/transport

Trafikforsker: Plan flytter ikke hver femte bilist over i togene

Regeringens plan om at udbygge de danske motorveje spænder ben for ønsket om at flytte bilister over i togene, mener lektor Per Homann Jespersen. Regeringen vil kun vedligeholde infrastrukturen og udbygge det strengt nødvendige, lyder kritikken.

Af Birgitte Marfelt, torsdag 04. dec 2008 kl. 11:48

Den trafikinvesteringsplan, som regeringen lægger frem for offentligheden på mandagen, er efter alt at dømme ikke i stand til at flytte bilister over i togene, lyder kritikken fra lektor, cand. Polyt. Per Homann Jespersen, Roskilde Universitet, der er ekspert i trafikplanlægning.

Planen, der rækker frem til 2018, bliver ellers fremlagt som en visionær og grøn trafikinvesteringsplan, fremgår det af et udkast, og målet med den var at flytte hver femte bilist over i den kollektive trafik.

Først og fremmest er fejlen, ifølge Per Homann Jespersen, at planen til 90 milliarder samtidig afsætter store summer til bedre vejkapacitet omkring storbyerne:

»Jeg tror ikke på, at planen vil kunne flytte mange rejsende over i toget, når motorvejsnettet omkring København også bliver udbygget. Det er trængslen på vejene, der for alvor kan flytte bilisterne,« siger Per Homann Jespersen, der understreger, at han kun kender trafikinvesteringsplanen fra de oplysninger, Berlingske offentliggjorde i morges, torsdag.

Skønt vejinvesteringerne er store, kan de alligevel ikke forhindre trængsel, siger han:

»Man kan udbygget og udbygge vejnettet i storbyområder, men aldrig opfylde behovet for at køre i bil,« siger Per Homann Jespersen.

I andre europæiske storbyer gælder det, at jo større de er, jo mindre er den rolle som personbilen spiller:

»Det kræver imidlertid et godt kollektivt trafiknet, og først og fremmest skal pendlertogene fungere. De skal være højfrekvente og gå hurtigt.«.

Men hvis togene for alvor skal vinde markedsandele fra biler og fly, er det nødvendigt, at de kører hurtigere på de længere strækninger:

»Der skal være en tidsmæssigt fordel, og det skal et attraktivt alternativ. Men som planen fremstår, ser det mere ud til at være en vedligeholdt infrastruktur med udbygning til det strengt nødvendige niveau, dvs. dobbeltspor mellem København og Ringsted, Sydbanen ned mod Femernbælt-forbindelsen og en udbygget nordvestbane, som jo er et gammelt projekt. Det er der ikke meget højhastighed over,« siger Per Homann Jespersen.



04. dec 2008 kl 12:40

Paul Christiansen

P&R, låne elbiler og toge til tiden

Hvis vi får Park and ride, låne elbiler i den anden ende og toge der går til tiden, så skal mange af bilisterne nok helt af sig selv komme over i togene.

Var det ikke max 10 sekunder japanske toge i gennemsnit var forsinkede? Måske DSB skulle tage på en studietur til Japan.

http://www.dr.dk/odp/default.a...%26#


04. dec 2008 kl 12:46

Jesper Utoft

hjælper ikke i Jylland

Det lader til at alle københavnerne skal over i offentlig trafik. For de får hvertfald ikke hver 5. person over i offentlig trafik i Jylland med den der plan...


04. dec 2008 kl 12:54

avatar

Jon Bendtsen

Re: hjælper ikke i Jylland

Det lader til at alle københavnerne skal over i offentlig trafik. For de får hvertfald ikke hver 5. person over i offentlig trafik i Jylland med den der plan...

Du glemmer da lige aarhus og aalborg.


04. dec 2008 kl 13:12

Ebbe Tranberg

Re: Re: hjælper ikke i Jylland

Jeg troede at kollektiv trafik skulle være et middel og ikke et mål i sig selv?

Mht. højhastighedstog er de netop med til at forstærke pendlingen over lange afstande. Når først huset i Slagelse er købt er det ikke sikkert at man tager toget hver dag, men bilen i stedet.

S-togene fra Køge, Frederikssund og Hillerød har grotesk lange rejsetider der kun kan konkurrere med bilen i de værste myldretider, her er virkelig behov for nytænkning.


