Landmænd og isolerede boliger skal klare bilernes CO2-problem
Spådommen om at landbruget og boligerne sikrer massive CO2-besparelser frem mod 2020 betyder, at transportsektoren kun behøver yde en lille indsats. 100.000 elbiler og grønne kørselsafgifter kan, ifølge regeringen, klare transportens andel af vores CO2-regning til EU.
Tema
Læs også
-
Videokommentar: Hvor er nytænkningen i regeringens trafikplan?
-
Danmark misser mulig milliard-besparelse ved elektrificering
-
Trafikforsker: Nu ser flaskehalsen ved Kastrup ud til at blive løst
-
Så kom trafikplanen: 150 milliarder kroner skal gøre Danmark hurtigere
-
Leder: Håbløst udkast til trafikplan tyder på en stor glemmebog
-
Trafikforsker: Plan flytter ikke hver femte bilist over i togene
Læs mere om
100.000 elbiler og grønne kørselsafgifter kan ifølge regeringen klare transportens andel af vores CO2-regning til EU - men kun fordi landbruget og boligerne allerede har skåret markant ned på deres CO2-udslip. I hvertfald i teorien.
Ifølge regeringens plan 'Bæredygtig Transport' vil elbiler og afgifter kunne reducere udslippet med mellem en halv og en hel million ton CO2 i 2020, hvilket ifølge klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) svarer til en tredjedel af den mængde CO2, som transporten, landbruget og boligerne ifølge aftalen med EU tilsammen skal klare.
Når transportsektoren slipper med så begrænset en indsats - trods et stadigt voksende energiforbrug - så hænger det sammen med, at Energistyrelsen i sine fremskrivninger af udviklingen frem til 2020 har regnet med, at CO2-udledningen fra landbruget og boligerne frem til 2020 falder så meget, at vores CO2-manko skrumper fra 7,4 millioner ton CO2 i dag til 3 millioner ton i 2020.
Faldet er ifølge fremskrivningen først og fremmest en effekt af diverse politiske aftaler, og de barberer 1,5 millioner ton af landbrugets CO2-udledning og to millioner ton af husholdningernes frem til 2020.
Hos Dansk Energi siger chefkonsulent Lærke Flader, at disse fremskrivninger for det første er meget optimistiske og stiller store krav til husholdningerne og landbruget. Og så mener hun, at transportsektoren på den baggrund netop burde gå ind og yde endnu mere end den ene million ton i 2020:
»Transportsektoren har ikke hidtil bidraget til CO2-reduktionerne. Vi mener derfor, at sektoren nu bør bidrage til en positiv udvikling på lige fod med de andre sektorer, og på den baggrund fordoble sin indsats. Det vil jo - i modsætning til de andre sektorer - kunne ske, uden de store adfærdsændringer ved skift fra benzinbil til elbil,« siger Lærke Flader.
Danske Energi er i forvejen kritisk over for den alt for lille satsning på el-biler som regeringen lægger op til og peger på, at man burde fjerne afgifterne på elbiler også efter 2012:
»I 2020 kan der sagtens køre 400.000 elbiler rundt på danske veje, hvilket vil reducere CO2-udslippet med en million ton. Men det kræver, at elbilerne fritages for afgift mindst frem til 2015, så de får samme pris som benzinbiler, og efterspørgslen derfor bliver reel,« siger hun og tilføjer, at når regeringen først fritager for afgift og efter 2012 lader være, så giver det usikre signaler til bilindustrien og til de, der skal investere i infrastruktur til elbilerne.
Formand for den grønne tænketank Concito, Martin Lidegaard, som sidder og kigger nærmere på regeringens trafikudspil, kalder Energistyrelsens fremskrivning for 'ret frisk':
»Mig bekendt er der ikke indgået bindende aftaler med landbruget på CO2-området, ligesom energiaftalen fra februar er en energiaftale og ikke en CO2-aftale. Aftalen har en målsætning på brutto-energiforbruget på fire procent i 2020, men det kan man ikke uden videre oversætte til CO2-besparelser i bestemte sektorer,« siger Martin Lidegaard.
Han tilføjer, at aftalen ikke har lagt fast præcist, hvor og hvordan denne besparelse skal opnås.
Adjunkt Brian Vad Mathiesen, der arbejder med vedvarende energiscenarier på Aalborg Universitet siger, at det er fint, at regeringen kan godtgøre, at den opfylder EU's 20 procents reduktionsmål - også på trafikken:
»Men så beskeden en indsats peger ikke særlig direkte frem mod statsministerens mål om et 100 procent vedvarende energisamfund. Det er lidt som at tisse i bukserne, når man vælger at gøre meget lidt her i starten, for det betyder jo bare, at man blot skal løbe meget stærkere til sidst for at nå målet,« siger han.
I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens plan for Bæredygtig Transport og bedre infrastruktur forklarede Connie Hedegaard, at der lige nu er stor usikkerhed om, hvor stor CO2-reduktionen fra transporten kan blive, fordi de grønne kørselsafgifter ikke er endeligt besluttet, og fordi de i givet fald først vil komme til at virke efter 2015:
»Men vi forventer da, at transportsektoren vil kunne bidrage med én million ton CO2-reduktion i 2020 - og måske helt op til et par millioner ton på den lange bane,« sagde hun.
Det er heller ikke endnu fastlagt, hvordan hullet på de tre millioner ton CO2 skal lukkes i 2020 - altså hvordan reduktionspligten skal fordeles mellem transportsektoren, boligerne og landbruget. Men ifølge ministeren vil der i løbet af næste år komme udspil til, hvordan vi reducerer CO2-udslippet yderligere for landbruget og i boligerne.
Ud over elbilerne og de grønne kørselsafgifter, som endnu ikke er fastlagt i detaljer, rummer regeringens udspil også en række såkaldte her-og-nu initiativer, blandt andet energikrav til taxaer, anbefalinger om offentlige energieffektive personbiler, energimærkning af varebiler og flere modulvogntog.






