Plaster forhindrer forrådnelse i diabetikeres tæer
Et plaster, som frigiver kvælstofoxid, kan forbedre blodgennemstrømningen i sukkersyges fødder og på den måde mindske smerter og forhindre amputation.
Et plaster, som frigiver kvælstofoxid, kan mindske smerte i fødderne hos diabetikere. (Foto: wikimedia)
Læs også
Mennesker med sukkersyge har ofte smerter i fødderne på grund af for dårlig blodcirkulation. Noget som i sidste ende kan føre til amputation af tæer og i værste fald hele foden.
Et nyt plaster, udviklet af NO Labs i Helsingborg, frigiver kvælstofoxid (NO), som kan forhindre både smerte og amputationer.
Plasteret sættes på den syge fod ved sengetid og begynder at udskille NO.
NO udvider blodårer
Indersiden af blodårerne udskiller hos raske mennesker en vis mængde NO, som får blodkarrene til at udvide sig, hvilket gør, at blodet lettere flyder til foden.
Diabetikeres skader i blodcirkulationen menes at være årsag til den manglende udskillelse af NO. Når blodet ikke kan komme gennem karrene, får cellerne i foden ikke ilt og næringsstoffer, og efterhånden dør cellerne. Resultatet kan i værste fald være amputationer.
Indtil videre har plastret været testet på ti personer og resultatet var 50-60 procent færre smerter i fødderne. Forsøget bliver nu udvidet til 50 personer i Indien.






