Glasøjet, træbenet og den stive armprotese har fået hård konkurrence. Fremtidens krop vil i stedet blive repareret med sensorer eller elektroder, som forbindes til centralnervesystemet, så både førlighed, organer og sanser kan genskabes.

Det ses allerede i dag i flere neuroteknologiske forskningsprojekter, som ved at kombinere elektronik med kroppens centralnervesystem for eksempel har præsteret at genskabe synsevnen hos blinde og udvikle kunstige hænder, arme og ben, som kan styres ved tankens kraft.

Ingeniør Nico Rijkhoff, lektor ved Center for Sansemotorisk Interaktion ved Aalborg Universitet, forsker selv i nervestimulering og ser store muligheder for teknologien.

»Det kan godt være, at vi i dag ikke kan få lamme til at gå, hvilket vi måske troede for ti år siden. Men vi ved så meget, at vi i dag betragter det som realistisk at få en lam person til at rejse sig. I det hele taget kan vores viden om nervestimulering bruges på utroligt mange områder, for eksempel også i behandlingen af sygdomme i nervesystemet, såsom Parkinson og epilepsi, hvor vi ved at afkode og besvare bestemte nerveimpulser kan forhindre anfald,« forklarer Nico Rijkhoff.

I kombination med klassisk organdonation, traditionelle proteser og nye teknologier såsom stamceller, betyder neuroteknologien, at flere legemsdele i dag kan genskabes og erstattes med stadig bedre "reservedele".

Der er dog lang vej endnu, forklarer Johannes Struijk, leder af Center for Sansemotorisk Interaktion ved Aalborg Universitet og civilingeniør med speciale i medikoteknik.

»I princippet kan man gendanne mange bevægelser. At få lammede til at gå er et større problem. Man har arbejdet på det siden 1960'erne, men det har været nemmere at få folk på Månen,« siger Johannes Struijk og forklarer, at blandt andet afkodningen af nervesignalerne volder problemer.

»Der er mange steder i kroppen, man kan påvirke, men aldrig så godt, som kroppen oprindeligt gjorde. Det er svært at få informationer ud af nervesystemet,« siger Johannes Struijk.

Han bakkes op af sin kollega, lektor Winnie Jensen, som blandt andet forsker i udviklingen af en elektronisk stimulator, som ved forbindelse til nerverne kan mindske fantomsmerter efter tab af lemmer. Afkodningen af nervesignalerne bag selv de mest simple bevægelser er vanskelig, fordi der skal tages højde for en lang række faktorer, forklarer hun.

»Det er svært at genskabe følelsen, selv om man har fået genskabt mobiliteten. At få sensorisk feedback, så man for eksempel ikke taber sin kop. Man skal kunne mærke, hvor tung den er. Derfor arbejder man med neurale proteser, hvor man prøver at bypasse skaden i rygmarven og genoprette kommunikationen mellem hjernen og kropsdelen,« siger Winnie Jensen.

Netop i år er det 50 år siden, at svenskeren Arne Larsson som den første i verden fik indopereret en primitiv pacemaker, det første eksempel på en neural protese. Siden er teknologien blevet langt mere avanceret i kraft af den stigende viden om hjernen og nervesystemet, fortæller ingeniør og læge Thomas Sinkjær.

Han er i dag direktør for Danmarks Grundforskningsfond, men er desuden tidligere leder af Center for Sansemotorisk Interaktion ved Aalborg Universitet og følger den neuroteknologiske forskning tæt.

»Umiddelbart er det svært at se, hvor grænsen for at reparere kroppen går. Vi får stadig mere viden om, hvordan hjernen tolker informationer fra nerverne, og det kan vi så overføre til ny neuroteknologi, for eksempel i form af øjne og ører,« siger Thomas Sinkjær og understreger, at det største problem har været at forstå og afkode impulserne fra de enkelte nervetråde, som skal forbindes til de elektroniske organer.

»I takt med, at vi er blevet i stand til at måle stadig mere præcise impulser helt ned på den enkelte nervetråd, får vi en tilsvarende præcis viden om, hvordan teknologien i forbindelse med centralnervesystemet kan genskabe og reparere ødelagte organer og sanser,« forklarer Thomas Sinkjær.

At der er store forventninger til neuroteknologien bekræftes også ved, at traditionelle medicinalgiganter som Pfizer og Bristol-Myers, har foretaget store investeringer i neuroteknologiske virksomheder.