3. december: Gæt den rigtige julebryg
Vind flotte præmier med Ingeniørens julekalender og løs samtidig dagens jule-tænkebox: Hvad er sandsynligheden for at tre ingeniørstuderende gætter forkert ved otte julebrygsmagninger?
Alle dage indtil den 24. december kan du vinde flotte præmier med Ingeniørens julekalender - du skal blot være tilmeldt Ingeniørens daglige nyhedsbrev for at deltage.
Dagens vinder er Knud Lauridsen, som vinder to dvd'er i serien Danmarkshistorien.
Samtidig udfordrer vi dig hver dag med en jule-tænkebox. Kom med dit bud på en løsning i debatten herunder. Den rigtige løsning offentliggøres dagen efter.
Dagens jule-tænkebox: Gæt den rigtige julebryg
Tre ingeniørstuderende har drukket ret mange af de stærke juleøl, og de vil derefter prøve at smage på otte forskellige ølmærker for at afgøre, hvem der skal betale omgangen.
På grund af beruselsen gætter de helt i blinde, hver gang de smager på et glas øl, men de kan dog holde styr på et stykke papir, som de hver krydser svarene af på.
Hvad er sandsynligheden for, at de alle tre gætter forkert ved de otte smagninger hver?
Vind julegaver med Ingeniørens nyhedsbrev
Tilmeld Ingeniørens nyhedsbrev og deltag hver dag indtil den 24. december i konkurrencen om flotte præmier. Hovedpræmien er to mini-bærbare Asus Eee.





