High End Hype. Kan Goliath klare David?

Den gode tone

SENESTE INDLÆG

Effektforstærkerselvbyg...overdrivelse gør godt!?
4. april 2009

Memory lane 2… dyre lærepenge (forstærkere)
22. marts 2009

Down memory lane…Hvad var DIT første grej?
14. marts 2009

Guddommelig inspiration? Kind of Blue – 50 års fødselsdag
7. marts 2009

Højttalerselvbyg - kan det svare sig? Kan det lykkes - for alvor?
28. februar 2009

Flere indlæg »

EMNER

Af Ole Thomsen, fredag 28. nov 2008 kl. 10:35

Historien om en lille kæmpedræber: indtryk og strøtanker fra besøg på årets High End messe på Scandic hotel.
High End kulturen rummer meget "hype": (Hype = en (som oftest mindre velbegrundet) ”feeling of excitement and hopefulness”)

Hype1: Hvis grejet ikke er STORT, er det ikke rigtig High End.

Hype2: Hvis grejet ikke er (mega)DYRT, kan det umuligt være godt.

Hype3: Hvis ikke det langt væk LIGNER noget, der har kostet kassen, kan det være lige meget.

Indpakningen skal være opfindsomt lækker og kablerne skal selvfølgelig være tykke som vandrør og ”svæve” over gulvet hvilende på specialdesignede ”sveller”.

Er de tre hype-kriterier opfyldt, er det åndelige bedetæppe lagt, ”tros-faktoren” taget i ed og ”vi” er parate til at lade os imponere.

Der er dog også saglige argumenter for noget af det, som konstituerer High End Hi Fi: dyb bas kræver altså et kabinet af en vis størrelse. Kabinettet må også gerne være tungt og godt afkoblet – det er luften (og ikke kabinetter eller gulv), der skal sættes i bevægelse. Og de må gerne være uden indvendige parallelle flader. Magt over tingene kræver en stor forstærker. Osv. Osv. Det koster selvfølgelig alt sammen.

Og som faste læsere af denne blog vil vide, abonnerer overtegnede også på noget af denne filosofi. Aura og besværgelser kan undværes, men "over"dimensionering, det "tror" jeg på – sådan i det store og hele. Men betale fuld (over)pris vil jeg ikke.

Derfor var en af messens største oplevelser for mig, hvordan et lille Rega anlæg agterudspillede alt det dyre grej på så simple, men vigtige parametre som spilleglæde og evnen til at rive med. Jeg trådte ind i lokalet og mærkede med det samme glæden stige op i mig ved lyden af Dave Brubeck i Carnegie Hall (live, 1963!!) –INDEN jeg overhovedet havde fået så meget som set årsagen til min glæde, som undseeligt var placeret op ad en nøgen væg.

Det var dejligt at opleve, hvor elementært musikalsk forførende to små æsker ikke meget større end en A4 blok kunne spille – med liv, timing og en musikalitet, som var rentud smittende. Og de kunne altså også gengive et stort, rimeligt detaljeret og luftigt lydbillede. Rega RS 1.

Her taler vi ikke om køligt indpakkede, utilnærmelige og arrogante fotomodelskønheder, men om livsstykker, der gengælder dit smil og med glimt i øjet inviterer til dans. Ikke så perfekt som de "store", men alligevel rigtig godt.

Og prisen – ja men vi taler om en 3-4.000 kr. for – et sæt. Det er 10-15 gange mindre end mange af de andre kostede – per styk.

Godt gået siger jeg bare til folkene bag Rega.

Kommentarer (8)

28. nov 2008 kl 17:24

Bo Skjøtt

Forhandler

Hvem forhandler Rega højttalere i Danmark?

28. nov 2008 kl 19:02

Michel Berggren

Det er værre endnu

Kun 1395 -pr stk :

http://www.audiocompagniet.dk/....htm

Håber ikke at mine Jamo P160 R fra 1982 opdager at jeg overvejer at være dem utro.