04. dec 2008 kl 21:45

Mogens Bülow

RUF

Der findes en ting, der kan forene friheden ved individuel og miljøfordelen ved kollektiv transport.
Den hedder RUF
Se den på www.ruf.dk
Den bør startes op som kollektiv letbane i motorvejenes midterrabat. Så kan den senere udbygges til individuelle køretøjer. Så for el-bilen en chance.

Vh Mogens Bülow


04. dec 2008 kl 22:52

avatar

Jon Bendtsen

Re: RUF

RUF kommer ikke før vi får selvkørende biler.


04. dec 2008 kl 23:04

Carl-Erik Ravn

Re: Re: RUF

Nemlig - og så skal det ikke være på en fysisk skinne så der skal udvikles specielle køretøjer udelukkende til DK, men en virtuel (kan man kalde den det?) og så skal den ikke hedde RUF!


05. dec 2008 kl 01:24

avatar

john Christiansen

Re: Re: Re: RUF

Tænk dog nyt, og få sammenhæng i de 7 vigtigste udspilspunkter i trafikplanen.
Vi trænger til at få sammenhæng i trafikudspillene. Tilsyneladende har ingen trafikordførere set på bl.a. de sidste 7-10 års udvikling i transportsektoren:
http://www.dst.dk/asp2xml/puk/...2007
Så ville de kunne se at godsvogne er reduceret de sidste 10 år fra ca 3800 til 192. Ikke så underligt at godstransport er ude på landevejene i dag. Det er bl.a. en følge af at jernbanen, som er bedst til godstransport, bliver prioriteret til persontransport for de relativt få, der har glæde af banen.

Persontransport i tog incl. S-tog og Metro udgør årligt ca. 5800 mio personkm i de ialt ca120.000 pladser.
Personbiler transporterer alene ca. 62300 mio personkm, så blot 1/10 af bilisterne vil betyde mere end en fordobling af togpassagerer. Det batter jo ikke noget, og er urealistisk medmindre banenettet mere end flerdobles, og så skal der også være plads til gods, som der ikke er i dag.

Tallene viser klart at vi selv vil bestemme hvor og hvornår vi vil transporteres. Det gøres pt.i bil, men der er et alternativ,der kan gøre Danmark til det mest mobile samfund i verden, og samtidig løse både trængsels- miljøproblemerne herved.

Det er en symbiose af kollektiv og individuel trafik, opfundet af Palle R. jensen. Det er RUF,hvor principmodellen befinder sig på Ingeniørhøjskolen i Ballerup. Med den kan fremdrivningsmodstanden komme helt ned på 1/10 af en normal bil.

Nogle beregnede driftsparametre:
RUF hastigheder i bymæssig bebyggelse: gennemsnit 120km/tim

RUF hastigheder intercity gennemsnit 200km/tim

Priser for etablering:
Ring 3, hele vejen ca 1,5 mia ( som det projekterede motorvejskryds ved Jyllingevej)

Storkøbenhavn ca 18 mia

Samtlige Danske byer med over 20000 indb incl. KBH ca 38mia, eller
Samtlige byer over 200 indb. 52mia

Kattegatforbindelse Århus- Kbh ca 12 mia

Hele Danmark incl. ca 5000km intercityforb.( statsvejnettet er ca 3800km), inclusiv offentlige køretøjer ca 200mia .

Når skinner og pæle er klar på fabrik, kan 1km RUF dobbeltskinne etableres på 1 dag med en arbejdstyrke på ca 60 mand, og koste ca 25mio/km.


Hvis der er en investor med ca 50 mio til foreløbig en test-/udviklingsbane, kan der påbegyndes udvikling af en egentlig produktionsmodel og første
komercielle bane vil kunne køre om 4-6 år.
I tillæg vil vi få mulighed for førerløs- automatisk godstransport, og udnytte vindenergien optimalt.


05. dec 2008 kl 10:28

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Re: Re: RUF

Hvor er der en RUF installation i dag? som bruges?


05. dec 2008 kl 12:36

avatar

Palle Jensen

RUF chance

Hvor er der en RUF installation i dag? som bruges?

