/energi

Energitopmøde i København: Østersø-region skal være rollemodel

Et el- og gasnet, der fremover skal skabe forsyningssikkerhed mellem Østersølandene er på dagsordenen på et topmøde om to uger i København og Malmø. Det ambitiøse mål er at gøre Østersø-regionen til rollemodel for hele verden.

Af Birgitte Marfelt, fredag 14. nov 2008 kl. 14:29

Energisikkerheden for de baltiske lande står øverst på dagsordenen, når Baltic Development Forum holder topmøde i København og Malmö 30. november til 2. december.

Det kniber med det internationale samarbejde om fremsynede energi- og klimaløsninger omkring Østersøen, mener Europarådet, der har bedt Østersølandene få fart på en plan om energisikkerhed.

Allerede i går bebude EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, både nordsøkabler og et el- og gasnet mellem østersølandene.

På vej til EU's topmøde med Rusland sagde Barroso:

»Vi har brug for infrastruktur, der giver EU-landene forskellige forsyningsmuligheder. I dag er otte medlemslande 100 procent afhængig af en enkelt gasleverandør (Rusland, red.). Det problem må vi gøre noget ved. Vi må beskytte Europas borgere fra risikoen for, at leverandører ikke kan opfylde deres forpligtelser.«

61 procent af EU-landenes gasforbrug er importeret, deraf 42 procent fra Rusland. I 2020 er importen af gas vokset, så den udgør 73 procent af det samlede forbrug.

»Først og fremmest har vi brug for en plan, der skaber sammenhæng i gas- og elforsyningen mellem Østersølandene. Planen, der skal være klar i 2009, vil sætte fingeren på manglerne i den nødvendige infrastruktur, så vi kan få etableret en sikker energiforsyning i regionen,« sagde José Barroso, der også efterlyste en plan for et nordsøkabel, som kan forbinde de nationale elnet i Nordvesteuropa med planlagte havmølleparker.

Østersøplan som rollemodel
Men Østersøplanen skal også være et fælles udspil, bakket op af både private og offentlige aktører, om klimaforandringer, konkurrencedygtighed og åbne energimarkeder. Og det ambitiøse mål er at gøre Østersø-regionen til en rollemodel for både Europa og resten af verden.

Samtidig kommer planen til at fungere som input til det energipolitiske forslag, som EU-Kommissionen er ved at forberede for Østersøregionen.

Blandt talerne er energi- og klimaminister Connie Hedegaard, topcheferne for de største energiselskaber omkring Østersøen, bl.a. Eon Nordic, Eesti Energia, Nord Stream, Latvenergo, Gasunie, Biofuels, Esti Energia, Vattenfall, Nederlandse Gasunie, Vestas Wind Services og Jean-Arnold Vinois, der sidder i spidsen for EU-Kommissionens energiforsyning.



14. nov 2008 kl 17:19

avatar

Peter Meldgaard

Rollemodel?

Måske er det korrekte ordvalg i denne forbindelse snarere 'forbillede'.


14. nov 2008 kl 17:36

Hans Henrik Hansen

Re: Rollemodel?


Måske er det korrekte ordvalg i denne forbindelse snarere 'forbillede'

- fint skal det være!
(Og desuden er der givetvis refereret ud fra et engelsksproget dokument(?))


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk