/karriere

Nye bremser skal forhindre nyt kranhavari på Lindøværftet

Der er nu monteret højspændingskabel på den 5.200 tunge portalkran på Lindøværftet, der søndag løb løbsk. Desuden er samtlige 64 bremser skiftet ud. Stormstød rev fat kranen, der skal kunne modstå vindhastigheder på 70 meter i sekundet.

Af Birgitte Marfelt, torsdag 13. nov 2008 kl. 17:36

Odense Stålskibsværft pådrog sig skader for et højt tocifret millionbeløb, da portalkranen i søndags rev sig løs og totalhavarerede én kran og påførte en anden omfattende materielle skader.

Værftets 5.200 tons tunge portalkran, der kort efter klokken 13 løb løbsk ud ad kransporet, har nu fået monteret højspændingskabel, og samtlige kranens 64 bremser, hvis belægning er brændt fuldstændig af, er skiftet ud.

»Vi er ved at undersøge, om man kan få nogle bedre bremser, for de andre kunne jo ikke holde kranen,« siger sekretariatschef Thomas Abildtrup, Odense Stålskibsværft.

Selv om portalkranen var bremset efter reglerne, susede den alligevel næsten 300 meter ud ad kransporet i pæn fart, da et vindstød rev fat i den 114 meter høje kran. Præcis hvor stor farten var, er ved at blive undersøgt, men den lå i hvert fald et pænt stykke over kranens normale maksimale hastighed på 2,3 km/timen.

Undervejs blev to af Værftets tårnkraner ramt, mens ingen af de 12 tilstedeværende medarbejdere på værftsområdet og nede i dokken kom noget til.

Den første tårnkran totalhavarerede, da den væltede og dele fra den faldt ned i værftets byggedok, som stod tom efter fredagens søsætning af den seneste nybygning.

»Den anden tårnkran blev ramt af portalkranens løfteåg. De skulle lige til at sætte krogene fast for at løfte en sektion, da portalkranen begyndte at bevæge sig. Løfteåget var nede i fem meters højde, og da kranføreren opdagede, hvad der var ved at ske, nåede han at trykke på nogle knapper og få løfteåget op, men ikke nok. Derfor ramte den de to kraner, som heldigvis var ubemandede,« fortæller Thomas Abildtrup.

Selv om det blæste i søndags, så var vindstyrken ikke meget over 30 meter i sekundet. Hvordan det kan sende en kæmpekran susende, tør Abildtrup ikke sige noget om, før han har DMI's rapport, der skal klarlægge, om der var et helt særligt vejrfænomen på færde.

De 70 sekundmeter, som kranen skal kunne modstå, er hvad den kan klare, før den falder, ikke før den løber løbsk.

Efter havariet blev store dele af stålskibsværftet produktionsområder spærret af. Værftet hovedforsyninger af el, ilt, gas, CO2 og luft blev afbrudt, men er nu genoprettet, undtagen i selve dokken.

Omkring 40 timelønnede medarbejdere blev sendt hjem, og har først i dag kunnet påbegynde arbejdet. I alt vil knapt 1.000 timelønnede arbejdere kunne påbegynde deres arbejde i morgen.

Værftet regner stadig på, hvor meget dets byggeprogram er blevet forsinket.

Fakta:
Lindøværftets portalkran:
Leverandør MAN TAKRAF. Løftekapacitet 1.000 tons. Sporbredde 148 meter. Vendekapacitet 600 tons. Kranhøjde 114 meter. Egenvægt 5.200 tons. Antal kroge 6 á 300 tons. Kranen kan operere i vindhastigheder op til 22 m/sek. og kan modstå vindstød op til 70 m/sek. (250 km/t) i forankret tilstand.



