/energi

Elendig varmeplanlægning i kommuner hindrer udfasning af naturgas

Forældede varmeplaner og tilslutningspligt til naturgas i mange kommuner udgør en stor hindring for større fjernvarmenet, mere solvarme og biomasse i kraftvarmeværkerne fra 2016, vurderer specialister i energiplanlægning.

Af Morten Lund, lørdag 22. nov 2008 kl. 13:00

Større fjernvarmenet og mere biomasse og solvarme i kraftvarmeværkerne kan få Danmark ud af en eventuel kommende forsyningsknibe. Mindskes det danske forbrug af naturgas, mindskes nemlig også behovet for import af udenlandsk gas, når vi fra 2016 ikke længere er selvforsynende.

Men vejen mod et Danmark, der er mindre afhængigt af naturgas, er brolagt med vanskeligheder i form af dårlig forvaltning i mange kommuner. Forældede varmeplaner og tilslutningspligt til naturgas er stadig hverdag i mange kommuner.

Det kan blive en væsentlig stopklods i overgangen til et mere grønt Danmark, vurderer flere eksperter.

»De varmeplaner, vi har nu, begrænser udviklingen. De var gode for 20-30 år siden, da man ville have naturgas, men nu er tiderne anderledes,« siger Martin Lykke Jensen, afdelingsleder i energi hos Grontmij-Carl Bro.

Også civilingeniør og adjunkt i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, ryster på hovedet af den kommunale varmeplanlægning:

»Der er ingen fokus på varmeplanlægning. Det hænger jo ikke sammen, at planlægningsgrundlaget er 20 år gammelt,« siger han.

Kommunerne har sovet i timen

En undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2006 dokumenterede, at varmeplanlægning har været ikke-eksisterende i mange kommuner de sidste mange år. Kun godt en tredjedel af de kommuner, der deltog i undersøgelsen, havde således opdateret deres varmeplan siden 1990.

Det betyder, at der i mange kommuner - det ikke været muligt at få præcist tal på hvor mange - stadig er tilslutningspligt til naturgas i forbindelse med såvel eksisterende som nyt byggeri. Konsekvensen: Det er yderst besværligt at konvertere til andre opvarmningsmetoder og dermed få naturgassen ud af de danske hjem.

Formand for Kommunernes Landsforenings teknik- og miljøudvalg, Jens Stenbæk (V), erkender da også, at der er blevet sovet i timen:

»Nogle få kommuner har taget hånd om varmeplanlægningen, men kigger man bredt ud over alle kommuner, er der ikke blevet fulgt ordentligt op,« siger han.

Ifølge Jens Stenbæk er KL dog opmærksom på problemet. Og han mener, at et værdifuldt værktøj for kommunerne kan blive "Varmeplan Danmark". Det er en rapport udarbejdet af Rambøll og Aalborg Universitet, der beskriver, hvordan opvarmningssektorens CO2-udslip kan halveres inden 2020.

Værktøjerne er at øge fjernvarmenettets andel fra 46 procent i dag til godt 60 procent i 2020 og lade fjernvarmen erstatte de fleste gasfyr. Samtidig skal jordvarmepumper, som er mere effektive og miljøvenlige, erstatte gasfyret i de områder, hvor fjernvarme ikke kan betale sig, mens der skal mere biomasse i de decentrale kraftværk.

Altså en løsningmodel, der i grove træk ligner den, som Ingeniørens Klimaråd kom med i september, hvor man foreslog at lukke for naturgassen i byerne.

Stadig lang vej endnu

Erstattes de fleste individuelle gasfyr med fjernvarme, viser Ingeniørens egne beregninger, at der kan spares godt 20 procent af vores nuværende gasforbrug. Proppes der mere biomasse og solvarme ind i kraftværkerne, som tegner sig for godt halvdelen af gasforbruget, er vejen banet for endnu større besparelser.

Seniorforsker ved Risø DTU, Poul Erik Morthorst, roser "Varmeplan Danmark" for en række relevante forslag. Men vejen er stadig lang:

»Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne undvære naturgassen. Men det er et stort projekt, der vil kræve tid til omstilling.«

I mellemtiden rykker 2016 tættere og tættere på.



22. nov 2008 kl 14:15

Baldur Norddahl

Fjern tilslutningspligt, OGSÅ for fjernvarme

Fjern tilslutningspligt, OGSÅ for fjernvarme. Men så kan fjernvarmen pludselig ikke betale sig.

Det er jo ganske enkelt at konvertere disse områder til varmepumpe områder.

Vi skændes godt nok om det er mere eller mindre effektivt end fjernvarme. Men tag i betragtning af der er tab ved fjernvarme (specielt om sommeren) og det koster enorme summer at grave ned og vedligeholde. Det bliver svært at lave et regnestykke, som tager disse faktorer med, og som kommer frem til at fjernvarme er helt fantastisk i forhold til blot at bruge varmepumper. Det bliver kun være hvis folk begynder at spare på varmen, for så bliver fjernvarmeinvesteringen ikke afskrevet i det beregnede forløb og man må sætte prisen op tilsvarende -> forbrugeren får intet ud af at spare på varmen.

