Tårnhøjt energiforbrug præger Dong-forsøg med CO2-fangst
Hver tredje bunke kul går stadig til at skille CO2 ud af kraftværksrøgen, konkluderer Dong efter et netop afsluttet forsøgsprojekt. Det gyldne håb er at komme ned på hver femte bunke. Greenpeace kalder CO2-lagring for håbløst, mens Venstre ser det som fremtidens klimaløsning.
Esbjergværket har i fire år lagt hus til verdens største pilotanlæg som kan udskille af CO2 fra røggassen.
Læs også
Dokumentation
Efter fire års forsøg med CO2-capture hiver Dong nu tjek-listen frem fra baglommen og går i gang med at vinge af.
Mens der er fine flueben ud for målene om at udskille 90 pct. af CO2’en og målet om, at CO2’en skal være af høj kvalitet - så er der et stort rødt kryds ud for energiforbruget.
Der går 3,7 GJ per ton udskilt CO2, hvilket betyder, at CO2-udskilningsanlægget lægger beslag på en tredjedel af værkets effekt, forklarer Rudolph Blum, udviklingschef i Dong Energy Power.
»I det hele taget er alt gået rigtig godt. Vi fik det til at køre og opnåede faktisk alt det vi ville, CO2’en var også af rigtig, rigtig fin kvalitet. Det eneste problem er energiforbruget. Det er stadig alt for stort,« siger han.
Konklusionen kommer kun to uger efter, at Venstre har erklæret, at partiet ubetinget støtter CCS (Carbon Capture and Storage), og ser det som en nødvendighed for at Danmark kan nedbringe sit CO2-udslip.
Går i gang med nyt projekt
Forsøget er foregået på Esbjergværket, hvor anlægget har renset 5.000 kubikmeter røggas i timen, hvilket svarer til 0,5 pct. af røgen fra værket.
Det fireårige forsøg, Castor, var støttet af EU. Formålet med CCS er at skille CO2 ud af røgen fra kulfyrede kraftværker, så der fortsat kan fyres med kul uden at udlede drivhusgasser. Den udskilte CO2 kan så f.eks. pumpes ned i udtjente olieboringer – og bruges til at presse mere olie ud.
Med Castor-projektet afsluttet, går Dong og samarbejdspartnerne nu i gang med et nyt EU-støttet CO2-projekt, Cæsar, hvor Dong skal forfine og optimere processerne.
Her skal kolonnen bygges om, og der skal prøves forskellige absorbenter af – men der kommer ikke nogen radikale ændringer i det nye projekt i forhold til det gamle.
Håber forbruget kommer ned på 20 pct.
»I Cæsar-anlægget skal vi have forbedret den kemiske reaktion, så vi skal bruge mindst mulig varme i processen. Hvis det virkelig går godt, så kan vi – måske – få energi forbruget ned på 2,7 GJ per ton CO2. Det er pejlemærket, vi går efter,« siger Rudolph Blum.
Det betyder, at CO2-udskilningsanlægget i bedste fald vil koste ca. 20 pct. af effekten.
»Om det så er godt nok, er jo et politisk spørgsmål. Altså om verden mener, at det er acceptabelt at bruge 20 pct. af energien for at slippe for CO2. Det vil jeg tro, at det er,« siger han.
Greenpeace: En undskyldning for kulkraft
Men det er et helt håbløst mål i et håbløst projekt, mener Tarjei Haaland, klimamedarbejer i Greenpeace.
»20 pct. af energien er jo ret meget! Og så er der ikke engang regnet ind, hvor meget energi der skal til for at komprimere gassen, og få den fragtet og pumpet ned under jorden,« siger han.
Han understreger, at der jo så vil skulle bruges 25 pct. mere kul, som skal brydes i minerne og fragtes i store bulk-skibe.
CCS er i det hele taget en såkaldt falsk løsning, mener Greenpeace, fordi gør os endnu mere afhængige af kul og fjerner fokus og investeringskroner fra de teknologier, som allerede nu kan give en mærkbar begrænsning af CO2-udslippet, som f.eks. vindkraft, geotermisk energi og bedre isolering af vores huse.
»Det er jo bare blevet en undskyldning for, at Dong og Vattenfall kan blive ved med at bygge flere kulkraftværker. Så siger de, at de er ’capture-ready’ og gør plads til CCS-anlægget. Men når CCS-teknologien så om 15 år viser sig at blive for dyr – så har vi bare en masse almindelige kulkraftanlæg,« siger Tarjei Haaland.
