/karriere

Video: Verdens største testsprængning af gasrør giver ny viden om materialer

Det skabte en 400 meter høj ildsøjle, da Force Technology lavede verdens største testsprængning af gasrør. Nu har de netop offentliggjorte resultater fået international opmærksomhed. Oplev den enorme eksplosion selv.

Klik for at se billedet i stort

Fakta: Verdens største testsprængninger af gasrør

Røret var 300 meter langt, 30 tommer i diameter og stålet 17,5 mm tykt. Røret er i materialekvaliteten X80.

I røret var trykket 200 bar, det er 2,5 gange højere end normalt.

Ved sprængningen blev frigivet 25.000 kubikmeter naturgas, som skabte en 400 meter høj ildsøjle.

Revnen blev startet af en detonator midt på røret, og revneudbredelsen blev målt ved hjælp af timing wires, som sad på tværs af røret med en meters mellemrum.

I alt blev brugt 100 timing wires, 5 termoelementer, 8 strain gauges og 8 kilometer kabler.

Kilde: Per Bo Ludwigsen


Multimedia
Billede Video: Verdens største testsprængning af gasrør
Læs også

Læs mere om

Af Søren Hebsgaard, mandag 01. dec 2008 kl. 14:50

Verdens største testsprængninger af gasrør har nu kastet resultater af sig, som kan forbedre sikkerheden i gasrør.

I forsøgene, som foregik fra 2004 til 2006, blev der sprængt revner i lange gasrør fyldt med 200 bar naturgas og målt på, hvor hurtigt og hvor langt revnen udbredte sig i røret.

Danske Force Technology udførte forsøgene for japanske Tokyo Gas, som nu har fremlagt resultaterne herfra på International Pipeline Conference i Canada, og her fik resultaterne stor opmærksomhed, siger Per Bo Ludwigsen, teknisk chef i Materiale og Analyse i Force Technology.

»Vi arbejder med modeller af, hvordan sådanne gasrør opfører sig, og resultaterne her er så endnu en brik til, hvad der sker i sådan et rør under en sprængning. Det kan hjælpe til at begrænse skaderne, når ulykken sker,« siger Per Bo Ludwigsen.

Kroppe kastet en halv kilometer væk
Man har ikke lyst til at være i nærheden, hvis der pludselig går hul på en gastransmissionsledning.

I Belgien i 2004 blev 15 mennesker blev dræbt og 122 kvæstet, da en hovedtransmissionsledning sprang i luften. Kroppe blev kastet en halv kilometer væk, og biler udbrændte i et 500 meter bredt område, som lignede en krigszone bagefter.

Forskningen kan vise, hvilken sejhed og tykkelse stålet skal have for at revneudbredelsen bliver så lille som muligt. Almindeligvis er revnens hastighed 200-300 m/sek, men i sprøde ståltyper kan hastigheden være op til 20 gange så høj.

Kan brænde i en time
Og det er vigtig viden, for jo mindre en revne er, jo mindre områder bliver raseret af varmen fra den brændende gas. Og det er enorme kræfter der er på spil.

Under en af sprængningerne målte forskere fra Risø varmefluxen fra flammen. 100 meter væk var den på 26 kW/m2 – normalt giver 16 kW/m2 svære forbrændinger efter fem sekunder.

»Og det du ser på videoen brænder endda meget hurtigt ud, for det er jo kun gas fra et 300 meter langt rør. Hvis der på en rigtig rørledning er 30 km mellem ventilerne, så brænder det jo måske en time, hvor det er helt umuligt at komme i nærheden,« siger Per Bo Ludwigsen.



01. dec 2008 kl 15:01

Jon Loldrup

revnens længde

hvad forhindrer revnen i at fortsætte langs hele rørets længde?
ilden er jo åbenbart meget effektiv til at skabe revnen, og da røret jo er ganske monotont kan jeg ikke se hvad der skal forhindre revnen i at ekspandere helt til rørets ender.


01. dec 2008 kl 15:24

avatar

Christian Munch-Petersen


01. dec 2008 kl 15:29

Hans Peter Haastrup-nielsen

Re: revnens længde

hvad forhindrer revnen i at fortsætte langs hele rørets længde?
ilden er jo åbenbart meget effektiv til at skabe revnen, og da røret jo er ganske monotont kan jeg ikke se hvad der skal forhindre revnen i at ekspandere helt til rørets ender.

Når trykket falder på grund af udslippet gennem revnen, må der vel være en naturlig grænse for hvor langt den kan nå at udbrede sig. medmindre selvfølgelig at trykket i røret kan opretholdes, hvilket dog nok heldigvis ikke er tilfældet.

Imponerende video, helt bestemt!


01. dec 2008 kl 15:34

Torkil Bladt

Re: revnens længde

Det er trykket i røret der leverer energi til revneudbredelsen. Hvis trykket ud for revnens ende (spids) er tilpas lav, bliver revnen ikke længere. Derfor er det en fordel hvis revnen udbreder sig med en lavere hastighed end lydhastigheden i gassen.
Derfor er det væsentligt at kende revneudbredelseshastighen.
Jeg kan i øvrigt forestille mig at man har lagt forstærkninger ind med jævne mellemrum til at stoppe revner.


