Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Rumfart  /  Mystisk nyt polarlys fundet ved Saturn
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Mystisk nyt polarlys fundet ved Saturn

Forskere finder ny aurora – eller polarlys – ved Saturn, som opfører sig helt anderledes, end hvad man ellers er stødt på i Solsystemet.

Af Thomas A. E. Andersen ,  søndag 16. nov 2008 kl. 16:00

Billede
Den nyopdagede Aurora ved Saturn ændrer sig hele tiden og forvinder regelmæssigt. (Foto: Nasa)

Forskerne har fundet en ny speciel aurora – eller polarlys – ved Saturn, som oplyser planetens polarkappe. Den nye aurora adskiller sig fra alle andre auroraer man kender i Solsystemet.

En aurora skabes, når ladede partikler strømmer langs de magnetiske feltlinjer og ind i en planets atmosfære. På Jorden er det partikler fra Solen som skaber aurora. De fleste auroraer ved Jupiter og Saturn skyldes partikler, som er blevet indfanget af planeternes magnetfelter.

Den nye aurora er fundet med Nasas infrarøde instrumenter på Cassini-rumsonden. Resultaterne er offentliggjort af Tom Stallard fra Leicesters Universitet i England og en række kolleger i det seneste nummer af tidsskriftet Nature.

Aurora dækker stort område
Auroraen er ikke blot en ring, som man kender dem fra Jorden og Jupiter. Den dækker et enormt areal over polen – et område som forskerne egentlig havde forventet ville være tomt. Så opdagelsen var en kæmpe overraskelse ifølge Tom Stallard.

På Jupiter findes der en minimal aurora-ring, som hele tiden ændrer sig i størrelse på grund af variationerne i magnetfeltet. Ved Saturn er den primære aurora skabt på grund af solvinden og ændrer sig dramatisk sammen med denne. Den nye aurora, man har fundet, har slet ikke disse karakteristika.

Nick Achilleos, som er videnskabelige leder på Cassinis magnetometer, påpeger, at den nye Aurora viser, at der foregår noget specielt og uforudset i planetens magnetosfære og i den måde, som den reagerer med solvinden på. Han mener, at forklaringen skal findes i de unikke fysiske forhold som findes ved Saturn.

Den nyopdagede aurora befinder sig i et område, som er skjult for Hubble-rumteleskopet. Cassini fandt auroraen, da den fløj tæt forbi Saturns poler. I det infrarøde lys fylder auroraen nogle gange synsfeltet fra 82 grader nord og hele vejen over polen. Den ændrer sig hele tiden og forsvinder regelmæssigt og kortvarigt hvert 45. minut.

RSS Kommentarer (1)
avatar Af Peter Stauning, 24.11.2008 kl 14:47
Det er rigtigt, at noget polarlys (aurora), særligt på dagsiden af Jorden, skabes ved direkte indtrængen af energirige ladede partikler (elektroner og protoner) fra solvinden og deres efterfølgende vekselvirkning med atmosfærens molekyler, som anslås og derefter udsender lysglimt.
Men langt den overvejende del af polarlyset skyldes stråling af energirige ladede partikler fra Jordens egen magnetosfære. Partiklerne accelereres af elektriske felter, der opstår i grænsefladen mellem solvinden og magnetosfæren, og som i hovedsagen er relateret til magnetfeltet i solvinden.
Man kan identificere kilderne til de energirige partikler, der skaber polarlyset, da den kemiske og isotopmæssige sammensætning af ionerne i solvinden og i magnetosfæren er forskellige.
Peter Stauning

Seneste gruppeaktivitet

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »