/elektronik

Lydtest afslører autisme hos børn

Scanninger af autisters hjerne afslører, at de reagerer langsommere på lyd end raske mennesker. Opdagelsen kan bane vejen til at diagnosticere autistiske børn tidligere.

Klik for at se billedet i stort

Ved hjælp af bip-lyde kan forskere snart afsløre autisme hos børn. (Foto: stock.xchng)


Læs også

Af Marie Brogaard, onsdag 03. dec 2008 kl. 10:16

Autisters hjerne er længere om at opfatte og bearbejde lydindtryk. Det viser et forsøg med 64 børn på Children’s Hospital of Philadelphia.

30 af børnene i forsøget var autister, og scanninger af deres hjernes magnetiske aktivitet viste, at de opfattede lyde 20 millisekunder langsommere end de raske børn. Og selv om forsinkelsen kun er på en brøkdel af et sekund, har det store konsekvenser.

Eftersom mennesker med autisme ikke kan nå at opfatte et ord, før det næste og det næste allerede er sagt, har de sværere ved at forstå andre og ved at lære at tale.

»Vores hypotese er, at tale og anden lyd går for hurtigt for børn med autisme. Deres vanskeligheder med at bearbejde lyd hæmmer måske deres sprog og kommunikationsevner,” siger forsøgsleder, Timothy Roberts.

Håbet er, at opdagelsen kan gøre det muligt at diagnosticere børn med autisme tidligere.

Forsinkelse afsløret af magnetfelt
Hjernens elektriske aktivitet udsender små magnetfelter, som ændrer sig lidt, når vi opfatter noget. Hvad enten det er lyd eller synsindtryk.

Forsøget foregik ved, at børnene blev iført en hjelm, som var forbundet til en MEG maskine (magnetoencephalography maskine). Børnene blev præsenteret for en række små bip, mens maskinen målte hjernens aktivitet.

Testen viste også, at de autistiske børn var endnu længere om at opfatte ændringer i lyd. I nogen tilfælde helt op til 50 milisekunder.

Forskerne vil gå videre med forsøgene og håber at finde ud af, om forsinkelsen skyldes anormaliteter i forbindelserne i hjernen.



03. dec 2008 kl 11:24

avatar

Morten Fordsmand

Kan det nu passe

Når vi ved at ASF (autisme spektrum forstyrrelser) dækker et meget bredt spektrum af personer.

Jeg vil ikke afvise at børn med nævnte neurale defekt vil udvikle autisme og at en screening kan give god muligheder for tidlig indsats.

Men måske er gruppen af autister ikke udvalgt som et repræsentativt udvalg og måske er kontrolgruppen ikke sammenlignelig med autisterne?

Men at konkludere, at det er den eneste grund til autisme er nok ret modigt.


03. dec 2008 kl 11:45

Niels Dybdahl

Re: Kan det nu passe

Ja det kunne være interessant at se om de 20 millisekunders forsinkelse gælder for hele den testede gruppe eller kun for en del af den.


03. dec 2008 kl 21:37

Mogens Bülow

Mange døve autister

Det er påfaldende at der er relativt mange døve autister.
Det kunne tyde på en sammenhæng.

vh Far til en af dem


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.