13. nov 2008 kl 18:22

Peter Andersen

Højspændingskabel

Monteret højspændingskabel,det ville være rart at vide hvordan det skal forhindre den i at løbe løbsk igen og hvad det højspændingskabel overhoved skal bruges til


13. nov 2008 kl 18:35

avatar

Lars Grønnegaard

Enheder, suk

"De 70 sekundmeter..."
Det er måske ok for nogle sejlere, men i ingeniørernes eget blad?
:-(


13. nov 2008 kl 19:23

Carl-Erik Ravn

Re: Højspændingskabel

Monteret højspændingskabel,det ville være rart at vide hvordan det skal forhindre den i at løbe løbsk igen og hvad det højspændingskabel overhoved skal bruges til

Endnu een af "Nørens" misvisende overskrifter - prøv engang selv at se på "vores" site: oss.dk


13. nov 2008 kl 21:10

Peter Andersen

Re: Re: Højspændingskabel

Tak for info,det forklarer jo en del,jeg ved at kranen selfølgelig skal have noget forsyning for at køre,men ing's journalist skriver som om at det højspændingskabel var et nyt tiltag der skulle forhindre en lignende ulykke fremover


13. nov 2008 kl 21:35

Carl-Erik Ravn

Re: Re: Re: Højspændingskabel

Jeg ved ikke hvor Nøren har deres oplysninger fra - jeg kan heller ikke selv tilføje yderliger idet jeg pt er sygemeldt. Men måske skulle Nøren overveje blot at linke til denne type nyheder og så i stedet bruge krudtet på at opjustere kvalitetsniveauet på direkte ingeniørrelateret stof.


13. nov 2008 kl 23:03

Carl-Erik Ravn

Tilføjelse

Jeg var nok selv lidt overfladisk i min kommentar til nærværende artikel - Birgitte skriver såmænd ikke noget der umiddelbart er forkert - det er overskriften den er gal med, og det er vist redaktørens ansvar - eller hur!


14. nov 2008 kl 07:00

Bjørn Sune Andersen

Re: Re: Højspændingskabel

Endnu een af "Nørens" misvisende overskrifter - prøv engang selv at se på "vores" site: oss.dk
Øhh, er den blevet opdateret i mellemtiden? Jeg synes ikke, jeg kan finde noget der beskriver højspændingskablets rolle i historien.


Bjørn


14. nov 2008 kl 09:09

Svend Andersen

Bind den

der er nu monteret højspændingskabel på den 5.200 tunge portalkran på Lindøværftet, der søndag løb løbsk

De binder naturligvis kranen fast med det kabel. Hvor svært kan det være?

:-)


14. nov 2008 kl 09:25

Peter Andersen

Re: Re: Re: Højspændingskabel

Endnu een af "Nørens" misvisende overskrifter - prøv engang selv at se på "vores" site: oss.dk
Øhh, er den blevet opdateret i mellemtiden? Jeg synes ikke, jeg kan finde noget der beskriver højspændingskablets rolle i historien.


Bjørn

Kig i bunden,der står med rød skrift,medarbejderinfo vedr. kranhaveri


14. nov 2008 kl 09:34

Bjørn Sune Andersen

Re: Re: Re: Re: Højspændingskabel

Endnu een af "Nørens" misvisende overskrifter - prøv engang selv at se på "vores" site: oss.dk
Øhh, er den blevet opdateret i mellemtiden? Jeg synes ikke, jeg kan finde noget der beskriver højspændingskablets rolle i historien.


Bjørn

Kig i bunden,der står med rød skrift,medarbejderinfo vedr. kranhaveri
Ok så langt, men jeg synes altså, at artiklen ævler, når der refereres til en reparation uden først at forklare hvad og hvordan det er gået i stykke.


Bjørn


15. nov 2008 kl 01:19

erling klitsgaard

bremser på kraner m.m.

bremser på kraner er normalt permanent bremset, samme gælder lastbiler, for at kunne køre må bremsen løsnes, enten elektrisk eller med trykluft, d.v.s. virker stik modsat af bremser på vores biler, vi skal bruge kræfter for at bremse. de andre skal bruge bruge kraft for at slippe bremsen så der kan køres. altså uden el eller trykluft er der fuld stands.så kan det være bremserne er slidte eller forkert justeret der gør at der ikke er opnået max. bremsekraft.


