Hvad er en graviton?

 lørdag 22. nov 2008 kl. 09:00

Daniel Fladmose undrer sig over sammenhængen mellem gravitoner og rummets krumning:

"En ting inden for partikelfysikken driller mig. Hvis gravitationen, altså tyngdekraften, ifølge Einstein er en egenskab ved rummets krumning - hvorfor har vi så en partikel, der hedder graviton? En partikel der, som jeg har forstået det, skulle transmittere gravitation i hvert fald inden for strengteorien. Hvordan hænger dette sammen?"


John Renner Hansen, professor og institutleder på Niels Bohr Institutet, svarer:


"Den nyeste forskning inden for teoretisk kosmologi giver et svar på spørgsmålet, eller i hvert fald et muligt svar. Se for eksempel abstract og de første sider i :

Reflections on Gravity
Norbert Straumann
Institute for Theoretical Physics, University of Zurich,
CH–8057 Zurich, Switzerland
November 9, 2008
http://xxx.lanl.gov/PS_cache/astro-ph/pdf/0006/0006423v1.pdf

Gravitoner er den partikel, som man regner med overfører gravitationskraften, på samme måde som fotoner overfører den elektromagnetiske kraft. Det specielle ved tyngdekraften er, at gravitonen skal have et dobbelt så stort spin som fotonen. Derudover må den ligesom fotonen være masseløs, fordi tyngdekraften har en uendelig rækkevidde.

Den nyeste forskning har vist, at hvis man som udgangspunkt antager, at rummet er helt fladt, et såkaldt Euklidisk rum, og dertil lægger et tyngdefelt overført af gravitoner, ændrer rummet form på grund af gravitonernes tilstedeværelse. Så der er en direkte sammenhæng mellem rummets krumning og gravitonerne.

At rummet omkring tunge objekter tydeligvis ikke er fladt, observeres for eksempel i gravitationelle linser. Det er store ansamlinger af masse langt væk ude i rummet. Bagved finder man ofte et lysende objekt, for eksempel en fjern galakse, som man ikke kan se direkte, da lyset absorberes af det foranliggende stof. Men man kan derimod se lyset fra galaksen som en ring, hvis den ligger direkte bag ved.

Lyset fra galaksen følger rummet rundt om masseansamlingen, så det afbøjes ned mod Jorden på samme måde som en almindelig optisk linse. Det ser ud, som om lyset tiltrækkes af den store massekoncentration, men da fotonerne er masseløse, kan det ikke være almindelig gravitationel tiltrækning som bøjer lyset, men derimod en krumning af det rum, som lyset bevæger sig i."

Daniel Fladmose vinder to billetter til Tycho Brahe Planetarium for sit spørgsmål.

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.



22. nov 2008 kl 10:30

avatar

Claus Wøbbe

Tyngdekraftens uendelige rækkevidde

"Derudover må den ligesom fotonen være masseløs, fordi tyngdekraften har en uendelig rækkevidde."

Hvordan ved vi egentlig at tyngdekraftens rækkevidde er uendelig? Tyngdekraften aftager jo med afstanden i 2.potens men man kunne vel godt forestille sig at denne simple relation i virkeligheden har andre led, der gør tyngdekraten lig nul i en given afstand?


22. nov 2008 kl 13:55

Iver Sørensen

Re: Tyngdekraftens uendelige rækkevidde

Har jeg gættet rigtig ændres tyngdekraftpåvirkningen på objekt alt efter hvor det befinder sig i forhold til andre planeter., for tyngdekraft er et fejlagtigt ord---det er tiltrækningskraft--der er den rette benævnelse.
Planeternes indbyrdes tiltrækningskraft udlignes mellem planeterne i kraft af deres størrelse og deres indbyrdes afstand.
Når et rumfartøj sendes op fra jorden går det i retningen af andre planeters tiltrækningskraft og jorden tiltrækningskraft udlignes dermed gradvis og kan blive nul hvis du parkerer rumskibet lige i midten af nogle tiltrækningskraftsfelter .


