15% af 150000

"- 15 % skat derefter op til ca. 150.000 kr. – også som i England
Hvilket vil medføre, at i de første svage år som iværksætter kan man med selv en lille indkomst opnå et rådighedsbeløb efter skat på op til kr. 135.000 uden at betale nævneværdig skat.
"
skulle der ikke stå 127500 istedet for 135000 ?

Ellers kunne jeg ikke være mere enig !

Re: 15% af 150000

Hvis man tager fradraget med på 50.000kr passer de 135.000kr meget godt.

Re: 15% af 150000

En lav skatteprocent er ikke løsningen for små iværksættere i Danmark. Tværimod, skatteprocenten er hamrende ligegyldig, for iværksættere har ofte underskud i de første tre, fire eller fem år. Skatteprocenten har kun betydning for selskaber der har eksisteret i mindst fem år, for da vil overskud begynde at blive et rutinemæssigt resultat.

Problemet er, at små iværksættere bliver myrdet af staten Danmark. Den danske stat forbyder små iværksættere at have negativ indkomst. Den danske lovgivning stammer tilbage fra oldtiden, da en iværksætter kunne nøjes med at indvestere i en billig hammer og straks begynde at tjene penge. En iværksætter anno 2008 er helt anderledes, behøver at investere stort i produktudvikling, før noget som helst salg kan begynde, og dette kræver tid.

Men, dette er forbudt i Danmark. Skattevæsenet vil øjeblikkelig, når væsenet opdager et underskud, forlange at iværksætteren ikke må fradrage spor i andre slags indkomster, heller ikke rulle underskud fremad i tid, og endda bliver negativ moms forlangt erstattet. Beskeden er, at hvis danskere vil være iværksættere, så rejs til udlandet og bliv det dér!

Ja og sjovt nok har jeg aldrig haft det bedre.

Netop sådan hænger det sammen, efter jeg lukkede min virksomhed (tegninger og opfindelser) i Danmark og flyttede til sydeuropa, kan jeg leve af det jeg tjener!
Dette skete først i protest over at der krav om at man "sover" i DK, altså ikke driver virksomheden fra et andet land, hvis man, trods skattebetaling og fuld momspligt, ikke vil miste retten til dansk sygesikring! Bemærk "trods skattebetaling!!!
At mine kunder så stadig ligger i Danmark og alt er som det plejer bortset jeg altså ikke betaler skat af min beskedne indkomst! :-)
Her er grundfradraget ca. 110.000 (inkl. sygekasse på lige nu 20.000 og stigende).
Kigger Pt efter "ny" bil stor lækker stationcar med alt, 5 til 7 år gammel pris: 45K til 75. I som ny stand.
Undskyld men ku ik lade være:-)
Nyder ofte at se de "kunstige" problemer på ing.dk som man fortsat slås med i DK. he he

God ide Claude

Og når så iværksætterne er kommet godt igang, skal vi holde på dem, og få dem til at arbejde mere, ved også at sænke topskatten.....noget der må kunne gennemføres hvis Janteloven virkelig er på retur.

Jeg tror det er dyrt og ineffektivt..

Hej,

jeg tror ikke det er den rigtige løsning - af flere grunde. Den ene er, at når man piller ved bundfradraget er det voldsomt dyrt. Folk udenfor arbejdsmarkedet (studerende, arbejdsløse osv) får større fradrag gratis - og der ligger ikke ret store incitamenter i at flytte sig fra passiv til aktiv forsørgelse længere, efter regeringens reformer for nogle år siden. Foruden dét, så får alle lavt-uddannende også et fradrag - og vi må formode at iværksætterkulturen alt andet lige er højere jo bedre uddannet man er. Vi skyder altså mod en hel masse mennesker i håb om at ramme en lille, bestemt gruppe af dem. Det gør det hunde-dyrt.

Et andet punkt er selskabslovgivningen. De mennesker der foralvor ville få glæde af et lavere bundfradrag ville være folk, der starter enkeltmandsvirksomheder eller I/S'er, hvor virksomhedens indkomst og din personindkomst er det samme. Enkeltmandsvirksomheder kunne være konsulentvirksomheder eller regøringsvirksomheder - virksomheder som i høj grad leverer service frem for produkter - og som følge deraf har meget beskedne kapitalkrav i opstartsfasen sammenlignet med produktionsvirksomheder.
Vil man derimod starte en produktionsvirksomhed (som typisk blir lagt i et as eller aps) skal man bruge en kvart eller en halv million (eller er det 125.000 kr for at aps?) - og den slags penge kan godt være svære at finde. Én måde at afhjælpe dét problem på, ville være at sænke topskatten. Hvis vi forsat tror på, at innovationslysten er højere for højtuddannede end lavtuddannede (jaja - det kan diskuteres, men grundlæggende er det ikke helt skævt), så har vi brug for at hjælpe de højtuddannede med at rejse kapitalen. Vi kunne fx starte med at sænke topskatten til 46%, så folk har mulighed for at arbejde noget mere for at spare op så de kan starte deres virksomhed..