15. nov 2008 kl 04:15

avatar

Tine Andersen

Re: Bind den

d
De binder naturligvis kranen fast med det kabel. Hvor svært kan det være?
:-)

He he, det var også min første tanke efter at have læst artiklen! :-D

Mvh
Tine


16. nov 2008 kl 11:51

Bjarke Mønnike

Rettidig omhu :-)

Ethvert uheld bør undgås ved at udøve rettidigt omhu......Hm!


16. nov 2008 kl 12:51

Bo Christiansen

Kran data "kan operere i vindhastigheder op til 22 m/sek."

Hvad sker der lige her.
"så var vindstyrken ikke meget over 30 meter i sekundet." . Men kran må ikke bruges hvis det blæser mere end 22m/sek.

Kran data: "Kranen kan operere i vindhastigheder op til 22 m/sek. "
Måske lige noget for arbejdstilsynet. Skulle kranen ikke været slukket. Det ville jeg have gjort, hvis det var min kran.


18. nov 2008 kl 17:45

avatar

Peter Blazejewicz

Nogle facts

Lad mig indledningsvist slå fast, at denne debat ikke er afsporet. Det er den ikke, af den simple grund, at den aldrig har været på sporet! Den er simpelthen så ufuldstændig og forvrøvlet lige fra starten, at den ikke danner meningsfuld baggrund for en debat.

Jeg er selv en af de seks maskinmestre, der arbejder som kranfører og arbejdsleder på portalkranen. Jeg hverken må eller vil udtale mig om detaljerne i interne undersøgelser, der endnu ikke er afsluttet. Jeg overtræder dog næppe nogen grænser ved at slå følgende fast:

Kranen var, indtil uheldet forrige søndag, godkendt til at arbejde i middelvind op til 22 m/s. ved middelvind over 25 m/s skal kranen være parkeret og aflåst i en af de tre låse-positioner, der findes langs sporet. Parkeret her, skal kranen ifølge leverandøren kunne modstå en vindhastighed 70 m/s uden at bevæge sig langs sporet, eller vælte.

Værftet modtager særlige vindprognoser fra DMI fire gange i døgnet, udarbejdet specielt for værftet. Kranføreren modtager disse på e-mail i kranens førerkabine, ligesom han også herfra kan holde sig orienteret via internet. Målinger af vindhastighed og -retning fra kranens egen målestation i 115 meters højde vises i realtid i førerkabinen, ligesom data lagres digitalt og kan vises som historik, både på lokalt display i førerkabinen, og via enhver PC på værftets intranet (inklusive PC i kranens førerkabine).
Før uheldet forrige søndag forelå der ikke vejrmeldinger eller vindprognoser, der indikerede at der kunne forventes vindhastigheder over det kritiske niveau.
Det vi ved på nuværende tidspunkt er, at i timerne op til uheldet lå vinden under det kritiske niveau, og i en retning der regnes som "mindre kritisk".
Vi ved også, at der i forbindelse med et meget lokalt og meget pludseligt opstået vejrfænomen opstod vindhastigheder på over 40 m/s. I forbindelse med disse drejede vinden også ca. 30 grader, således at den påvirkede kranen fra værst tænkelig retning.
Kranføreren havde ikke nogen mulighed for at forudse dette vindstød, og selvom han havde haft det, ville det have taget ham og hans fire mand store jord-team mindst 20 minutter at køre kranen i låse-position, og aflåse den.
Arbejdstilsynet har været inddraget lige fra dag ét; de var på værftet allerede den søndag eftermiddag uheldet skete. Der er ikke dukket noget som helst op under undersøgelserne, der giver anledning til at rejse kritik af hverken kranfører, jord-personel eller andre medarbejdere.
De tekniske undersøgelser er ikke afsluttet, og der er heller ikke draget nogen endelige konklusioner m.h.t. hvad der skal ske af ændringer, hverken teknisk som proceduremæssigt.

Jeg er meget enig i kritikken af Nørens saglige niveau, men kommentarer á la "Skulle kranen ikke været slukket. Det ville jeg have gjort, hvis det var min kran." er mildest talt ikke bedre!