Ingen steder!
Det kan man vælge at se som et problem eller som en mulighed.
Vores "kære leder" AFR kom jo til at sige sandheden, nemlig at vi skal leve af innovation i fremtiden.
Innovation er at lave noget, som ikke eksisterer ude i virkeligheden i forvejen.
RUF er meget innovativ og løser en lang række relevante problemer.
Det er en kæmpe chance for Danmark hvis vi beslutter at lave noget nyt i transport sektoren. Der er et enormt behov for nye løsninger ude i verden.
Nøglen ligger hos politikerne, som er nødt til at erklære, ligesom formanden for Folketingets trafikudvalg har gjort, at RUF bør afprøves.


05. dec 2008 kl 12:39

Bent Andersen

Re: RUF chance

Så gik der RUF i den igen...


05. dec 2008 kl 12:47

Carl-Erik Ravn

RUF, nej tak

ING (bim) 27. okt 2000: "Trafikminister Jacob Buksti er blevet bedt om at kommentere det dansk opfundne Ruf-system, eldrevne køretøjer, der dels kan køre på veje, dels på en trekantet køreskinne. Og efter en gennemgang af Ruf'ens ti år lange historie, hæfter ministeren
sig i et svar til trafikudvalget ved systemets mange svagheder og uafklarede tekniske spørgsmål. Han nævner, at anskaffelsesprisen pr. km bliver lige så dyr som en km motorvej, at private investorer vil kræve et relativt stort skinnenet etableret fra
starten, at der ikke er fundet en løs ning på de køproblemer, der vil opstå, når Ruf'en kobles fra den strømførende skinne og skal køre på normal vej, at udfletningsanlæg vil kræ ve plads, der ikke findes, og at en køreskinne i 1. sals højde i byområder
er et æstetisk ømtåleligt spørgsmål."


05. dec 2008 kl 14:53

Jimmy Christiansen

Re: RUF, nej tak

Af Carl-Erik Ravn, 05.12.2008 kl 12:47 .. at anskaffelsesprisen pr. km bliver lige så dyr som en km motorvej

Så er der noget han har misforstået, prisen for en km RUF-skinne ligner den for en tosporet kommunal bivej. Men med kapacitet omtrent som en 6-sporet motorvej.

at der ikke er fundet en løs ning på de køproblemer, der vil opstå, når Ruf'en kobles fra den strømførende skinne og skal køre på normal vej

Igen en misforståelse; for ideen er at man bliver koblet af så nært bestemmelsesstedet som muligt. Og kører normalt max ca 5-10 km på ordinære veje. Og for hver forholdsvis lille destinationsområde vil der være en begrænset trafikmængde, hvorfor problemet ikke opstår.
Og de lokale veje vil være betydeligt mindre befærdede end idag, da al transittrafik vil være oppe på skinnerne.

at en køreskinne i 1. sals højde i byområder
er et æstetisk ømtåleligt spørgsmål."

Det kan godt være at det er ømtåleligt. Men i KBH bruges ca 15% af byens areal til veje og i Los Angels er det 45%, og der er stadig timelange køer. Og hvis udviklingen fortsætter er det derhen vi kommer.
Er det ikke æstetisk ømtåleligt at bruge knap halvdelen af byens areal til veje uden det hjælper sønderligt på trafikafviklingen?


05. dec 2008 kl 16:30

avatar

Palle Jensen

Re: RUF og transportministeriet

"Trafikminister Jacob Buksti er blevet bedt om at kommentere det dansk opfundne Ruf-system, eldrevne køretøjer, der dels kan køre på veje, dels på en trekantet køreskinne. Og efter en gennemgang af Ruf'ens ti år lange historie, hæfter ministeren
sig i et svar til trafikudvalget ved systemets mange svagheder og uafklarede tekniske spørgsmål.

Hvis ministeren var seriøs, ville han/hun indkalde mig til et møde hvor jeg fik mulighed for at forklare hvordan jeg vil løse de nævnte problemer. De fleste "problemer" baseres på misforståelser.
Jeg har opfordret samtlige trafikministre til at tage et møde i løbet af de sidste 18 år. Det er endnu ikke lykkedes.
Carina Christensen lovede mig et møde lige før hun gik af. Det nåede aldrig at blive afholdt.
Set i lyset af potentialet, er det skandaløst at de ikke vil i en dialog.


05. dec 2008 kl 16:32

Søren Fosberg

Re: hjælper ikke i Jylland

Man kan jo ikke have en anhænger med i togene...

Mvh Søren


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.