Så hvorfor fokuserer vi pludselig på at det ene tvangssystem skal erstatte det andet?

Jeg tænker københavnske brintbiler igen. Der er nogle stærke interesser der godt vil have lov til at bygge en masse fjernvarme. Varmepumper tjener de intet på - det er nogle andre der laver varmepumper, og desuden er samfundsinvesteringen nok mindre.


22. nov 2008 kl 14:43

Boe Carslund-Sørensen

Re: Fjern tilslutningspligt, OGSÅ for fjernvarme

Det kraftvarmeværk der er i nærheden bruger ca. 1/3 af naturgassen til elproduktion, 1/3 til varme hos forbrugerne den sidste 1/3 går til spilde. Dvs. værket bruger 3 gange så meget naturgas end der ville have været forbrugt ved individuelle naturgasfyr. Det fremmer ikke ligefrem forståelse, at artiklen påstår, at forbruget af naturgas nedbringes ved at omlægge til fjern-fjernvarme.


22. nov 2008 kl 15:12

Paul Christiansen

Re: Fjern tilslutningspligt, OGSÅ for fjernvarme

Kan ikke være mere enig Baldur!

Mere fjernvarmetvang er ikke hvad vi skal have, og hvor skal al fjernvarmen komme fra? Vi kan jo slet ikke levere biobrændsel og affald nok til de nuværende 46% fjernvarme, så er klimaplanen at vi skal brænde endnu mere kul og gas af på kedeldrift?

Vi skal istedet have reduceret fjernvarmenettet til den størrelse der er frivillig basis for, efter at lovgivningen er ændret så tvang afskaffes, og det varme vand ikke beskattes betydeligt lempeligere end el.

Skal vi gætte på at 10% fjernvarmedækning så bliver det der højst kan betale sig?

Derfor stop al udbygning af fjernvarme, og lad os istedet afvikle fjernvarmen hurtigst muligt, så vi kan få lukket kul og gas fjernvarmeværker, og erstattet dem med lokale varmepumper.


22. nov 2008 kl 16:59

Mogens Bülow

Der var en gang

Der var en gang at fjernvarme var den bedste måde at bruge brændsel på og dengang fik DF (Dansk Fjernvarme) oparbejdet en lobby, der er svær at hamle op med. Nogen tror desværre, at det at en ting er godt i en tidsalder, gør at det altid vil være godt. Sådan er absolut det ikke: Hver ting har sin tid og alt vil blive overgået med ny teknik og ny viden. Da fjernvarmen betragtes som god, var der ingen der drømte om at gå væk fra fossilt brændsel og nu kan dens forkæmpere ikke forliges med at fjernvarme ikke passer ind i det kommende el-samfund og dets varmepumper.
Det vi skal blive ved med at påpege, for at få politikerne til at ændre lovgivningen, er, at når man bruger en luft/vand varmepumpe med faktor 4,5 (det sidste tilbud fra Polo i Sverige) til at varme et standardhus op med og levere varmt vand til en familie (18.100 kWh.) så kan man faktisk bruge 4.022 kWh el (f. eks. fra en vindmølle) og så indfanger familien selv 14.078 kWh VE fra luften udenfor huset. Det kan ingen fjernvarme levere tilsvarende og komme formodent aldrig til det.
Fjernvarme er bundet til en god udnyttelses af fossilt brændsel og skal udfases sammen med dette.

vh Mogens Bülow, SDE


22. nov 2008 kl 17:33

Paul Christiansen

Re: Der var en gang

Tak for info Mogens, og helt enig.

Kan tilføje at 4.022 x 40 øre for en KWh vindmølle-el = 1609 DKK som årsbudget for at få sit hus opvarmet med 100% grøn, CO2 fri, flyveaskefri vindmølle-el og solvarme via varmepumpe, før afgifter og afskrivning af varmepumpe.

Tilsvarende tager fjernvarmeværkerne med en kostpris på 50 øre for at producere en KWh varmt vand, 18.100 x 50 øre = 9050 DKK i rå kostpris før afgifter, plus tilslutningsgebyrer, plus flyveaske med tungmetaller og radioaktivt materiale, plus CO2, plus døde minearbejdere, plus transport af kul, plus afhængighed af kul, plus 30% ekstra pris og afhængighed ved lagring af CO2, plus jordskælv som en konsekvens af lagring af CO2, plus opgravede gader når fjernvarmerørene skal repareres, plusplusplus....... for at varme folks huse op med kulkraft.

Og så kan fjernvarme ikke engang køle husene med billig og miljøvenlig passiv køling som varmepumperne kan.

Giver det mening set udfra en samfundsøkonomisk, privatøkonomisk, Miljømæssig og almindelig sund fornuft synsvinkel?


22. nov 2008 kl 20:20

Lars Kuur

Hvad for nogle vindmøller?

Hvad er det lige præcist for nogle vindmøller som skal levere alt den her strøm???

Fordi så længe vores energi infrastruktur basere sig på kul så kan det bedst betale sig at udnytte spildvarme herfra, sammen med spildvarme fra afbrænding af skrald, og hvem ved, en dag måske os spild varmen fra industrien....


22. nov 2008 kl 21:39

Paul Christiansen

Re: Hvad for nogle vindmøller?

Hvad er det lige præcist for nogle vindmøller som skal levere alt den her strøm???

Fordi så længe vores energi infrastruktur basere sig på kul så kan det bedst betale sig at udnytte spildvarme herfra, sammen med spildvarme fra afbrænding af skrald, og hvem ved, en dag måske os spild varmen fra industrien....


Se bla. her mht. hvad det er for nogle vindmøller.

http://ing.dk/debat/109076

Ikke enig i at det nødvendigvis bedst kan betale sig at udnytte spildvarmen fra kullene. Ihvertilfald ikke for borgerne i dette land, og slet ikke i det omfang som det sker idag.

Varmt vand er bare ikke ret meget værd.

Med en KWh pris på 40 øre fra vindmøllerne, og en varmepumpe med COP 4 i årsgennemsnit, kan man selv lave varmt vand for 10 øre pr. KWh, plus afgifter og afskrivning af varmepumpen....vel at mærke varmt vand hvor der hverken udledes CO2 eller flyveaske.

Dette skal holdes op imod at det varme vand fra fjernvarmeværkerne i gennemsnit koster 50 øre pr. KWh, plus tilslutningsafgift og afgifter.

Og når man har så stor bunden produktion af varmt vand som der er idag, er det ikke spildvarme man udnytter, nej man producerer i mange tilfælde det varme vand som hovedproduktet, således at det er strømmen der bliver spildproduktet.

Dette er ikke hensigtsmæssigt, fordi kedeldrift er den dårligste måde vi kan udnytte det fossile brændsel på.

Kraftvarmeværker er altså ikke en medspiller til vindkraften, men en modspiller til vindkraft og anden VE.
Dels fordi den blokerer for at vindkraften kan afsætte deres strøm, og dels fordi man med tvangstilslutning blokerer for varmepumper og solfangere i de 46% af de danske hjem hvor fjernvarmeværkerne tvinger deres kulvarme ind i boligerne.

Første trin mod en renere og billigere energiforsyning i DK er altså at reducere fjernvarmen betydeligt, ved at beskatte fjernvarmen lige så hårdt som el, og ved at fjerne tilslutningspligten.

Andet trin er helt at afskaffe kul og kedeldrift.

Tredie trin er at kræve minimum 60% el-virkningsgrad ved gasafbrændinger, samt kræve at afbrændingerne kun må være backup til VE.

Hvis vi tager et trin om året, vil denne tretrinsraket tage 3 år at gennemføre......lad os bare fordoble og sige 6 år, så giver vi politikerne 3 ekstra fjumre år, ligesom at fjernvarmedirektørerne får et par år ekstra til at se sig om efter en ny karriere i vindmølle eller varmepumpe branchen.




23. nov 2008 kl 10:23

Rolf Czeskleba-dupont

I mellemtiden rykker 2016 tættere og tættere på.

Kære Morten Lund, hvordan kan det være at du får lov til at fortsætte 2016-hysteriet, når det i samme spalter er blevet klarlagt, at denne spøgelse ikke holder? Blot Danmark prioriterer at bruge naturgassen selv, så er der meget mere til rådighed.
Åbenbart har den gamle før 1984- anti-naturgas-propaganda fået ny vind i sejlene. Her i Hvalsø har vi kæmpet for at få naturgas-baseret kraftvarme. Da vores tidligere elopvarmede (!) huse blev omstillet, var der desværre ikke tilslutningspligt, hvorfor nogle naboer valgte i stedet at installere brændeovne - i en tæt-lav bebyggelse. Og nu påstår myndighederne, at dette skulle være CO2-neutralt - det rene spind, eftersom det forlængst er skove udenfor Danmark, der leverer brænde ved det stigende forbrug, der regnes med. Og det i øvrigt tager årtier at binde CO2 igen i skove.


23. nov 2008 kl 11:07

avatar

Torben Bauer

Re: Re: Hvad for nogle vindmøller?

Kan nogle forklare hvorfor vi i Danamrk har så meget mod elvarme? Havde vi - som Norge og Sverige - satset mere på Elvarmen havde vi undgået at lave det store gasnet. Vi havde undgået nogle dødsfald p.gr.a. gasekplotioner og vi havde haft bedre mulighed for at rense røgen fra kraftværker og ved en fornuftig afyale og et par kabler mere til Norge havde vi kunnet udnytte såvel vandkraft fra Norge og sende dem strøm fra vindmøller. Varmepumper havde vi lettere kunne indføre. Istedet står vi nu med en masse gasfyr som om 5-10 år måske er overflødige. En masse mennesker skal så have lavet ny varmeinstallation.
Fjenvarme kan måske betale sig i storbyerne - ellers er det nok begrænset hvad værdien af fjernvarme er.


23. nov 2008 kl 18:25

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Hvad for nogle vindmøller?

Hej Torben!

Fjernvarme baseret på fossile afbrændinger kan aldrig betale sig...heller ikke i store byer.

Grunden til at man har oprettet elsparefonden, og hjernevasket os til at være el-fjentlige, må være de få fossile fjernvarme direktørers særinteresser for at bevare deres taburet, deres lobbyister på dygtig vis har varetaget ved at påvirke politikerne til at tro at el er af det onde, og at el = CO2 udslip.

I andre lande som f.eks. Sverige og Frankrig er man vilde med el, ja man producerer det på livet løs, og siger samtidig at det er den CO2 og flyveaske frie el-produktion fra KK og VE der giver smør på brødet.


23. nov 2008 kl 23:42

John Johansen

Re: Re: Fjern tilslutningspligt, OGSÅ for fjernvarme

Boe Carslund-Sørensen:

Dvs. værket bruger 3 gange så meget naturgas end der ville have været forbrugt ved individuelle naturgasfyr.

Hvordan dét?
- det individuelle naturgasfyr levere jo ikke el.


24. nov 2008 kl 00:00

Nils Peter Astrupgaard

Re: Der var en gang

Der var en gang at fjernvarme var den bedste måde at bruge brændsel på og dengang fik DF (Dansk Fjernvarme) oparbejdet en lobby, der er svær at hamle op med. Nogen tror desværre, at det at en ting er godt i en tidsalder, gør at det altid vil være godt.

Ja - men fjernvarme fra kraftvarmeværker er dog ikke en død sild - hvis fjernvarmefolkene forstår deres besøgstid.

Kraftvarme er den bedste varmepumpe - det har jeg argumenteret for før og det er ubestrideligt, hvis vi taler om de samme forbrugertemperaturer.

Det er her fjernvarmefolkene skal forstå deres besøgstid. Hvis de ikke kan få nedsat fremløbstemperaturene pga. forholdsvis få forbrugere som kræver højere temperaturer, så vil elvirkningsgraden på KV værket ikke kunne øges - og så istemmer jeg koret - drop fjernvarmen!

Hvis de derimod er med på at nedsætte temperaturniveauet og dermed øge elproduktionen på kraftvarmeværket - så har DK endnu engang grund til at kunne vise noget interessant frem til resten af verden - "New Generation District Heating"

Det er ikke et enten eller - det er et "både og" - såfremt man optimerer temperatureniveauet i det til kraftvarmeværket tilknyttede fjernvarmeværk.

Ovenstående gælder kun for værker, som vil kunne optimere deres elproduktion ved en nedsættelse af kondensatortemperaturen - dvs. dampturbine anlæg og C/C anlæg. Der vil ikke uden videre kunne opnås en fordel på gasmotorkraftvarmeanlæg, som i konsekvens heraf nåppe har en stor fremtid - med mindre de vil indgå i fremtidige C/C produktion med mulige kommende små højhastigheds dampturbiner.


24. nov 2008 kl 03:14

Erik Nørgaard

Natur GAS

Man kan næsten blive helt svimmel af at læse både disse og andre indlæg om emnet.

Fjernvarmetilslutning koster ifølge forespørgsel omkring 60.000 kr. hvortil så kommer vekslerdelen i huset plus automatik. (Pyhha)

Naturgas skal HNG nu have penge for at installere (hundedyrt). Naturgaskedlerne kører ad H til når de skal modulere - (Vaillant) og man kan kun få kedler der kondenserer i dag. Installation af en ny som erstatning koster KUN 40.000 kr. (lidt rundt regnet)
Kondensvandet er så stærk en syre, at kloakkerne "rådner op" i bunden, hvor det er betonrør (cementen forsvinder). Det fatter kommunerne bare ikke (sjovt nok siger ingeniørerne at det bliver ophævet af al sæben fra vaskemaskiner med mere. NÅ! Måske på årsbasis, men ikke i praksis. Vi har lige fået gravet gaden op i adskillige uger på den konto samt haft besøg af firmaer, der indsætter foringer, så rotterne ikke har det så sjovt længere.

Kondensbakker tærer igennem på mindre end 3 ÅR og det gør et Cu-rør også (Helt uskadeligt kondensvand!!! HVABA???)

Konklusion: Kære kommuner se at få luftet hjernerne, og se at komme af med naturgassen.

Tillad Varmepumper og lav en tilskudsordning, så vi kan smide penge ud på noget mere givtigt. Det koster det halve af gas/olie at fyre med Varmepumper nu om dage.

