Astronomer har nu observeret et lys-ekko fra den stjerneeksplosion, som den danske astronom Tycho Brahe observerede for mere end 400 år siden.

Den 11. november 1572 så den danske astronom Tycho Brahe en ny “stjerne” i stjernebilledet Cassiopeia. Tycho Brahe observerede stjernen, som var kraftigere end Venus, og var en supernova, indtil den forsvandt i marts 1574. Resterne fra denne eksplosion kaldes i dag Tycho’s supernovarester.

I september måned i år benyttede Dr. Tomonori Usuda Faint Object Camera and Spectrograph på Subaru-teleskopet til at spektralanalysere lysekkoet fra Tycho’s supernova. Hermed kunne man opnå en masse ny viden som selve eksplosionen og stjernen.

Supernovaer er stjerner som dør og udsender enorme energimængder. Noget af lyset fra den oprindelige supernova bliver reflekteret fra støver i de omkringliggende interstellare skyer. Dette lys når Jorden længe efter det direkte lys, nærmere bestemt med 436 års forsinkelse. Det er disse refleksioner, som kaldes lysekkoer, og kan nærmest betegnes som en slags tidsrejse, fortæller Dr. Tomonori Usada.

Analyserne viser, at eksplosionen var en såkaldt normal type Ia-supernova. Samtidig viste det sig, at eksplosionen ikke var symetrisk. Klassifikationen af Tycho Brahes supernova er den første præcise og bekræftede klassifikation af en supernova i vores galakse.

Denne slags supernovaer menes at stamme fra hvide dværgstjerner i tætte binære stjernesystemer. Efterhånden som gassen fra ledsagestjernen opsamles på den hvide dværgstjerne, bliver den mere og mere sammenpresset. Dette medfører til sidst en nuklearreaktion, som løber løbsk og ender i supernovaeksplosionen.

Ia-supernovaer menes at være den primære kilde til de tunge elementer i Universets. Samtidig spiller de vigtig rolle udmålingen af de kosmiske afstande, da deres lysniveau altid er det samme.
Resultaterne er blevet offentliggjort i det sidste nummer af tidsskriftet Nature.