Debat: DTU må tage førertrøjen
Af Christian Dalsgaard Akademiingeniør, direktør Ohmatex
EU-Kommissionen spenderer i øjeblikket 40 mio. euro til forskning og udvikling af intelligente tekstiler. I det just offentliggjorte arbejdsprogram for 2009-2010 er der afsat yderligere 15 mio. euro til nye tiltag inden for området.
Intelligente tekstiler er ikke, som mange tror, lysende kjoler eller gardiner, der skifter farve. Det er derimod livsvigtige funktioner som varmesensorer i branddragter, sædestoffer i biler, som måler om vi falder i søvn under kørslen, eller hygiejnechips i operationsklæder.
Der er flere muligheder med stor samfundsmæssig betydning - blandt andet tryklagner der modvirker liggesår, kæmpe solceller der kan rulles sammen og foldes ud, eller en let T-shirt der måler hjertefunktion og respiration, uden at patienten behøver elektroder på kroppen.
Intelligente tekstiler kræver ingeniørkunst og ikke kun designkompetencer til smukke kollektioner. I Sverige har man f.eks. afsat 126 mio. svenske kroner over de næste otte år til at hjælpe virksomheder med at udvikle tekniske tekstiler med nye intelligente funktioner - Danmark halter desværre efter, fordi tøj i mange år alene er blevet markedsført på design.
Danmark er et land med stolte traditioner inden for tekstil og beklædning, men det er ikke nok, eftersom viden om materialer og fremstillingsprocesser for over 30 år siden blev outsourcet sammen med tøjproduktionen.
Der er nu behov for, at Danmarks Tekniske Universitet tager førertrøjen på og bygger forskningskompetencer op inden for intelligente tekstiler. DTU er den eneste institution i Danmark, der vil kunne tage konkurrence om de europæiske forskningsbevillinger op med tyske Fraunhofer, schweiziske CSEM eller Philips Research, Eindhoven i Holland, som alle satser stærkt på dette område.
De olympiske lege i 2012 bliver en milepæl for intelligente tekstiler. Vi så allerede i Beijing, hvordan Speedos overfladeteknologi spillede en afgørende rolle i alle svømmediscipliner. For spydkastere, kuglestødere, højdespringere og mange andre atleter bliver 3D bevægelsessensorer i tøj, sko og handsker tilsvarende et uundværligt redskab under træning og i konkurrence op mod og under OL i London.
Med sporten som katalysator for produktudvikling bør danske virksomheder finde sammen for at udnytte de kommercielle muligheder, der ligger inden for intelligente tekstiler.