Med venlig hilsen
Peter Blazejewicz


18. nov 2008 kl 18:51

Bjørn Sune Andersen

Re: Nogle facts

Mange tak for de faktuelle oplysninger.

Mht. de øvrige bemærkninger i debatten, tror jeg nu du hovedsagligt skal opfatte dem som debattørerne der gør tykt grin med artiklen (ikke hændelsen).

Et enkelt spørgsmål:
Jeg har ikke fundet ud af hvornår i forløbet / hvad der rev strømkablet over - har du mulighed for at belyse det med nogle fakta?


Bjørn


18. nov 2008 kl 18:55

Bjarke Mønnike

Bjørn!

Peter Blazejewicz skriver netop: " Der er ting jeg ikke må udtale mig om"!!!!!


18. nov 2008 kl 19:15

Bjørn Sune Andersen

Re: Bjørn!

Peter Blazejewicz skriver netop: " Der er ting jeg ikke må udtale mig om"!!!!!
Jo, det læste jeg skam godt, men han har jo fremlagt nogle fakta og der sker vel ingen skade i at fremlægge fakta - så længe der ikke drages konklusioner?

Anyway, så sætter Peter jo selv grænsen for hvor langt han kan og vil gå - og det er selvfølgelig helt ok, at han så siger fra.


Bjørn


19. nov 2008 kl 15:56

avatar

Peter Blazejewicz

Re: Re: Nogle facts

Et enkelt spørgsmål:
Jeg har ikke fundet ud af hvornår i forløbet / hvad der rev strømkablet over - har du mulighed for at belyse det med nogle fakta?

Bjørn

Spørgsmålet om føde-kablet vil jeg godt belyse.

Kablet tjener to formål: Det føder kranen med 10 kV, til dækning af et samlet, maksimalt forbrug på ca. 4,5 MW. I kablets kerne ligger desuden de lysledere, der forbinder kranens interne telefon-central og IT-systemer med værftets telefon-central og intranet.
Kablet udgår fra et underjordisk tavlerum ved kranens vestlige køreskinne, ca. midtvejs mellem sporets endepunkter. Fra tavlerummet er det ført op i en kabelbakke, der ligger langs sporet, ca. en halv meter over jorden. På to strækninger, ved hhv. "tværvej syd" (umiddelbart syd for dok 3) og ved dokporten, er kablet undersænket i et stålprofil, a.h.t. kørende trafik.
Under kranens kørsel på sporet bliver kablet spolet på/af en stor tromle, placeret på kranen. Denne er hydraulisk drevet, og sørger for at holde en passende "tension" på kablet.

Ved begyndelsen af uheldsforløbet forrige søndag befandt kranen sig vel ca. 250 - 300 m syd for det underjordiske tavlerum (kablets fast-punkt).
Under den ukontrollerede kørsel mod nord opnåede kranen en hastighed der lå så langt over den nominelle tophastighed (der er 40 m/minut), at systemet ikke kunne nå at spole kablet op. Kørslen fortsatte forbi fastpunktet, og videre mod nord, hvor kranen nu slæbte det slække kabel efter sig. Kort før løbsk-kørslen stoppede, var kablet atter tot, og systemet har nu ikke kunnet nå at spole kablet tilstrækkeligt hurtigt ud. Herved er kablet blevet revet løs.

I øvrigt er det ikke korrekt, som der står i artiklen, at løbsk-kørslen strakte sig over "næsten 300 m". Denne oplysning stammer fra den første presse-meddelelse, udsendt få timer efter uheldet. Den reelle afstand er omkring 700 m (jeg har ikke det præcise tal her).

Jeg håber dette kaster lidt lys over sagen.

Med venlig hilsen
Peter Blazejewicz


19. nov 2008 kl 17:03

Bjørn Sune Andersen

Re: Re: Re: Nogle facts

Jeg håber dette kaster lidt lys over sagen.
Bestemt - mange tak.


Bjørn


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.