Den højeste prioritet for statsminister Anders Fogh Rasmussen på EU-topmødet i eftermiddag (torsdag 11. december) er enighed om EU’s klima- og energipakke. Men det bliver ikke uden indrømmelser på blandt andet spørgsmålet om tildeling af CO2-kvoter, nationale undtagelser eller overgangsordninger fra princippet om hundrede procent kvotesalg og byrdefordelingen mellem landene.

Danmarks hovedopgave på topmødet bliver at støtte formandskabet i at få pakken igennem og agere modvægt mod forsøg på at udvande pakken.

Der vil være enighed om de overordnede mål, det vil sige 20 procent CO2-reduktion, 20 procent energieffektivisering, 20 procent vedvarende energi i 2020, og en forhøjning af andelen af vedvarende energi til 30 procent som led i en global aftale.

Men inden for den ramme vil der udspille sig en voldsom interessekamp.

»Jeg er nødt til at sige lige ud, at vi må forberede os på, at den endelige aftale på en række punkter vil afvige fra det ideelle, for ellers får vi ingen aftale. Det er en farlig misforståelse at tro, at ingen aftale er bedre end en aftale,« erklærede Anders Fogh Rasmussen i europaudvalget onsdag 10. december forud for afrejsen til Bryssel i dag torsdag.

Pakke udvandes ikke, fordi kvoter tildeles gratis i stedet for at blive bortauktioneret, pointerede han.

Kvotemængden og dermed reduktionsmålet er fastlagt, mens spørgsmålet om betaling betyder noget for fordelingen mellem lande og brancher, forklarede han.

Fogh: Alt er bedre end det nuværende system
Under alle omstændigheder vil der være tale om et fremskridt i forhold til det nuværende system, hvor praktisk alle CO2-kvoter gives bort, fordi der indføres et fælles kvoteloft og tildeling efter fælles vilkår, fastslog statsministeren og forsikrede, at han om nogen er tilhænger af kvotebetaling.

Desuden bliver gratiskvoter udmålt efter de 10 procent bedste virksomheder, så man tvinges til at foretage sig noget, uanset om kvoten er gratis.

»Det er tvingende nødvendigt, at EU omlægger sin energipolitik for at øge vores energisikkerhed. Vi er nødt til at importere afhængigheden af importeret olie og gas. Det er til syvende og sidst også et sikkerhedspolitisk spørgsmål,« erklærede statsministeren.

S: Det er ikke ligegyldigt om man giver gratis kvoter
De to andre grunde er dels klima og miljø, dels behovet for et stærkt EU-signal til de internationale klimaforhandlinger:

»Hvis EU ikke bliver færdig, risikerer vi at det bliver brugt og misbrugt verden over til i hvert fald at lægge besværligheder i vejen for en klimaaftale i København,« lød det fra ministeren

Men hos Socialdemokratiet er man lodret uenig i, at gratis kvoter ikke vil svække en aftale.

»Det er ikke ligegyldigt, om kvoter bortauktioneres eller ej. Det er jo ikke ligegyldigt, når EU-kommissionen foreslår, at 20 procent af provenuet anvendes til klimaformål. Der er en point i betaling for kvoter,« sagde Kim Mortensen (S).

Han efterlyste bundlinjen for, hvad regeringen ville acceptere at positiv særbehandling af bl.a. polske kulkraftværker med gratis kvoter.

Også De Radikale og SF var stærkt kritiske overfor statsministerens åbenhed overfor gratis kvoter og efterlyste svar på, hvor mange gratiskvoter statsministeren ville acceptere.