Får vi et kviksølvproblem, når vi erstatter glødepærer med sparepærer?

Hvor meget kviksølv er der?

Kunne vi få lidt tal på? Er det ikke omkring 10 kg kviksølv, Danmark udleder pr. år? Og hvis alt skiftes til dagens discount-lavenergipærere med formentlig elendig kvalitetskontrol under produktionen i Asien, hvor meget kviksølv kommer vi så op på? Og tager produktionsmedarbejderne skade af det?

Kviksølv og energiforbrug

LED pærer bør erstatte kviksølvbaserede pærer så snart kvalitet og pris er på et fornuftigt leje.

Men lavenergipærer med kviksølv giver ikke nødvendigvis større udledning af kviksølv, og slet ikke hvis energiproduktionen er kulkraftbaseret, der også udleder kviksølv indeholdt i kullet.

Beregninger har vist at miljøet skånes for mere kviksølv end den enkelte kviksølvpærer indeholder, fordi energiforbruget i pærens levetid udleder kviksølv.

Men beregningerne holder kun hvis pærerne indsamles og kviksølvet genbruges til nye pærer.

Re: Kviksølv og energiforbrug

Er den beregning foretaget efter en vestlig standard, eller har man kigget på de reelle produktionsforhold i Fjernøsten?

Måske er LED ikke helt så gode endnu...

"stort set alle former for halogenlamper nu kan erstattes med LED-lamper."

Det er måske nok lidt overdrevet, der mangler stadig noget i farve, lysstyrke og modeller. Desuden kræver dioder ofte en anden transformator for at holde så lang tid som muligt.

Jeg har løbende købt diodepærer af nysgerrighed, men de første pærer havde alt for lav lysstyrke og en forkert farve. Summa-summarum en dårlig "kone" faktor, så efter et "kone-veto" havnede en del af dem i kassen med reservepærer og er ikke brugt siden. De seneste pærer jeg har købt er dog langt bedre. En fordel ved diodepærerne er, at de tænder med det samme, hvor nogle lavenergipærer ofte skal varme op en tid før de får fuld lysstyrke. Den sidste jeg har prøvet er en erstatning for en stifthalogenpære i køkkenet. Den var en anelse kold i farven, men havde ellers forbløffende høj lysstyrke. Fuldt på højde med halogenpæren.

Politiken har lige haft en større artikel om lavenergipærer (vistnok i "Lørdagsliv"), men mærkeligt nok var der ikke et ord om LED-pærer i artiklen.

Re: Kviksølv og energiforbrug

Beregninger har vist at miljøet skånes for mere kviksølv end den enkelte kviksølvpærer indeholder, fordi energiforbruget i pærens levetid udleder kviksølv

Der er ikke alternativer til alle typer glødelamper

Inden et forbud kommer bør der præsenteres et ikke-glødelampe alternativ til den gennemsigtige ovale glaspære til fx. kirkekroner og lampetter. Skønhed og funktionalitet er vel også en del af miljø.
En øget kviksølvforurening er også uacceptabel!

problemet er gammelt

Kviksølvindholdet i billige sparepærer fra Østen er langt over normen. Til trods herfor har de længe været indført og solgt i Danmark. Derfor har vi et problem hvis størrelse vi ikke kender. Tab en sådan på gulvet og du har et alvorligt problem i dit hjem.
I øvringt glemmer man altid at skifter man glødepæren ud med sparepæren om vinteren i et hus med el-varme sparer man intet, men får et dørligere lys spekter. El-forbrug varme med sin kWh. effekt, uanset hvad det bruges til.
Og så historien om hvorfor det hedder "sparepærer".
Hvis man på plejehjemmene skiftet til sparepærer, så bliver "de gamle" hurtigere trætte i øjnene af at læse og brodere. Så går de tidligere i seng og man kan spare noget på aftenvagterne. Derfor hedder det "sparepærer".
vh mogens bülow SDE

Re: problemet er gammelt

Kviksølvindholdet i billige sparepærer fra Østen er langt over normen. Til trods herfor har de længe været indført og solgt i Danmark. Derfor har vi et problem hvis størrelse vi ikke kender. Tab en sådan på gulvet og du har et alvorligt problem i dit hjem.

Det bliver bedre end før

En sparepære indeholder mellem 1 og 5 mg Hg, som oftest dog kun knap 2 mg.

Og som det fremgår af tråden kommer der også kviksølv ud i miljøet, når der produceres el med kul.

Så med sparepærernes lavere elforbrug, giver det mindre Hg til omgivelserne ved at anvende sparepærer frem for glødepærer.

Og hvis vi så også får indsamlet alle sparepærerne korrekt, så bliver miljøet endnu bedre end før.

LED forhandlerne er ikke gode nok

Det er næste umuligt at købe LED pærer til erstatning for traditionelle pærer.

Der er så godt som aldrig sammenlignings fotos, hvilket også er ret svært at lave og de påstande de kommer med om lysmængde og hvad det svarer til er ofte helt hen i vejret.

F.eks. fulgte jeg linket til ecolight.dk for oven. De sælger en MR16 spot, som de påstår svarer til en 20W halogen spot, på trods af at den kun leverer 80lm. Min erfaring siger at der skal minds 200lm til at erstatte en 20W spot.

Hvis ikke LED forhandlerne strammer op risikerer de at råde ubodelig skade på deres eget marked.

Re: LED forhandlerne er ikke gode nok

Der er så godt som aldrig sammenlignings fotos, hvilket også er ret svært at lave og de påstande de kommer med om lysmængde og hvad det svarer til er ofte helt hen i vejret.

Re: Re: LED forhandlerne er ikke gode nok

Af samme grund har jeg også handlet hos prolys. De er så absolut de mest professionelle LED forhandlere jeg er støt på.

Deres fotos giver et rimeligt billede af lysmængden, men farvegengivelsen får de ikke helt rigtig.

Men det ændrer ikke ved at der er for mange brådne kar i branchen og for mange derfor får oplevelsen af at LED pærer er ubrugeligt bras.

tænd/sluk

Hvor mange gange kan en sparepære egentlig tåle at blive tændt/slukket? Lige så mange gange, eller flere eller færre end en almindelig glødelampe?

LED spots kontra halogenspots

Efter personlig opfordring fra Erik Herse - Senioringeniør ved Center for Elteknologi på DTU og blogger på ing.dk - Vil jeg nu svare på jeres kommentarer til førnævntes indlæg.

De fakta, der angives på www.Ecolight.dk (såsom lumen-opgivelser og halogen-sammenligning) er videregivet direkte fra egne leverandører. Inden produkterne videresælges gennem webshoppen, testes disses lysstyrke dog i praksis sat op mod tilsvarende halogenspot.

Men jeg er positivt overrasket over at se jeres mange forskellige meninger omkring LED-belysnings virkemidler i forhold til konventionelle lyskilder.
Jeg vil som følge deraf igangsætte en dybdegående test af Ecolight.dk's lyskilder samt få udarbejdet en artikel, så vi kan få nogle sammenlignelige fakta på bordet for LED kontra halogen.

Test af spottene samt udarbejdelse af artiklen vil blive foretaget af en dansk civilingeniør med reel dokumentering af fakta.

Så snart artiklen er udarbejdet, vil jeg publicere denne online på www.ecolight.dk
- Desuden vil jeg videresende artiklen til redaktionen hos ING.dk, hvorefter de kan tage stilling til eventuel publicering.

Ligeledes vil jeg sørge for, at billeder af de forskellige LED spots kontra halogenspots vil blive fremvist i showroomet på Ecolight.dk, hvilket jeg kan forstå i efterspørger.

Hvis I har yderligere ønsker omkring tiltag / mangler ved siden Ecolight.dk må I meget gerne beskrive disse.

Såfremt I skulle have nogle spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, vil jeg ligeledes svare på disse gennem ING's fora.

Med venlig hilsen
Magnus Høegh

Ecolight.dk
Indehaver

Re: LED spots kontra halogenspots

Ganske interessant at se om LED kommer til at slå igennem. De er stadig noget dyre.
Jeg synes jeg savner mere info om hvad farvetemperaturerne kan sammenlignes med. Hvilken temperatur har f.eks. en gammeldags glødepære?
Har selv plastret huset til med energisparepærer, og har tit bandet nogle af dem langt væk for deres trælse kolde farve. Men bliver man ved, finder man frem til dem med ok lys. Det hjælper i øvrigt at "pakke" dem ind i en rispapirlampe. Giver en rigtig god farve.
I øvrigt, så ville Prolys.dk's hjemmeside fremstå mere troværdig, hvis den ikke var så fuld af stavefejl. Det klæder ikke en hjemmeside.

Re: Re: LED spots kontra halogenspots

Hej Alle bruger af Ing.dk

Til Allan Astrup Jensen, der findes produkter som erstatter f.eks. Kronepære, alm. glødepære, Kertepære, se oversigten her:
http://www.prolys.dk

----
Til Søren Rasmussen, det burde måske hed "stort set alle pære kan erstattes med LED" ikke kun halogenpære. Men der er selvfølig en grænse for al galskab, ret meget over 40 Watt kommer vi ikke endnu i LED erstatninger, med spot kan vi komme op til 100Watt, med dæmpnings funktion. Så vi nærmer os, men vi er der ikke helt endnu...
Og med hensyn til din G4 LED pære, er der nu et helt nyt produkt på gaden med Ra80/120Lumen:

http://www.prolys.dk/g4-led-va...html

- Burde nemt kunne erstatte en G4 halogen 10Watt
Og ja, det er meget svært at lave et rigtigt godt billede af en lyskilde.

---
Til Mogens Bülow, det med kontraster og energisparepære, er et kendt problem, og det skyldes at lysstofrør har nogle kedelige spectrale bånd, prøv at se her:
http://www.elsparefonden.dk/pu...ch=4
Halvvejs nede på siden ses kurven for lysstofrør.

Til gengæld, ses der ikke det samme problem ved LED lys, hvis det har en bare nogenlunde høj Ra værdi, forstås som minimum Ra80.
I øjeblikket kan en typisk standard kvalitets LED pære fås med en Ra værdi på min. 80 (der er også mange LED forhandler der ikke angiver Ra værdi, og det er typisk fordi de sælger LED som har en Ra værdi på 60-75, hvilket jo ikke er noget man vil skilte med!).

De lidt bedre LED pære har en Ra værdi på typisk 93
- tag f.eks. den omtalte MR16TC eller GU10TC spot:
http://www.prolys.dk/gu10-diod...html
http://www.prolys.dk/mr16-diod...html

Og de absolutte bedste lysdioder har en Ra værdi på mere end 97!

---
Mht. miljøet og LED pære, er det sådan at en LED pære består af hovedsalig 3 ting:
- Noget rent aluminium, som direkte kan genbruges.
- Noget polycarbonat til linsen, som også direkte kan genbruges.
- Lidt elektronik, som kan behandles som alm. elektronik skrot.
Altså ikke noget med speciel anlæg til genbrug af LED pære, som det er tilfælde med energisparepære.

---

Til Christian Clausen, tak, håber at du er tilfreds med dine pære.

---

Til Ricky, vi beklager meget de nævnte stavefejl, vi arbejder konstant på at finde nye og innovative LED produkter til vores kunder, hvilket betyder at vi måske ikke altid har været lige ops på at få rette stavefejl. Men der arbejdes på dette...
Mht. sammen af glødepære og farvetemperatur, er der en god lille side her:

http://www.prolys.dk/led_symbo...html

Håber den hjælper dig, se nederst på siden, vi bruger disse symboler til at hjælpe kunderne med at vælge den rigtige pære.

Med venlig hilsen
Mike
www.prolys.dk

Re: Det bliver bedre end før

En sparepære indeholder mellem 1 og 5 mg Hg, som oftest dog kun knap 2 mg.

Og som det fremgår af tråden kommer der også kviksølv ud i miljøet, når der produceres el med kul.