Stil krav til Teknologisk Instituts "Godkendelser" af varmepumper. (Grinagtigt og ubrugeligt - Hvorfor skal der betales et gedigent gebyr for at blive skrevet på "listen"?)

Forlang at der leveres års-COP-værdier baseret på et "standardår" og forskellige relevante temperaturer på "indedelen". Kurver med COP-værdi ved forskellige udetemperaturer og forskellige "inde"temperaturer, så man kan få et brugbart beslutningsgrundlag.
Klasificering af pumperne med vedligeholdelsesudgifter, så man kan forholde sig til prisen og hvad man får for pengene. Hvad har vi ellers Teknologisk Institur til.


Tillad 2,5 m vindmøller i haverne, opsat i op til 15 m højde. Så kan de også sidde på husenes tage, eller på en mast afstøttet på gavlen med vibrationsdæmpere.


24. nov 2008 kl 09:28

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Fjern tilslutningspligt, OGSÅ for fjernvarme

Boe Carslund-Sørensen:
Dvs. værket bruger 3 gange så meget naturgas end der ville have været forbrugt ved individuelle naturgasfyr.

Hvordan dét?
- det individuelle naturgasfyr levere jo ikke el.

John Johansen:
Mener du, at det er ok at bruge 3 gange så meget naturgas, blot fordi værket leverer lidt el - el der periodisk er i konflikt med vind-el?
Og produceret på naturgas hvor betalingen for el ikke kan dække produktionsomkostningerne?
Og udleder 3 gange så meget CO2?


24. nov 2008 kl 09:55

Paul Christiansen

Re: Re: Der var en gang



Kraftvarme er den bedste varmepumpe - det har jeg argumenteret for før og det er ubestrideligt, hvis vi taler om de samme forbrugertemperaturer.


Det der så alligevel diskvalificerer Kraftvarme som den bedste varmepumpe er at den kører på kul, og ikke vindmølle-el.

Al kulfyring skal afskaffes, og gas skal kun brændes af med minimum 60% el-virkningsgrad, og kun som standby for VE.

Derudover har du fuldstændig ret i at kraftvarmeværkerne for lang tid siden skulle have sænket fremløbstemperaturen og indskrænket forsyningsområdet, så el igen blev det primære produkt, og det varme vand et sekundært og knap så dyrt produkt som det er tilfældet idag.

Se her http://ing.dk/debat/109076 hvordan vi kan udnytte dele af fjernvarmenettet til lokale slushice varmepumper der kører på vindmøllestrøm, i takt med at vi river kulkraftværkerne ned.

Kalorierne i restvarmen efter fossil el-produktion er ingenting i forhold til de millioner gange flere kalorier vi nemt og billigt kan hente ud af luften, jorden og havet omkring os.


24. nov 2008 kl 10:31

Nils Peter Astrupgaard

Re: Natur GAS

Tillad Varmepumper og lav en tilskudsordning, så vi kan smide penge ud på noget mere givtigt. Det koster det halve af gas/olie at fyre med Varmepumper nu om dage.

Der er ingen lov imod at installere varmepumper. Der kan være en tilslutningspligt til gassen - men det er ikke en aftagepligt - så gå bare igang. Jeg overvejer faktisk det samme selv.


24. nov 2008 kl 10:43

Paul Christiansen

Re: Natur GAS



Tillad Varmepumper og lav en tilskudsordning, så vi kan smide penge ud på noget mere givtigt. Det koster det halve af gas/olie at fyre med Varmepumper nu om dage.

Stil krav til Teknologisk Instituts "Godkendelser" af varmepumper. (Grinagtigt og ubrugeligt - Hvorfor skal der betales et gedigent gebyr for at blive skrevet på "listen"?)

Forlang at der leveres års-COP-værdier baseret på et "standardår" og forskellige relevante temperaturer på "indedelen". Kurver med COP-værdi ved forskellige udetemperaturer og forskellige "inde"temperaturer, så man kan få et brugbart beslutningsgrundlag.
Klasificering af pumperne med vedligeholdelsesudgifter, så man kan forholde sig til prisen og hvad man får for pengene. Hvad har vi ellers Teknologisk Institur til.


Tillad 2,5 m vindmøller i haverne, opsat i op til 15 m højde. Så kan de også sidde på husenes tage, eller på en mast afstøttet på gavlen med vibrationsdæmpere.

Hej Erik!

Rigtig gode forslag du har der.

Dog går jeg ikke ind for små vindmøller i haverne.

For det første larmer de, ligesom det ikke vil se specielt pænt ud med vindmølleskove i byerne.

Men endnu vigtigere....det kan slet ikke betale sig at lave små møller.

Vindmøller skal være så store som muligt.

Store møller kan lave 3 gange så meget strøm for den samme investering, hvorfor du er meget bedre stillet ved at købe en anpart i en havmølle.


