast støttebeløb pr. hektar. Nu har EU altså indført en slags ”borgerløn” for jorddrotter - i øvrigt også livsvarig løn til dem, som har solgt jorden."
15. dec 2008 kl 10:20
- Jeg har f.eks. et stort behov for efterisolering!
15. dec 2008 kl 10:44
8 milliarder og statstøte rimer ikke her.
Er det ikke inklusive EU-støtte?
Til underingeniøren,
Overagronomen Per A. Hansen belærer mig således om, at ingen af mine skattekroner går til at betale landbrugsstøtte - som i øvrigt slet ikke er en ”støtte”, men en ”kompensation”. De mange milliarder kommer nemlig fra en eller anden virtuel organisation nede i Brüxelles, som åbenbart selv trykker sedlerne, kan vi forstå.
Søren,
(quote]
Ja, især Per A. Hansen og Thomas Dan Nielsen skulle læse den.
hvorfor egentlig?
Jeg kommer ind på bladets forside - kan du ikke sende et nyt link, hvor kronikken vises, så skal jeg gerne tygge mig igennem hans meget velkendte udgydelser. Jeg har nemlig læst tonsvis af indlæg fra Kjeld Hansen, der udtaler sig som landbrugsekspert, men kun kender til erhvervet fra sit bilvindue. Som regel er Keld Hansens indlæg fyldt med faglige fejl - men man har da lov at håbe!
Jeg ser du undlader at kommentere mine synspunkter - bl.a. er det svineeksporten, der betaler hovedparten af importen af biler, maskiner, råvarer til bl.a. vindmølleproduktionen m.v.
Hvordan K. Hansen vil løse dette problem ved jeg ikke endnu - jeg håber på et bedre link.
At klandre landmanden for denne produktion er en meget populær bodega-øvelse, men den har forkert adresse. Enhver svineavler skal til enhver tid holde den gældende lov og søge om tilladelse til af producere svin. Politkerne har indført en omfattende stab af kontrollører og pålægger erhvervet at betale for kontrollen.
Landbruget skal også tage det tab der opstår ved, at der er fejl i Miljøstyrelsens EDB-systemer, der meget tit påfører tab for landmanden. Miljøsektoren har overtaget ridefogedernes rolle, hvor erhvervet tvinges til at udføre en masse ubetalt arbejde med skemaudfyldning etc. etc.
Det ser ud til at samfundet prøver at holde landbruget på et eksistensminimum - så bliver kagen jo større til resten, hvilket vist fremgår af forårets gratis udlodning af lønninger.
I følge Danmarks Statistik viser tallene, at der skal arbejdes stadig kortere tid for at tjene penge til det daglige indkøb af fødevarer!
Hvad mon Keld Hansen mener om det?
Mvh
Per A. Hansen
Hvis alt går vel, så er her link til kronikken: "Det tabte land I":
http://www.berlingske.dk/artic...011/
Det gik jo godt, så her skal du få 2. del:
http://www.berlingske.dk/artic...093/
Samt landbrugsministerens svar på 1. del:
http://www.berlingske.dk/artic...026/
Det er tydeligt, at det er disse kronikker, der er kilde til Overingeniørens "(al)viden" om dansk landbrug.
Det er desværre repræsentativt fort mange "meningsdanneres" viden om erhvervet - en enkelt side i en avis, så er du ekspert på landbruget. - Så stå på PAH.
Jeg vil dog anholde din påstand om, at samfundet "prøver at holde landbruget på et eksistensminimum."
Der sker en decimering af selvstændige bønder hvert 50. år. Sådanne forhold giver en uhyre skarp konkurrence. - En konkurrence der har gjort dansk landbrug til verdens mest effektive, fordi danske politikere har støttet udvikling og eksport, medens man f.eks. her i Norge har støttet stagnation (de kalder det "bevaring").
Kære alle I forsvarere af stadig mere uhæmmet svineproduktion her i denne tråd: I prøver fortvivlet at sælge jeres synspunkter med henvisning til den lave pris på flæskesteg og på et overskud på den globalt set dybt uansvarlige landbrugsstøtte, som EU praktiserer.
I foragter det synspunkt, at der i dette rige land ikke er nogen undskyldning for, at vi tillader nogle få kolossalt velhavende industrielle svineproducenter, der oppebærer millionindkomster i offentlig støtte, at ødelægge vores pragtfulde natur på grund af uhæmmet grådighed. Som er det, jeg i al beskedenhed forsøger at påpege.
Det er muligt, at det endnu ikke alle steder ser så slemt ud, som f.eks. hos Thorvald Thomassen i Villerslev Mose. Der med garanti også mange ansvarlige landmænd, og heldigvis for det. Men det er åbenbart ikke tilladt at stille spørgsmålstegn ved, om vi i dette land absolut skal producere 24 millioner svin om året, bare fordi nogle få landbrugere kan tjene penge på det. Også selvom det bliver mere og mere tydeligt, at en uhæmmet industriel svineavl i stigende grad sker på bekostning af almenvellets interesser - på bekostning miljø og dyrevelfærd.
På det grundlag vil I ikke diskutere emnet. Det hele handler om flæskepriser og købmandsregning – selvom svineeksportens netto eksportindtægt er af marginal betydning. Landbruget er ufejlbarligt - i hvert fald så længe der er fem øre i overskud på udlandshandel og EU-regnskab. Alle kritikere af landbrugspolitiken er idioter, som ikke har forstået en brik, og så er den ikke længere. I vil en dag blive mødt af virkeligheden, men formentlig desværre først, når det er for sent. Og så lad os mødes igen.
Rrrr!
16. dec 2008 kl 14:03
I foragter det synspunkt, at der i dette rige land ikke er nogen undskyldning for, at vi tillader nogle få kolossalt velhavende industrielle svineproducenter, der oppebærer millionindkomster i offentlig støtte, at ødelægge vores pragtfulde natur på grund af uhæmmet grådighed. Som er det, jeg i al beskedenhed forsøger at påpege.
16. dec 2008 kl 14:15
Det centrale i Overingeniørens indlæg er, at landbruget får særbehandling til en produktion som er særdeles miljøbelastende.
Det skyldes især, at landbruget har en særdeles effektiv lobbyorgansation. Et af de senere skud på landbrugets "privilegietræ" er landbruget får et øget tilskud på nu 74 øre pr kwh el, som biogasanlæggene producerer, hvilket er langt mere støtte, end der gives til vindmøller. Samtidig har landbruget fået fritagelse fra at betale forbrændingsafgift for de rester fra gylleseparering(som benævnes "fiberfraktion") som tilføres forbrændingsanlæg.
Jer er tilhænger af, at affaldsstrømme skal behandles og udnyttes bedst muligt. Men hvorfor skal landbruget ikke selv betale for, at affaldet fra produktionen (gylle) bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde? Alle andre industrie skal selv betale for at deres affald bortskaffes og behandles forsvarligt.
16. dec 2008 kl 18:25
Det centrale i Overingeniørens indlæg er, at landbruget får særbehandling til en produktion som er særdeles miljøbelastende.
16. dec 2008 kl 19:16
Finn! Brug din tid på en mere fornuftig måde.
Hvis en blogejers indlæg bliver forbigået i "tavshed", forstået på den måde, at ens indlæg ignorerer blogejerens provokatoriske indlægs hensigter, med at han kan dokumentere ,at han giver debat, kan man ved at overse hans frækheder, efterhånden, få redaktionen til og spørge ham, om han ikke føler sig lidt udbrændt og anbefale ham en livslang ferie :-)
Dert er underligt, at en person der smykker sig med en titel som overingeniør, faktisk må være en bror til Frank Aaen. Overingeniører plejer i min optik at være konservative når de opnår den titel.
Så fat dig i korthed, når Overingeniøren fyrer sine påstande af. For eksempel således.
Nåh! Du læser dog Berlingeren, nåh skidt, jeg kan se at det er sjældent.
Eller
Gylle spredes ellers på marker som gødning, det er da mig bekendt ikke lovligt, at gøre det andre steder!
Det kan være at ironien og sarkasmen ikke opfattes, men så ved vi at Esrasmus har fået en efterfølger
:-)
Det er overhovedet ikke noget problem for landbruget at sprede fiberen på jordet sammen med den afgassede gylle, da alt til at begynde med i processen er gået igennem et findelingsapparat.
Når man flere steder afvander og afbrænder fiberresten, så skyldes det følgende forhold:
Danske kompostentusiaster havde fået politikerne til at tro på, at miljøet og pengepungen kunne spares ved at kildesortere organisk køkkenaffald og kompostere det.
Fordi "kompostfolkene" oftest havde en baggrund i en religiøs bevægelse, antroposofien, gik det ikke altid helt efter "skriften", og lugt, spiretræghed i komposten og rotteplager blev et almindeligt resultat.
Så kom da "ingeniørerne" på banen. Især Krüger bildte de "miljøivrige" politikere ind, at store centrale lukkede anlæg med tvungen mekanisk daglig omrøring var løsningen på det problem.
Da det er filamentbakterien Streptomyces, der er den eneste, der kan lave stabil og lugtfri kompost, mislykkedes de totalt (det eventyr har kostet de danske og norske hustande mange mia. kr.)
For at indsamlingssystemerne ikke skulle afsløres som ren fiasko skulle affaldet nu bioafgasses. Man startede med at bygge anlægget i Helsingør til nærsten 100 mio. Efter 2 års drift fandt man ud af, at forureningerne var så store, at man ikke kunne bruge det faste til at producere jordforbedringsmiddel af, og det værste var, at plastmængden var så stor, at hele det automatiske anlæg stoppede hver dagmed store lugtplager til følge både for omgivelserne og ansatte. - Anlægget lukkede.
Så fandt man ud af, at bønderne havde lavet en del store centrale anlæg til bioforgasning af gylle (først i Herning), hvorfor man bad dem om at aftage det sorterede organiske kommunale affald, så borgerne ikke kunne se, at "selvsikre" ingeniører havde narret politikerne, og at befolkningen blev holdt for nar.
Nu kom plasten imidlertid ud på marken, så da forlangte bønderne, at kommunerne skulle betale for filtrering og afbrænding.
Det er altså ikke bønderne, der har fået fritag for affaldsafgift - det er det offentlige, der har bevilget sig selv det brud på reglerne om at genbrug skal støttes ved at afgiftbelægge deponering og afbrænding. - Alt sammen for at skjule den inkompetance, som "smarte" rådgivende ingeniørfirmaer havde narret politikerne ud på i ly af "miljøbølgen".
PS: Jeg arbejde en tid sammen med Krüger og forsøgte at fortælle dem, hvordan kompostering skulle gøres.
Deres mand lod sig overbevise, men - - "vi sælger det, politikerne vil have, om det fungerer er deres ansvar" - som ledelsen sagde.
16. dec 2008 kl 21:51
Det er altså ikke bønderne, der har fået fritag for affaldsafgift - det er det offentlige, der har bevilget sig selv det brud på reglerne om at genbrug skal støttes ved at afgiftbelægge deponering og afbrænding.
16. dec 2008 kl 23:12
Det centrale i Overingeniørens indlæg er, at landbruget får særbehandling til en produktion som er særdeles miljøbelastende.
Det er det, det drejer sig om - ingen andre industrier får myndighedernes tilladelse til at producere med de konsekvenser for omgivelserne, som landbruget - måske især svineproduktionen, har.
Hvis man, som jeg, bor på landet, så ved man, at lugten i lange perioder er uudholdelig. Og det er ikke kun naboen, der lider - det er hele sognet! Det er i høj grad miljøbelastning og det er i høj grad særbehandling, fordi landbruget ikke tvinges til at tage de teknologiske muligheder i anvendelse.
16. dec 2008 kl 23:14
Hvis man kritiserer svine og pesticid bønderne - bliver man svinet til. Her er ingen pardon og alle midler tages i brug, ingeniørhadet (sepcifikt) og den dårlige samvittighed (generelt) bryder ud i lys luge hvis der stilles spørgsmål ved fornuften i statteyderne skal pumpe rekordbeløb i dette surrealistiske erhverv mens erhvervets udøvere forhandler deres frivilllige aftaler til rette med de bredbagede bondepolitikere fra venstre og omegn.
Heldigvis er der mange bønder som er ved at brække sig.
Mvh Søren
Erik Lou skriver:
Det er det, det drejer sig om - ingen andre industrier får myndighedernes tilladelse til at producere med de konsekvenser for omgivelserne, som landbruget - måske især svineproduktionen, har.
Hvis man, som jeg, bor på landet, så ved man, at lugten i lange perioder er uudholdelig. Og det er ikke kun naboen, der lider - det er hele sognet! Det er i høj grad miljøbelastning og det er i høj grad særbehandling, fordi landbruget ikke tvinges til at tage de teknologiske muligheder i anvendelse.
17. dec 2008 kl 01:54
landbruget får særbehandling til en produktion som er særdeles miljøbelastende.
17. dec 2008 kl 02:36
Finn Okkels:
Det er helt korrekt: der hvor markerne pløjes og sås til er der ikke (vild) natur. På den måde er der ødelagt natur da man begyndte at opdyke og pløje jorden. Det ville landbruget aldrig få lov til i dag
17. dec 2008 kl 09:36
Undskyld, til vedkommende der flyttede på landet og blev generet af gyllen, er det ikke din egen fejl?
Du flytter velsagtens heller ikke til KBH og bliver overrasket over alle de mennesker der går der?
Alle de lange indlæg kan summeres op, ganske kort.
Overing. mener bestemt at landmændende skal klare sig selv økonomisk, og de må ikke lugte af gylle, men tager ikke stilling til økologi kontra konventionelle landbrug.
Landmændene mener at de er underbetalt (ligesom Asger Jensby kanske?) og at de ikke har alternativer til at drive forretningen.
Hvem skal producere kød og korn til os, hvis ikke landbruget?
Hvor skal man så gøre af gyllen hvis ikke anvende den konstruktivt på markerne?
Hvordan får du et husdyr til at stoppe med at lave gylle?
Hvis landbruget ikke må producere svin, hvor skal jeg så få min flæskesteg fra?
Hvad betyder dyrevelfærd i det hele taget for en ingeniør, når vi her taler om mad?
Til flere.
Det centrale i Overingeniørens indlæg er, at landbruget får særbehandling til en produktion som er særdeles miljøbelastende.
Det skyldes især, at landbruget har en særdeles effektiv lobbyorgansation. Et af de senere skud på landbrugets "privilegietræ" er landbruget får et øget tilskud på nu 74 øre pr kwh el, som
Jer er tilhænger af, at affaldsstrømme skal behandles og udnyttes bedst muligt. Men hvorfor skal landbruget ikke selv betale for, at affaldet fra produktionen (gylle) bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde? Alle andre industrie skal selv betale for at deres affald bortskaffes og behandles forsvarligt.
17. dec 2008 kl 11:46
Til PAH
Landbrugsstøtten er en overlevende dinosauer fra efterkrigstiden da flere europæiske lande skulle have gang i fødevareproduktionen igen.
Efter kul og stål unionens (senere EF mv) dannelse blev ordningen formaliseret i et større regi.
Med tiden er ordningen blevet en hæmsko for forbrugere i europa og fattige bønder i udviklingslandene. De første lider under for høje forbrugerpriser og se sidste under dumpede verdensmarkedspriser.
Idag er ordningen en lukrativ biindtægt for større jordejere hvis man ser på ordningens anvendelse i europa. Småbønder derimod bliver næsten ikke tilgodeset.
Det er en anakronisme der burde være afskaffet for længe siden. Danske bønder vil kunne klare sig ganske udmærket uden ordningen selv om overgangen vil være meget pinefuld for de mest ekspansive.
Mvh
Jan Nyboe
........
Når man kan mene at de større svineproducenters årsindtægt på 32 600 kr (alle tilskud medregnet) er udtryk for grådighed går jeg ud fra at Overingeniøren og hans meningsfæller selv oppebærer en noget lavere løn, for Overingeniøren og hans meningsfæller er vel ikke grådige men anstændige mennesker? Jeg tør slet ikke tænke på hvorledes Overingeniøren og hans meningsfæller vil betegne en almindelig ingeniørløn som ligger mindst en størrelsesorden over de større svineproducenternes årsindtægt. Særligt slemt må det være med de offentligt ansatte ingeniører som får 100% offentligt tilskud til deres årsindkomst.
...
17. dec 2008 kl 14:16
Det er forbavsende så megen heftighed visse skribenter er præget af.
Enhver kan forvisse sig om at landbruget belaster naturen og ødelægger diversiteten på meget store arealer i Danmark - hvad enten man konstatere det ved selvsyn eller via videnskabelige rapporter.
Og det er et faktum at landbruget nyder særfordele på miljøområdet: Gylle er klart et affaldsdprodukt ifølge affaldsbekendtgørelsen. Alligevel er der ingen krav om affaldsafgift ved behandling eller bortskaffelse af gylle, selvom alle andre affaldsfraktioner pålægges affaldsafgifter ved bortskaffelse. Når man kan forbyde at træffald deponeres (da man i så fald ikke udnytter træets brændværdi) bør man vel med lige så stor ret forbyde at gylle smides på landbrugsjord uden at methanen er fjernet (via biogasanlæg) og som andre affaldsproducenter gør, skulle landbruget selv betale for denne behandling af gyllen.
Det er helt grotesk at landbruget får afgiftsfritagelse for afbrænding af fiberfraktionen i forbrændingsanlæg, når andre skal betale afgift for affald, der går til forbrændingsanlæg. Det er klart et problem, at landbruget overgøder jorden, så ihvertfald Jylland allerede er langt overgødet med Fosfor. Men hvorfor skal landbruget ikke selv betale?
Hvorfor er "Forureneren skal betale -princippet" sat ud af kraft for landbruget?
17. dec 2008 kl 14:18
Når man kan mene at de større svineproducenters årsindtægt på 32 600 kr (alle tilskud medregnet)....
Man må da håbe, at ingen af de nedenfor nævnte debattanter er ingeniører - men kun "trolls", der har invaderet en seriøs debat.
Sidst, jeg oplevede noget lignende - der kun kan betegnes som simpel mobning - var, da jeg for mange år siden var lærer og overværede smådrenge, der åbenbart mente, at tilstrækkeligt antal gange, det blev påstået, at et mobbeoffer var dumt, var bevis nok for påstanden.
Med tiden er ordningen [lanbrugsstøtten] blevet en hæmsko for forbrugere i europa og fattige bønder i udviklingslandene. De første lider under for høje forbrugerpriser og se sidste under dumpede verdensmarkedspriser.
Det er en anakronisme {landbrugsstøtten} burde være afskaffet for længe siden. Danske bønder vil kunne klare sig ganske udmærket uden ordningen selv om overgangen vil være meget pinefuld for de mest ekspansive.
"32 600 kr (alle tilskud medregnet)"
- mon ikke man er lidt naiv, hvis man ikke også skriver: "og fradrag/afskrivninger"?
Samt at overingeniøren er en uvidende, venstreorienteret agitator.
Gylle er klart et affaldsdprodukt ifølge affaldsbekendtgørelsen.
Det er helt grotesk at landbruget får afgiftsfritagelse for afbrænding af fiberfraktionen i forbrændingsanlæg, når andre skal betale afgift for affald, der går til forbrændingsanlæg.
Staten kunne eventuelt købe svinebønderne ud og lægge deres jord ud til naturpark. Det kan kun være en bedre forretning en denne kommercielle katastrofe.
Hvorfor er "Forureneren skal betale -princippet" sat ud af kraft for landbruget?