Så med sparepærernes lavere elforbrug, giver det mindre Hg til omgivelserne ved at anvende sparepærer frem for glødepærer.

Et par spørgsmål til de LED-professionelle

Måske er det lidt "out of topic" i den her diskussion, men jeg kan se at vi har et par LED-forhandlere med på linjen og jeg har et par spørgsmål og forslag i den forbindelse:

1. Der står under Ra80/120Lumen bl.a. til brug i køkkenspots at de ikke må anbringes i hermetisk lukkede armaturer. Betyder det, at de ikke direkte kan sættes i køkkenarmaturer, hvor der ofte er glas foran pæren?

2. Er det bedst at skifte transformatoren når man skifter til LED pærer i spots? I så fald er man jo nødt til at udskifte alle halogenpærer med LED-pærer, hvilket er en anseelig udskrivning (vi har 12 spots i køkkenet á 144 kr. = 1728 kroner plus evt. en eller flere transformatorer. Det ville være nemmere, hvis man kunne skifte halogenpærerne med LED en af gangen efterhånden som de går ud.

3. De problemer, som eksisterer med halogenlamper med afstanden mellem transformator og lampe (brandfare, hvis afstanden eller dimensioneringen af ledningen er for stor/lille) eksisterer formentlig ikke med LED-lamper pga. det lave strømforbrug eller hvad?

Nogle eksempler på hjemmesiderne på, hvordan man bedst udskifter til LED-pærer i de mest gængse lyssystemer (type pærer, transformatorer), evt. med eksempler på strømbesparelser, ville være til stor hjælp for os hjemmefuskere.

Re: Et par spørgsmål til de LED-professionelle

1. Der står under Ra80/120Lumen bl.a. til brug i køkkenspots at de ikke må anbringes i hermetisk lukkede armaturer. Betyder det, at de ikke direkte kan sættes i køkkenarmaturer, hvor der ofte er glas foran pæren?

2. Er det bedst at skifte transformatoren når man skifter til LED pærer i spots? I så fald er man jo nødt til at udskifte alle halogenpærer med LED-pærer, hvilket er en anseelig udskrivning (vi har 12 spots i køkkenet á 144 kr. = 1728 kroner plus evt. en eller flere transformatorer. Det ville være nemmere, hvis man kunne skifte halogenpærerne med LED en af gangen efterhånden som de går ud.

3. De problemer, som eksisterer med halogenlamper med afstanden mellem transformator og lampe (brandfare, hvis afstanden eller dimensioneringen af ledningen er for stor/lille) eksisterer formentlig ikke med LED-lamper pga. det lave strømforbrug eller hvad?

Nogle eksempler på hjemmesiderne på, hvordan man bedst udskifter til LED-pærer i de mest gængse lyssystemer (type pærer, transformatorer), evt. med eksempler på strømbesparelser, ville være til stor hjælp for os hjemmefuskere.

Mht.

lysdæmpning af LED-pærer, kan det lade sig gøre på traditionel vis med alm. lysdæmpere?

Re: Re: Et par spørgsmål til de LED-professionelle

Men hvorfor er det helt præcist, at du vil vente med at udskifte dine nuværende halogenspots med LED indtil dine halogenspots springer?, det kan da godt være, at du da får udnyttet dine halogenspots levetid 100%, men du vil jo så gå glib af denne el-besparelse.

Et par spørgsmål til de LED-professionelle

Hej Søren

Svaret på dit spørgsmål er; at jo varmer en lysdiode bliver, jo korter er dens levetid, og det gælder for alle lysdioder. Så det betyder at hvis en diodepære monteres i et lukket hus, så vil dens levetid være laver, end hvis den monteres i den "åbne luft".
Der findes så lysdioder som kan bedre tolerere den høje arbejdes temperatur, end andre lysdioder, da de har en laverer termisk modstand, og en bedre kvalitet.

Effekten på lysdioden, er normalt, at lysstyrken gradvis falder hurtigere over tid, end en lysdiode som holdes meget koldt, det betyder også at det perfekte sted at bruge en lysdiode, er i en fryser…

Levetiden angives normal ud fra en vedtaget standard, som går under betegnelsen L70, og som betyder den tid der går før at lysdioden har nået 70% af den oprindelige lysstyrke.
Vær opmærksom på at nogle forhandler angiver en anden standard, L50, som betyder den tid der går før lysdioden har nået 50% af den oprindelige lysstyrke.

Og en L70 på 50.000 timer, kræver en meget unik diodepære, hvilket vi hos prolys.dk ikke har mange af, et produkt som jeg dog i denne sag kan fremhæve, pga. den lange levetid er:

http://www.prolys.dk/lamina-8w...html

Denne pære har en meget lang levet til pga. 3 faktorer:
- Stor køleprofil, så den kan komme af med varmen
- Kvalitets lysdiode
- Og ikke mindst en ting som mange glemmer: specialdesignet elektronisk driver kredsløb uden elektrolytter, hvilket dermed har en meget høj MTBF.

Så ved at monterer din lysdiode i et lukket hus, gør du det svære for lysdioden at komme af med sin varme, og hvor lysdioden før vil have haft en levetid (L70) på måske 50.000 timer, har den nu kun en L70 på ca. 30.000 timer.

Endnu en faktor der gør sig gældende, er hvilken typer af transformator du vælger at bruge. De fleste lav-volts diodepære, er designet til at virke mest effektivt ved 12VDC. Så hvis du vælger at bruge 12VAC, hvilket ikke er noget problem, vil du dog i mange tilfælde opleve at lysstyrken falder med op til 10% i forhold til DC forsyning.
Forskellen afsættes som ekstra varme i driver kredsløbet, så derfor anbefaler vi en DC LED driver, som f.eks.:

http://www.prolys.dk/led-forsy...html

En anden grund til at bruge DC forsyninger, er at mange elektroniske halogen trafoer, ikke er særlige stabile i deres udgangs spænding. Denne ustabilitet har ikke den store betydning for halogenpære, da de i forvejen har en meget lav levet tid, så er der ikke nogen der lægger mærke til om de holder 800 timer i stedet for 1000 timer.
Men for diodepære kan det have stor betydning, især for G4 dioderne hvor der ikke er plads til mere avanceret elektroniske kredsløb, eller stor køleprofiler.