24. nov 2008 kl 11:48

Mogens Bülow

Varmepumper og varmepumpe

Kære Nils Peter.
Vi bruger de ord om vidt forskellige ting.
En pumpe, der pumper varmt vand rundt til nogle fjernvarmekunder kan man måske godt kalde en varmepumpe.
Men, det jeg omtaler som varmepunper er kompressere, der kan indfange og flytte VE (varme) fra luft eller jord (gammel solenergi) fra et lavt temp. niveu til et højere. El bruges "kun" til driften af varmeflytningen og giver (som al el-forbrug) varme fra sig som er lig med dets kWh-indhold.

COP (eller faktoren) er udtryk for hvor mange gange el-forbruget maskinen kan afgive varme ved en udetemp. på 7 gr. og en indetemp. på 20 gr.
De billigste er varmepumper er de, der trækker VE ud af udeluften, og her har er de bedste varmepumper, der leverer varm luft i dag en COP på 7,2 og de bedste, der leverer varmt vand har en COP på 4,5.

Fjernvarme vil aldrig kunne have en tilsvarende COP på over 1, da de ikke har noget sted at hente ektra energi fra og de har formodentlig nærmere en COP på mellem 1/3 og 1/2.

Satser man på krafvarmeværkerne på højst mulig el-effekt, vil den spildvarme, der kommer, være på 30-40 gr.. Kun i meget tæt bebyggelse med gulvarme vil den kunne bruges til fjernvarme og kun så længe det ikke kræver nye rør.
I stedet for bør der forskes i at lave kunstige tonadoer i køletårne og placere el-produserende propeller i deres top. "Mine" varmepumper har gjort at een kWh. el er mere værd end 7 kWh. bundet til varmt vand. Derfor bør produktion af el optimeres, også gerne på fjernvarmens bekostning. Fjernvarmens tid er ovre.

vh Mogens Bülow


24. nov 2008 kl 12:03

Nils Peter Astrupgaard

Re: Varmepumper og varmepumpe

Fjernvarme vil aldrig kunne have en tilsvarende COP på over 1, da de ikke har noget sted at hente ektra energi fra og de har formodentlig nærmere en COP på mellem 1/3 og 1/2.

Satser man på krafvarmeværkerne på højst mulig el-effekt, vil den spildvarme, der kommer, være på 30-40 gr.. Kun i meget tæt bebyggelse med gulvarme vil den kunne bruges til fjernvarme og kun så længe det ikke kræver nye rør.

Så længe vi har behov for termiske kraftværker - også hvis det er KK værker - så længe er kraftvarme termodynamisk overlegen - med en bedre "implicit" COP end varmepumper.

Jeg er kraftværksmand - men jeg er også varmepumpemand og ved udmærket hvad COP er.

Jeg vil i øvrigt gerne vide, hvad din luft/vand varmepumpes COP er ved en udetemperatur på -5 oC. Kan du oplyse mig det?

COP'erne flyver gennem luften, men de er aldrig bundet til temperaturer - så vi diskuterer hele tiden æbler, pærer og bananer - mange frugter - men nogle er rådne.

Jeg er helt enig i decentrale varmepumper - men i er ved at køre over gevind, når i ikke sætter jer ind i kraftvarmen og når til den konklusion jeg har skrevet om gentagne gange - kraftvarme er den bedste varmepumpe! Det er et termodynamisk faktum og ikke et "POSTULAT" som nogle af debattørerne har postuleret.

Kraftvarme er meget interessant rundt om kraftvarmeværkerne - men kun hvis man får nedsat fremløbstemperaturerne, så der kan produceres noget mere el. Det er vist desværre ikke med i planerne når der diskuteres mere fjernvarme.

Det er et "både og". Jeg har noteret mig, at Holger Skjerning har forstået det. Gak til ham og bliv vis!

Jeg tror jeg opgiver - er ikke god nok til at formidle det her i dialogen


24. nov 2008 kl 12:25

Paul Christiansen

Re: Re: Varmepumper og varmepumpe


Så længe vi har behov for termiske kraftværker - også hvis det er KK værker - så længe er kraftvarme termodynamisk overlegen - med en bedre "implicit" COP end varmepumper.

Og her er det vi siger at der ikke er behov for termiske kraftvarmeværker, idet lokale varmepumper vil reducere energiforbruget til opvarmning til 1/4, og at de sidste 25% kan dækkes af 12,5% vindmølle-el, og 12,5% HVDC, gasturbiner på kondensdrift, SOFC i fremtiden, solceller osv.

Vores udgangspunkt er altså vidt forskelligt...hvor du tager udgangspunkt i at vi har behov for termiske kraftvarmeværker hvor der indfyres kalorier, tager bla. jeg udgangspunkt i at vi ikke behøver at indfyre nogen kalorier, andet end til standby el-producenter.