18. dec 2008 kl 04:07
Jens Bonderup Kjeldsen:
Hvis dit behov kan dækkes af 625 kr (2315 kr/ha * 0,27 ha), hvor stort er et lille behov så :-)
18. dec 2008 kl 08:24
Til PW
I hvilken lærebog i økonomi får de det til, at subsidier skulle kunne nedsætte prisen til eksport, medens de hæver prisen på hjemmemarkedet - SAMTIDIGT?
Til PW
(quote:Har du læst, at nogle af os her på siden eller bondeorganisationerne i Danmark ikke er enig i det udsagn - og så fordi vi ikke er kynikere vil lave overgangsordninger for dem, der får det pinefuldt?unquote)
Det kan da ikke forbavse at de interresenter der er mest priviligerede er uenige i synspunktet. Det er bemærket du skrev NOGLE.
Mvh
Jan Nyboe
18. dec 2008 kl 10:29
Til PW og ligesindede.
Vil høfligst gøre opmærksom på at jeg ikke ønsker at nedgøre nogen i denne diskussion. MEN jeg forbeholder mig retten til at være lodret uenig.
Her er lidt læsestof til info.
http://vbn.aau.dk/research/aau...82)/
http://www.dr.dk/nyheder/htm/b...010/
http://politiken.dk/debat/anal....ece
http://www.forbrugerraadet.dk/...011/
http://www.ulandbrug.dk/view.a...3163
Mvh
Jan Nyboe
@ Jan Nyboe
jeg kan vanskeligt se andet, end at linkene i hovedsag bekræfter det, vi er enige om, nemlig at lanbrugssubsidier er generelt uønsket blandt *danske* bønder og u-landsbønder.
- I detaljen er der derimod variationer, der må tages hensyn til ved afvikling - både i i- og u-lande.
Påtanden om, at subsidier øger prisen er en udokumenteret påstand.
Følgendene tal (fra linken til forbrugerrådet) viser imidlertid, at der på en bagvendt måde kan være noget om snakken, hvilket jeg er meget opmærksom på her i Norge:
På grund af den enorme landbrugstøtte + importrestriktioner her i Norge, er al fokus rettet mod bønderne, når det gælder prisen på jordbrugsvarer, hvorfor handelen og forædlingsindeustrien har kunne leve uden argusøjne hvilende på sig.
Det har bevirket, at de fleste fødevarer her i Norge koster dobbelt så meget som i Danmark - også selv om de fleste er importeret (ikke i mængde men i sortiment). Det er også ved flere undersøgelser grundigt dokumenteret, at jo mere en fødevare er forædlet, jo relativt dyrere er den her i forhold til i EU.
Prisen på olivenolie i hhv. DK,UK og NZ, som den er opgivet i forbrugerrådets "dokumentation" for, at subsidier fordyrer fødevare:
27,39 , 77,77, 37,84
(DK har 25% VAT, UK 15%, NZ 0%)
Da olivenolie ikke dyrkes i nogen af landene - og der ikke er punktafgifter på den heller - er det åbenbart, at det er konkurrencesituationen - eller forskellige kvaliteter - der er mest afgørende for prisen til forbruger.
- Jeg så for øvrigt, at jeg har en lammekølle liggende her i fryseren, som er købt i DK - og for øvrigt importeret fra NZ. - Den kotede nøjagtigt det samme i Danmark, som den i forbrugerrådets tabel er opgivet til i NZ - mendens den er opgivet til over det dobbelte i DK.
Dette sætter lyset på et af de vigtigste - og vanskeligste - udfordringer for dansk landbrugs profilering i samfundet: Forståelse i befolkningen for, hvem der tjener hvad på de produkter, hvor råvarerne kommer fra landbruget. - Det er nemlig bonden, der for den mindste del, medens det er ham, der får "æren".
@Peder Wirstad.
Man må da håbe, at ingen af de nedenfor nævnte debattanter er ingeniører - men kun "trolls", der har invaderet en seriøs debat.
"32 600 kr (alle tilskud medregnet)"
- mon ikke man er lidt naiv, hvis man ikke også skriver: "og fradrag/afskrivninger"?
Regner ingeniørbedrifter fradrag og afskrivninger med til indtægten - eller nogle andre selvstændige erhverv? - Og har de alligevel ikke en gennemsnitlig langt højere indtægt? (Indtægten svinger da for bønder, og for øjeblikket er den nede for svineproducenter pga. de høje foderstofpriser, men over lang tid er bønder i Danmark - som ellers i verden - en økonomisk underklasse. - Er det derfor de er så morsomme at mobbe?)
Samt at overingeniøren er en uvidende, venstreorienteret agitator.
Hvor har du set den påstand i denne debat?
- - -
Kære debattanter.
Denne debatform er ikke værdig for højere uddannede mennesker.
Jeg har linket den til flere af mine venner her i Norge. - De tror ikke sine egne øjne - også selv om de ikke i udgangspunktet er specielt positive overfor bønder.
Peder Wirstad
Dert er underligt, at en person der smykker sig med en titel som overingeniør, faktisk må være en bror til Frank Aaen. Overingeniører plejer i min optik at være konservative når de opnår den titel.
1) Vi må da allesammen vide at regnskaber (og specielt skattepligtige) for selvstændige intet siger om deres reelle indtægt og levestandard. Glistrup er nøgleeksemplet.
- Søren
18. dec 2008 kl 11:47
Når man kan forbyde at træffald deponeres (da man i så fald ikke udnytter træets brændværdi) bør man vel med lige så stor ret forbyde at gylle smides på landbrugsjord uden at methanen er fjernet (via biogasanlæg)
1) Vi må da allesammen vide at regnskaber (og specielt skattepligtige) for selvstændige intet siger om deres reelle indtægt og levestandard. Glistrup er nøgleeksemplet.
- Søren
Det betyder, at alle selvstændige per definition er "kolosalt velhanvende baroner" (som Overingeniøren udtrykker det).
Med den indstilling har du jo nødvendigvis valgt at være selvstændigt næringsdrivende.
Desværre medfører indstillingen også, at det er umuligt at debattere disse ting med dig. - Den,første forudsætning for en debat er, at man er nogenlunde enig i udgangspunktet for emnet, så man kan vælge kursen videre - i enighed eller uenighed.
PS: Jeg ved for øvrigt ikke, hvem Frank Åaen er, så hvis han er "en venstreorienteret agitator", så er det vel din påstand, der ikke har været fremført i debatten tidligere?
Kære Peder,
Det er ikke mig, der indikerede at de større svinebønder er nogle stakler, der kun tjener 32.600 kr om året.
Det er heller ikke mig, der sammenlignede overingeniøren med Frank Åens bror.
Ligesom dig synes jeg, at den slags udtalelser hører ind under demagogi.
- Søren
- Nu synes jeg, vi skal holde op med dette pjat - det kan vi simpelthen ikke være bekendt overfor dem, der gerne vil have et udbytte af at læse debatten.
Peder Wirstad
18. dec 2008 kl 13:42
Måske skulle man dreje debatten om på et andet spor:
Landbrug i Danmark bliver større og mere centraliserede - i virkeligheden minder de mere om en industri end om et "gammeldags" landbrug. Så hvorfor skal landbruget særbehandles med hensyn til støtte (eller hvad man nu kalder det....) miljøregler, bygningsregler osv.?
Landbrugsstøtten (og svinebønder får altså støtte, måske ikke direkte til svineproduktionen, men hektarstøtte til det foder de dyrker til grisene) er man nok nødt til at bibeholde på et eller niveau indtil WTO får mere indflydelse (på det seneste har WTO nærmest været en fiasko), men jeg kan ikke begribe at de efterhånden ret få landbrug kan blive ved med at have særregler. At EU-støtten skulle være en kompensation for alle de krav landbruget får pålagt betyder vel at alle andre virksomheder også skal have tilskud for miljøregler, arbejdsmarkedslovgivning etc.?
18. dec 2008 kl 14:11
Så hvorfor skal landbruget særbehandles med hensyn til støtte (eller hvad man nu kalder det....) miljøregler, bygningsregler osv.?
Lad mig først erklære mig enig med Dennis.
Hektarstøtten er det mest groteske der nogensinde har overgået dansk landbrug - og norsk.
Hensigten var for så vidt god, idet man omlagde støtten fra støtte til produktet til arealstøtte hovedsaligt af 3 grunde:
1. Man ville bremse overproduktionen ved at gøre incitamentet til stor produktion lavere med lavere priser på avling.
2. Man ville åbne for mangfoldigheden og det frie marked ved at alle slags avlinger blev ligestillet og underlagt fri konkurrence.
3. Man ville åbne for fri import og eksport af fødevarer, så der kunne ikke være direkte støtte til et produkt. - Et mål, der skulle ende med et helt frit verdensmarked.
Da verdensmarkedet imidlertid var så ødelagt af dumpede subsidierede madvarer, at alle bønder ville gå konkurs, hvis reformerne blev gennemført "over natten", indførte man hektarstøtten.
Det burde imidlertid være let at have forudset, at når man ikke havde en bindende og forholdsvis kortvarig afviklingsordning for hektarstøtten, så ville det hurtigt blive en støtte til dem der ville sælge deres jord, medens dem, der ville købe jorden, forblev lige så fattige. - Lejeprisen for jord bliver naturligt nok forhøjet med nøjagtigt det samme beløb, som hektarstøtten er, og "lejeprisen" for jord, bonden selv ejer, er renterne på købesummen - og derved vil der ikke gå lang tid, før prisen har tilpasset sig hektarstøtten. - Den aktive bonde er lige så "fattig" som før - ja han løber en større risiko for rente og prisændringer pga. en større gæld. - Og ham, der har solgt jorden, er blevet rigere.
Her i Norge kalder man det for øvrigt ikke "hektarstøtte" eller "arealtilskud", men "kulturlandskabstillæg".
Det er en klar erkendelse af, at landskabet her i Norge simpelhen var ved at gro til, så små bygder nærmest blev ubeboelige.