01. dec 2008 kl 15:52

avatar

Poul-Henning Kamp

20 gange 200-300 m/s

20 gange 200 m/s ville være elleve gange lydens hastighed ?

Til Christian:

Det er vel hovedledningen fra Esbjerg til København ?

Den ligger bla.a i jorden herude lidt nord for Slagelse

Poul-Henning


01. dec 2008 kl 16:03

Rasmus Villemoes

Re: 20 gange 200-300 m/s

20 gange 200 m/s ville være elleve gange lydens hastighed ?

Tjah, men det er vel irrelevant at sammenligne udbredelseshastigheden for en revne i stål med lydens hastighed i luft. Mere relevant må være lydens hastighed i stål, og på den danske wikipedia (i mangel af bedre referencer pt.) opgives denne til over 5 km/s.


01. dec 2008 kl 16:32

Jon Loldrup

Re: Re: 20 gange 200-300 m/s

mener du ikke lydens hastighed i gas?

jeg forestiller mig at årsagen til at lydens hastighed overhovedet er blevet blandet ind i dette her skyldes at et trykfald i gassen ikke kan udbrede sig hurtigere end lydens hastighed, hvorfor det vil være uheldigt hvis revnehastigheden kan overhale trykfallet i røret, da revnens spids da hele tiden vil opleve rørets oprindelige tryk og dermed principielt kunne fortsætte sin ekspansion helt til rørets ende.


01. dec 2008 kl 16:55

Sune Rendal

Re: Re: Re: 20 gange 200-300 m/s

Lydens hastighed i gas er også et vidt begreb. og ved 200 bar gas (hvad slags?) er den nok ikke det samme som ved atmosfærisk "luft" som vi befinder os i til dagligt.


01. dec 2008 kl 17:09

avatar

Jakob Køster

I kbh. havn bl.a.

Der ligger bla. sådan et rør lige ude foran Fisketorvet. Det leder gas til HC Ørstedsværket.


01. dec 2008 kl 17:16

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: 20 gange 200-300 m/s

mener du ikke lydens hastighed i gas?

jeg forestiller mig at årsagen til at lydens hastighed overhovedet er blevet blandet ind i dette her skyldes at et trykfald i gassen ikke kan udbrede sig hurtigere end lydens hastighed, [...]

Det er lidt det jeg ikke kan få til at hænge sammen...

Revnen breder sig vel ikke hurtigere end trykbølgen forplanter sig.

Sprængstoffer som RDX og HDX når op på trykbølger der bevæger sig med med flere km/s, men det kan jeg ikke rigtig forestille mig vil være tilfældet i en gas, selv ikke under tryk...

Poul-Henning


01. dec 2008 kl 17:19

Bjarke Mønnike

Korrekt PHK

200 bar i ledningen og under Storebælt er der to ledninger ifald et trawl eller et anker skulle beskadige et af rørene.


Den gang de blev lagt, holdt man møder med fiskerne om problemerne, ved at beskadige rørene.

Fiskerne specielt i Kerteminde, var rasende over, at de ikke mere kunne trawle uhindret i Storebælt, da de fik at vide, at punkterede de et rør behøvede de ikke at ringe hjem, for deres båd ville synke øjeblikkeligt, på grund af gasboblernes forringelse af vandets opdrift.



01. dec 2008 kl 17:52

Niels Springer

Hovedgasledning

Så vidt jeg husker ligger hovedledningen 2 m under terræn, og ledningstrykket er ikke 200 bar, men "kun" 80 bar (DONG's web-side er under opdatering, så jeg kan ikke lige checke det)


01. dec 2008 kl 21:05

Bjarke Mønnike

Re: Hovedgasledning

øh ! du har ret Niels...man kan desværre ikke løbe nye hukommelser. 80 bar er korrekt


01. dec 2008 kl 23:25

John Johansen

Re: Re: Hovedgasledning

man kan desværre ikke løbe nye hukommelser.
Jo da: http://www.aldi.dk/OFFER_DK_SA...HTML

(Formoder du mente "købe", Bjarne?!?)

;-)


02. dec 2008 kl 11:28

Per Bo Ludwigsen

Rørsprængninger

Hermed nogle yderligere oplysninger/kommentarer til de fremsendte indlæg:

De aktuelle forsøg er udført ved ekstremt høje tryk - 200 bar. Det danske net er designet til 80 bar, men faktuelt ligger trykket normalt på 70-75 bar.

Er dekompressionsbølgens hastighed større end revnehastigheden for alle tryk, vil revnen stoppe, fordi trykaflastningen indhenter revnefronten.


02. dec 2008 kl 17:21

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Hovedgasledning

Korrekt Johannes Johansen :-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.