Den gamle motorvejsglade trafikmafia må have været ved at kløjs i det daglige smørrebrød, hvis de mandag havde set Lars Barfoed (K), Connie Hedegaard (K), Kristian Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (V) præsentere, hvad de kaldte en historisk grøn infrastrukturplan.

Men selv om ministrene nu både vil have kørselsafgifter og give milliarder til udskiftning af togsignaler, en ny jernbane fra København over Køge til Ringsted og har en ambiton om at skære rejsetiden mellem de fire-fem største byer ned til en time, så kan 'mafiaveteranerne' roligt gumle videre på det højt belagte.

For bortset fra signalprojektet, så er det motorvejene, der står først for. Regeringen vil sætte gang i 16 vejprojekter, der er på forskellige stadier af planlægning.

Seks af dem er blevet fordyret så kraftigt, at de for tiden er sat i bero, men regeringen lægger op til at bruge omkring tre milliarder kroner af den generelle reserve på 20 milliarder kroner, der er afsat i den infrastrukturfond, som regeringen vil organisere trafikinvesteringerne igennem.

Oven i disse vejprojekter er der VVM-undersøgelser i gang på ni nye anlægsprojekter - blandt andet motorvejsudvidelser på Vestfyn, omkring Vejlefjordbroen og Køge Bugt-motorvejen.

Det store nybrud i planen, der har kostet mange kvababbelser i regeringen - kørselsafgifterne og ambitionen om via registreringsafgiften at gøre miljøvenlige biler endnu mere attraktive - kan på lang sigt få en stor betydning.

Men det er kun folk, der køber en ny bil efter 2015, der bliver omfattet af det nye afgiftssystem. Hvis fornyelsen i bilparken fortsætter på samme niveau som i dag, hvor den ligger på knapt otte procent hvert år, skal vi altså hen efter 2025 før alle bilister er omfattet af kørselsafgifterne.

Når effekten af kørselsafgifterne ligger så langt ude i fremtiden er den eneste løsning på de trængselsproblemer, der ifølge Vejdirektoratet vil opstå på stadigt større dele af det statslige vejnet, at udvide motorvejene. Alternativt vil vejtrafikken sande mere og mere til de næste 10-15 år.

For at sætte regeringens planer for den kollektive trafik i perspektiv kan man sammenligne med de tre investeringsstrategier for udvikling af baneinfrastrukturen frem mod 2030, som Trafikstyrelsen sidste år udviklede for Infrastrukturkommissionen.

Den mest ambitiøse strategi hed 'fordobling' og krævede 195 milliarder kroner i ny- og reinvesteringer over de næste 30 år. Meget store investeringer.

Den næstmest ambitiøse strategi hed aflastning og indebar investeringer for omkring 135 milliarder kroner over de næste 30 år.

Den mindst ambitiøse strategi hed konsolidering og kostede 105 milliarder kroner over de næste 30 år. Og på trods af, at transportminister Lars Barfoed kaldte investeringsplanen et 'historisk løft for den kollektive trafik', så er regeringens oplæg stort set magen til den mindst ambitiøse strategi, som Trafikstyrelsen kunne forestille sig.

Det historiske løft er i virkeligheden en længe tiltrængt redningsplan.

Signalprojektet til 22 milliarder kroner er en tvungen investering, for signalanlæggene er så gamle, at en stor del vil være umulige at vedligeholde om ganske få år, og i 2024 ville 60 procent af de nuværende signaler være ude over sidste salgsdato.

Da det tager 10-12 år at udskifte alle signalerne skulle man altså i gang nu.

Til regeringens fordel skal dog siges, at den med med valget af den omkostningstunge totaludskiftning har trodset fristelsen til at dryppe udskiftningen og dermed betalingen ud over de næste 20 år.

I stedet får man en hurtig og den totaløkonomisk set mest fordelagtige løsning.

Signaludskiftningen vil først være færdig omkring 2020, og ligesådan er det med de fleste andre af regeringens planer for den kollektive trafik.

Med andre ord er der ingen tvivl om, at regeringen med investeringsplanen har leveret det, som mange har skreget på i årevis: En klar politisk retning.

Men selvom retningen er grøn, vil vejen frem stadig være asfaltgrå i mange år endnu.

Hovedtræk i investeringsplanen - bortset fra anlægsinvesteringer
Lastbiler købt fra 2011 og personbiler købt fra 2015 vil blive omfattet af kørselsafgifter. Til gengæld vil registreringsafgiften falde ca. 50 procent.

Regeringen samler midler til vej og bane i en infrastrukturfond, der foreløbigt har 90 milliarder kroner til rådighed frem mod 2020. 60 milliarder kroner af dem er dog allerede disponeret.

Fremover skal der hvert andet år tages stilling til alle de projekter, der ligger beslutningsgrundlag klar for. Desuden skal det hvert fjerde år afgøres, hvilke analyser og beslutningsgrundlag, der skal udarbejdes.

Regeringen vil bruge 60 millioner kroner på at få en landsdækkende trafikmodel, der for første gang vil kunne forudsige, hvordan forskellige tiltag påvirker fordelingen mellem individuel og kollektiv trafik.

Frem mod 2014 sætter regeringen 600 millioner kroner af til ITS-udvikling (intelligent trafikstyring).

Frem til 2012 vil regeringen bruge 200 millioner kroner til at teste energieffektive transportløsninger som miljøvenlige busser og biler i stor skala.

De vigtigste analyser som regeringen vil have gennemført er den langsigtede indretning af bane- og vejinfrastrukturen i og til Østjylland og i Hovedstadsområdet. Desuden skal det analyseres, hvordan hovedstrækningerne kan elektrificeres.