Nye computersimuleringer har afsløret, at Jupiters indre består af en klippekerne med en masse på hele 14 til 18 gange Jordens - hvilket svarer til en tyvendedel af hele Jupiters masse. Tidligere modeller har ellers kun vist, at Jupiters kerne var syv gange så stor som Jordens masse.

Helt i centrum findes en metalkugle af jern eller nikkel. Derefter består kernen af lag af klippe, metal, samt is af metan, ammoniak og vand. De yderste lag er atmosfæren som er sammensat af brint og helium.

Det er en gruppe forskere med professor Burkhard Militzer fra Californiens Universitet – Berkley i spidsen, som har gennemført simuleringerne af brint-helium blandinger under højt tryk og høje temperaturer, som de findes inde i Jupiter. Den slags ekstreme forhold kan ikke gennemføres i laboratorium-eksperimenter.

Modellerne har beregnet egenskaberne for helium og brint ved de forskellige temperaturer, tætheder og tryk som findes fra overfladen og hele vejen ind til Jupiters centrum. Ved at sammenholde dette med planetens masse, radius, overfladetemperatur, tiltrækning har Burkhard Militzer sammen med William Hubbard fra Arizonas Universitet sammensat en ny model for Jupiters indre.

Ifølge Burkhard Militzer viser modellen af brintet gradvist ændrer sig fra en molekylær væske i der yderste lag til en metallisk væske længere inde. Dette giver en god ledningsevne, og er med til at forklare Jupiters magnetfelt. Den nye kerne er mere homogen end tidligere troet, hvilket er mere i overensstemmelse med, hvad man mener der findes inde i Saturn, Neptun og Uranus. Neptun og Uranus er isgiganter, da de også menes at have en klippekerne omgivet af frossent brint og helium, men uden gaslagene som Jupiter og Saturn har.

Den nye model støtter teorien om at Jupiter og andre gasfyldte planeter, er dannet ved sammenstød af mindre klipper som så er blevet til kernen, og senere har indfanget store mængder brint og helium til en atmosfære.

Nu venter forskerne på, at Nasa’s Juno-rumsonde når frem til Jupiter i 2016, hvor den bl.a. skal måle Jupiters magnetfelt og tiltrækning. Hermed kan den være med til at bekræfte teorien om den nye kerne.