22. nov 2008 kl 16:30

Berndt Barkholz

Hvad er en graviton ?

...en ide, en tanke...


22. nov 2008 kl 16:45

Iver Sørensen

Re: Hvad er en graviton ?

...en ide, en tanke...

Hej Bernth.
Det er udelukkende min egen teori uden belæg--
--måske en umulig ide og en skør tanke ?


22. nov 2008 kl 19:32

Berndt Barkholz

Re: Re: Hvad er en graviton ?

Hej Iver !
Dine tanker er ikke så skør som tanken om gravitoner er det !! :o)


22. nov 2008 kl 20:38

Jais Knudsen

Re: Re: Re: Hvad er en graviton ?

Hej Iver !
Dine tanker er ikke så skør som tanken om gravitoner er det !! :o)

Fordi?


22. nov 2008 kl 20:52

Jens Madsen

Re: Re: Re: Hvad er en graviton ?

Selvom tyngdekraften kan blive uendelig lille, så betyder det ikke, at gravitionen bliver uendelig lille - en uendelig lav tyngdekraft, betyder kun, at du detekterer meget få gravitioner. Gravitionen skal forstås som en kvantisering af tyngdekraften, og at sandsynligheden for at måle en gravition, afhænger af "tyngdekraftens størrelse". En lille tyngdekraft, giver lav sandsynlighed for gravitionen, og gravitionen er et kvantiseret udtryk, for tyngdekraften. En lav kraft, betyder kun et mindre antal detekteres.

Det samme gælder også fotoner. Du kan godt have en lysbølge, der fylder meget i rummet, og har både rumlig, og tidslig udstrækning, og derfor er uendelig svag. Men, når du skal måle fotonen, så vil sandsynligheden afhænge af energiens størrelse, og fotonen kvantiseres (opstår).

Det kan diskuteres, om kvantiseringen, er et resultat af detektoren ved omsættelsen til en "foton" energi - og om den forekommer på bølgeniveauet, eller ikke. Teoretisk, kan vi måske lave detektorer, der kan måle bølgeniveauet trods det er under foton niveau.


22. nov 2008 kl 22:13

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Hvad er en graviton ?

...en ide, en tanke...

Nemlig. Og en temmelig kunstig tankegang.

Der er mange andre tankemuligheder. For eksempel kan man forestille sig, at vakuum er en slags tung flydende bly, som sløver alle atomers forsøg på at gøre bevægelser, indtil blyet også er bragt i en slags bevægelse, hvorefter atomerne får frit medløb, dette ville svare til virkeligheden som vi kender den. Man kunne også forestille sig, at vakuum dulmer en stærk kernekraft fra atomkerner, således at "tyngdekraften" ligner at være en svag kraft. Endelig kan man forestille sig, at vakuum er mere eller mindre sammenpresset, afhængig af om der er en stor koncentration af atomer i nærheden eller ej, dette ville måske i så fald medføre forskelle i tredimensionelle forvrængninger af bølgers udbredelse, som ville svare til virkelighedens lys som vi kender det.

Problemet i disse spekulationer er, har været, at fysikere, der eksperimenterer, hidtil ikke har evnet at måle direkte på energimængder der er mindre end elektroners kvantespring. Ud fra disse målinger, er man ude af stand til at forklare om hvordan det går til at lys evner at udbrede sig i vakuum, og heller ikke tyngdekraft (eller andre accelerationer) er forklaret.

Så vidt jeg ved, analyserer man nu med en indirekte metode, i CERN, ved at anvende statistik i supercomputere, de meget store tals love. Man lader milliarder er protoner smadre imod hinanden, og opsamler data fra hvert eneste sammenstød, regner på disse, for at opdage meget små nuancer i eksplosionerne, der måske kun kan afsløres med en slags vægtet interpolation, og som måske vil vise størrelser og inertier og andre egenskaber i de ingredienser som vakuum består af.


