Elendig varmeplanlægning i kommuner hindrer udfasning af naturgas
Forældede varmeplaner og tilslutningspligt til naturgas i mange kommuner udgør en stor hindring for større fjernvarmenet, mere solvarme og biomasse i kraftvarmeværkerne fra 2016, vurderer specialister i energiplanlægning.
Læs også
-
Opposition om udsigt til russisk gas: Sats på alternativ energi nu!
Læs mere om
Større fjernvarmenet og mere biomasse og solvarme i kraftvarmeværkerne kan få Danmark ud af en eventuel kommende forsyningsknibe. Mindskes det danske forbrug af naturgas, mindskes nemlig også behovet for import af udenlandsk gas, når vi fra 2016 ikke længere er selvforsynende.
Men vejen mod et Danmark, der er mindre afhængigt af naturgas, er brolagt med vanskeligheder i form af dårlig forvaltning i mange kommuner. Forældede varmeplaner og tilslutningspligt til naturgas er stadig hverdag i mange kommuner.
Det kan blive en væsentlig stopklods i overgangen til et mere grønt Danmark, vurderer flere eksperter.
»De varmeplaner, vi har nu, begrænser udviklingen. De var gode for 20-30 år siden, da man ville have naturgas, men nu er tiderne anderledes,« siger Martin Lykke Jensen, afdelingsleder i energi hos Grontmij-Carl Bro.
Også civilingeniør og adjunkt i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, ryster på hovedet af den kommunale varmeplanlægning:
»Der er ingen fokus på varmeplanlægning. Det hænger jo ikke sammen, at planlægningsgrundlaget er 20 år gammelt,« siger han.
En undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2006 dokumenterede, at varmeplanlægning har været ikke-eksisterende i mange kommuner de sidste mange år. Kun godt en tredjedel af de kommuner, der deltog i undersøgelsen, havde således opdateret deres varmeplan siden 1990.
Det betyder, at der i mange kommuner - det ikke været muligt at få præcist tal på hvor mange - stadig er tilslutningspligt til naturgas i forbindelse med såvel eksisterende som nyt byggeri. Konsekvensen: Det er yderst besværligt at konvertere til andre opvarmningsmetoder og dermed få naturgassen ud af de danske hjem.
Formand for Kommunernes Landsforenings teknik- og miljøudvalg, Jens Stenbæk (V), erkender da også, at der er blevet sovet i timen:
»Nogle få kommuner har taget hånd om varmeplanlægningen, men kigger man bredt ud over alle kommuner, er der ikke blevet fulgt ordentligt op,« siger han.
Ifølge Jens Stenbæk er KL dog opmærksom på problemet. Og han mener, at et værdifuldt værktøj for kommunerne kan blive "Varmeplan Danmark". Det er en rapport udarbejdet af Rambøll og Aalborg Universitet, der beskriver, hvordan opvarmningssektorens CO2-udslip kan halveres inden 2020.
Værktøjerne er at øge fjernvarmenettets andel fra 46 procent i dag til godt 60 procent i 2020 og lade fjernvarmen erstatte de fleste gasfyr. Samtidig skal jordvarmepumper, som er mere effektive og miljøvenlige, erstatte gasfyret i de områder, hvor fjernvarme ikke kan betale sig, mens der skal mere biomasse i de decentrale kraftværk.
Altså en løsningmodel, der i grove træk ligner den, som Ingeniørens Klimaråd kom med i september, hvor man foreslog at lukke for naturgassen i byerne.
Erstattes de fleste individuelle gasfyr med fjernvarme, viser Ingeniørens egne beregninger, at der kan spares godt 20 procent af vores nuværende gasforbrug. Proppes der mere biomasse og solvarme ind i kraftværkerne, som tegner sig for godt halvdelen af gasforbruget, er vejen banet for endnu større besparelser.
Seniorforsker ved Risø DTU, Poul Erik Morthorst, roser "Varmeplan Danmark" for en række relevante forslag. Men vejen er stadig lang:
»Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne undvære naturgassen. Men det er et stort projekt, der vil kræve tid til omstilling.«
I mellemtiden rykker 2016 tættere og tættere på.






