Efter to ugers intens debat vedtog de franske parlamentsmedlemmer den 21. oktober første del af en lovpakke om energi og miljø, den såkaldte Grenelle-pakke. Den anden og sidste del indeholdende detaljerne skal fremsættes i foråret 2009.

Lovpakken er på linje med den franske præsident Nicolas Sarkozys egen miljøplan, hvor han har gjort sig til talsmand for en grøn revolution. Kort fortalt vil Frankrig fremme vedvarende energi - og atomenergi.

»Det ville være nyttesløst at tage klimaudfordringen op uden atomkraften, medmindre vi giver afkald på væksten. Selvfølgelig skal vi ikke på ny sætte opførelsen af EPR-reaktoren i Flamanville (i Normandiet, red.) til debat,« har Nicolas Sarkozy sagt med henvisning til til en ny reaktor, der bliver operativ fra 2011.

Frankrig har et ambitiøst investeringsprogram, og de franske ledere mener, at stigende investeringer inden for a-kraft er den eneste løsning på Frankrigs, men også Europas voksende underskud på el.

Ud over EPR-reaktoren (European Pressurized Reactor) i Flamanville, er det besluttet at sætte gang i byggeriet af endnu en EPR-reaktor på fransk jord. Placeringen er endnu ikke afgjort, men byggeriet skal sættes i gang i 2009, og reaktoren bliver operativ fra 2017.

Den franske statschef har begrundet beslutningen om behovet for endnu en EPR-reaktor med de høje olie- og gaspriser.

Støtten til a-kraft falder helt i tråd med den generelle holdning i Frankrig. En meningsmåling viser, at mere end to tredjedele af befolkningen går ind for atomkraft.

Parlamentets Grenelle-pakke vil medføre store holdningsændringer med hensyn til produktion og forbrug. Kampen mod den globale opvarmning fortsætter med at have den største prioritet.

Den største udfordring vedrører energibesparelser på landsplan og udvikling af vedvarende energi. Parlamentet er nået længere end det oprindelige forslag, der lød på, at 20 procent af det totale energiforbrug skulle udgøres af vedvarende energiformer inden 2020, ved enstemmigt at vedtage et mål på 23 procent.

Første indsats bliver at effektivisere energiområdet med 23 procent inden år 2020. Dernæst vil franskmændende have, at 95 procent af el-energien ikke må have skadevirkninger på klimaet.

Derfor vil præsident Sarkozy indlede et program om vedvarende energi med samme ambitionsniveau som dengang i 1974, hvor Frankrig begyndte sit atomprogram for at sikre landets energiuafhængighed.

»Frankrig har brug for både atomkraften og de vedvarende energier. Vi skal ud over målet på de 23 procent være i spidsen for udviklingen af vedvarende energi i Europa, mens vi fortsat vil forske i atomkraften,« sagde præsidenten i fransk tv 21. oktober.

Regeringen bevilger over de næste fire år 7,5 milliarder kroner til videreudvikling af fremtidens energiformer og nye motorer.

»For hver euro brugt inden for atomforskning vil vi bruge en euro på forskning inden for rene energiformer og miljøbeskyttelse,« sagde præsidenten.

Nicolas Sarkozy kalder Grenelle-pakken en grøn 'New Deal' og ønsker at udvide den til hele Europa.

Mange franske politikere, der er trætte at se de udenlandske vindmøller blive opført på det nationale territorium, spørger i dag sig selv, hvorfor det ikke var Frankrig, der var idéskaber af og dermed verdenseksportør af de mest sofistikerede vindmøller?

Ved hjælp af Grenelle-aftalen vil politikerne gribe lejligheden til at bygge fremtidens supervindmølle. Selskaber som Alstom, Ratier (flyindustri), Airbus, EDF og GDF Suez skal trække på samme hammel og udvikle supervindmøller. I dag findes der cirka 2.200 vindmøller i Frankrig (inklusive de oversøiske besiddelser) med en produktionskapacitet på i alt 1,9 GW. Inden 2011 skal det blive til 10 GW, mens den endelige målsætning ligger på 8.000 vindmøller med en produktion på 24 GW inden 2020.

Alstom, der blandt andet producerer det franske hurtigtog TGV, arbejder på at anvende motor- og generatorteknologi fra TGV til fremtidens vindmøller.

Den nuværende miljøplan gælder til 2015. Derefter mener mange i Frankrig, at udviklingen vil gå i retning af mere vindenergi og selvfølgelig mere atomenergi af 3. eller 4. generation.

EPR vil gøre det muligt at blive ved med at producere elektricitet billigere end med de nuværende reaktorer og meget billigere end produktionen baseret på kul, olie og gas.

Eksperterne - blandt andet ingeniører fra forskellige miljøorganisationer - hævder, at uden atomkraftværkerne ville Frankrig hvert år skulle købe for omkring 185 milliarder kroner gas i udlandet, det svarer til otte 8 EPR-reaktorer. Og med de sparsomme protester der har været, så kan det franske atomkraftprogram forventes at blive videreført.

Men de nuværende 58 reaktorer er forældede og skal gradvist afløses af de nye EPR-reaktorer fra 2010. Og ifølge det offentlige forsyningsselskab EDF skal halvdelen af atomkraftværkerne være udskiftet med 3. generations EPR-reaktorer inden 2027. Dermed regner Frankrig med at øge elproduktion fra atomenergien med cirka 20 procent og samtidig spare på kernebrændsel og mindske mængden af atomaffald.

Fjerde generationsreaktoren skulle efter planen være færdigudviklet i 2015 og klar til brug efter år 2020, og det vil udsætte manglen på brændstof i flere århundreder. Målet er ligeledes at forsyne endnu flere med el fra atomreaktorerne i nabolande som Italien og Tyskland.

Ifølge præsidenten for forsyningsselskabet GDF Suez, Gérard Mestrallet, importerer Italien og Tyskland, der er imod a-kraft, konstant el fra Frankrig og kommer til at gøre det endnu mere fremover.

Selv om franskmændene generelt er positivt stemt over for atomkraft, sker der en optrapning af opgøret mellem tilhængere og modstandere af a-kraften, der beskylder atomenergien for at være farlig og forurenende. Derudover fordømmer modstanderne Frankrigs atompolitik, som trods sine 58 kørende atomreaktorer, der producerer cirka 80 procent af landets elforbrug, ikke kan stille noget op imod stigningen i energipriserne.

Mange hundrede tusinde husstande i Frankrig bliver nemlig opvarmet med olie eller gas.

EDF og dermed staten svarer igen ved at investere 3,7 milliarder kroner i solenergi.

Vedvarende energi udgjorde i 2007 kun 6,6 procent af det totale elforbrug i Frankrig. Umiddelbart ser det ikke så galt ud. Takket være landets træressourcer og vandkraften rækker det til en andenplads i EU, Frankrig ligger lige efter Tyskland.

Dog ligger Frankrig langt fra målet, der er fastsat af EU-Kommissionen for hele EU om 20 procent vedvarende energi i 2020 - eller Frankrigs egen nye målsætning om 23 procent.

I 2007 har vandkraften produceret 88 procent af den el, der kom fra de vedvarende energiformer mod kun 6 procent fra vindkraften, 2,5 procent fra affald, mens 2,2 procent kom fra træ og kun 0,8 procent fra både biogas og solceller.