23. nov 2008 kl 01:49

avatar

Lars Kristensen

Rummet krumning. En forfejlet opfattelse.

Lyset fra galaksen følger rummet rundt om masseansamlingen, så det afbøjes ned mod Jorden på samme måde som en almindelig optisk linse. Det ser ud, som om lyset tiltrækkes af den store massekoncentration, men da fotonerne er masseløse, kan det ikke være almindelig gravitationel tiltrækning som bøjer lyset, men derimod en krumning af det rum, som lyset bevæger sig i."

Grunden til at lys afbøjes af et gravitationsfelt, er afledt af samme årsag, som at et elektrisk felt afbøjes af et elektrisk felt.

Et gravitationsfelt tiltrækkes af et gravitationsfelt, hvorfor stråling udover de elektromagnetiske felter også har et gravitationsfelt.

Forskellen mellem de elektromagnetiske felter og gravitationsfeltet er, at de elektromagnetiske felter er di-polet, mens at gravitationsfeltet ikke er det.

Vi ved, at de elektromagnetiske felter må ligge vinkelret på hinandens rumplan, når stråling bevæger sig gennem rummet. Strålingens gravitationsfelt vil ligge vinkelret på de to andre felters rumplan, hvorved de tre rumplaner får hver deres kraftfelt.

Et elektrisk - et magnetisk - et gravitationalt.

Det kan forklare, hvorfor at lys afbøjes af de gravitationelle linser, i universet.

Der er ikke noget rum der krummer omkring en masse. Når man bruger denne forklaring, er det for at få en virtuel beskrivelse af fænomenet, som intet har med videnskabelige data at gøre. Det krumme rum er en fiktiv måde at forklare gravitationen på og burde aldrig have været indført i den videnskabelige verden.

Da man endnu ikke har kunnet detektere et gravitationsfelt i en stråling, er det fordi gravitationsfeltet er for svagt til at detekteres.

Det kan dog ske, at videnskaben en dag vil kunne detektere strålingens gravitationsfelt, ved hjælp af laserlys, som kan gives en så stor energistyrke, at dets gravitationelle felt kan måles, ved at laserstrålen kan tiltrække masse eller afbøje en anden laserstråle.

Nu er det op til videnskabens forskere at lave forsøg med laserlys, så vi kan få fakta omkring gravitationen og tilligemed strålingens natur.

Det vil være muligt at beregne, hvor stort et gravitationsfelt en stråling indeholder og dermed er det også muligt at finde frem til , hvor stor en energikraft en laserstråle skal have for at kunne tiltrække en masse (10^-15 g eller mindre, i en afstand på 10^-25 meter eller mindre) eller en anden laserstråle af samme styrke.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


23. nov 2008 kl 10:22

Iver Sørensen

Re: Re: Hvad er en graviton ?

...en ide, en tanke...

Nemlig. Og en temmelig kunstig tankegang.

Der er mange andre tankemuligheder. For eksempel kan man forestille sig, at vakuum er en slags tung flydende bly, som sløver alle atomers forsøg på at gøre bevægelser, indtil blyet også er bragt i en slags bevægelse, hvorefter atomerne får frit medløb, dette ville svare til virkeligheden som vi kender den. Man kunne også forestille sig, at vakuum dulmer en stærk kernekraft fra atomkerner, således at "tyngdekraften" ligner at være en svag kraft. Endelig kan man forestille sig, at vakuum er mere eller mindre sammenpresset, afhængig af om der er en stor koncentration af atomer i nærheden eller ej, dette ville måske i så fald medføre forskelle i tredimensionelle forvrængninger af bølgers udbredelse, som ville svare til virkelighedens lys som vi kender det.

Problemet i disse spekulationer er, har været, at fysikere, der eksperimenterer, hidtil ikke har evnet at måle direkte på energimængder der er mindre end elektroners kvantespring. Ud fra disse målinger, er man ude af stand til at forklare om hvordan det går til at lys evner at udbrede sig i vakuum, og heller ikke tyngdekraft (eller andre accelerationer) er forklaret.

