Amerikanske forskere er kommet frem til, at hvis man er ven med lykkelige mennesker, øges sandsynligheden for selv at være eller blive lykkelig snart. Det har endda stor betydning, om for en helt ukendte mennesker er lykkelige, blot man har fælles bekendte med dem.

Følelsen af glæde og lykke er altså en netværksegenskab, en egenskab ved de sociale netværk, man er knyttet til.

Hvis en ven, som bor op til halvanden kilometer væk, er lykkelig, så øges ens egne chancer for lykke med 42 procent. Det er næsten lige så godt, som hvis ens nærmeste nabo bryder ud i livsglad sang - så stiger ens egne lykkechancer nemlig med 34 procent.

En genbo, som bor mere en 25 meter væk, har dog ingen betydning, så her betyder afstandsfaktoren meget.
Det gør den også for de nære venner, for hvis de flytter til den dobbelte afstand, tre kilometer, falder deres betydning for ens lykke til knap halvdelen.

Påvirkningen af egen lykke afhænger af afstanden, tilknytningen, lykkens fortegn - og, viser det sig - hvor mange bekendtskabsled, man kommer væk.

Venners venner har også betydning, selv når man ikke kender dem. Men ikke venners venners venner, for i fjerde led forsvinder effekten.

Arbejdsmæssigt er der til gengæld mindre lykke at hente. Løn betyder langt mindre for følelsen af lykke - 25.000 kroner ekstra i årsløn giver blot 2 procents ekstra lykkefølelse, mens arbejdskollegernes glæde over livet er nærmest ligegyldig - med mindre de hører til kredsen af nære venner.

Forskningsresultatet er fremkommet ved et fornyet studie af en ældre undersøgelse; det såkaldte Framingham Heart Study. Det gik ud på at følge knap 5.000 personer gennem 20 år i perioden fra 1983-2003, mens man kortlagde deres indbyrdes venskabsbånd på kryds og tværs.

Hensigten var at få et overblik over, hvilken betydning de sociale netværk har på sundhedsrelaterede ting som fedme og rygning. Men undersøgelsen spurgte også folk, om de var lykkelige.

Og netværkets særlige betydning for oplevelsen af livskvalitet er altså ikke blevet studeret før nu.

Lykke lader til at være et fænomen, der spredes i klynger. Tilsvarende gælder det for den modsatte følelse - at føle sig ulykkelig. Men ulykkelighedsfølelser har ikke så stor gennemslagskraft som lykkefølelser, viser det sig.

Mens hver ny, lykkelig kontakt øger en persons egen lykkesandsynlighed gennemsnitligt med ni procent, falder den kun med syv procent, hvis man knytter kontakt med en ulykkelig person.

Årsagen til den forskel er ukendt, men forskerne vover dog at tolke resultatet lidt:

»Jeg tror, lykke spredes lettere, fordi den følelse har at gøre med social tilknytning,« siger forskerholdets leder, James Fowler fra University of California til magasinet New Scientist.

Dermed mener han, at synlig og smittende lykke kan have været en hjælpende faktor i vore forfædres overlevelseschancer.