Syv ud af ti læger tror på mirakler
I USA tror syv ud af ti læger på, at mirakler finder sted, viser en ny stor amerikansk undersøgelse. Til gengæld er troende læger mindre villige til at hjælpe de fattige patienter.
Her afgiver USA's nuværende præsident, George Walker Bush, sin indsættelsesed. Ifølge en ny amerikansk undersøgelse sværger lægerne også til hjælp fra Gud. (Foto: Wikipedia)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
- So help me god.
Sådan lyder det hvert fjerde år, når amerikanske præsidenter skal afgive deres indsættelsesed, og i en ny, stor amerikansk undersøgelse tyder det på, at amerikanske læger også aflægger samme ed før en stor operation.
For blandt 1.134 adspurgte amerikanske læger fandt HCD Research, at 72 procent tror på, at mirakler har fundet sted, og blot to procent færre - 70 procent - tror, at mirakler stadig finder sted.
Lægerne i undersøgelsen bestod af alt fra kristne, jøder, muslimer, hinduer og buddhister til scientologer, ligesom også agnostikere og ateister deltog.
Selv om størstedelen af de troende læger i undersøgelsen fortæller, at de religiøse tekster skal forstås metaforisk frem for bogstaveligt, spiller bønner stadig en stor rolle i deres liv, skriver Fox News.
Syv ud af ti af lægerne beder, og mener, at det spiller en vigtig rolle i både deres private og professionelle liv, og 66 procent af lægerne har opfordret deres patienter til at bede.
Dog mener 71 procent af lægerne, at Gud kun har en lille - om nogen - finger med i spillet om udfaldet af operationer og medicinsk behandling.
Troende hjælper fattige mindre end ikke-troende
Den religiøse tiltro til Guds eksistens og lillefinger giver dog ikke ekstra motivation til at hjælpe de fattige.
Tværtimod viser en anden lignende stor undersøgelse udført sidste år af Annals of Family Medicine, at læger, der ser dem selv som enten agnostikere eller ateister, er en smule mere villige til at hjælpe de fattige samt de, der ikke har en sygeforsikring, end læger, der tror på en gud.
35 procent af de ikke-religiøse læger fortalte, at de udførte lægegerninger blandt denne gruppe, mens kun 31 procent af de religiøse læger havde samme trang.
»Moral er ikke ejet af de, der er religiøse. Tværtimod er mange agnostikere drevet af en stærk sans mellem rigtigt og forkert,« siger Dr. Peter Ubel fra Michigan Universitet om tallene, og fortsætter:
»Det er efterhånden umuligt at finde ud af, hvad den primære motivation blandt læger er mere. Er det fordi, jeg er godt betalt og har en høj social profil - eller er det fordi, jeg vil gøre noget godt? Jeg tror ikke, mange læger kan regne det ud længere.«






