USA er i færd med at øge sin import af en miljøproblematisk råolie fra nabolandet Canada.

Canada har enorme olielagre i undergrunden, tilstrækkeligt til at kunne forsyne hele USA i et halvt århundrede, hvis det hele hentes op.

Alene i Alberta-provinsens undergrund ligger skønsmæssigt 173 milliarder tønder råolie og venter på at blive raffineret til de amerikanske firehjulstrækkere. Det er verdens næststørste, kendte oliereserve, næst efter Saudi Arabiens undergrund.

»Det er vanskeligt at finde nye olieressourcer, og olien fra Canada findes i rigelige mængder og kommer fra et politisk stabilt land. Den kan bidrage til at dække efterspørgslen på olie i Nordamerika i mange årtier,« siger olieselskabet ConocoPhillips' senior vice president Matt Fox, til magasinet Physorg.

USA ønsker at blive uafhængig af diktaturolie fra mellemøsten, og derfor kommer nu cirka ni procent af den amerikanske olieimport fra Canada. En andel, der vokser hurtigt. Oliebranchen investerer for tiden milliarder af dollars i de canadiske udvindingsområder.

Det ses for eksempel i den lille, canadiske vildmarksby Fort McMurray med 80.000 indbyggere. Her er efterspørgslen på arbejdskraft i oliebranchen nu så høj, at olieselskaberne bygger deres egne landingsbaner for at kunne indflyve hele ladninger af håbefulde arbejdere langvejs fra, hentet i chartrede Boeing 737'ere.

Gennensnitsprisen for en almindelig villa i Fort McMurray er nu oppe i tre millioner kroner, fordi alle de nye, velbetalte lønmodtagere skal have et sted at bo.

Olieudvindingen sviner naturen til
Men den canadiske olie kan ikke udvindes med samme lethed som traditionelle oliekilder. Den er tyk, sort og sejtflydende, og den er bundet i snavsede sandlag i undergrunden. Olien kan enten graves ud med gravemaskiner eller spules ud med skoldende varmt vand.

Det kræver for det første, at man fælder store arealer af uberørt, nordlig urskov. Og de enorme mængder kildevand, der bruges til spuling i olieminerne, forurenes med giftige kemikalier og samles i søer så store, at de kan ses fra rummet, skriver magasinet.

Den voldsomme brug af varmt vand kræver et så stort forbrug af naturgas, at det kunne have opvarmet tre millioner amerikanske boliger.

CO2-udslippet ved denne form for olieudvinding bliver derved tre gange så stort som ved almindelig olieboring. Dertil kommer et yderligere, ekstraordinært energiforbrug og CO2-udslip ved transporten og raffineringen af den vanskelige olie.

Canada prøver at mindske miljøpåvirkningen
Det giver naturligvis kritik fra miljøorganisationer. Men den canadiske regering har kik på oliepengene.

»Den kulstofbaserede økonomi er stadig stærk, og den vil være en god forretning i meget lang tid endnu,« siger en politisk leder i Alberta, Ron Stevens, til bladet.

Derfor har regeringen indført nye love, der påbyder industrien at nedsætte CO2-udslippet med 12 procent med det samme. Desuden skal mineområderne renses og gøres til naturområder igen, når olieselskaberne er færdige med dem om 50 år.

I USA er den demokratiske del af kongressen skeptisk over for den canadiske olieudvinding. Et demokratisk lovforslag om at forbyde import af olie, som medfører væsentligt højere udslip af drivhusgasser, er direkte rettet mod Canadas olie.

Men forslaget er ikke blevet til lov endnu. Det diskuteres stadig i olieindustrien.

Canadas miljøbeskyttelsesorganisation, Natural Resources Defense Council, håber, at lovforslaget er et tegn på, at USA politisk bevæger sig mod mere ansvarlighed for miljøet.