Selvstændige - etiske - kamprobotter er på vej til slagmarken
Amerikanske forskere arbejder på selvstændige kamprobotter, som foretager etiske vurderinger, før de skyder. Computerspecialist forventer, at de opfører sig mere hensynsfyldt end de nuværende soldater.
Den amerikansk byggede Predator, som er bevæbnet, ville have flere liv på samvittigheden, hvis den havde sådan en. I praksis styres mange af dem fra en kommandocentral i Nevada, hvor en menneskelig soldat trykker på den fjernbetjente aftrækker og tager sig af eventuelle etiske dilemmaer. (Foto: Wikipedia)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Computerspecialisten Ronald C. Arkin fra Georgia Institute of Technology mener, at intelligente robotter vil opføre sig etisk bedre og mere hensynsfuldt på slagmarken end menneskelige soldater.
Han er for tiden i gang med at udvikle software til kamprobotter for den amerikanske hær.
Hans argument for at gøre det bunder i en undersøgelse blandt amerikanske soldater fra 2006, som viser, at under halvdelen af de adspurgte mener, at civilbefolkningen i et krigshærget land bør behandles værdigt og respektfuldt. Faktisk mener 17 procent, at de alle bør betragtes som oprørere.
Mere end hver tredje soldat synes, at tortur er ok, og de fleste vil ikke sladre om en anden soldat, hvis han begår uetiske handlinger.
Soldaterne er nemlig stressede og nedslidte, og soldater som har været udsat for hårde oplevelser, indrømmer i højere grad end de øvrige, at de har mishandlet civilbefolkningen. (se link nedenfor)
Robotter, derimod, bliver ikke trætte, angste eller modløse. Reglerne for korrekt krigsførelse, "Rules of Engagement", Geneve-konventionen og andre handlingsbegrænsninger kan indkodes i dem. Og de sover heller ikke dårligt, hvis de har indgået et militært kompromis mellem etik og taktisk væsentlighed.
Der er stadig en menneskefinger på aftrækkeren
Moderne krig bliver dog allerede udkæmpet ved hjælp af robotter. Eksempelvis de førerløse, flyvende droner, som jævnligt skyder raketter mod mistænkte terrorister i Afghanistan, og som optræder i pressen, når det lykkes.
Men disse maskiner beslutter endnu ikke selv, hvornår der skal skydes, og imod hvem. De fjernstyres fra en kommandocentral i Nevada, så der er stadig et menneske bag aftrækkeren. Et menneske, som kan tage moralsk ansvar for en krigshandling.
Men den dag er ikke længere fjern, hvor kamprobotter kan tænkes at skulle handle på egen hånd.
Og de kan sagtens programmeres til at optræde etisk. Det mener flere computerforskere, for eksempel dr. Colin Allen, som har skrevet bogen "Moral Machines: Teaching Robots Right From Wrong", som netop er udkommet på Oxford University Press.
»Det er muligt at bygge systemer, der er opmærksomme på ting, der betyder noget etisk,« siger han til New York Times.
En anden forsker, Daniel C. Dennett, som er filosof og cognitiv forsker ved Tufts University, er enig med ham:
»Det er der ikke tvivl om. Robotter vil kunne udskille spørgsmål med moralsk relevans. Men om mennesker bør overlade den slags vurderinger til robotter, er et andet moralsk spørgsmål, som folk bør tænke over,« siger han til bladet.
Hvad koster en robothær
Under alle omstændigheder har det amerikanske militær udbudt en forskningsrunde, hvor kvalificerede firmaer kan byde ind på militærsystemer, såsom "Multi-Robot Pursuit System, that will let packs of robots search for and detect a non-cooperative human", skriver New Scientist.
Og amerikanerne er ikke alene. Der er et nyt militært kapløb i gang, som vil lade industrimaskiner udkæmpe fremtidens krige.
Noel Sharkey fra Sheffield University i England mener, der må indgås en international aftale om at begrænse robotters dødelighed.
Der er flere måder at gøre det på. For eksempel kunne man forbyde, at robotter bliver bevæbnede. Eller man kan indkode regler som Isaac Asimovs berømte tre robotlove. (se link)