Så vidt jeg ved, analyserer man nu med en indirekte metode, i CERN, ved at anvende statistik i supercomputere, de meget store tals love. Man lader milliarder er protoner smadre imod hinanden, og opsamler data fra hvert eneste sammenstød, regner på disse, for at opdage meget små nuancer i eksplosionerne, der måske kun kan afsløres med en slags vægtet interpolation, og som måske vil vise størrelser og inertier og andre egenskaber i de ingredienser som vakuum består af.

Hej Lars.
Som bekendt kan man ikke "isolere" sig fra magnetisme , eller tyngdekraft selv med den tykkeste plade af bly , eller andre materiale. Disse energier er af en helt anden beskaffenhed end materialernes energisammensætninger/atomare strukturer og passere ihindret fordi dem uden at møde modstand . Som luft gennem en gitterport .
Tyngdekraft er --tiltrækningskraft--forårsaget af de energimængder de af materialet værende mere , eller mindre kompakte stoffer er opbygget af . Tiltrækningskraften stiger i takt med den komprimerede kompakthed .
Du nævner CERN eksperimentet--
jeg stille CERN INFO et spørgsmål om hvordan man ville/kunne sikre sig den voldsomme procces der sker med ekstrem temperatur IKKE spreder sig til de i rummet værende øvrige atomare partikler .
Hertil svares at sammensmeltningen sker i et vacumkammer ! . Er det virkeligt muligt at tømme et kammer 100% for uønskede partikler ???


24. nov 2008 kl 11:32

Palle Koch

Re: Re: Re: Hvad er en graviton ?


Som bekendt kan man ikke "isolere" sig fra magnetisme , eller tyngdekraft selv med den tykkeste plade af bly , eller andre materiale.

Hej Iver

Det er nu ikke helt korrekt. Man kan principielt godt isolere sig fra magnetisme, ved at lede den udenom det rum som man ønsker at isolere, det kan gøres med en magnetisk leder (ferromagnetisk materiale).

Et simpelt eksempel er en hestesko magnet som "kortsluttes" med en jernstang, derved får magnetfeltet en yders begrænset udbredelse i rummet, i forhold til når den ikke er "kortsluttet".

-Palle


24. nov 2008 kl 13:55

Iver Sørensen

Re: Re: Re: Re: Hvad er en graviton ?

Hej Palle.
Det ISOLERER ikke virkningen fra en anden magnets kraft . Det kortslutter vel bare den nævnte magnet man så lige så godt kunne have fjernet--eller hvordan? Jeg mente med mit indlæg at der ikke findes et ISOLERINGSMATERIALE mod magnetisme. Hvis der fandtes et sådan var verdens energiforsyningsproblem fortid.
Iver


24. nov 2008 kl 15:43

Morten Pedersen

Re: Re: Re: Re: Re: Hvad er en graviton ?

Hej Iver,

Bare et svar til din tidligere kommentar, der findes punkter mellem planeter hvor tyngdetiltrækningen netto er nul fordi de forskellige kræfter ophæver hinanden. De kaldes Lagrange punkter (Lagrangian points på engelsk). Der er en ret god forklaring med tegninger på Wikipedia.

De er opkaldt efter Joseph-Louis Lagrange som opdagede disse løsninger da han arbejdede med at løse det berømte tre-legeme problem. Et eksempel er Jorden, Månen og en satellit, der findes derfor løsninger i form af punkter hvor en satellit ville forblive stationær i forhold til Jorden og Månen.


24. nov 2008 kl 16:31

Iver Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad er en graviton ?

Hej Morten.
Jeg har så "opfundet" den dybe tallerken som man siger. Men teorien holdt trods alt .
Iver


24. nov 2008 kl 19:42

Kim Dam Larsen

tyngdefelt

Nej ! der skal være en relation på ”samme måde” som der er en relation imellem elektricitet og magnetisme. Lyset afbøjes i tyngdefeltet fordi der er en relation til dette. Spørgsmålet er, hvor i denne relation skal beskrives/forstås.


