BeoSound5 - guldæg eller industrielt selvmord?
Læs mere om
B&O er pt. en trængt virksomhed. De kunne uden tvivl bruge et guldæg, og spørgsmålet er nu, om Beosound 5 er et sådant guldæg.
Starter vi med designet, har BeoSound 5 selv på afstand et umiskendeligt præg af B&O over sig og virker også på nært hold lækker i udførelsen. 
Man kan nemt forestille sig den i et moderne, stilbevidst velhaverhjem med sans for enkelhed og underspillet demonstration af magt over tingene.
Navigeringen foregår hurtigt og nemt, den er lækker at røre ved og indbydende at se på. Musik fra ens server bliver således vist med små billeder af albumcovers. Den kan betjenes med én hånd – og det skal være den højre, den er ikke noget for kejthåndede.
Den kan afspille alverdens radiostationer, men kan også afspille den musik, man har liggende på sin server. Man kan sammensætte egne spillelister, men har man fundet et nummer, man særlig godt kan lide, kan man få den til at finde noget, der ligner. Den vil så spille på livet løs, startende med det, der ligner mest. Det er ‘fire and forget’, som man ville sige i militærjargon om et missil, der er forprogrammeret til at ramme plet.
Under den korte demonstration i Operaens foyer blev der spillet højt med punch, så maveskindet vibrerede, men alligevel stramt og kontrolleret over hele toneregisteret.
En kort sekvens med violiner afslørede dog, at lyden ikke er noget for Deres udsendte: For megen fokus på overtonerne og stadigvæk lidt af den hårdhed, jeg forbinder med ‘digital’ lyd. Mit bedste gæt er dog, at langt de fleste i målgruppen vil være godt tilfredse med lyden. For det lød både klart og rent.
Er det så en vinder? Design, udførelse og pris er helt i tråd med de forventninger, man har til B&O. Flot, lækkert og dyrt – med design, udstråling og betjening som førsteprioritet. Men den er ikke trådløs, og så skal den op at hænge på væggen – det virker lidt gammeldags. Det har ifølge oplysninger taget to år at udvikle apparatet.
Det store spørgsmål er derfor, om B&O er på omgangshøjde med tidens trend. Jeg tror det ikke.
Når vi taler om en løsning, der kræver pc, bredbåndsopkobling og en dedikeret server, er det så ikke naturligt at forvente fuld internet-integration?
Altså: Foruden FM-radio og adgang til egen server så have direkte adgang til den store verden derude? Adgang til musikudbydere, musikernes hjemmesider, databaser, YouTube og hvad ved jeg. Alt lige ved hånden. Det kan man på en laptop med et program som Songbird som tidligere beskrevet i denne blog.( Songbird – ultimativ(?) mediaplayer med sexet web-integration.) Og det er gratis! Så vidt jeg kan se er markedet i fuld gang med at vænne os til meget mere, end BeoSound 5 kan tilbyde.
Er apparatet dybest set ikke en selvmodsigelse? Det skal sælges i kraft af en letbetjent og velfungerende front-end, men forudsætter tillige, at manden i huset gider bruge time efter time efter time ved en PC på at fylde og vedligeholde en server med download/ripning af CDer og så videre. Hvor tillokkende er det? Gider man ikke det, har man altså købt en ganske dyr radio.
Udviklingen går stærkt, og der er mange koncepter i spil. Det bliver interessant at se, om B&O har ramt rigtigt. Mit bud er: For lidt og for sent.