Man havde - også her - fejlagtigt troet, at "naturen" blev finere, hvis bonden ikke dyrkede jorden - eller gjorde det mere ekstensivt. man lærte imidlertid hurtigt, at værdien af vort "åbne naturlandskab" ikke ligger i, at det er natur - men derimod kultur.
Derfor kan jeg også bare sige til de debattører, der længere oppe anbefalede at lade det danske landskab henligge som "naturpark", at det ville blive et vildnis - et vildkrat, som mennesker ikke kunne færdes i, hvor man kørte i uoverskuelige trange kløfter med uigennemtrængelig skov på begge sider af vejen, og hvor vildtbestanden blev decimeret i forhold til i dag, hvor landskabet - trods alt - varierer mellem forskellige slags dyrkede marker, hegn, markkanter, småskove osv.
Så nu ved I det: Selv de norske fjelles fascinerende "uberørthed" er et kulturlandskab. Uden menneskets indgriben med græssende dyr ville der over det meste være et nærmest uigennemtrængeligt krat. - Det er altså det, jeg som bonde heroppe, får mit tilskud til at holde nede - til glæde for den øvrige befolkning.
Søren Rasmussen skriver:
jeg kan ikke begribe at de efterhånden ret få landbrug kan blive ved med at have særregler ?
18. dec 2008 kl 20:21
Søren Rasmussen:
Landbrugsstøtten (og svinebønder får altså støtte, måske ikke direkte til svineproduktionen, men hektarstøtte til det foder de dyrker til grisene)
Iøvrigt findes "hektarstøtten" ikke længere, men blev for flere år siden afløst af et afkoblet system, et social tilskudssystem (og dermed ikke i strid med WTO), hvis konsekvens skulle blive at med tiden er støtten ikke længere knyttet til jorden eller afgrøderne ...
19. dec 2008 kl 09:32
Søren Rasmussen:
Kan du forklare hvordan "hektarstøtten" bliver til indirekte støtte til svineproduktionen via det foder svineproducenterne dyrker?
19. dec 2008 kl 11:13
Det er vel ikke så svært. De driver jo det hele samlet i én virkshomhed, og harmonikravene siger at de skal drive et bestemt areal for at have lov til at "fabrikere" et bestemt antal svin. Udbringningsarealer (harmonikrav) er jo ved at være en form for knap ressource, og får dermed en værdi i sig selv.
19. dec 2008 kl 11:33
Det er korrekt at er svinebrugs-landmanden også planteavlslandmand får han ligesom alle andre planteavlere støtte til sin planteproduktion, men hvordan det bliver til et tilskud til svineproduktionen er uklart.
19. dec 2008 kl 11:52
Det er korrekt at er svinebrugs-landmanden også planteavlslandmand får han ligesom alle andre planteavlere støtte til sin planteproduktion, men hvordan det bliver til et tilskud til svineproduktionen er uklart.
Svinebruget kunne jo også få tilskud til at producere vindmølle-el, til at købe en el-bil, eller til at ansætte en kontanthjælpsmodtager, men det betyder vel ikke at der så er tilskud til svineproduktionen.
Det er indlysende at i områder med mange svinbebrug bliver jorden en knap ressource og det fører til høje jordpriser, men det betyder vel kun at det er en dårlig forretning for svinebruget at dyrke foderet selv (f.eks. må det være mere fordelagtigt at dyrke brødhvede end foderhvede, idet brødhveden skal have mere kvælstof/gylle end foderhveden) - er jorden dyr er det vel meget billigere bare at købe foderet på verdensmarkedet.
19. dec 2008 kl 12:35
hvorfor skal landbrugere behandles anderledes end alle andre virksomheder i dette land - uanset om de er svinebønder (særlige miljøregler) eller planteavlere (tilskud til produktionen)?
19. dec 2008 kl 12:39
Nu forstår jeg bedre:
Jeg undrede mig nemlig over, at man i EU tilsyneladende kunne få "arealstøtte", medens det her i Norge blev ændret til "kulturlanskabstilskud" (som jeg nævnede ovenfor).
19. dec 2008 kl 12:52
Så skal han også investere i møllen eller bilen. Jorden - som er det eneste nødvendige for at få "hektarstøtte" - skal han jo have alligevel for at have svin. Dermed bliver en driftsudgift til svinebesætningen modvirket af støtten. En udgift til vindmøller eller andet, er en anden sag.
Søren,
At EU-støtten skulle være en kompensation for alle de krav landbruget får pålagt betyder vel at alle andre virksomheder også skal have tilskud for miljøregler, arbejdsmarkedslovgivning etc.?
23. dec 2008 kl 23:01
Det gør de også.
Alle disse ekstra udgifter bliver da indregnet i forbrugerpriserne.
der lever masser vilde dyr på landbrugsarealerne (lige nu går der f.eks. flere hundrede gæs og svaner på markerne her og for lidt siden slog en tårnfalk ned og fangede et eller andet på marken - hvilke andre industrier kan prale med vilde dyr på deres produktionsarealer
26. dec 2008 kl 17:55
Fakta er da vist at Danmarks natur de seneste årtier er blevet mere og mere forarmet ...
Prøv at sammenligne et geodætisk kort af ældre dato med et nyt kort og se, hvor mange levende hegn, små beplantninger m.m. der er forsvundet i den tid.
Jeg er meget enig i Søren Rasmussens vurdering af landbrugets miljøbelastning.
Mvh
Peder Størup
28. dec 2008 kl 19:14
Skovarealet i Danmark er større end det har været i mindst 300 år. Skovarealet er fordoblet indenfor de sidste 100 år. Det er i høj grad landbrugsjord som er plantet til med skov. Se f.eks. http://www.skoveniskolen.dk/De...=105
28. dec 2008 kl 23:38
Lidt mere julehygge-læsning :
Indenfor 20 år har dansk landbrug opnået disse resultater indenfor miljøområdet:
Kvælstofoverskudet er reduceret med 49%
Fosforoverskudet er faldet med 61%
Udledning af ammoniak er faldet med 42%
Forbruget af bekæmpelsesmidler ( i kg) er faldet med 61%
I f.eks. 2004 oprettede hver anden landmand ny natur i form af f.eks. læbælter, vandhuller og randområder.
Kilde: http://viewer.zmags.com/showma...id=4
Uden at tage stilling i denne debat, vil jeg dog mene at arealer tilplantet med udelukkende gran ikke er en stor
gave til diversiteten i skov- og landbrug, disse skove blir mørke og ugæstfri når de vokser til.
Det er dog forbavsende hvad Finn Okkels, kan fremtrylle af usammenhængende påstande om hvor godt naturen har det i Danmark. Desværre er det ikke andet end påstande uden hold i virkelighede - jeg ville da ønske af Finn og hans meningsfæller havde ret. Agerhønenes, harens, vibens og sommerfuglenes voldsomme tilbagegang skyldes forhåbentlig ikke at landbrugets miljøbelastning er reduceret dramatisk, som det påståes - ellers må vi da se at få øget brugen af sprøjtegift, så vi kan få noget mere natur.........
Mener man som Finn, at der er plads til naturen i det danske landbrugslandskab - skulle man måske prøvet at se nærmere på luftbilleder fra Lolland - masser af natur!!!
Mvh
Peder Størup
29. dec 2008 kl 21:21
"Mener man som Finn, at der er plads til naturen i det danske landbrugslandskab - skulle man måske prøvet at se nærmere på luftbilleder fra Lolland - masser af natur!!!"
Peder, m.fl.
Det ville være rart at se dokumentation fra jer. Det er vel rigtigt at hvis ulovlighederne, feks manglende bræmmer langs vandløb og ulovlig sløjfning af markveje, skyldes en lille gruppe landmænd, så skal erhvervet ikke beskyldes for dette. På den anden side må Dansk Landbrug så også selv sørge for at rette op på sit image, gennem oplysning og selvjustits.........
Jeg er meget enig i Søren Rasmussens vurdering af landbrugets miljøbelastning.
Mvh
Peder Størup
Tager man mere end man giver går det galt - som med den amerikanske økonomi. Landbruget er desværre ved at ende i samme situation.
Der er bred enighed om, at landbruget er blevet til industrivirksomheder. Derfor er det vel også rimeligt at stille de samme krav til landbruget, som vi gennem de sidste årtier har stillet for at få styr på industrien, da den udgjorde et problem for miljøet. Specielt svineproducenterne føler sig forfulgte af miljøfolk og bekymrede politikere. Jeg er sikker på, at de forurenende industrivirksomheder også følte sig uretfærdigt behandlet i sin tid. Men I dag kan vi nok være enige om, at vi burde have grebet ind langt tidligere. Den mulighed har vi nu med landbruget. Samfundsøkonomisk ville det også have været fornuftigt, da vi i dag fortsat bruger enorme summer på af rette op på tidligere tiders ubetænksomhed og manglende vilje til forandring.
Jeg tror at landbruget går en meget dyster fremtid i møde, hvis der fortsat satser på en produktion af konsumvare, dertil er mulighederne for at producere langt billiger fødevare i udlandet for store. Løsningen for landbrugserhvervet ligger i en mindre produktion af højere kvalitet, og gennem forædling af fødevarerne. Det bør også bemærkes at økologiske producenter, havde en bedre økonomi end konventionelle i 2007
Den massive landbrugsstøtte, er ikke gunstig og bør afskaffes. Indtil det sker burde støtten flyttes over til de produktions former som ikke belaster omgivelserne. Om det er økologisk, konventionelt eller hvad man nu kan finde på, er mig underordnet, såfremt de affaldsprodukter der kommer fra virksomheden ikke belaster naturen og samfundet. På denne måde støtte man de bedrifter, som ikke påføre samfundet ekstra omkostningen.
Landbruget har efter min mening ikke noget valg. Miljøbelastningen af vandmiljøet og dyrelivet i Danmark høre fortiden til, og vil blive stoppet inden for en kort årrække, hvilket kan blive rigtigt dyrt for de producenter der ikke har fundet en løsning på deres miljøbelastningen.
