S og V kæmper for CO2-fangst trods øget kulforbrug på 25 procent
Det ændrer ikke ved S og V´s entusiastiske holdning til CO2-lagring, at Dong mener, at det i bedste fald vil koste 25 procent ekstra kul. Alting har en pris, og der er ingen vej uden om kulkraft i Europa i de næste mange år, lyder det fra de to partier.
Fakta: Derfor koster CO2-capture energi
Røggassen nedkøles og afsvovles. Nu består den kun af CO2, NOx og meget lidt svovl (SOx).
CO2’en udskilles ved hjælp af en absorbent, som er en væske. Der er lavet forsøg med metyl-etyl-amin og en blanding af aminer. Dette er en forholdsvis kostbar væske.
I absorberkammeret stiger røggassen op gennem et brusebad af absorbentvæsken.
CO2’en binder sig i absorbent-dråberne og falder til bunden af kammeret, mens NOx’en fiser ud gennem skorstenen.
I en såkaldt stripper, bliver absorbenten varmet op til 120-130 grader, så CO’en bliver frigivet. Dette er den energikrævende proces.
Absorbenten bliver efterfølgende nedkølet og genbruges.
Kilde: Rudolph Blum, Dong
Læs også
Læs mere om
CO2’en fra vores kulkraftværker skal ned i jorden, også selv om det koster 25 procent mere kul at pumpe det derned. For vi kommer alligevel til at fyre jo med kul i mange år endnu.
Sådan lyder det fra Venstre og Socialdemokraterne, efter at Dong har meldt ud, at CO2-capture i bedste fald vil koste 20 pct. af værkets effektivitet – altså 25 pct. mere kul for samme effekt.
»Vi må tage alle midler i brug, hvis vi vil skære i CO2-udledningen. Europa kommer til at være afhængig af kul i 40-50 år endnu, så der er ingen vej uden om CCS (Carbon Capture and Storage, red.),« siger Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt.
Det handler om, hvad der kommer ud af skorstenen
I et netop overstået fireårigt pilotprojekt konstaterer Dong, at det lige nu koster 30 procent af værkets effekt at få røgen renset for CO2 – altså næsten 50 procent mere kul.
Ifølge Dong, kommer energiforbruget forhåbentlig ned på 20 procent af effekten, plus energien som skal bruges til at komprimere CO2’en samt pumpe den ned i undergrunden.
Derfor virker det som tomme ord, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) proklamerer, at Danmarks skal arbejde mod at blive uafhængig af fossile brændstoffer, mener Greenpeace, som påpeger, at CCS-anlæggene jo gør os mindst 25 procent mere afhængige af kul.
Til det svarer Lars Christian Lilleholt:
»Det afgørende er ikke, om vi er afhængige eller uafhængige af kul. Det afgørende er, hvor meget CO2 der kommer ud af skorstenen. Så indtil vi er fri af fossile brændstoffer, der mener jeg, at CCS er en oplagt mulighed.«
Venstre: Glem ikke forretningspotentialet!
Han understreger, at teknologien også giver potentiale for en rigtig god forretning, som vi ikke bør gå glip af:
»EU vil opføre 12 CCS-demonstrationsanlæg i Europa inden 2015. Og det vil da være helt forkert, hvis ikke Danmark – som førende land inden for kraftvarme- og kulkraftteknologi – er med på den her vogn, og drager nytte af erhvervspotentialet!«
Også Socialdemokraternes energiordfører Kim Mortensen støtter ideen om CCS, selv om det lægger beslag på 20 procent af værkets energi:
»Det lyder jo af meget, men der er ikke noget at gøre ved det. Under alle omstændigheder vil der være en pris at betale for at skære i vores CO2-udslip – og det her kan så være en af de priser, der skal betales,« siger han, og understreger, at en højere pris for kulstrøm vil gøre vedvarende energi mere konkurrencedygtig.
Derfor skal det være et krav til fremtidige kulkraftværker, at de skal være klargjort til CCS-teknologi, mener Socialdemokraterne.
Greenpeace: CO2-fangst giver mere CO2
Dong Energy forventer at den udvundne CO2 skal pumpes ned i aldrende oliefelter i Nordsøen – og dermed hjælpe til med at vride mere olie ud.
Her påpeger Greenpeace, at der for hver ton CO2, der pumpes i et oliefelt, vil blive presset olie op, som vil frigive to-tre ton CO2 ved afbrænding.
»Hvor er CO2-besparelsen så henne?,« spørger Tarjei Haaland, klimamedarbejder i Greenpeace.