Re: Jeg tror det er dyrt og ineffektivt..

Vi kunne fx starte med at sænke topskatten til 46%, så

- ups! Du mener forhåbentligt MARGINALskatten!? :)
(Ellers meget enig!)

Re: Re: Jeg tror det er dyrt og ineffektivt..

Vi kunne fx starte med at sænke topskatten til 46%, så

- ups! Du mener forhåbentligt MARGINALskatten!? :)
(Ellers meget enig!)

HAHA! Ja det gør jeg :D

Re: Jeg tror det er dyrt og ineffektivt..

Hej,

jeg tror ikke det er den rigtige løsning - af flere grunde. Den ene er, at når man piller ved bundfradraget er det voldsomt dyrt. Folk udenfor arbejdsmarkedet (studerende, arbejdsløse osv) får større fradrag gratis - og der ligger ikke ret store incitamenter i at flytte sig fra passiv til aktiv forsørgelse længere, efter regeringens reformer for nogle år siden.

Det har du fuldstændig ret i....mener også det ville koste 15 milliarder helt af fjerne mellem og topskatten, men at det ville indbringe 16 milliarder fordi folk fik arbejdslysten tilbage.

Janteloven forhindrer imidlertid at vi laver de samfundsgavnlige indgreb.

Re: Jeg tror det er dyrt og ineffektivt..

så har vi brug for at hjælpe de højtuddannede med at rejse kapitalen. Vi kunne fx starte med at sænke topskatten til 46%, så folk har mulighed for at arbejde noget mere for at spare op så de kan starte deres virksomhed..

Det er muligvis fint hvis man er højtuddannet og vil starte en produktionsvirksomhed, der godt kan vente et par år med at blive en realitet - eller spare op til at stige af det højtlønnede ræs ved at starte en lille énmandsvirksomhed når man bliver ældre.

Er det så en diskvalificering for at blive iværksætter, hvis man ikke har et højt lønnet job i forvejen? ;-)

Hvis Janteloven virkelig er på tilbagetog burde det imho være et sundhedstegn at flere uden høj uddannelse får lyst til at starte selv.

Hvis man ikke er højtuddannet og/eller ikke har et job der giver løn nok til at topskatten er et problem, hjælper det ikke meget at sænke den. Jeg tvivler personligt på at topskatten er med til at sænke ret manges lyst til at arbejde mere - hvis man er oppe på topskat-løn og føler problemet er det alt andet lige fordi man arbejder lidt mere end 20 timer om ugen.

Hvis man får en idé til et højteknologisk produkt og derpå skal vente et år eller to for at spare op, er ideen højst sandsynligt passé inden man er klar. De højteknologiske ideer er ét af de områder, hvor dansk kreativitet virkelig kan være en styrke, og hvor høj uddannelse sikkert kan være en fordel - men hvor det først og fremmest handler om at være den første til at realisere produktet når tidspunktet er modent. Vent et halvt år og en anden har lanceret et tilsvarende produkt først.

Jeg tror med andre ord ikke meget på ideen om at spare op gennem lavere topskat når man har fået lyst til at starte selv, medmindre man vil starte en ikke-revolutionerende me too-produktion eller en servicevirksomhed (og dermed sandsynligvis ikke er den type virksomhed med internationalt vækstpotentiale, vi gerne skulle have flere af).

Hvis man starter med de penge man nu har på hånden - hvad enten det er en servicevirksomhed eller en lille produktion uden den store startkapital, fordi ideen haster at få på markedet, er bundfradraget meget mere relevant for om man kan få smør på brødet indtil der begynder at komme kunder nok i butikken til at man kan ansætte og vækste. Og straksafskrivningen ville være en stor fordel af samme årsag. De fleste iværksættere der starter produktion eller servicevirksomhed har sandsynligvis salget som den største svaghed, så det kan tage tid inden der er overskud - altså ville lavere bundfradrag også hér være med til at sikre at flere virksomheder overlever. Det er da også en god ting, fordi det øger sandsynligheden for at flere starter og janteloven bliver glemt.

Er der noget til hinder for at lave et højere fradrag for arbejde i stedet for et ubetinget højere bundfradrag?