Nogle elektroniske halogen trafoer kan også have en tendens til at have en højre udgangs spænding ved laver belastning, hvilket så øger belastningen på diodepærens driver kredsløb, i for af mere varme afsætning i diodepæren, og dermed lave levetid…

Da man som leverandør ikke kender din elektroniske trafo, er det bedst som udgangspunkt at anbefale en DC LED driver, men ikke sagt at din trafo ikke kan bruges, vi kender bare ikke den…

Husk også at de fleste elektroniske halogen trafoer har brug for en belastning på minimum 20 watt for at kunne virke korrekt. Alt under 20 watt får den til at tro at der ikke er nogen pære tilsluttet, og den derfor skal slukke, hvis den ikke skal gå i selvsving…

Håber dette har givet en lidt bedre forståelse for en lysdiodes levetid…

-------------

Og til Jacob, diodepære kan godt dæmpes, men det kræver for de effektive high power LED pære, at der er indbygget et specialdesignet elektronisk kredsløb, se her for et stort udvalg af diodepære med indbygget dæmpningskredsløb for både 12V og 230VAC:

http://www.prolys.dk/dimmable-...html


Med venlig hilsen
Mike
www.prolys.dk

Re: Et par spørgsmål til de LED-professionelle

Nu har jeg også lidt erfaring med almindelige lavenergipærer og det var altså ikke altid at de holdt så lang tid som lovet. Jeg vil nødig stå i den situation at jeg har brugt et par tusind på nye LED-pærer og så går de ud en efter en efter et halvt år. I så fald kan en besparelse hurtigt blive vendt til det modsatte.

Re: Re: Et par spørgsmål til de LED-professionelle

Såfremt spottene, mod al forventning, skulle gå i stykker på kortere tid end lovet, ja så sender du dem jo bare retur til forhandleren og får dem ombyttet vederlagsfrit.

for tidligt født

Der er ingen tvivl om, at der er en stor fremtid i LED lyskilderne. Men hverken LED eller sparepærerne er tilgængelige i en kvalitet, hvor den almindelige bruger kan skifte glødepærerne ud alle vegne. Farvegengivelsen er ofte ringere end de gamle lysrør vi har droppet forlængst, levetiden er stadig uvis og de er ikke gode til at gengive hudtoner, farven på frisk kød eller blomsterne på bordet.
Jeg har oplevet, at vi kan se langt mere i et lavere belysningsniveau fra glødepærer eller halogen, end fra lysrør. Det fulde farvespektrum er i mange tilfælde at foretrække, f.eks. over køkkenbordet. Her kan man supplere med kompaktlysrør - dvs. foldede lysrør, der stadig er bedre end sparepærer.
Dejligt med fascination over den nye teknik, men vi må også forlange en vis kvalitet når det gælder det vi ser. Vi får 80 % af vores information om omgivelserne fra synet.
LEDer er derimod fantastiske når det gælder indbygget effektlys, apparater og orienteringslys udendørs.
Der ville være en enorm energibesparelse hvis de mange elendige gadelampers lyskilder (højtryksnatrium) blev skiftet til moderne metalhalogen. Her er et klart eksempel på at et mere fuldt farvespektrum gør at vi ser mere ved lavere "lux-niveau", blot fordi flere farver og toner står klart fremfor mørkt og brunt.

LED og energi i køkkenet

Hvis der skulle bygges et armatur med LED som lyskilde, der kunne hamle op med et halogen-armatur, ville det både blive større og dyrere. Og jeg tror ikke, det ville spare energi. Det skyldes, at der endnu ikke er fremstillet en LED-lyskilde der kan levere et lightoutput der svarer til halogen, og slet ikke et farvespektrum der ligner endnu. LEDerne kan ikke tåle varme eller fugt, og derfor bliver armaturerne mere komplicerede at bygge. Skal mange små lyskilder bygges sammen for at levere f.eks. 500 lux på bordet i en Ra på +90, bliver der brug for aktiv køling af armaturet. Det giver både støj og energispild. Og der er næppe sparet energi.
Det er kun naturligt, at producenterne vil have os til at skifte vore lyskilder til nye, men LED er endnu kun ganske få steder alternativ til halogen og glødepære. De er fine der hvor vi har brug for lave lysniveauer og kan se direkte ind i lyskilden - og producenterne har sørget for et rigtigt armatur omkring den.

Re: tænd/sluk

En almindelig lampe tager ikke skade af at blive tændt eller slukket, men levetiden afhænger af tid den er tændt og kvalitet - langt de fleste glødepærerer er lavkvalitet og holder kun 1000-2000 timer

Der er forlængst lavet glødepærer til ca samme prise der holder 10.000 timer men de sælges sjældent "for så kunne vi jo ikke sælge så mange" citat elforhandler i valby!!

Nedsmeltning med diodepærer i emhætte

Jeg har købt et par sunflux G4 12V diodelamper hos ProLys, som jeg ville fosøge mig med i vores nye Ikea-emhætte (som er født med to 20W G4 gøldepærer). Ved første øjekast gik det fint. Lyset havde samme farve som fra 20W glødepæren ved siden af, og var kun en smule svagere (som en 10W pære, vil jeg gætte på).

Da jeg skiftede begge pærerne til LED, løb jeg ind i det kendte problem med at trafoen ikke kan tænde, fordi belastningen er for lille. Jeg lod derfor den ene glødelampe sidde, mens jeg tænke lidt over det. Efter en lille halv time brændte LED-pæren sammen - så vidt jeg kan se, var det en ensretter, der var tæt på at smelte. Se billede her:

http://ringfriis.dk/led/sunflu....jpg

Jeg have ganske vist sat frontglasset på, men jeg tror nu ikke at sunflux'en havde overlevet ret meget længere uden glas foran.

Er der nogen, der har et bud på, hvad der kan være sket?

Jeg vil gerne understrege, at jeg på ingen måde skriver dette indlæg for at "klage" over Prolys' produkter, udelukkende for at få kastet kvalificeret lys over sagen - så at sige :-)

Man skal nok være lidt varsom med direkte at erstatte 12V halogenpærerne med LED. Man skal nok også have den rette transformer, sådan som ProLys og andre forhandlere anbefaler.


Mange hilsner

Esben

Re: Nedsmeltning med diodepærer i emhætte

Ikke fra mig, desværre. Jeg spurgte for en måneds tid siden Thermex, om man kunne montere LED pærer i deres emhætter, men det kan man ikke.

Synes eller, at det er lige til højrebenet. Overvejer kraftigt at skifte 'er det muligt' ud med 'hvordan bliver det muligt'.

IKEA har glimrende LED lamper

Jeg har netop monteret nogle LACK lamper fra IKEA. Dioden er sammenbygget med lampen, og kan derfor ikke skiftes, så når du har brugt den 8 timer om dagen i 20 år, er du desværre nødt til at skifte hele lampen ud :-)

De koster 199,- kroner for to, og de giver faktisk et glimrende lys. Jeg tror næsten de ville kunne bruges som spejlbelysning uden at man ville komme til at ligne en, der led af uhelbredelig rigor mortis.

http://www.ikea.com/dk/da/cata...063/

Ellers skal leg lige love for, a t der også er sket en dvikling i lyskvaliteten af GU10 pærerne. Jeg købte nogle billige nogen på nettet i år. Langt bedre kvalitet end dem man kunne få for 3 år siden.

Re: Nedsmeltning med diodepærer i emhætte

Hej Esben

Jeg tror at din G4 pære må have haft en defekt brokobling, du er velkommen til at returner den, og få en ny.

Men i fremtiden har vi nu fået løst dette problem med elektroniske transformatorer, med det sidste nye G4 produkt, er det nu muligt at monterer en G4 LED pære med glasset monteret foran, og med brug af en elektronisk transformator:

http://www.prolys.dk/g4-array-...html

Dog er problemet med at de elektroniske transformatorer ikke kan gå under 20 watt belastning ikke løst, man kan håbe at producenterne at disse elektroniske transformatorer snart laver det som standard at den kan gå ned til næsten ingen belastning…

Mvh.
ProLYS.dk

Re: Re: Nedsmeltning med diodepærer i emhætte

De koster 199,- kroner for to, og de giver faktisk et glimrende lys. Jeg tror næsten de ville kunne bruges som spejlbelysning uden at man ville komme til at ligne en, der led af uhelbredelig rigor mortis

Re: Re: Re: Nedsmeltning med diodepærer i emhætte

Kan man med et alm. hobby multimeter afgøre om ens eksisterende halogenstrømforsyning er velegnet til LED?

Min strømforsyning sidder godt gemt bag et overskab.

ret dygtigt !

Egentligt ret dygtigt - nu har navnet "PROLYS" stået i denne tråd ca. 20 gange !

Enhver markedsføringsansvarlig's drøm !

Re: ret dygtigt !

En sparepære indeholder mellem 1 og 5 mg Hg, som oftest dog kun knap 2 mg.

LED lys

LED lys nævnes ofte som et miljøvenligt alternativ. Imidlertid, bruges mange stoffer til fremstillingen, og der bruges energi. Det er ikke usandsynligt, at hvis disse stoffer ikke afskaffes eller neutraliseres på en ordentlig måde, at det så er mindre miljøvenligt, end sparelamper.

Skal vi skifte til LED lamper, er nødvendigt med noget mærkning på LED lamperne, således vi får information om hvor meget "giftigt", der er anvendt ved fremstillingen på pæren. Der kan måske samtidigt sættes miljøgrænser for udledning, og for energi, for pærerne. Men så længe der ikke foreligger et regnskab der gør det op, er det svært at indføre lovgivning, som sikrer at LED pærerne ikke forurener mere end normale sparepærer, eller glødelamper.

Re: LED lys

LED lys er indtil videre fremtiden.
De sparepærer vi kender i dag, er med kviksølv, og er miljømæssigt ikke gode, men et midlertigt onde.
Philips har lavet en sparepære der kaldes Tornado, eller Turbo Energy Saver. Den er på næsten fuld styrke få sekunder efter start. Den indeholder imidlertid kviksølv. Må ikke umiddelbart smides ud, men skal sendes på en genbrugsstation. Bliver de det ?
LED lys, eller noget helt nyt er fremtiden.

fejl

undskyld jeg lige "åbner" en old gammel tråd,
men Aurin skriver at:

En almindelig lampe tager ikke skade af at blive tændt eller slukket, men levetiden afhænger af tid den er tændt og kvalitet

Dette passer ikke, det er faktisk i selve tænde
og opvarmnings forløbet at en glødelampe slides mest,
jeg har rodet med at lave et elektronisk tænde system til bil forlygter for mange år siden i et firma jeg var ansat, og vores målinger kunne meget let bevise at vi kunne forlænge forlygte pærers leve tid en faktor 10 ved at tænde dem langsomt over 500mS eller mere, noget de fleste ikke vil se eller mærke, der går nemlig extreme peak strømme i gløde tråden når den er kold, denne strøm spiser meget af lampens leve tid.

hvis vi samtidig kombinere slow-start med lidt lavere spænding kan man 20 gange leve tiden.

det er normalt kendt at lamper der lyser mere rødt dvs køre med en lavere temperatur samt ikke tændes tit lever meget længere.
der findes faktisk en brandstation i usa hvor en lampe har kørt uden at blive slukket i over 100 år !
det er en turist attraktion at tage ind og se lampen

Miljøvenlighed i sparepærer/LED pærer

Jeg kan ikke se, at LED pærer skulle være mere miljøvenlige end sparepærer med amalgam. Amalgam bruges i tandplumper, og betragtes ikke som et større problem. Tilmed er mængden i en sparepære, kun hundrededele af en amalgamplump. Det er svært at se, at et stof som vi går med i tænderne, skulle være så miljøfarligt.