COP'erne flyver gennem luften, men de er aldrig bundet til temperaturer - så vi diskuterer hele tiden æbler, pærer og bananer - mange frugter - men nogle er rådne.

Snakker vi jordvarmeanlæg snakker vi ikke om 7 grader udeluft, men om årsgennemsnit på minimum COP4...noget du også burde vide hvis du ved noget om varmepumper.
Disse COP 4 kan hæves yderligere, hvis man kombinerer jordvarmeanlæget med en luftdel, en energifanger eller en solfanger, hvor automatikken så selv vil tage energien derfra hvor det er mest fordelagtigt.


Jeg er helt enig i decentrale varmepumper - men i er ved at køre over gevind, når i ikke sætter jer ind i kraftvarmen

Kraftvarme er meget interessant rundt om kraftvarmeværkerne - men kun hvis man får nedsat fremløbstemperaturerne,

Nej vi er ikke ved at køre over gevind når vi ikke sætter os ind i kraftvarmen....vores udgangspunkt er jo netop at der ikke skal indfyres noget fossilt, hvorfor der efterfølgende heller ikke er noget kraftvarme at sætte sig ind i.

Og kraftvarme er ikke interessant rundt om kraftvarmeværker der ikke eksisterer, ifølge vores visioner for danmarks fremtidige energiforsyning.


Jeg tror jeg opgiver - er ikke god nok til at formidle det her i dialogen

Opgiv ikke, det handler ikke om din evne til at formidle, det handler om at du ikke har forstået vores visioner....så måske det er os der ikke er gode nok til at formidle vores visioner ;-)







24. nov 2008 kl 15:18

Nils Peter Astrupgaard

Re: Varmepumper og varmepumpe

Opgiv ikke, det handler ikke om din evne til at formidle, det handler om at du ikke har forstået vores visioner....så måske det er os der ikke er gode nok til at formidle vores visioner ;-)

Jo - jeg er ganske enig i visionerne - visioner er hvad det er - og hvad vi skal arbejde hen imod.

Vi kan imidlertid ikke fra den ene dag til den anden undvære termiske kraftværker - måske engang - men næppe i min livstid og jeg håber da, at jeg har ret mange år tilbage. Derfor nytter det ikke at smide termiske kraftværker på porten.

Der bliver ved med at være en masse residuale brændsler og affald - og der bliver mere og mere af det. Her ligger en konstant ressource til termiske kraftværker - tilmed CO2 frie. De skal bygges som kraftvarmeværker og det er væsentligt, at dette forstås og indarbejdes i visionerne.

Det er iøvrigt hvad jeg koncentrerer min ingeniørgerning om.


24. nov 2008 kl 17:23

John Johansen

Re: Re: Re: Fjern tilslutningspligt, OGSÅ for fjernvarme

Boe Carslund-Sørensen! Nu VAR det jo digselv som skrev:

Det kraftvarmeværk der er i nærheden bruger ca. 1/3 af naturgassen til elproduktion
!
Så værket bruger jo IKKE 3 gange så meget naturgas som der ville have været forbrugt ved individuelle naturgasfyr.


24. nov 2008 kl 23:05

Mogens Bülow

Fjernvarmefolkene stritter imod udviklingen!

Officielt er der ikke aftagepligt på fjernvarme og derfor fri ret til at opsætte varmepumper og købe billig varme, selv om man er tilsluttet et fjernvarmeværk.
Men som formand for SDE har jeg rejst rundt og besøgt klemte fjernvarmeforbrugere tilsluttet f. eks kommunale- EON- og andelsejede kraft/varmeværker.
Jeg har set fastafgifter på kr. 25.000,- på et standardhus. Den skal man betale også selv om man ikke aftager. Er det ikke det samme som aftagepligt?

Og gennemsnitsprisen på fjernvarme er sikkert på ca. 50 øre/kWh. (+fastafgifter). Men hvad rager en gennemsnitspris den enkelte varmeforbruger?
Jeg har set fjernvarmepriser, der når man indrejdede fastafgiften som lå på 1,96 kr./kWh. stadig på energistyrelsens standardhus.

Motorer og rør, der ikke holder så længe som påstået, giver urimelige afskrivningsbelastninger, som ejerne uanset hvem de er, kan opkræve hos forbrugerne som fastafgift.
Firmaer som EON opkøber gerne danske kraft/varmeværker, for ingen andre steder i Europa har man samme mulighed for at købe et firma, hvor kunderne på samme måde er bundet til at dække alle ens omkostninger, afskrivninger og renter og ikke kan skifte leverandør uanset prisen.
Mange vil i de kommende år ryge på tvangsauktion p. g. a. at deres hus er for dyrt at bo i og samtidig betale varme til og som er usælgeligt p.g.a. boligboblen. Huse med høje varmeregninger og tilslutningsplgt vil ingen købe.

Nogen (især politikere men vist også nogle ingeniører) lever vist i fortiden og mangler indblik i realiteterne.

