Norge kan spare 250 milliarder på strømmen
Ny rapport fra Energirådet udpeger et kolossalt indtjeningspotentiale, hvis Norge giver sig til at energieffektivisere.
Læs også
Dokumentation
Selv den fjerneste fjordby og det tyndest trafikerede stykke motorvej er badet i et glitrende lyshav i det olie- og gasrige Norge.
Så for den, der kommer fra et vinterdunkelt Danmark og drager nordpå til vores energi-ubekymrede naboland, hvor 60 watt-pærerne tindrer i hvert et rum i hvert eneste hus, kommer det formentlig ikke som et chok, at Norge kan tjene penge på strømmen.
I den undersøgelse, som Energirådet i går overrakte den norske regering, er konklusionen, at Norge kan tjene 250 milliarder norske kroner på energiøkonomisering.
”Energieffektivisering repræsenterer et stort forretningsgrundlag. Den samfundsøkonomiske værdi af en sparet kWh kan oftest ligestilles med værdien af en produceret kWh,” står der i rapporten ”Energieffektivisering”.
”Hvis vi i Norge, som i EU, har et mål om i 2020 at energieffektivisere 20 procent af dagens totale, stationære energiforbrug på omkring 180 TWh, giver det en niveau for energieffektivisering på hele 36 TWh (…) Det vil kunne bidrage til at generere samfundsøkonomiske værdier på over 250 milliarder kroner,” vurderer Energirådet, hvis regnestykke også omfatter fremtidigt salg af strøm til udlandet.
Men alene bygge- og ejendomssektoren i Norge repræsenterer et energiforbrug på omkring 82 TWh, og en energieffektivisering på 20 procent af dagens forbrug vil frem til 2020 spare 16 TWh og tilføre samfundet en over 100 milliarder kroner stor gevinst, fremgår det af undersøgelsen.
Ifølge det norske Teknisk Ukeblad vil regeringen nu indføre energimærkning af byggeri for at opmuntre til at spare på strømmen. Beslutningen kommer imidlertid først efter, at Norge er blevet trukket for EFTA-domstolen for at have snøvlet med at indføre bygningsenergidirektivet, som skulle have været færdig implementeret for tre år siden.
Energirådet opfordrer politikerne til at gribe ind, fordi Norges chance for at spare penge i høj grad afhænger af energi- og erhvervspolitikken:
”Det er i endnu højere grad tilfældet i Norge end i andre lande på grund af en historisk moderat pris på elektricitet,” skriver Energirådet og advarer:
”Hvis Norge ikke etablerer de krav og regler, som EU-direktiverne foreskriver, er der en betydelig risiko for, at det ikke vil lykkes Norge at indhente den udvikling inden for energieffektivisering, som sker og er sket i andre lande og dermed lukkes ude fra en række industrielle og forretningsmæssige muligheder.”