Normalt bruges masser af giftige gasser og ætsestoffer ved fremstillingen af elektronikkomponenter, og det er langtfra uden forurening. De forurener meget under produktionen - hvilket løses ved at lægge fabrikkerne steder hvor det intet betyder... - og forurener så for håbentligt mindre, når vi kasserer pæren.

Mængden af amalgam i en amalgam sparepære, er meget lav, og der er ellers ikke nævneværdige giftige stoffer i lampen.

LED'er, kan i nogle tilfælde indeholde det giftige indium - sådanne fabrikker lægges så langt fra offentligheden som muligt, på grund af farligheden.

Gallium-arsenide er giftigt

LED's er baseret på det giftige stof Gallium arsenide. Endnu, er det dog ikke forbudt, fordi forbruget indtil nu har været ganske lavt. Sammenlignet med amalgam der bruges i lavenergipærer, kan det nemt vise sig, at Gallium Arsenid er mere giftigt.

http://en.wikipedia.org/wiki/G...nide

Den elektronik, der er i et lavenergirør, er baseret på Silicium, og stort set ugiftigt.

Amalgam eller kviksølv sparepærer

Sparepærer, kan være enten amalgam eller kviksølvsbaseret. I nogle sammenhæng, er amalgam bedre end kviksølv, blandt andet for miljøet. Det skyldes, at kviksølvet er bundet, så det bliver mindre giftigt.

Blandt andet Harald Nyborgs Megaman pærer anvender amalgam i stedet for kviksølv. Amalgam'en består af 50% kviksølv i Megaman pærerne.

Jeg tror ikke på, at LED's baseret på get giftige Gallium Arsenid, og Indium Gallium Arsenid, er mindre giftige for miljøet, end Harald Nyborgs Megaman "amalgam" sparepærer.

Jeg har ikke været så tilfreds med Megaman pærernes levetid førhen, da der var tendens til, at deres elektronik stod af. Dette skulle dog være løst nu, med en nyudviklet chip, der samtidigt lægger flere andre advancerede features ind i elektronikken.

Efterhånden vil de fleste lavenergipærer nok skifte til Amalgam i stedet for kviksølv, hvis de ikke er skiftet.

Re: Amalgam eller kviksølv sparepærer

Der står lidt om Amalgam her: http://www.megaman.cc/global/g....php

Ny belysningssystem - nanoteknologi

Der er blevet opfundet et nyt belysningssystem baseret på nanoteknologi:


Feb. 11, 2010 RTI International (2010, February 11). Energy-efficient lighting made without mercury. ScienceDaily. Retrieved February 13, 2010:
http://www.sciencedaily.com/re....htm
Citat: "...
RTI's technology, which was funded in part by the Department of Energy's Solid-State Lighting program, centers around advancements in the nanoscale properties of materials to create high-performance, nanofiber-based reflectors and photoluminescent nanofibers (PLN). When the two nanoscale technologies are combined, a high-efficiency lighting device is produced that is capable of generating in excess of 55 lumens of light output per electrical watt consumed. This efficiency is more than five times greater than that of traditional incandescent bulbs.
..."

Re: Ny belysningssystem - nanoteknologi

I forhold til Amalgam, kan man dog sige, at vi endnu ikke kender virkningerne af nanoteknologi...

Mange frygter, at nanoerne engang i fremtiden, viser sig at være kræftfremkaldende, ligesom asbest fibre. I langt de fleste tilfælde, vil de dog sandsynligvis være indkapslet, på en måde så de ikke udgør nogen risiko.

Jeg går dog udenom de vaskemidler til hænderne, der er baseret på nanoteknologi, og lover at holde hånden frisk, og uden behov for vaskning, i de næste 48 timer.

Lavenergipærer uden kviksølv

Det er lykkedes svenskerne at bygge en lavenergipære helt uden kviksølv:
http://www.lightlab.se/en.aspx...aspx

advarsel!

har genbrugt masser glasrør fra spare pære og renset det hvide pulver ud troede det var en fosforforbindelse, hvis der er kviksølv i hvorfor er de så ikke mærket med advarsel!

svineri,

hvis nu jeg har fået en masse kviksølv i mig hvordan får jeg så påvist det, og kan det fjernes igen ?

Re: advarsel!

Det er ikke kviksølv i, men kviksølvet er i dampene.

Re: advarsel kviksølv!

Der er kviksølv i sparepære, som fordamper når pæren bliver varm/tændt.
Hvis pæren er kold og går i stykker, befinder kviksølvet sig i fosfor belægningen, og afdamper til omgivelserne, det er derfor du ikke må støvsuge resterne op efter en sparepære er gået i stykker!

Amalgam er kviksølv bundet let til andet metal, kviksølv dampe afgives løbende, ellers kunne sparepæren ikke lyse!

Hvorfor der ikke er en advarsel på pakken, kan du kun spørge møndighederne om, ad det ellers er gældende for alle andre produkter som indeholder kviksølv, men tanken kunne være at men ikke vil skræme befolkningen!

Mht. forurening fra LED pære, så må man sætte størrelserne i forhold til hinanden, en lysdiode er rigtig meget mindre en sparepære, derfor vil forureningen fra en LED pære være mange gange mindre end fra en sparepære.
Og her gælder også det betaler sig at købe kvalitet, da der skal skiftes rigtig mange billige diodepære i forhold til en kvalitets LED pære - tænk på miljøet...

Mvh. Mike
http://www.prolys.dk

Sparepærer er ugiftige

Sparerpærer, og deres amalgam er stort set ugiftigt. Du kan roligt spise 25 sparepærer om året, uden at derved få mere kviksølv i blodet, end du får fra 8 plumper. Den mængde kviksølv, som der frigives fra 8 amlagam plumper, svarer på 15 dage, til indholdet i en lavenergilystofrør. Så husk, at sætte advarselsskilte på blodet, hvis du er bloddoner, og har amlagamplumper.

En enkelt amalgamplump, indeholder ca. 100 gange mere amlagam, end der er i en lavenergi sparepærer.

Til sammenligning, indeholder LED pærer, store mængder, af det giftige galium arsenide. På nuværende tidspunkt, er giftigheden af galium arsenid ikke tilstrækkeligt kendt, og der er ikke lavet forsøg med f.eks. plumper i tænderne af materialet. Så var det sandsynligvis blevet forbudt.

Der er også en del spild, og forurening, ved fremstilingen af LED'er.

Jeg mener, at anvendelsen af LED lamper, skal begrænses til, hvor det er nødvendigt, på grund af giftigheden for galium arsenide.

Derfor: Kviksølv - ingen advarsel.

Mht. forurening fra LED pære, så må man sætte størrelserne i forhold til hinanden, en lysdiode er rigtig meget mindre en sparepære, derfor vil forureningen fra en LED pære være mange gange mindre end fra en sparepære.

Giftighed af LED's

Jeg har ikke helt fulgt med udviklingen. De hvide lamper, som anvendes til belysningsformål, indeholder ikke GaAs, og de er derfor så godt som ugiftige. Derimod indeholder farvede kontrollamper ofte GaAs, men i små mængder, da de har meget lav effekt. En moderne hvid LED lampe, der anvender blyfrit loddetin, er så godt som ugiftigt - og sandsynligvis mindre giftig end sparepærer.

Dog, er jeg ikke så bange for sparepærer med amalgam. Amalgam, er trods alt et materiale, hvis biologiske farlighed er meget grundigt testet, da det har været brugt som tandplumper i århundrerder. Mange nyere materialer, har ikke været igennem så grundig test.

Om kviksølv i sparepærer

Den info om Hg og amalgam i sparepærer, som fremkommer i indlæggene ovenfor, har mildt sagt ikke noget kvalitetsstempel.

Amalgamer er kviksølv legeringer, men der er mange forskellige slags i brug med forskellige egenskaber, bl.a. mht. opløselighed og giftighed, og det er ikke samme type amalgam, der benyttet til tænder og sparepærer. Når sparepærer og lysstofrør går i stykker frigøres der også metallisk kviksølv, som det kan læses i følgende rapport fra Miljøstyrelsen:
Poulsen PB, Merrild HK Jensen AA. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kviksølv i energisparepærer og lysstofrør. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 104, 2010. http://www.mst.dk/Publikatione....htm

LED er uden tungmetaller

Når A-pære bliver opvarmet frigives der kviksølv dampe fra amalgamen, ellers kunne den ikke lyse, det betyder at den amalgarn der bruges i en A-pære nemmer frigiver kviksølv, end den der bruges i tandfyldninger.

Så vi er der hvor at det er et bedre valg at vælge en LED pære som ikke indeholder tungmetaller, og som har et bedre lys end A-pærerne.
Desuden kan LED pære også nemmer genbruges en en A-pære, så der er stort set kun fordele ved at vælge kvalitets LED frem for dårlige A-pære.

Desuden kan LED pære dæmpes flydende, hvilket er et problem for A-pære.

Mvh.
Mike, www.prolys.dk

Re: Om kviksølv i sparepærer

Poulsen PB, Merrild HK Jensen AA. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kviksølv i energisparepærer og lysstofrør. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 104, 2010. http://www.mst.dk/Publikatione....htm

Re: Om kviksølv i sparepærer

Jfr. din kilde, http://www.mst.dk/Publikatione....htm udsættes vi fra amalgamplumber ifølge WHO, for 1.2µg - 27µg kviksølv per dag. Og en person, med amalgamplumber, udskiller 2-4µg per liter urin. Rapporten fortæller også, at der er 2-50 µg kviksølvsdampe i en elsparepære.

En interessant rapport, der viser hvor farligt amalgamplumber er. Mængden af kviksølv fra sparepærer er langt mindre, hvilket rapporten også viser.

Det er korrekt, at der er kviksølv i sparepærer med amalgam, men kun når den er tændt. Når lampen er slukket, og kold, så vil kviksølvsdampene forsvide, og blive til amalgam. Det er korrekt, at der kan være kviksølvsdampe fra ituslåede lavenergipærer - men, for typer med f.eks. amalgam, er der kun en sådan risiko, hvis pærerne er varme.

Re: Om kviksølv i sparepærer

"Den rapport, som du henviser til, omhandler så vidt jeg kan se ikke lavenergipærer med amalgam. De fleste lavenergipærer på markedet, anvender kviksølv, og ikke amalgam."
Dette er forkerte udsagn!

"Uanset kviksølvet i tandplumber, måske er bundet bedre - så ændrer det ikke på det faktum, at 50% forsvinder ud i kroppen."
Noget vrøvl - så var vi alle blevet syge! Det er i øvrigt plomber!


"Omkring amalgam brugt i kviksølvslamper:
http://www.megamanuk.com/pdfs/...uot;
Dette er en redegørelse fra en producent, som måske ikke er et sandhedsvidne?

"Using amalgam within fluorescent tubes, there is no loss of mercury at room temperature and normal atmosphere pressure – for instance if the tube is broken - and the volume of mercury in the tube can be precisely controlled during manufacture.
Med andre ord, vil der ikke frigives kviksølv, hvis røret går i stykker."
Dette udsagn passer ikke med det mere korrekte anført på side 11-12 i Megamon papiret: (citat)
" In February 2004 an investigation project was carried out for the Division of Science Research & Technology, State of New Jersey, USA., to examine the amount of mercury which could be released from broken fluorescent bulbs containing liquid mercury. In this project, an experiment was conducted to actually measure the amount of mercury released from broken low-mercury fluorescent bulbs, mimicking a typical solid waste
disposal scenario. In the concluding report, authored by Michael Aucott, Michael McLinden and Michael Winka, the following was stated:
- The Mercury release rate varies proportionally with temperature because of the greater volatility of mercury at higher temperatures.
- Approximately 18% of the mercury in fluorescent bulbs is released over an 8-hour period after breaking
- At temperatures between 4.5ºC and 29.5ºC approximately 17% to 40% of the mercury contained in a broken fluorescent tube will volatilize during a 2-week period.
- The pattern of emission, with an initially rapid release declining to a slowly
decreasing rate, suggests that at least some of the mercury in the bulb is in a form that can quickly vaporise, such as tiny droplets of elemental mercury. Agitation of the broken pieces would speed up the release."

Jens Madsens konklusioner passer derfor ikke med resultaterne af denne amerikanske undersøgelse, der er beskrevet i den kilde, som han henviser til, eller med oplysningerne i rapporten fra Miljøstyrelsen, som jeg var medforfatter af.

Re: Om kviksølv i sparepærer

"Den rapport, som du henviser til, omhandler så vidt jeg kan se ikke lavenergipærer med amalgam. De fleste lavenergipærer på markedet, anvender kviksølv, og ikke amalgam."

Dette er forkerte udsagn!

In February 2004 an investigation project was carried out for the Division of Science Research & Technology, State of New Jersey, USA., to examine the amount of mercury which could be released from broken fluorescent bulbs containing liquid mercury

"Uanset kviksølvet i tandplumber, måske er bundet bedre - så ændrer det ikke på det faktum, at 50% forsvinder ud i kroppen."

Noget vrøvl - så var vi alle blevet syge! Det er i øvrigt plomber!

Re: Om kviksølv i sparepærer

Dette udsagn passer ikke med det mere korrekte anført på side 11-12 i Megamon papiret: (citat)

Re: Kviksølv og energiforbrug

Nej, det har man netop ikke kikket på! For havde man det, vill man have opdaget, at der samlet set ikke er nogen energi- eller CO2-besparelse på sparepærer fra østen overhovedet.

Tre forhold er grund til det. For det første er de fabrikker, hvor pærerne produceres ikke specielt energi-effektive. For det andet er selve produktionsprocessen (materialbearbejdelse medregnet) meget energitung. For det tredje, er der selve transporten her til vesten, hvor vi så endelig kan skrue kviksølvpærerne i vores lamper. Her er der selvsagt også store energiomkostninger og CO2 bidrag.

Som en ekstra finte, så viser det sig også, at sparepærerne ikke holder længe, hvis de tændes og slukkes ofte. Det kan man hurtigt erfare selv. Derfor vil en sparepære i dagligstuen, reelt set holde kortere en en ditto glødepære! Det gør bare besparelserne endnu mindre på længere sigt. Også de privat-økonomiske.

I det ovenstående har jeg slet ikke taget stilling til det potentielt meget farlige; at det slippes så store mængder kviksølv løs i produktionen.

Jeg vil ikke forsøge at spille uafhængig, uden egen mening så jeg giver den gerne tilkende her: EU regulativerne om tvangsindførelse af kviksølvpærer, er intet mindre end vanvid sat i system. Det vil være én af de største miljø-bommerter og vi vil komme til at fortryde det bittert om ganske få år, når kviksølvet efterhånden siver ud i naturens kredsløb. Fordi vi opdager, at de ikke deponeres som de skal osv.. Lad mig minde om, at Hg et af de allergiftigste og farligste stoffer vi overhovedet kender til. Det er vildt uhyggeligt, at EU har magt til at gennemføre så bindegale planøkonomiske projekter.

PS.
Nogen burde forrresten linke til de forholdregler, som myndighederne har opstillet vedr. håndtering, oprydning efter knuste pærer, samt deponering. Jeg har selv gemt et udklip et sted fra en gratisavis (ja, det var det eneste sted jeg har kunnet finde oplysningerne!). Jeg vil ikke skrive hele denne artikel ind her selfølgelig, men det handler blandt andet om åndedrætsbeskyttelse, handsker, forsvarlig forsegling, udluftning i flere timer, etc, hvis man er så uheldig at slå en pære itu indendørs. Jeg tror ikke forholdsreglerne er for sjov. Det er fame uhyggeligt du!

Hvorfor "Sparepærer"?

Når man på et pjejehjem udskifter glødepærerne med sparepærer, så får man et ringere lys. Derfor bliver "de gamle" hurtigere trætte i øjnene af at læse og brodere og vil tidligere i seng. Så kan plejehjemmet spare en aftenvagt.
Derfor hedder de "sparepærer". De sparer på noget, bare ikke på energi.

vh Mogens Bülow, SDE

Forkert regnestykke

Hele EUs argumentation er forkert. De hævder at sparepærerne bruger mindre kviksølv end den sparede el-produktionen fra kul sender ud.
Dette gælder imidlertid kun i USA, Kina, Sydafrika og andre lande med gamle kulværker. Danske kulkraftværker er de mest moderne i verden og sender stort set intet kviksølv ud af skorstenen, så EUs argumentation holder ikke i Danmark.

Re: Hvorfor "Sparepærer"?

Hej Mogens

Så burde du købe kvalitets LED pærer, så vil du få et bedre arbejdslys end med glødepære, problemet er selvfølig at så bliver det sværere at få de gamle i seng...

Så her er vi tilbage ved problemet at folk køber noget billigt, og tror at det repræsenter alle muligheder...

Mvh.
Mike, www.prolys.dk

Re: Forkert regnestykke

Hele EUs argumentation er forkert. De hævder at sparepærerne bruger mindre kviksølv end den sparede el-produktionen fra kul sender ud.
Dette gælder imidlertid kun i USA, Kina, Sydafrika og andre lande med gamle kulværker. Danske kulkraftværker er de mest moderne i verden og sender stort set intet kviksølv ud af skorstenen, så EUs argumentation holder ikke i Danmark.

Re: Forkert regnestykke

Ja, de kviksølvholdige sparepærer, havde vi ikke behøvet. Vi kunne være gået direkte fra glødelampen til LED.

Re: Forkert regnestykke

Ja, de kviksølvholdige sparepærer, havde vi ikke behøvet. Vi kunne være gået direkte fra glødelampen til LED.