24. nov 2008 kl 21:52

Jørgen Jakobsen

Re: Re: Tyngdekraftens uendelige rækkevidde

for tyngdekraft er et fejlagtigt ord---det er tiltrækningskraft--der er den rette benævnelse.

Hvorfor blive ved med det uvidenskabelige vrøvl, når jeg flere gange uimodsagt her på ing.dk har fremført at tyngdekraften er en trykkraft.

Mvh. Jørgen


24. nov 2008 kl 22:41

avatar

Tine Andersen

Det var da et meget skråsikkert svar!

Er gravitonen så målt/påvist? Findes der en konsistent teori, hvori den indgår?

Er fotoner ikke et lyskvant?

"Rummet er fladt"- det går da mod Einstein?

Jeg er ved at genlæse Bent Sørensens "Superstrenge en teori om alt om intet"- og jeg syntes jeg forstod lidt mere denne gang. Bortset fra jeg ryger af i svinget igen ved de 506 dimensioner! (Jeg har ellers læst meget kvanteteori, og det også "langhåret fysik").

Hvad blev der egentlig af superstreng teorien, den har jo en god forklaring på "Cold dark matter", som man jo i de senere år har påvist?

Mvh
Tine


24. nov 2008 kl 22:57

Iver Sørensen

Re: Re: Re: Tyngdekraftens uendelige rækkevidde

Hej Jørgen.
Videnskabelige udtryk er udtryk VALGTE af videnskaben og det gør bestemt ikke brugen af andre udtryk uden samme mening .
Tryk , eller træk--ja det afhænger jo af på hvilken side af døren du befinder dig når den skal åbnes .
Den der vil åbne døren indad siger tryk , og den der vil udad siger træk , men resultatet er det samme .
Men nu sidder både du og jeg på vore stole og tjatter på tastaturet og jeg føler mere et træk ned mod gulvet , end jeg føler mig trykket , men OK det er jo et begreb der kan vendes .
Immervæk dipolerne der skaber indbyrdes tiltrækning og skaber det vi i daglig tale kalder tyngdekraften er og bliver en tiltrækningskraft i ordets egentlige betydning og dansk sprogbrug.


24. nov 2008 kl 23:51

Jørgen Jakobsen

Re: Re: Re: Re: Tyngdekraftens uendelige rækkevidde

Hej Iver.
Du har nok ret. det vil være en videnskabelig umulighed at definere om støvsugeren suger skidtet op, eller om det er det er det omkringværende tryk der presser det ind i mundstykket.


25. nov 2008 kl 01:42

Palle Koch

Re: Re: Re: Re: Re: Hvad er en graviton ?

Hej Palle.
Det ISOLERER ikke virkningen fra en anden magnets kraft . Det kortslutter vel bare den nævnte magnet man så lige så godt kunne have fjernet--eller hvordan? Jeg mente med mit indlæg at der ikke findes et ISOLERINGSMATERIALE mod magnetisme. Hvis der fandtes et sådan var verdens energiforsyningsproblem fortid.
Iver

Hej Iver

Hvorfor ville verdens energiforsyningsproblem være løst, hvis man kan isolere et magnet felt?

Man behøver ikke at kortslutte selve magneten for at isolere sig fra dens felt, man kan bypasse eller omdirigere feltet ved at tilbyde det en alternativ vej hvor den "magnetiske modstand" (reluktans) er lavere (høj permabilitet), det er også det man gør når man kortslutter den, derved kan man isolere et rum for et magnetisk felt, ved at omslutte rummet med et ferromagnetisk materiale.

Man kan manipulere både elektriske og magnetiske felter, ved at ændre på de materialer som de udbreder sig i, det kan man ikke med gravitations felter (ihvertilfælde ikke endnu).

I øvrigt er både elektriske og magnetiske felter, dipol felter, hvorimod et gravitations felt er at betragte som et monopol felt.

Dipolfelter udbreder sig mellem, forskellig ladning positiv og negativ, eller forskellige poler nord og syd.

Monopol felter udbreder sig principielt fra et punkt, til verdens ende, da der ikke er nogen modpol.

-Palle


25. nov 2008 kl 13:21

Iver Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad er en graviton ?

Gennem tiderne har mange "genier" søg at skabe evighedsmaskiner ved hjælp af faste magneter der på finurlige måder skiftevis skulle tiltrække og frastøde hinanden . Her mangledes "bare" et materiale der på rette tidspunkt kunne afbryde tiltrækningskraften så magneten kunne slippe forbi den tiltrækkende magnet for efterfølgende at blive tiltrukket af den næste osv. og ikke ende med at blive hængende i en fastlåst tiltrukket stilling ved den første magnet den mødte .
Hvis den derimod kunne fraisoleres vise verse har du evighedsmaskinen .


25. nov 2008 kl 13:45

Bjarke Dalslet

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad er en graviton ?

Iver, jeg kan anbefale at du læser en fysikbog fra efter år 1900 næste gang du skal have lidt at hygge dig med.


25. nov 2008 kl 15:18

avatar

Erik Vestergaard

Re: Re: Re: Re: Tyngdekraftens uendelige rækkevidde

Af Erik Vestergaard

Må jeg foreslå, at når vi er ude i rummet,
bruger vi ordet gravitationskraft, hvad det så end er for en størelse.
Det gør man i de nyeste fysikbøger.


25. nov 2008 kl 17:16

Iver Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad er en graviton ?

Bjarke.
Tak for din anbefaling--det er jo så heldigt er jeg er født 34 år efter det anbefalede årstal.
Men--
du svarede på et svar som jeg gav på tidligere indlæg fra
Palle Kock d.24.11. kl.11:32
og ikke mindst d.25.11 kl.01:42
vedrørende hans udlægning af muligheden for at kunne isolere fast magnetisme .
Og det kan man IKKE .
Det var pointen i mit indlæg .
Derfor skrev jeg HVIS man kunne det var evighedsmaskinen opfundet .


26. nov 2008 kl 02:38

Martin Schmidt

crackpotforum

Jeg foreslår at der oprettes et nyt forum herinde, der er forbeholdt crackpots. Der kan de folk så diskutere med hinanden, der mener at fysikere er styret af forskellige sammensværgelser, hemmelige selskaber og kinesiske propagandaministerier, frimurerloger m.m.
Folk der ved noget reelt om fysik kan så diskutere i det eksisterende forum.


26. nov 2008 kl 07:15

Berndt Barkholz

Re: crackpotforum

Må jeg foreslår at du pakker dine ting og rejser til rusland ? Næst efter alle crakpots kommer big-bang "fysikeren"...


30. nov 2008 kl 15:08

Palle Koch

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad er en graviton ?

Hej Iver

Gennem tiderne har mange "genier" søg at skabe evighedsmaskiner ved hjælp af faste magneter der på finurlige måder skiftevis skulle tiltrække og frastøde hinanden . Her mangledes "bare" et materiale der på rette tidspunkt kunne afbryde tiltrækningskraften så magneten kunne slippe forbi den tiltrækkende magnet for efterfølgende at blive tiltrukket af den næste osv. og ikke ende med at blive hængende i en fastlåst tiltrukket stilling ved den første magnet den mødte .
Hvis den derimod kunne fraisoleres vise verse har du evighedsmaskinen .


vedrørende hans udlægning af muligheden for at kunne isolere fast magnetisme .
Og det kan man IKKE .

Jeg kan forstå ud fra ovenstående indlæg, at du stadigvæk ikke tror at man kan isolere sig fra et fast magnetfelt, som du kalder det.

Du tager fejl! Det kan man godt.

Det som du og andre "genier" overser, er at det koster arbejde, at isolere sig fra et magnetfelt dynamisk. Derfor kan man ikke lave en evigheds maskine, med magneter.

Man kan godt isolere sig fra et "fast magnetfelt", som jeg tidligere har beskrevet, men når man isolere den magnet som man ikke længere ønsker skal trække, og samtidig eksponerer den som skal trække i stedet for (hvilket må være en naturlig følge af din beskrivelse), skal man bruge energi, til at flytte det materiale som skal ændre feltets vej, fra den magnet som man ønsker at isolere/eksponere.

Man kan også isolere sig fra et magnetfelt, på andre måder end den som jeg tidligere har beskrevet, f.eks. ved at bruge en superleder, den tillader ikke magnetfeltet at trænge ind i det superledende materiale (så her er tale om en decideret magnetisk isolator), men vil derimod skabe et modsat rettet magnetfelt som lige akkurat ophæver det påtrykte magnetfelt. Det er årsagen til at en magnet svæver frit i luften, hvis man placerer den over en superleder.

-Palle


30. nov 2008 kl 19:07

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad er en graviton ?

Gravitoner er den partikel, som man regner med overfører gravitationskraften, på samme måde som fotoner overfører den elektromagnetiske kraft.

Det minder lidt om historierne omkring antigravitet, og at tyngdekraft, skulle kunne forklares ved ligninger der minder om maxwell's. Imidlertid følger tyngdekraft andre love end lys, og der er aldrig set nogen lighed med maxells ligninger, eller nogen gravition. http://www.gctspace.com/main.h...html forsøger vist, at forklare principperne.


13. dec 2008 kl 16:45

avatar

Daniel Fladmose

Nøj!

Oh, jeg har først lige nu set, mit spørgsmål er kommet igennem!

Hvor herligt, tak for svaret ! :)


17. feb 2009 kl 01:42

avatar

Lars Kristensen

Rumtidens deformation

Lyset fra galaksen følger rummet rundt om masseansamlingen, så det afbøjes ned mod Jorden på samme måde som en almindelig optisk linse. Det ser ud, som om lyset tiltrækkes af den store massekoncentration, men da fotonerne er masseløse, kan det ikke være almindelig gravitationel tiltrækning som bøjer lyset, men derimod en krumning af det rum, som lyset bevæger sig i."

Hvordan vil rumtidsdeformationen se ud mellem to lige store rumobjekter, der kredser om hinanden?

Begge objekter skal befinde sig over bunden af deformationen af rumtiden for at kunne kredse rundt og et stykke væk fra deformationens midte, men hvilken stofmasse skaber da denne specielle deformation af rumtiden?

Der er jo ingen stofmasse i centrum af denne deformation af rumtiden.

Er der nogen der kan give en god forklaring på dette og ikke mindst en beskrivelse?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


03. okt 2009 kl 11:42

Glenn Møller-Holst

Gravitation...

Et site som kan supplere med svar:

Special & General Relativity Questions and Answers:
http://einstein.stanford.edu/c...html

F.eks.:

What happens in the space between gravitating bodies?:
http://einstein.stanford.edu/c...html

Are there really such things as gravitons?:
http://einstein.stanford.edu/c...html

Is gravity the exchange of gravitons, or the curvature of space-time?:
http://einstein.stanford.edu/c...html
Citat: "...
The problem is that, although physicists have a workable theory of gravity that involves the gravitational field, and gravitational forces as a curvature of space-time, there is no currently believable quantum theory of gravity involving 'gravitons'. We do not even know, a priori, whether there are such things as gravitons even though we have isolated the particles responsible for the other three forces in nature.
..."

Is the gravity of distant objects the cause of inertia?:
http://einstein.stanford.edu/c...html
Citat: "...
We do not really know. General relativity and Mach's Principle seem to suggest that this is true.
..."


Ny i debatten? Opret en brugerkonto