Oliefelterne topper produktionen i år

Data fra verdens 580 største oliefelter viser, at det går ned ad bakke med produktionen fra de allerede kendte og producerende oliefelter.

Af Sanne Wittrup,  lørdag 29. nov 2008 kl. 14:00

IEA forestiller sig, at fremtidens stigende olieforbrug skal dækkes ind af en kombination af eksisterende felter, nye felter, nye effektive udvindingsmetoder, ikke-konventionel olie (tjæresand) samt oliekondensat. (Kilde: World Energy Outlook 2008 - Grafik: Martin Kirchgässner)

I år når verdens arbejdende oliefelter tilsammen deres topydelse, og fra nu af vil den samlede produktion falde. Det spår Det Internationale Energiagentur IEA i energiprognosen World Energy Outlook 2008.

Det voksende gab mellem olieforbrug og -produktion på verdensplan skal derfor dækkes ind med nye felter, der først skal udvikles eller findes. Det kræver investeringer i tusind milliarder dollar-klassen, og derfor bliver olien dyrere. Prisen vil nå 100 dollar pr. tønde i 2010 og 120 dollar pr. tønde i 2030, forudser IEA.

Og det fremgår af fremskrivningen, at udbygningen tilmed skal gå rigtigt hurtigt, hvis vi skal undgå "knas i olieforsyningen", som IEA så smukt kalder det. Faktisk skal der ifølge IEA gang i ny produktionskapacitet i størrelsesordenen 30 millioner tønder olie om dagen i løbet af de næste syv år, hvilket er en pæn slat, når man sammenligner med, at olieproduktionen nu (2007) er godt 82 millioner tønder om dagen.

I 2008-rapporten har IEA også for første gang analyseret data fra 800 producerende oliefelter for at se, hvor langt de hver især er i deres cyklus, og hvor hurtigt det går ned ad bakke med produktionen.

De 800 felter – ud af 70.000 oliefelter i hele verden – står for 2/3 af al olieproduktion i 2007. Heraf har 580, heriblandt verdens allerstørste, allerede passeret deres topproduktion og er nu på vej nedad. I gennemsnit daler produktionen i disse store felter med 5,1 procent pr. år set i forhold til felternes forventede produktion over hele levetiden.

IEA har også kigget nærmere på verdens 20 største felter, som alle har toppet – heraf tre i 2007 – men finder frem til, at netop store felter i en lang periode bliver ved med at producere pænt, efter at toppen er nået, og at udbyttet dermed ikke daler nær så hurtigt som ved mindre felter.

Det har også vist sig, at det typisk er gamle felter i Opec-lande og felter på land, der holder dampen oppe længst, mens offshore-felter og felter i Europa og Nordamerika hurtigere mister pusten og må se produktionen dale hurtigt, efter at den er toppet.

Tilsammen giver disse analyser ifølge IEA et klart billede af, at verdens olieforsyning er blevet mere og mere afhængig af superfelter (defineret ved en reservekapacitet på mere end 500 millioner tønder olie). De står i dag for 60 procent af verdens produktion mod 56 procent i 1985.

IEA konkluderer altså i sit såkaldte referencescenarium, hvor man fremskriver den igangværende trend på udvikling og energiforbrug i verden, at der ikke er grund til at frygte decideret oliemangel.

Heller ikke selv om olieforbruget ifølge scenariet forventes at vokse med én procent om året, fra 85,2 millioner tønder pr. dag i 2007 til 106,4 millioner tønder i 2030. En stigning der i øvrigt er nedskrevet i forhold til vurderingen fra sidste år.

Ifølge IEA udgør reserverne frem til 2030 3.500 milliarder tønder olie. De fordeler sig således:

* Påviste reserver. Dækker råolieforekomster på eksisterende felter, som det kan betale sige at udvinde. Ifølge opgørelser fra flere kilder ligger disse reserver på omkring 1.200-1.300 milliarder tønder olie inklusive 200 milliarder tønder tjæresand fra Canada samt oliekondensat, som er et biprodukt ved naturgasudvinding. Mængden svarer til forbruget i 40 år med det nuværende forbrug, men til 34 år med 2030-forbruget. Ifølge IEA stammer en stor del af reserverne fra en generel opskrivning i 1980 af reserverne i Opec-landenes felter. En opskrivning, som mere var baseret på diskussioner om produktionskvoter end på nye fund eller fysisk baserede opdateringer.

* Efterforskningsbidrag. Dækker over de forekomster, man regner med, men endnu ikke har fundet. Estimatet lyder på 800 milliarder tønder.

* Teknologibidrag. Udtryk for den olie, som man forventer at kunne få op af eksisterende og nye felter ved rent teknisk at øge indvindingsgraden, for eksempel ved at sprøjte CO2 ned i oliefelterne. Potentialet opgives her til 500 milliarder tønder olie.

* Ikke-konventionel olie. Dækker over ekstra tung olie og oliesand, IEA anslår potentialet til 1.000 milliarder tønder olie.

I konsulentfirmaet Ea Energianalyse roser partner Hans Henrik Lindboe og civilingeniør Lars Bregnbæk IEA for den grundige analyse. De er dog knap så imponeret over de konklusioner, som IEA drager:

»IEA er meget optimistisk og fremhæver deres allermest positive tal for reserver og udvindingsgrader, så det ikke skal se ud som om, at der er problemer med oliereserverne. For eksempel er IEA klart optimister, når det gælder potentialet i tjæresand, oliekondensat fra gasfelter, samt hvor meget man kan nå ved at stimulere oliefelter med CO2,« siger Hans Henrik Lindboe.

Civilingeniør Klaus Illum, Eco Consult, hæfter han sig ved, at IEA nu har erkendt, at reserverne ikke er så rigelige som før antaget, så man denne gang har nedskrevet forbruget til det som felterne kan yde:

»Recessionen vil blot øge olieknapheden, fordi olieselskaberne på grund af de lave oliepriser ikke vil udbygge felterne og finde ny olie, som er nødvendig for at kunne dække et stigende forbrug. Når hjulene kommer i gang igen, bliver olien ekstra dyr på grund af knappe mængder og større efterspørgsel,« siger Klaus Illum.