Den danske rådgiverkoncern Cowi skal via sit amerikanske datterselskab, Ben C. Gerwick, være med til at projektere og bygge det hidtil største betondige i USA.

Diget, der bliver otte meter højt og 2,4 kilometer langt, skal være med til at forhindre fremtidige orkaner i at oversvømme New Orleans, ligesom det skete, da orkanen Katrina i august 2005 ramte byen med al sin kraft og satte mere end 80 procent af den under vand. Over 1.500 mennesker mistede livet.

Det er en opgave af de større at få etableret den beskyttende betonmur.

»Det bliver langtfra det eneste nye dige i New Orleans, men det bliver det, der skal være færdigt først – og på den korteste tid,« fortæller projektchef Dale Berner over telefonen fra USA.

»Vi er derfor nødt til at designe og bygge på samme tid for at nå tidsplanen,« tilføjer han.

Det haster nemlig med at få rejst den godt fire milliarder kroner dyre digevæg. Den skal beskytte det østlige New Orleans, der blev hårdest ramt af Katrinas hærgen. Her tre år senere ligger dette område stadig delvist øde hen. Derfor skal den monstrøse betonmur allerede knejse højt over millionbyens sumpområder i juni 2010 – selv om byggeriet først skydes i gang i de første dage i 2009.

Før man kommer så langt, venter der dog ingeniørerne noget af en udfordring. Med en placering i et sumpområde, hvor aflejringerne i overfladen består af en fjerdedel fast materiale og tre fjerdedele vand, stilles der store krav til funderingen.

Selve digets fundament bliver 1.400 betonpæle, som rammes 40 meter ned i undergrunden. På grund af de bløde aflejringer er der tale om såkaldte "friction piles" – pæle der holdes oppe af friktionen mod de aflejringer, de rammes ned i.

Skrå stålpæle på bagsiden af digevæggen, som rammes 70 meter ned, skal støtte konstruktionen. Da diget strækker sig mellem to af områdets mange kanaler, er der desuden i begge ender en sluse, der kan lukkes, hvis en orkan er på vej.

USA's kongres har bevilliget 15 milliarder dollars til at beskytte New Orleans og opland. Men sådanne foranstaltninger er også nødvendige, mener Jørgen Fredsøe, professor i kystsikring på DTU Mekanik. New Orleans er en by i en alvorlig, geologisk knibe:

»New Orleans er meget udsat af flere grunde. Dels forsvinder vådområderne i Mississippis delta ganske langsomt, dels synker hele området på grund af den massive olieindvinding ude i den Mexicanske Golf,« siger Jørgen Fredsøe.

Han fortæller, at de færre vådområder skyldes manglende sandtilførsel fra Mississippi, og det er yderst problematisk for New Orleans, da de tidligere har beskyttet byen mod orkaner. Samtidig medvirker en stor sø, Lake Pontchartrain, nord for New Orleans, til, at byen trues af store vandmasser fra flere sider.

Også projektchef Dale Berner betegner New Orleans som en by i knibe:

»Byen synker langsomt ligesom Venedig. Og i dag ligger dele af byen under havets overflade,« siger han.

Hærens ingeniørkorps har ansvaret
Det er den amerikanske hærs ingeniørkorps, US. Army Corps of Engineers, som har det overordnede ansvar for at beskytte den lavtbeliggende by mod flere oversvømmelser. Beskyttelsen omfatter blandt andet renovering af byens eksisterende diger.

Højere diger og en bedre forankring i undergrunden skal således sikre, at digerne ikke giver efter lige så hurtigt og massivt, som det skete i 2005. Samtidig skal et forbedret pumpesystem kunne pumpe langt mere vand ud af byen.

Det amerikanske ingeniørkorps forventer, at arbejdet med at sikre New Orleans vil være helt færdigt i 2011. Arbejdet har dog tidligere mødt kritik for at gå for langsomt, senest da orkanen Gustav ramte byen tidligere på efteråret. Her viste digerne, at de endnu ikke er klar til en orkan af Katrinas størrelse.