Live or let die
Skal den amerikanske bilindustri leve eller dø? Lige nu kæmpes der næsten fra hus til hus ved en høring i Kongressen.
Det fyger med beskyldninger om dårlig ledelse og den noget slidte bemærkning om rettidig omhu, har fået næsten en grotesk karakter når man se på hvad bilindustrien har gjort hen over årene.
GM chef Rick Wagoner, insisterer på, at det er finanskrisens skyld, at de nu er på randen af kollaps. Men den er der mange som ikke tror på.
Som der tidligere er blevet debatteret her på siderne, så er det jo bare markedskræfterne som har fået lov til at spille sit spil, derfor er der også en overvægt af senatorer, både republikanske og demokratiske, som mener, at bilindustrien ligger som de har redt.
En af diskussionerne lige nu retter sig mod topchefernes aflønninger. Som i danske småbanker, har bonusordninger været udbredt. Med andre ord, så bliver chefen - ud over en løncheck på 2,2 mio. dollar når det gælder GM topchef i 2007 - aflønnet i forhold til virksomhedens overskud.
Det er jo også mere kompliceret end som så. For de timelønnede og deres fagforening UAW, har gennem årene indgået så dyre overenskomster, at det i dag er med til at binde enorme mængder af kapital. Jeg kan godt forstå at bilarbejderne har kæmpet for deres overenskomster, men i dag kan de give arbejdspladsen dødsstødet.
Men hvad mener I - skal de tre store leve eller dø?
læs også denne kommentar fra Washington Post.











