Fint nok at få togene til at køre 200 kilometer i timen om ti år. Men ikke særligt fint, at Danmark springer af højhastighedstoget mellem Sverige og kontinentet, når Danmark nu bygger en fast forbindelse over Femern Bælt, mener Ingeniørforeningen.

Jørn Guldberg, formand for IDAs teknologi- og innovationsudvalg, sammenligner regeringens udkast til en trafikinvesteringsplan, som offentligheden indtil videre kun kender fra Berlingske Tidende, med at skyde sig selv i foden:

»Det står klart, at vi ikke er koblet på højhastighedstogene, der skulle have forbundet os med kontinentet og Norden. Det er sørgeligt, at vi stadig skal køre i bil og flyve for at komme til Europa,« syntes Jørn Guldberg.

»For når man nu har besluttet at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt, er det at skyde sig selv i foden. Uden højhastighedstog får vi nemlig biltrafik og masser af CO2-udslip – i stedet for at se fremad og løse opgaven,« lyder hans kritik.

Investeringen i jernbanen er mest vedligeholdelse
Til gengæld er Jørn Guldberg godt tilfreds med, at planen bruger kræfter på at løfte jernbanens niveau. Det er han på baggrund af, at IDA i sit arbejde med landets infrastruktur har påvist, at midlerne til den kollektive trafik er tørret ud i de seneste ti år.

»Der har ikke engang været plads til vedligeholdelse. Så når regeringen nu vil investere i jernbanenettet, er det fint. Men det er primært vedligeholdelsesudgifterne, som de efterbetaler,« vurderer Jørn Guldberg.

I udkastet til trafikplanen indgår blandt andet jernbaneudbygning til hurtigtog som kører op til 200 km/t mellem landets største byer om 10 år.

Trafikplanen omfatter også en totaludskiftning af de forældede danske jernbanesignaler til 22 milliarder kroner, samt en ny dobbeltsporet højhastighedsbane mellem København og Ringsted via Køge til ni milliarder kroner.

Først til næste år vil politikerne dog beslutte, om det netop er den linjeføring, der skal gennemføres - og alternativt kan den eksisterende bane udbygges med et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup.