Producenter: Brændselsceller til Ipods og mobiltelefoner er snart klar
USAs fjernede forbud mod brændselsceller på fly var den største hurdle for, at brændselscellernes kunne gøre sit indtog i dagligdags elektronik. Nu kan vi snart sende forskellige brændselscelletyper på markedet, lyder det fra producenterne.
Læs også
-
Nu produceres brændselscellerne, der giver pc'en strøm en hel dag
Læs mere om
Dokumentation
USAs regering besluttede tidligere på året at fjerne celler fyldt med metanol, butan eller myresyre fra listen over stoffer, man ikke må tage med ombord på et fly. Den beslutning baner vej for, at brændselsceller til eksempelvis Ipods, bærbare computere eller mobiltelefoner snart kan sendes på markedet, lyder det nu fra flere producenter og eksperter.
»Det var en af de væsentligste udfordringer for markedet. Det, at man skulle finde ud af, hvordan man kunne tilpasse sig til dette regelsæt,« siger Sara Bradford, energikonsulent for Frost & Sullivan til Yahoo Tech News.
Hun spår, at brændselscellerne til almindelig hverdagselektronik nu kun er to år væk. Cellerne er interessante, fordi her strømmer en lille mængde brændsel ud i en lille chip og generer elektricitet uden forbrænding. Det overflødiggør stikkontakten, og brugeren skal blot udskifte brændselscellen, når den løber tør efter flere dages brug.






