Så ruller de 25 meter lange lastbiler
Et treårigt forsøg med modulvogntog triller nu ud på de danske veje. Var der frit spil for de længere lastbiler, reducerede Danmark 70.000 ton CO2 om året, viser beregninger fra Dansk Transport og Logistik. Det rene vrøvl, siger miljøorganisationen Noah.
Forsøget med de op til syv meter længere modulvogntog har bl.a. krævet, at nogle vejbaner har måttet bygges bredere og nogle rastepladser langs motorvejen bygges om. Pris: 145 mio. kr.
Læs også
Læs mere om
Mens Transportminister Lars Barfoed (K) og hans følge forsøgte at holde varmen mandag morgen, blev en container læsset over fra en jernbanevogn til et modulvogntog. Synet på Høje Taastrup Transport Center markerede begyndelsen af et treårigt forsøg, hvor de op til 60 tons tunge og 25,25 meter lange lastbiler ruller ud på det danske vejnet.
Stod det til brancheforeningen Dansk Transport og Logistik(DTL) blev modulvogntogene væsentlig mere udbredte på vejene, end de forventede 1.000 modulvogntog i forsøget.
Ifølge DTLs beregninger vil et frit spil for modulvogntogene nemlig give en årlig CO2-reduktion på 70.000 ton i Danmark.
»Når der er så store gevinster ved at bruge modulvogntog, er der ikke nogen grund til, at det indtil videre kun er tilladt at bruge dem i Sverige og Finland og som forsøg i nogle lande og tyske delstater. De skal ud i Europa. Modulvogntog er kommet for at blive,« siger DTLs adm. direktør, Erik Østergaard.
Han glæder sig også over, at modulvogntogene, der kan medbringe tre 20-fods containere og populært sagt gøre det ud for halvanden lastbil, kan fungere i et samspil med banetransport-sektoren.
»Banetransport er en meget vigtig del af den samlede godstransport, og med de stordriftsfordele, der er forbundet med modulvogntog, kan det på en række strækninger og med en række forskellige godstyper føre til et bedre samspil mellem bane- og vejtransport med gods,« siger Erik Østergaard.
Tysland og Holland har dårlige erfaringer med modulvogntoge
Årsagen til, at Danmark ikke uden videre kan indføre modulvogntog på vores veje hænger sammen med, at EUs transportministre har aflagt en musketer-ed, så intet land selvstændigt kan indføre modulvogntog.
Forbeholdet skyldes blandt andet Hollands og Tysklands erfaringer fra forsøg med modulvogntog. Afkastet var middelmådigt, fordi de lange lastbiler ofte kørte med halvtomme læs.
Trafikekspert Ivan Lund Pedersen fra Miljøorganisationen Noah ville hjertens gerne have, at de op til syv meter længere lastbiler var en gevinst for miljøet. Det har han dog ikke set skyggen af bevis for.
»Det er et meget snedigt trick fra lastbilsbranchen at slå på miljøet, men det er det rene vrøvl. Miljøfordelene ødelægges af, at med større last bliver det mere rentabelt at køre længere, selvom blot to tredjedele af containerrummet er udnyttet. Så kommer lastbilstrafikken uretmæssigt til at stå bedre end skibs og især jernbanetrafikken, der vil blive udkonkurreret,« siger Ivan Lund Pedersen fra Noah.
Vognmænd har for mange lastbiler
Begyndelsen på forsøget med modulvogntogene sker samtidig med, at finanskrisen også rammer transportbranchen. Den mindre efterspørgsel betyder ligefrem, at vognmændene har for mange lastbiler, meddeler flere af dem til nyhedsbureauet Ritzau.
Statsautoriseret revisor Kaj Glochau fra KPMG i Aabenraa og eksport i transportvirksomheder skønner, at kapaciteten er 10-20 procent for stor.