Med hensyn til dokumentation er der lidt læsestof herunder - god fornøjelse.
Mvh
Peder
http://www.dmu.dk/Udgivelser/D.../14/
http://www.dmu.dk/Udgivelser/D....htm
http://finans.tv2.dk/video/?no...1012
http://www.dr.dk/Nyheder/Polit...true
http://www.dmu.dk/Udgivelser/F....htm
http://www.information.dk/1616...1611
http://www.dof.dk/index.php?id...d=30
http://www.dmu.dk/Udgivelser/D....htm
http://www.skovognatur.dk/Udgi....htm
http://www.dmu.dk/Udgivelser/D....htm
http://www.dmu.dk/Udgivelser/F....htm
http://nyhederne.tv2.dk/video/...html
Det var jo en imponerende liste.
Hvis man går ind i den, så er det meste jo gengangere over to temaer: Forsvundne eller truede dyre- og plantearter og at forventningerne til vandmiljøplan 3 ikke er indfriet.
Danmarks Miljøundersøgelsers opgørelse over truede arters status:
>> Det største problem for de arter som er i tilbagegang er at deres levesteder gror til, og at de er stedbundne. Det drejer sig hovedsageligt om tørre græsarealer og lysåbninger i skovene som typisk gror til fordi arealerne ikke længere bliver græsset, eller de bliver tilplantet. <<
Det er en meget vigtig iagttagelse:
At en art er rigt repræsenteret betyder ikke, at der er meget "natur". Det betyder blot, at den biologiske habitat for øjeblikket er velegnet for den art - eller at arten har tilpasset sig en habitat, der har ændret sig så langsomt, at en tilpasning har været mulig.
*DMU slår altså fast, at den væsentligste årsag til tilbagegangen af arter er den, at flere arealer er overdraget til "ren natur", der ikke er påvirket af græsning, rydning osv.*
Det slås også fast, at tilbagegangen af vildt - især hare og agerhøns - er sammenfaldende i hele Europa.
Jeg kan fortælle, at det samme er sket her i Norge *selv om vi kun har 3% dyrket mark!!!*
For mig er der ingen som helst tvivl om, at det her skyldes, at vi lader rovdyrbestanden øges, da vi ser på den som "en værdi i sig selv". - Næsten alle habitater bliver derfor dårligere for fødedyr - medens de bliver bedre for rovdyr - hvilket naturligvis må reducere den samlede bestand.
Trods alle advarslerne, så er der kun forsvundet 6 arter fra 1997 - ud af ca. 2100 truede arter. - Derav er de 5 egentlig ikke forsvundet i den periode - blot registreret pga. ændrede regler.
Desuden er der en typisk INFORMATION-sag, hvor Danmark bliver udråbt som "miljødumpe" i forhold til "udlandet". - Bl.a. fordi, danskerne ikke gør nok for at opretholde bestanden af "vildt". (Danmark #26 - Norge #2)
Som forholdvis stor grundejer her i Norge, må jeg le over en sådan "undersøgelse".
Trods det, at Norge er 9 gange så stort som Danmark - og det meste er ubeboet "natur" - så skydes der flere stykker vildt i Danmark, end der skydes her. Jeg har da også i 30 år forsøgt at få mine bondekollegaers øjne åbne for at sætte helt andre resurser ind på vildtpleje, så vi kan tjene penge på "utmarksnæring" - dog stort set uden resultat.
Konklusionen er igen, at endnu en debattant har påvist nogle generelle statistiske forhold - plus nogle tvivlsomme påstande - og så får landbruget skylden, medens anden påvirkning ikke nævnes.
Peder Størup! Din argumentation er ikke bare ekstremt selektiv (ingen dokumentation for alle de arter, der bliver flere af, og for nogle af de mange positive ændringer i Danmarks natur) - den er i tillæg manipuleret.
- - -
Jeg har arbejdet med "miljø" hele mit voksne liv - og bl.a. skabt/gendannet mindst 5 søer/vandhuller, hvor der nu bl.a. er tusindvis af den truede salamander.
Jeg er enig i, at der er bekymrende træk i den hurtige ændring af vort kulturlandskab, og at vi derfor hele tiden må overvåge det, så flest mulige af de positive ting bliver udnyttet, og færrest muligt af de negative udvikler sig.
Jeg er imidlertid overbevist om, at det er sådanne som dig, der er den største fare for udviklingen.
Du skaber et modsætningsforhold mellem os, der kan gøre noget ved det, og jer, der kan glæde jer over den natur, som vi forvalter - og som vi skal være stolte af at forvalte, hvis vi skal gøre en god job.
Peder Wirstad
Jeg er bestemt ikke kun en nyder af naturen men også en yder og har min daglige gang i naturen. Jeg har et indgående kendskab til ændringerne i "kulturlandskabet", så det er ikke løse påstande fra en bybo som du antyder. Men det glædet mig da at du også biddrager aktivt til mere natur, skulle du komme forbi Silkeborg er du velkommen til at komme på besøg og se på lidt natur.
Gogt Nytår
Peder Størup
Perder Størup skriver:
Der er bred enighed om, at landbruget er blevet til industrivirksomheder. Derfor er det vel også rimeligt at stille de samme krav til landbruget, som vi gennem de sidste årtier har stillet for at få styr på industrien, da den udgjorde et problem for miljøet.
P. Størup m. fl.
Den massive landbrugsstøtte, er ikke gunstig og bør afskaffes. Indtil det sker burde støtten flyttes over til de produktions former som ikke belaster omgivelserne. Om det er økologisk, konventionelt eller hvad man nu kan finde på, er mig underordnet, såfremt de affaldsprodukter der kommer fra virksomheden ikke belaster naturen og samfundet. På denne måde støtte man de bedrifter, som ikke påføre samfundet ekstra omkostningen.
Overingeniør,
Thorvald Thomassens problem er, at næringsrigt drænvand fra intensivt dyrkede marker omkring et industrilandbrug lukkes urenset ud i Sydthy Fiskeland og Villerslev Mose, som er ”et af Thys rigeste vådområder med fugle, fisk, padder og pattedyr, der er afhængige af rent vand”, fremgår det.
Tak for indlægget med linkene, Peder Wirstad.
Desværre har jeg ikke set det før nu, idet jeg ikke får tilsendt respons fra debatsiderne mere - enten virker den funktion ikke mere - eller måske har man lukket af for mig - eller har en overingeniør fusket lidt med programmerigen?
Det er desværre repræsentativt fort mange "meningsdanneres" viden om erhvervet - en enkelt side i en avis, så er du ekspert på landbruget. - Så stå på PAH.
Jeg vil dog anholde din påstand om, at samfundet "prøver at holde landbruget på et eksistensminimum."
Tak for indlægget med linkene, Peder Wirstad.
[- - -]
Jo - man prøver at holde landbrugserhvervet på et eksistensminimum ved beskatning af produktionsjorden, ved kun delvise økonomiske kompensationer for økonomiske indgreb, kraftig beskatning produktionsmidlerne etc. etc.
Mvh
Per A. Hansen
03. jan 2009 kl 14:28
Overing. problem 12. dec 2008 kl. 11:59
Sænk Østersøen og Kattegat med 10 m så bliver Danmarks landareal ca 50 000 km^2 større, og man får plads til både vindmøller og svin.
Knud Henning Strømmings forslag har ikke mødt afgørende, seriøs kritik, men nærmest total tavshed i de tråde, hvor forslaget findes.
Jeg lover at tage Per A. Hansens synspunkter på alvor, også da det gælder Ringkøping fjord som forsøgsanlæg.
Antagelig er Per og jeg ikke enige om Strømmings sænkning, men vi kan vel gøre en indsats for KK-modstadere, så de ser alternativer?
Godt nyt år Per, og tak for dine hjemmesider, som jeg vil udnytte også 2009, hilser Tyge
03. jan 2009 kl 15:55
For mig er der ingen som helst tvivl om, at det her skyldes, at vi lader rovdyrbestanden øges, da vi ser på den som "en værdi i sig selv". - Næsten alle habitater bliver derfor dårligere for fødedyr - medens de bliver bedre for rovdyr - hvilket naturligvis må reducere den samlede bestand.
03. jan 2009 kl 17:53
Jon Bendtsen,
En bekendt har som har boet i New Zealand fortalte mig at en liter mælk kostede 20 kroner i supermarkedet. Det var vel tilbage i 2001-2 måske 3 stykker. Forklaringen er angiveligvis at New Zealand ikke har landbrugsstøtte.
Peder Wirstad,
Det er et faktum, at bønder overalt i verden har samfundets laveste disponible indkomst.
Når det aldrig ændres, så er det fordi, erhvervet overalt er i talmæssigt tilbagegang, og under sådanne forhold er der altid nok, der er villige til at acceptere en lav indkomst. - Nogle for at blive ved erhvervet indtil pensionen - andre i håb om at kunne rationalisere og effektivisere sig til en acceptabel løn.
- Sådanne gründere ser ofte på investeringer som et meningsfyldt "privatforbrug".
At tillægge "resten af samfundet" det motiv, at de vil nedlægge landbruget, er både forkert - og i tillæg en dårlig taktik, når det gælder at få forståelse for landbrugets problemer med indkomsten.
Må jeg som gl. havebrugskandidat og ny her komme med et indspark fra den yderste venstrefjøj uden gentagelser af hvad der allerede er skrevet:
Ang. Frank Aaen, så er det altså Per Clausen der fra Folketingets talerstol ofte som ene mand har stået og tordnet mod alle de love der hjælper landbruget til at fortsætte med at pine produktionsdyrerne og lægge landet øde.
Ang. landbrugsstøtten, så kapitaliseres den ikke alene i jorden, men også i de øvrige produktionsmidler, hvorved omkostningsniveauet blot bliver højere - derfor importrestriktionerne og exportstøtten. Det kan fx betale sig at indkøbe europædisk produceret sprøjtegifte i New Zealand og sejle dem tilbage hertil igen. Kapitalisering blev der forsket meget i på KVL før 1986 da Landbokommissionens rapport kom. Da landbrugsstøtten i 1992/93 blev omlagt fra produktionsstøtte til areal/hektarstøtte, hørtes ikke en lyd om kapitalisering mere! Interessant ville det også være at undersøge, hvad der egentlig skete på ejendomsmarkedet i 1986. EUs landbrugsstøtte er dobbelt så slem som USAs.
Ang. indtjeningen, så er produktiviteten i landbrug kun det halve af industriens; det ville derfor være godt at sætte folkene til at lave dimser, fx vindmøller, el-biler og isolering, fastholde specialafgrøder til egnsretter og nedlægge masseproduktion af svin og korn.
Ang. halm og gylle som vedvarende energi, så er det ren politik-polemik til gavn for landbrugsinteresser. I landbrugssprog er BIOMASSE affaldsprodukterne halm og gylle/husdyrsgødning og energiafgrøderne rapsolie til bilerne og græs og majs til biogasanlæg istf. til foder.
Biomasse = vedvarende energi?? Biomasse frigør CO2en og energien er opbrugt uanset hvor lang tid siden det blev bundet, fx 1 måned for græs og gylle, 4 mdr for halm og korn, 1 år for energipil og flere år for træ og flis. Biomasse er godt nok fornybar energi lige som tørv, brunkul, kul, olie og gas, men ikke vedvarende. Biomasse er ikke CO2-neutral, men kan være CO2-reducerende. Biomasse er nok grøn energi, men om det er rent, miljøvenligt og bæredygtigt kan kun komme an på en prøve, og det er vi holdt op med at forske i. Nu bruges froskningsmidlerne på 1., 2. og 3. generations bioenergi.
Ang. gylleseperering og afbrænding af fiberfraktionen for at løse landbrugets gylleproblem, så stillede Enhedslisten en lang række spørgsmål i Folketinget i 2005 om gyllerøg vedr. L62, uden rigtig at få svar. EL kæmpede også for en affaldsafgift.
Ang. økologisk landbrug, så burde økologer overhovedet ikke brugs gylle (organic farming), men kun kompost, fast møg og ejle. I øvrigt reddede økologien VMPII sammen med en fiktiv kvælstofbinding på 25.000 t ren N, jf. midtvejsevalueringen dengang. Denne pulje af organisk bundet kvælstof blev efterfølgende gjort til en tikkende bombe, hvor jeg jo synes at det var godt for jordens frugtbarhed hvis det havde været rigtigt.
Ang. viden, så har landbruget en hær af konsulenter der nok ved det hele, men kun siger det der gavner landbruget.
Forsøgsstationerne holder sig på måtten og forsøger sig ikke meget med de vilde forsøg på at ændre verdenen.
Forskningsmidlerne beviljes af regeringen og DF udelukkende til at løse problemerne med industrilandbrug.
Ang. Kjeld Hansens artikel Det tabte land den 28. nov. 08 i Berlingeren, så vil jeg starte med den sidste linje i hans artikel: "Fremtiden? Den begynder med at nedlægge Fødevareministeriet."
Ja siger jeg; men det ville være endnu bedre at nedlægge Strukturdirektoratet der kæmper for landbrug over det hele, at gøre Energiministeriet bæredygtig og rigtig CO2-neutral og at standse Forskningsministeriets penge til forskning i bioenergi.
For det handler jo om politik - partipolitik, og alle partier undt. Enhedslisten bære skylden for naturødelæggelse, dyremishandling og forurening. ELs landbrugspolitiske ordførerer har nu i snart 20 år stået på Folketingets talerstol og haft mod til at stå op imod landbrugets kapitalinteresser af hensyn til naturen, miljøet og dyrevelfærd. Det handler om klimaet globalt og økologisk mad lokalt.
Og til sidst: Slemt er det når reg. + DF ikke udnytter EUs miljøpenge og pløjer brakmarkerne op; men værre var det da alle partier minus EL i jan./feb. 08 indgik energipolitisk forlig om at bygge vores vedvarende energi på halm i de kulfyrede værker og gylle i biogasanlæg til gavn for de store kornavlere og svinebønder. Det kan nok så mange vindmølleparker ikke opveje.
VH Mogens Overballe, Georgsmindevej 5, Tustrup, 8961 Allingåbro. Tlf. 86486669.
Lad mig rette en lille misforståelse, jeg mener ikke at samfundet går ind for nedlæggelse af landbruget -
[...]
Det, jeg taler om, er holdningen blandt diverse miljøbevægelser og mange private personer. Mine udtalelser bygger på mange års erfaring med diskussioner med disse i øvrigt velmenede mennesker.
Mvh
Per A. Hansen
10. jan 2009 kl 14:31
Må jeg som gl. havebrugskandidat og ny her komme med et indspark fra den yderste venstrefjøj
10. jan 2009 kl 14:38
Hej Per A. Hansen
Du ved vel ikke hvor mange dyreenheder der er i Danmark ved landbruget.
1 Mio dyreenheder kan producere 4 Twh/år biogas som omsat til el giver 1,6 Twh/år. Altså en betydelig produktion.
10. jan 2009 kl 14:44
Indlæget:
En løsning. Af Tyge Vind, 03.01.2009 kl 14:28
Til: Overing. problem 12. dec 2008 kl. 11:59
"Sænk Østersøen og Kattegat med 10 m så bliver Danmarks landareal ca 50 000 km^2 større, og man får plads til både vindmøller og svin.
Knud Henning Strømmings forslag har ikke mødt afgørende, seriøs kritik, men nærmest total tavshed i de tråde, hvor forslaget findes."
Overing. holder vel med om, at forslaget løser hans problem med de mange svin og det øde land?
Kan, vil eller tør overing. ikke tage stilling til denne ligefremme løsning, spørger Tyge?
Må jeg som gl. havebrugskandidat og ny her komme med et indspark fra den yderste venstrefjøj
Du er velkommen
mvh Søren
11. jan 2009 kl 11:15
Ang. Mogens' argumenter:
Ang. halm og gylle som vedvarende energi, så er det ren politik-polemik til gavn for landbrugsinteresser. I landbrugssprog er BIOMASSE affaldsprodukterne halm og gylle/husdyrsgødning og energiafgrøderne rapsolie til bilerne og græs og majs til biogasanlæg istf. til foder.
Biomasse = vedvarende energi?? Biomasse frigør CO2en og energien er opbrugt uanset hvor lang tid siden det blev bundet, fx 1 måned for græs og gylle, 4 mdr for halm og korn, 1 år for energipil og flere år for træ og flis. Biomasse er godt nok fornybar energi lige som tørv, brunkul, kul, olie og gas, men ikke vedvarende. Biomasse er ikke CO2-neutral, men kan være CO2-reducerende. Biomasse er nok grøn energi, men om det er rent, miljøvenligt og bæredygtigt kan kun komme an på en prøve, og det er vi holdt op med at forske i. Nu bruges froskningsmidlerne på 1., 2. og 3. generations bioenergi.
Ang. økologisk landbrug, så burde økologer overhovedet ikke brugs gylle (organic farming), men kun kompost, fast møg og ejle. I øvrigt reddede økologien VMPII sammen med en fiktiv kvælstofbinding på 25.000 t ren N, jf. midtvejsevalueringen dengang. Denne pulje af organisk bundet kvælstof blev efterfølgende gjort til en tikkende bombe, hvor jeg jo synes at det var godt for jordens frugtbarhed hvis det havde været rigtigt.
@ Søren Tafdrup
Mogens Overballes kommentar har jeg slet ikke villet kommentere. - Den viser kun, at når ideologien går ind, så går forstanden ud.
Du har helt ret i dine modargumenter mod ham, når det gælder bioenergi.
Med dette:
Økologer har særlig brug for biogas (anaerob nedbrydning), fordi biogasprocessen - i modsætning til komposteringsprocessen - holder på kvælstoffet, som jo er særligt værdifuldt for økologiske landmænd. Derfor har de tyske økologer også været foregangsmænd for biogas, - de danske er ved at følge efter.
11. jan 2009 kl 13:53
En god aerob kompostering kan faktisk bevare alt nitrogen og svovel fra selv meget proteinholdige materialer. - At det i praksis ikke sker er fordi, biodynamikere i alt for høj grad er en kilde til økologernes optagethed af kompost
11. jan 2009 kl 14:07
Dette sker også i en biogasreaktor, hvor nitrogenet i udstrakt grad forsvinder som molekylært nitrogen (N2).
11. jan 2009 kl 14:16
Økologer har særlig brug for biogas (anaerob nedbrydning), fordi biogasprocessen - i modsætning til komposteringsprocessen - holder på kvælstoffet, som jo er særligt værdifuldt for økologiske landmænd. Derfor har de tyske økologer også været foregangsmænd for biogas, - de danske er ved at følge efter.
Gør du desværre en ganske almindelig fejl
Tab af nitrogen til luften fra nedbrydning af organisk materiale forårsages (for det meste) af bakterier, der kan leve i anearobe miljøer (iltfrie). Da oxiderer de med nitrogen (og svovel) i stedet for med ilt.
Dette sker også i en biogasreaktor, hvor nitrogenet i udstrakt grad forsvinder som molekylært nitrogen (N2).
En god aerob kompostering kan faktisk bevare alt nitrogen og svovel fra selv meget proteinholdige materialer. - At det i praksis ikke sker er fordi, biodynamikere i alt for høj grad er en kilde til økologernes optagethed af kompost, og at de aldrig har haft en videnskabelig holdning til deres "sandheder".
Denne debat bekræfter det, jeg har oplevet rundt kompostering og økologisk landbrug i 25 år:
Man tager først en mening, og så prøver man at få alle "forskningsresultater" til at passe.
Det er også typiskt, at "forskningen" indenfor dette område mangler midler, og at den er domineret af unge idealistiske kandidater, der laver rapporter som hovedopgaver - eller som forskningsstipendiater.
Resultatet bliver som med den rapport, der henvises til: Man har ikke midler til at lave sammenligninger, der kun er forskellige på de områder, man skal udforske, så man "sammenligner æbler og banananer".
Der laves også ofte helt groteske bastante konklusioner på resultater, rapportskriverne ikke engang kender selv, og som er enkeltstående og ofte stærkt divergerende. - Konklusionen kan da laves, som rapportskriverne har bestemt sig til på forhånd.
Her konkluderes der således med, at kompostering giver et større N-tab end afgasning, medens resultaterne divergerer stærkt - især ved kompostering, hvor tabet er helt nede på 5% som det laveste, hvilket er godt 1/4 af det laveste for afgasning, medens det er oppe på 40% for det højeste.
I indledningen redegøres der også ganske rigtigt for, at muligheden for N-tab ved afgasning er langt større ved afgasning, da anaerobe forhold medfører, at ammoniak nedbrydes til gasformig nitrogen. I tillæg stiger PH, så ammoniakken fordamper.
Jeg er ekspert i kompostering af uomdannet organisk materiale - ja, jeg troede, at jeg efter mine studier var ekspert i al kompostering, men det viste sig, at der var så meget svindel ved næsten alle komposteringsanlæg mht. resultater, at "forkningsresultaterne" som oftest var værdiløse. - I modsætning til forskningen iht. godkendelsesprosedurer for pesticider, anerkender man som oftest også kritikløst resultater, som aktørerne selv opgiver, uden at de kontrolleres af ansvarlig rapportskriver.
Jeg vil derfor kun regne mig som ekspert indenfor det, jeg selv har arbejdet med - og det er fortrinsvis uomsatte organiske materialef - dvs. madaffald og planteaffald, der i modsætning til ekskrementer ikke allerede er delvist omsat.
Jeg har produceret kompost, der har nøjagtigt det samme forhold mellem svovl, nitrogen og fosfor, som udgangsmaterialet (medens affaldskompost i gennemsnit har 60 - 75% lavere indhold af nitrogen og endnu lavere indhold af svovl).
Komposten havde et så højt total-N (Kjeldahl-N) som 3% (hvilket skyldes, at jeg ikke behøvedes at tilsætte C-holdigt materiale, hvilket ellers regnes som et "must"), og alligevel var indholdet af vandløseligt N (uorganisk N) så lavt som 0,0029% !!
I indledningen af ovennævnte "forsøgs"rapport anføres det ganske rigtigt, at nitrogen kan tabes i komposten, hvis den bliver anaerob, så evt. ammoniak omdannes til nitrat og videre til N2, og hvis den tørrer ud, så evt. ammoniak ikke har noget vand at være opløst i.
Der står også - hvilket som oftest er rigtigt - at komposteringen medfører en hævning af PH, hvilket kan medvirke til fordampning af ammoniak - dog ikke så meget som ved bioafgasning, der medfører endnu højere PH.
Hemmeligheden ved min kompostering var, at jeg fik lavet en monokultur af bakteriegruppen streptomyces, hvorved der ikke kunne dannes nitrat osv. af ammoniakken, da streptomycetter ikke kan metabolisere anaerobt (for tidvise anaerobe forhold kan ikke forhindres ved kompostering af fast materiale).
Da Streptomycetter i tillæg er meget hurtigtvoksende og indeholder mere protein i forhold til vægt, end noget andet biologisk materiale, vil al nitrogen, og svovl være optaget i organisk stof i bakterierne, lige så hurtigt som der frigøres af det nedbrudte organiske stof.
Ellers er det jo nærmest latterligt at konkludere noget om det totale N-tab udfra lagring og fremstilling af gylle, afgasset gylle, ajle og fast kompost, når det store N-tab sker ved udbringning, i den periode, det ligger ovenpå jorden. Hvis det er varmt og tørt, kan 50% af nitrogenet i ajle f.eks. fordampe som ammoniak på under 10 minutter. - Min kompost ville overhovedet ikke kunne tabe noget uanset, hvordan den blev behandlet.
Hvis der er mere, I vil vide om kompostering, så svarer jeg gerne.
Mvh Peder Wirstad
>> I indledningen redegøres der også ganske rigtigt for, at muligheden for N-tab ved afgasning er langt større ved afgasning <<
skal selvfølgeligt være:
I indledningen redegøres der også ganske rigtigt for, at muligheden for N-tab ved afgasning er langt større end ved ubehandlet gylle
Beklager - Peder Wirstad
11. jan 2009 kl 20:35
Her konkluderes der således med, at kompostering giver et større N-tab end afgasning, medens resultaterne divergerer stærkt - især ved kompostering, hvor tabet er helt nede på 5% som det laveste, hvilket er godt 1/4 af det laveste for afgasning, medens det er oppe på 40% for det højeste.
Jeg savner stadig kilder på at der går væsentlige mængder N tabt under selve afgasningsprocessen.
VI SNAKKER POLITIK IKKE MARKED
Jeg er ikke politisk bestemt; men det jeg fagligt mener, falder fuldstændigt sammen med ELs politik og ikke SFs. At halm og gylle er Vedvarende Energi er så afgjort politisk bestemt.
Jeg synes at sol, vind, vand og geotermisk energi er VE, fordi det bliver ved med at være der. Energikilden Biomasse er der altså ikke mere når den er futtet af, ligesom kul, olie og gas også opbruges.
Politik er den vigtigste parameter for landbrugsproduktion. EUs landbrugsordninger er verdens største planøkonomi nu efter Østblokkens fald. Politik er det også at el-forbrugerne skal betale de 74 øre per kW for gyllestrøm ("der er penge i skidtet" maskinbladet den 29 08 08), kravet om halm i kraftvarmeværker og tilsætning af 5,75 % biobrændstof i bilerne til gavn for svineproducenter og kornavlere og til skade for dyrevelfærd, natur og fattige i U-landene.
Biomasse som energilager er pris- og mængdemæssigt usikkert, hvad vi lige har set. VE skal lagres som brint eller ethanol fra vindmøllestrøm der ikke konkurrerer med madproduktionen.
POLITISK VIDEN
Når jeg læser rapporter Fødevarerministeriet (fvm), er det for mig et lærestykke i, hvor lidt viden betyder i forhold til politik. Generelt er de tykke og fremstår som opbakning af regeringens og DFs (manglende) visioner til landbrugets og industriens kortsigtede interesser.
Inde i rapporterne er gemt fakta der modsiger konklusionerne; men journalister ser det ikke fordi de enten ikke læser det eller mangler faglig viden og visioner. Det ER altså også svært at gennemskue forudsætninger, beregninger og især manglende beregninger.
Miljøorganisationer og -råd blev efter 2001 frataget statsstøtte og har i dag ikke kapacitet til at kontrollere regeringens rapporter. Det er dårligt for demokratiet.
Eks. er rapporten Jorden - en knap ressource, fvm jan.08 på 184 sider der lagde op til det energipolitiske forlig i feb.08. Heri blev forskellige biomasser beskrevet som ikke CO2-neutrale, men kun i større eller mindre grad CO2-reducerende, ja endog CO2-forbrugende, hvad landbruget ikke kunne være enig i. Rapporten Landbrug og Klima, fvm dec.08 er på 150 sider.
LANDBRUG SKAL KOMPENCERES I HOVED OG RØV
Når landbruget kræver kompensation, er det oftest for dyrkningsmæssige præferencer som landbruget har fået gratis eller ovenikøbet har fået betaling for af Folketinget og nu af EU (støtte, kvoter, gift, afvanding mm).
Når landbruget herefter skal reguleres, skal det kompenceres dobbelt for dets velerhvervede rettigheder, så det skriger mod himmelen.
Der er dom for at staten/skatteyderne ikke behøver give erstatning ved generel regulering efter miljølovgivningen, fx harmonikrav, sprøjtning, gødskning og BRÆMMER; men den nuværende regering + DF kan finde på at gøre det alligevel især med den udbredte brug af frivillige aftaler. Dette er gift for al hvad der vitterligt er nødvendigt for natur og miljø, fx etablering/genopretning af vådområder og overholdelse af EUs vandrammedirektiv.
HALMEN TILBAGE UNDER HUSDYRENE OG I JORDEN
Idag hober bigballerne sig op i haller og på marker med eller uden plast over.
I gl. dage før 1960 brugte bønderne møg og ajle og i 70erne snakkede vi meget om seperationstoiletter for at skille det rene pis fra det beskidte lort.
Brugen af fast møg, kompost og ajle er der gode grunde til af hensyn til N-økonomien, hygiejniseringen og selvfølgelig dyrevelfærd, jordens frugtbarhed, sundere mad, CO2 og miljøet iøvrigt.
Jeg forudsætter et lukket N-kredsløb og CO2-neutralitet som det er sædvane i disse debatter, samt lavt N-niveau af hensyn til selvsunde planter, ernæringsrige fødevarer og N-udvaskning.
Fordelen ved ved fast møg/kompost er det organisk bunden kvælstof der løbende frigøres under væksten. Ajlen kan tilføres under kraftig vækst med maksimal udnyttelse.
Men der mangler anvendt forskning i at fastholde ammoniak i ajle og møg, at indvinde komposteringsvarme og indretning af halmbaserede staldsystemer, og det kan give arbejde til ingenører og bioteknikere.
VI KAN GODT GÅ IGANG IDAG
for overordnet ved vi hvad der skal ske: Ændret arealanvendelse, nedsættelse af N-belastning og færre produktionsdyr.
Vi ved hvor det skal ske: Vådområder, særlig følsomme landbrugsområder, områder med særlige drikkevandsinteresser og på de enkelte marker i landbrugsområderne.
Vi ved hvordan det kan ske, nemlig ved generel regulering jf. miljø- og landsplanlovgivningen. Det drejer sig om udtagning af landbrugsjord, afgifter på kunstgødning, gylle, sprøjtegifte og vanding, halmen tilbage og ændrede staldsystemer med skrotpræmie til mange moderne stalde.
Så får vi et klimavenligt landbrug, der opbygger mere CO2 i landbrugsjord, lavbundsarealer og skov end landbruget forbruger, ja det er endda muligt at binde så meget CO2 at det svarer til vores allesammens udledning og gøre Danmark CO2-neutral, selvom vi bliver ved med at bruge en mindre mængde fossil brændsel.
Det hedder greencarbon og virkelig vedvarende energi.
15. jan 2009 kl 14:33
Jeg synes at sol, vind, vand og geotermisk energi er VE, fordi det bliver ved med at være der. Energikilden Biomasse er der altså ikke mere når den er futtet af, ligesom kul, olie og gas også opbruges..
EUs landbrugsordninger er verdens største planøkonomi nu efter Østblokkens fald. ..
Fordelen ved ved fast møg/kompost er det organisk bunden kvælstof der løbende frigøres under væksten.
for overordnet ved vi hvad der skal ske: Ændret arealanvendelse, nedsættelse af N-belastning og færre produktionsdyr.
Vi ved hvor det skal ske: Vådområder, særlig følsomme landbrugsområder, områder med særlige drikkevandsinteresser og på de enkelte marker i landbrugsområderne.
Vi ved hvordan det kan ske, nemlig ved generel regulering jf. miljø- og landsplanlovgivningen. Det drejer sig om udtagning af landbrugsjord, afgifter på kunstgødning, gylle, sprøjtegifte og vanding, halmen tilbage og ændrede staldsystemer med skrotpræmie til mange moderne stalde.
17. jan 2009 kl 14:19
Når man kører forsøg med opholdstid og bakteriekulturer i biogasanlæg, så ses det imidlertid entydigt, at indholdet af N2 stiger ved længere opholdstid. - Det er jo en af grundene til, at man flere steder ønsker at køre med højere temperatur, der vil give mere biogas pr tons på samme tid.
Bakterier, der omdanner sukker til methan har jeg ikke særligt meget forstand på, men jeg har aldrig hørt, at de producerer noget særligt med antibiotika. Derfor vil der også være bakterier til stede, der kan omdanne ammoniak til N2. De arbejder imidlertid langsomt, de konkurrerer med "methanbakterierne" om sukkeret og de er ikke thermotolerante (en af mine forbehandlingsprocedurer for komposten er netop en forsuring efterfulgt af en opvarmning til nærmere 60 grader C).....
Mvh Peder Wirstad
CO2-neutral svineproduktion.
Uden revolution, uden økologokrav og uden formue- og indtækst nedgang.
Husdyr og mennesker skal jo have mad, så hvis kornavl mm skal være CO2-neutral, altså ikke frigive mere CO2 under dyrkningen end der bliver bundet, skal der i jorden bindes ligeså meget CO2 som der frigives fra jordens organiske pulje + det der frigives under dyrkningen (maskiner og hjælpestoffer).
Danmark har et potentiale for at binde CO2 i pløjemarkerne der svarer til landbrugets CO2-udslip, mest i lerjord og halv så meget i sandjord, og dermed opnå alle de miljømæssige fordele som ses med vedvarende afgrøder (fx græs og skov).
Det er halm, stub og rødder der, med stort indhold af træstof, i kornmarken binder CO2 og danner stabilt humus, og det sker i dyrkningspraksis ved snitning af halmen, der sammen med græsudlæg nedmuldes ved stubharvning. Processen kræver kvælstof, fx 100 kg ammoniumN/ha fordi CO2 bindes sammen med N ca i C/N-forholdet 10:1. Landmanden siger at halmnedmuldningen stjæler kvælstof, men gør det alligevel for at forbedre jordstrukturen.
De letomsættelige org. stoffer i halm, stub, rødder og græsudlæg leverer energien til orme, bakterier mm, der nedbryder det org. stof til humus + andet org. bundet kvælstof under frigelse af CO2 og varme, en varme "der går tabt" i det fri.
Ved kompostering af fast husdyrsgødning sker de samme processer; men ved at bruge halmen til strøelse, bindes flygtig NH4 i halm og blandingen bearbejdes klar til den efterfølgende kompostering. Når komposteringen foregår i et lukket system, kan komposteringsvarmen (og evt. CO2-en) indvindes og anvendes til opvarmning og el-produktion.
Komposten er herefter et jordfordringsmiddel med indhold af org. bunden kvælstof til opbygning af jordens CO2-indhold og lettilgængelig nitratgødning til planteernæring, der kan spredes på det optimale tidspunk med en almindelig møgspreder påmonteret en box med 2 forvoksede kunstgødningsspredere, hydraulisk og indstillig til spredebredden. Denne har jeg set i funktion her i landsbyen.
Det er en lavteknologisk produktionsmåde, modsat gylleteknologien der bruges 100vis af millioner forskningsmidler på, og dertil kommer at halm er et besværligt og ustabilt brændsel, så anvend halmen til dyrene og jorden og måske lidt til ørerne, og vi kan spise gris, kartofler, grønsager og brød med god samvittighed.
Det kan lade sig gøre med det nuværende produktionsapperat og under de nuværende økonomiske forhold gennem generel regulering vhja. EUs og DKs miljølovgivning og øvrige landbrugslove, udnyttelse af EUs landbrugsstøtte + ledsageforanstaltningerne med DKs 50%s medfinanciering, ved at bruge de nuværende landbrugs- og energiforskningsmidler dertil, ved at få Strukturdirektoratet til at arbejde med og ikke imod, samt ved at binding af CO2 i jorden (green carbon) anerkendes i de internationale klimaaftaler. Der vil stadig være behov for jorden modsat svinefabrikker med afvanding og afbrænding af gyllen. Jorden kan holde sin pris og almindelig landbrugsdrift bevares med gode arbejdspladser på landet.
KOMPOSTERING MED INDVINDING AF VARMEN:
Sådan et anlæg synes jeg at have hørt om: Krüger, Richter Hansens Maskinfabrik A/S, Joanneum Rearch ?.
Findes det ikke så forestiller jeg mig, at den faste husdyrsgøding af udmugningsanlæg føres ud øverst i møddingspladsens lukkede kompostbeholder, hvor varme, orme og mikroorganismer fra laget under med tilførsel af luft komposterer møget under dannelse af CO2 og varme, som anvendes til opvarmning af stald og bolig og/eller gennem varmeveksler opvarmer vand til fjernvarme eller luft til sterlingmotor til el-produktion. Et bånd i bunden fører komposten ud til opbevaring på pladsen og det køres ud efter behov. Det kan kaldes kompostbeholdermodellen.
Småkagemodellen: Fra udmugningsanlægget føres den faste gødning iblandet lidt gammel kompost eller orm + mikroorganismer gennem et rør som en bageovn/et pasteuseringsanlæg til mælk. Luften blæses i modsat retning til det nye møg i sådan mængde at det passer med ilt og varme til omsætningen. Varmen indvindes vhja. en vand-/luftkappe og fortsættes som kompostbeholdermodellen.
Milemodel til især dybstrøelse: Dybstrøelsen blandes i en møgspreder med vandret tilpasset spredebomme med gl. kompost eller orme + mikroorgenismer, lægges i mile med luftslanger som i et korntørringsanlæg og overdækkes med bobleplast eller lignende for at holde på varmen. Mængden af luft i slangerne regulerer ilt og temperatur i milen og udtages til varmeveksler som førhen. At kompostere i miler er en gennemprøvet teknik i kommune- og erhvervsgartnerianlæg hvor bunken oftest bliver vendt og varmen ikke indvundet.
Jeg har brugt/misbrugt Troels V. Østergaard, Bent Tolstrup Christensen, Flemming Juncker, Anja Eberhardt og Det Økologiske Råd, Danmarks JordbrugsForskning, Jord og Viden, div. rapporter og lærebøger som S. Tovborg Jensens Jordbundslære DSR 1963, Bielkas Feldgemüsebau VEB Deutscher Landwirtschaftsverlag 1969 og meget mere.
31. jan 2009 kl 15:36
Det kan lyde meget fornuftigt at "deponere" kulstof i landbrugsjorden.
Nogle agiterer sågar for at nedpløje trækul.
Det kan også blive en løsning på sigt, men pt. har ideen en alvorlig logisk brist.
Hvorfor pløje kulstof ned et sted mens vi stadig graver det op andre steder?
Ville det ikke give mere mening at bruge halm og fakalier direkte til at fortrænge fossilt kulstof i kraftværkerne?
Indlysende...
Først når vi afviklet brugen af kul, olie og fossil-gas kan vi overveje at deponere kulstof for at normalisere atmosfærens carbondioxid koncentration.
CO2-lagring kan kompensere for brugen af fossilt brændsel - hvad vi tager ud i den anden ende, må vi putte ind igen i den ene ende. GreenCarbon (se også Årstidernes hjemmeside) var jo på tale i kyotoforhandlingerne fra USAs side.
Udover at binde CO2 som humus i dyrkningsjorden med alle de fordele en muldet jord har, kan CO2 også bindes naturligt i især lavbundsjorde (vandlidende jorde) som moser, enge, sunde og vandhuller på ca 300.000 hektar, 1/10 af landbrugsarealet; men de kan ikke samtidigt anvendes til at rense landbrugets overskudskvælstof, fordi ligesom meget andet natur ikke tåler det.
Jeg har spurgt ing.dk om flg: Kan kompostbunkens varme nyttiggøres? Fra en kompostbeholder frigives der varme og CO2 ligesom når vi afbrænder halm og biogas. Hvis vi istedet komposterede halm og gylle sammen, kunne vi få både en renere forbrænding og en sund og lugtfri kompost til jorden uden at miste energien i halm og gylle. PS Jeg synes at have hørt om det i forbindelse med Richter Hansens Maskinfabrik A/S.
Læs også MaskinBladets leder den 14. marts 2008 om den brændte jords princip og se det flotte billede.
89
