Hvor meget kan du skrue ned for ventilationen i et passivhus, før det går ud over indeklimaet? Og tænder folk for gulvvarmen, hvis der i forvejen er tilpas varmt på badeværelset? Det er to af de spørgsmål, som et netop igangsat forskningsprojekt, Komforthusene ved Vejle, skal give svar på.

»Vi gennemfører den hidtil mest minutiøse måling af energiforbrug og indeklima i danske passivhuse,« fortæller civilingeniør og adjunkt på Aalborg Universitet, Tine S. Larsen, der leder projektet.

Inden jul ventes otte af de ti huse færdige, mens konsortierne bag de sidste to boliger er løbet ind i juridiske problemer, og derfor er færdiggørelsen forsinket.

Netop nu arbejder forskere og håndværkere på højtryk med at installere de mange trådløse målere, der skal opsamle data til projektet. I hvert hus opsættes der op mod 20 sensorer, hvoraf fire-fem måler indeklimaet, temperatur, fugt og CO2, mens andre måler på henholdsvis ventilationsanlæg og energiforbrug til blandt andet gulvvarme. Endelig skal fem-seks målere registrere elforbruget grupperet på blandt andet hårde hvidevarer og ventilatorer.

»Alle data samles i et energistyringssystem, så vi kan sidde herhjemme på universitetet og følge forbrug, luftmængder og indeklima i det enkelte hus og løbende sammenligne data med de beregninger, som konsortierne bag husene på forhånd har foretaget,« forklarer Tine S. Larsen.

De øvrige partnere i projektet – ikke mindst beboerne i de ti huse – får også adgang til mange af dataene, dog i en mere læsevenlig version. Og når projektet er afsluttet, pilles samtlige målere ned igen. Men først venter der tre års kontinuerlig måling. Og netop tiden er en væsentlig faktor, fortæller hun:

»Det første år vil udtørringen af husene fortsat være i gang, og derfor er det vigtigt, at vi får data fra yderligere to sæsoner at regne ud fra.«

I forbindelse med projektet er der givet dispensation fra lovkravet om luftskifte på en halv gang i timen, eller 0,35 liter i sekundet pr. kvadratmeter. Ellers ville det ikke være muligt at undersøge de fulde effekter af behovsstyret ventilation.

Og netop disse resultater er blandt dem, som forskerne venter mest ivrigt på:

»Jeg er spændt på at se, hvor meget ventilationen reelt vil køre, og på at sammenligne ventilation med indeklima. Kan du reducere ventilationen, til når behovet er størst, kan du også reducere energiforbruget. Men skruer du omvendt for langt ned, stiger CO2-niveauet, og det må ikke gå ud over indeklimaet. Den balance bliver spændende at finde,« siger Tine S. Larsen.

Kontante argumenter
Det overordnede mål med projektet er da også at omsætte teknisk viden til kontante argumenter, som bygherrer og udførende kan bruge til at øge udbredelsen af passivhuse og lavenergi-byggeri generelt:

»I Sverige steg salget af lavenergihuse kraftigt efter et tilsvarende forskningsprojekt, og jeg tror på, at vores resultater kan få samme effekt og overbevise danskerne om, at det er en god forretning at tænke i lavenergi,« siger hun.