M

28. nov 2008 kl 19:56

Poul-Henning Kamp

Dali 2 om igen...

Det er samme historie som dengang HiFi klubben lancerede nogle af de bedste små højtalere der nogensinde var set: Dali 2, til 600 kr stykket.

Jeg husker stadig "Sunds" lakoniske kommentar i butikken hernede i Slagelse da han havde pakket det første sæt ud og sat dem til:

Man går aldrig fejl på den måde: Jo mindre spånplade man bruger, jo mindre spånplade lyder det af.

Poul-Henning

29. nov 2008 kl 15:48

Ole Thomsen

Re: Det er værre endnu

Hør dem først - der er en god risiko for, at din smag, dit udstyr og lyttevaner bringer dig på kollisionskurs med mit hurtige indtryk.

Det hører med til historien, at den musik, der blev spillet, var særdeles godt optaget - med et lille forbehold for diskanten, som det dog kræver helt andre diskantenheder at afsløre.

Men med 25 år gamle højttalere kan det næsten kun gå fremad - der er sket rigtig meget på højttalerfronten siden først i 80erne - til trods for, at principperne er de samme. I de samme 25 år er dine højttalere ikke blevet bedre - de er sikkert blevet slappe i ophængene

29. nov 2008 kl 15:53

Ole Thomsen

Jo mindre spånplade...

"Man går aldrig fejl på den måde: Jo mindre spånplade man bruger, jo mindre spånplade lyder det af."

Det er en vidunderlig formulering, men vel ikke ubetinget sand. Det kommer meget an på på opbygning, tykkelser, dæmpning mv.

Men selvfølgelig er der en god grund til at mange fabrikanter idag bruger HDF plader i sindrigt slidsede/foldede og afstivede konstruktioner med anvendelse af særlige limtyper og hvad ved jeg.

29. nov 2008 kl 16:24

Poul-Henning Kamp

Re: Jo mindre spånplade...

Men selvfølgelig er der en god grund til at mange fabrikanter idag bruger HDF plader [...]

Jeg hørte engang et par transmission-line bygget i 25mm akryl og det dødsdømte nok spånplade, hvad man så ellers kalder den for, for mig.

Engang når jeg bliver rig, vil jeg få bygget et par Vogt horn i 25mm akryl...

Poul-Henning

30. nov 2008 kl 19:05

Ole Thomsen

Re: Re: Jo mindre spånplade...

Om akryl er ideelt til højtalerre, skal jeg ikke kunne sige. Mange af de mere bekostelige konstruktioner er slidsede/foldede, specallimede (lim der aldrg tørrer helt ud) og afstivede konstruktioner af fiberplade - jeg tror det er et fint valg - også med hensyn til den videre forarbejdning. Derfor kan akryl sagtens være lige så godt eller bedre.

I min hjemmegjorte pladspiller er basispladen af 25mm akryl og der er 10 mm akryl i øverste lag af pladetallerkenen (som er en sandwich af glas, alluminium, asfaltklæber og akryl, nede fra og op.)

Jeg synes det fungerer fint og jeg har valgt acryl ud fra samme (går jeg ud fra) tankegang som du: akryl har god egendæmpning.

30. nov 2008 kl 22:26

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Jo mindre spånplade...

Jeg synes det fungerer fint og jeg har valgt acryl ud fra samme (går jeg ud fra) tankegang som du: akryl har god egendæmpning.

Delvist.

Det har altid irriteret mig, at hvis man anslår et stykke fiberplade, så har de en klokkeklar resonans der relaterer sig til størrelsen. Akryl lyder meget mere anonymt i samme test.

Men den anden årsag er at et Voigt-horn skal være helt _helt_ lufttæt samlet, som et minimum i den spidse ende. Det er praktisk taget umuligt at opnå med spånplader eller andre limede materialer.

Poul-Henning