Jeg håber, at de sidste fjernvarmerør er nedgravet i Danmark. Og om 30 år, når de, der ligger der, er rustet op, så gør varmepumperne sikkert deres til, at vi kan klare os uden fossilt brændsel.
Hver ting (også fjernvarmen) har sin begrændsede tid, det drejer sig blot om at erkende det i tide, ellers bliver det en brat opvågning til virkeligheden.

vh Mogens Bülow


24. nov 2008 kl 23:28

Paul Christiansen

Re: Fjernvarmefolkene stritter imod udviklingen!



Og gennemsnitsprisen på fjernvarme er sikkert på ca. 50 øre/kWh. (+fastafgifter). Men hvad rager en gennemsnitspris den enkelte varmeforbruger?
Jeg har set fjernvarmepriser, der når man indrejdede fastafgiften som lå på 1,96 kr./kWh. stadig på energistyrelsens standardhus.
vh Mogens Bülow

Godt indlæg Mogens.

Gennemsnitsprisen i 2008 er 84,4 øre pr. KWh. fjernvarme, hvilket tillader at elprisen kan stige til 3,37,- før en KWh varmt vand fra en COP 4 varmepumpe koster det samme som en KWh fjernvarmevand....selvfølgelig plus afskrivning af hardware i begge tilfælde.

Nu har politikerne imidlertid varslet at vindmøllestrøm skal være noget billigere end det er idag, hvorfor vi måske snarere kan forvente at prisen på grøn el falder.

http://www.danskfjernvarme.dk/...ashx

Derudover er jeg helt enig i at det er noget svineri med de meget varierende priser for at være tvunget til at aftage fossil fjernvarme, som det for det meste er.

Har folk varmepumper, vil en KWh varmepumpevand koste stort set det samme i hele landet.

Det er på høje tid at vi får ophævet fjernvarmemonopolet i Danmark...så skal markedet nok helt af sig selv sørge for at vi får en grøn energiforsyning.


25. nov 2008 kl 07:46

Nils Peter Astrupgaard

Re: Fjernvarmefolkene stritter imod udviklingen!

Gennemsnitsprisen i 2008 er 84,4 øre pr. KWh. fjernvarme, hvilket tillader at elprisen kan stige til 3,37,- før en KWh varmt vand fra en COP 4 varmepumpe koster det samme som en KWh fjernvarmevand....selvfølgelig plus afskrivning af hardware i begge tilfælde.

Det er på høje tid at vi får ophævet fjernvarmemonopolet i Danmark...så skal markedet nok helt af sig selv sørge for at vi får en grøn energiforsyning.

Jeg er enig i, at det var en katastrofe, at behørige instanser tillod, at vi fik de mange barmarksværker i 90'erne - men folk ville snydes og gik med ind i projekterne - frivilligt! Der er en regning som stadig skal betales :-(

Skal samfundet betale eller skal de som gik ind i projekterne - frivilligt - betale?

Tilslutningspligten er da et stort problem når vi taler fjernvarme.

Jeg ved, at der er flere kommuner som har købt sig fri af gassen for at kunne tilbyde billig affaldsbaseret fjernvarme.

Det samme burde også kunne lade sig gøre i forbindelse med fjernvarmeprojekterne for så vidt, at de enkelte kommuner vil ophæve tilslutningspligten til fjernvarmen.

Det er selvfølgelig et åbent spørgsmål om den enkelte fjernvarmeforbruger har råd til at frikøbe sig for fjernvarmen (De afholdte investeringer) - men der er jo nogen som skal betale gildet - og normalt er det investoren selv.

Gasmotoranlæggene er kun interessante i biogassammenhæng - nu de er der. Ellers vil de nok blive nedlagt når el bliver den overvejende energiforsyning - og når regningen er betalt :-( surt show!


25. nov 2008 kl 08:30

Paul Christiansen

Re: Re: Fjernvarmefolkene stritter imod udviklingen!

Godmorgen Niels P.

Der er nok flere der har et medansvar for barmarksværkerne, men ansvaret for den uhensigtsmæssige tilslutningspligt, og den generelt uhensigtsmæssige opprioritering af varmt vand, må helt klart ligge hos fjernvarmelobbyen og politikerne.

Analogt til et andet forslag på disse sider, hvor man ønsker at give skrotningspræmie til huse der er i en "dårlig energimæssig stand", kunne man også give en skrotningspræmie til at skrotte store dele af vores eksisterende fjernvarmeforsyning.

Rent samfundsøkonomisk er det jo ikke rentabelt at borgernes penge forsvinder op i den sorte luft.

Vi har idag store dele vindmølle-el der samtidig ikke kan udnyttes.

Hvis vi gør det muligt at udnytte denne vindmølle-el ved at udskifte barmarksværkerne med varmepumper og fleksible el producerende medspillere til VE, ja så slår man flere fluer med et smæk.




Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk