/elektronik

Polarforskere: Tundraens metanudslip er dobbelt så stort som vi troede

Rettet: Et polarforskningsprojekt har tilfældigt afsløret svaret på et mysterium - hvorfor drivhusgassen metan optræder så rigeligt i atmosfæren om efteråret. Tundraen afleverer en kæmpeprut, lige før den går i hi.

Af Kent Krøyer, torsdag 04. dec 2008 kl. 10:25

Polarforskere fra Danmark, Sverige, Holland og USA har ved et tilfælde opdaget, at der frigives enorme, hidtil ukendte mængder af drivhusgassen metan fra den nordlige halvkugles tundra hvert år.

Målinger, der er udført direkte på tundraens overflade viser nu, at udslippet er dobbelt så stort som det, man hidtil har målt i sommerens vækstperiode.

Det nye, årlige udslip er forblevet uopdaget i årevis, fordi der aldrig er taget målinger i vintersæsonen før.

Det hidtil kendte, meget store metanbidrag til atmosfæren kom altså i løbet af sommerens vækstsæson, og det aftog gradvist, indtil plantevæksten gik i stå hen på efteråret.

Men takket være forskningsprojektet IPY (International Polar Year), som løber fra 2007-2009, er forskningstationen Zackenberg i Nordøstgrønland blevet holdt åben længe efter, at den normalt bliver forladt for vinteren.

Zackenbergs følsomme måleapparater har derfor været i gang i den periode, hvor tundraen fryser til.

Og imod al forventning steg metanudslippet pludselig voldsomt, lige idet frosten begyndte at binde tundraens våde marskområder.

Udslippet var på få uger så kraftigt, at den samlede metanmængde svarede til hele sommerens metanproduktion.

De nye data passer imidlertid fint med sæsommålinger af atmosfæren, som længe har udvist større mængder af drivhusgassen, end man har kunnet forklare. Den totale mængde metan i atmosfæren er altså uændret, men den uforklarede halvdel er nu forklaret.

Så den nye viden fylder et videnskabeligt hul. Og når de nye data sættes ind i computersimuleringer af atmosfæren, passer simuleringerne bedre med virkelighedens målinger.

Men præcis, hvad der sker i tundraens plantelag, lige når frosten sætter ind, kendes derimod stadig ikke i detaljer.


Rettelsen: Af artiklen fremgik det ikke tydeligt, at atmosfærens totale tilførsel af metan på årsbasis er uændret. Opdagelsen har altså ikke betydning for klimamodellerne.Desuden er der tilføjet to nye links.



04. dec 2008 kl 10:45

Jon Loldrup

menneskets andel

..og menneskets andel af drivhusgasudslippet blev mindre og mindre. Hvilket i Svend Aukens logik så oversættes til at vi må gøre mere og mere! (for at få en tilsvarende effekt). Det er forøvrigt helt korrekt sluttet, hvis man er villig til at betale en hvilken som helst pris for at nå målet. Bjørn Lomborg ville dog nok ikke godkende den præmis.


04. dec 2008 kl 10:55

Søren Rasmussen

Re: menneskets andel

..og menneskets andel af drivhusgasudslippet blev mindre og mindre. Hvilket i Svend Aukens logik så oversættes til at vi må gøre mere og mere!

Klart nok, udslippet af metan fra tundraen er menneskeskabt fordi temperaturen er steget så meget (pga. menneskets udledning af CO2) at permafrosten forsvinder om sommeren. Kaldes også en selvforstærkende proces.

Iøvrigt har Lomborg ikke magt (eller evner) til at godkende noget som helst)


04. dec 2008 kl 10:58

Ebbe Holleris Petersen

Re: menneskets andel

Menneskets andel er nøjagtig den samme som den hele tiden har været - som artiklen nævner har har sessonmålinger vist et større indhold af metan end man kunne forklare - nu har man så fået forklaringen. Det betyder noget for klimamodellerne, men ikke for menneskets andel.


04. dec 2008 kl 13:48

Søren Rasmussen

Re: Re: menneskets andel

men ikke for menneskets andel

-men det kan få alvorlige konsekvenser for menneskeheden, hvad der vel ikke er uden betydning?


04. dec 2008 kl 17:56

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: menneskets andel

Citat Søren rasmussen:

"men det kan få alvorlige konsekvenser for menneskeheden, hvad der vel ikke er uden betydning?"



Ja bestemt kan det det og i 2036 vil vi blive ramt af en kæmpe astroide så vi lever nok indtil da :
-)


06. dec 2008 kl 16:37

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: menneskets andel

Måske er vi vidne til en positiv feed back effekt som repræsenterer et af de nok så berygtede tipping points. Der er metan og potentielt metan producerende materiale nok til at gøre ethvert forsøg på at stoppe den globale opvarmning frugtesløst hvis det bliver frigivet til atmosfæren. Det er således korrekt at en stigende udledning af metan vil gøre menneskets andel (fra fossile brændstoffer) relativt mindre. Men næppe nogen trøst.

Mvh Søren


06. dec 2008 kl 17:18

Carsten Scherrebeck Møller

Revner

Fra artiklen

Men præcis, hvad der sker i tundraens plantelag, lige når frosten sætter ind, kendes derimod stadig ikke i detaljer.

For eksempel: En våd, klæg, mudret, fugtig tundra, er som en hinde over gasser, der søger at undslippe. Når frost sætter ind, udvider jorden sig og revner, og gasser undslipper via disse sprækker.


15. dec 2008 kl 10:56

Søren Rasmussen

Re: Re: Re: Re: menneskets andel

Ja bestemt kan det det og i 2036 vil vi blive ramt af en kæmpe astroide så vi lever nok indtil da :

Ja, så er der selvfølgelig ingen grund til at gøre noget for vores børn og børnebørn - lad dem sejle i deres egen sø.........!


15. dec 2008 kl 12:17

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: menneskets andel

Ja - Bjarke er vist for gammel til at kere sig om den slags :-)

Mvh Søren


12. aug 2009 kl 11:19

avatar

Peter Freiman

Ren energi og diamanter fra metan

Metan frigives nu i stadigt større mængder fra tundraerne pga den øgede globale temperatur.
Metan er som bekendt en såkaldt ”drivhusgas” som er langt mere ”effektiv” end kuldioxid.
Opsamling og tilbageholdelse af metanen vil derfor være en stor miljøgevinst.
Direkte afbrænding af metan er selvsagt problematisk da der herved dannes kuldioxid og deponering af metanen vil givetvis være omkostningfuld.

Ledes (opsamlet) metan imidlertid henover en hvidglødende wolframtråd i et kvartsrør spaltes metanen til hhv brint og kulstof i meget ren form. Ved bibeholdt høj temperatur i kvartsrøret udfældes kulstoffet som mikrodiamanter; mens der ved superkøling af kvartsrøret dannes C-60. Såvel diamantpulver som C-60 vil løsne sig fra wolframtråden og falde ned og opsamling er derfor ikke noget stort problem.
Spaltes metanen derfor til brint og kul vil brinten kunne anvendes direkte i brændselsceller med vand og varme som restprodukt, mens kulstoffet vil kunne anvendes til eksempelvis hærdning af glasoverflader (diamantstøv) eller nanoteknologisk/medicinsk (C-60).

Kunne man forestille sig el-motorer i eksempelvis biler, med en tank fyldt med metan som omdannes til brint før forbrændingen via brændselsceller og med et indbygget opsamlingsmodul til kustoffet og et system (eksepelvis containere på tankstationerne) til afskaffelse af dette mhp rationel genanvendelse?

Mvh
Peter


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.