/energi

Rutinetjek afslørede knækkede kontrolstænger på svenske atomkraftværker

På den store reaktor 3 hos atomkraftværkerne i Oskarshamn og Forsmark er der fundet knækkede og revnede kontrolstænger. Hos Forsmark fandt man fejl på hver fjerde og skal nu i gang med en større undersøgelse. Dansk seniorforsker og reaktorfysiker undrer sig.

Af Anne Marie Primdal, torsdag 13. nov 2008 kl. 14:08

Et rutinetjek på atomkraftværket Oskarshamn for en måned siden viste revner og sprækker i skaftet på de kontrolstænger, der skal kunne stoppe reaktor 3, hvis noget skulle gå galt. Enkelte stænger var endda brækket helt over.

Det vækkede Forsmark, da deres reaktor 3 er designet på samme måde som Oskarshamn 3. Efter en gennemgang af reaktoren blev der fundet sprækker og revner i skaftet ved 25 procent af stængerne i reaktor 3. En stang var brækket fuldstændig over.

»Fundene fik os til at tjekke alle vores reaktorer igennem. Omkring 25 procent af kontrolstængerne havde revner eller indikationer om revner,« siger Claes-Inge Andersson, kommunikationschef ved Forsmark.

Kontrolstængernes hovedfunktion træder i kraft, når der skal ske et hurtigt stop af reaktoren. De skydes ind i reaktoren i brændselselementet, hvilket sker via trykluft. Forsmark har 169 kontrolstænger i hver reaktor, samme antal som i Oskarshamn. Stængerne er 9 meter lange, og deraf er skaftet 30 centimeter.

»For at et eventuelt indgreb skal ske succesfuldt, skal vi bruge 50 procent af kontrolstængerne i reaktoren. Så i den forbindelse har der ikke været et decideret problem, men vi skal selvfølgelig ordne et problem, når vi finder et,« siger Claes-Inge Andersson.

Kølevand kan være problem
Forsmark har en teori om, hvad der har fået stængerne til at sprække. Ved kontrolstængerne er der kølevand på 60 grader, som bruges til rengøring. Lige udenfor stængerne er der vand, som har en temperatur på omkring 300 grader. Derfor mener Forsmark, at der kan være termiske problemer, der gør, at sprækkerne bryder frem.

Både Forsmark og Oskarshamn har tjekket deres andre reaktorer, og de havde ikke problemer med kontrolstængerne.

»Det kan skyldes, at kølevandet i Forsmark 1 og 2 er varmere end i reaktor 3. Her ligger temperaturen mellem 150 til 160 grader,« forklarer Claes-Inge Andersson.

På Risø DTU undrer seniorforsker og reaktorfysiker Erik Nonbøl sig:

»Kontrolstænger bliver løbende skiftet ud, så det undrer mig lidt, at de ikke har opdaget det noget før. Reaktorerne har jo kørt i cirka 20 år, men der kan være lavet om på kølingssystemerne siden. Det er i al fald vigtigt at finde en årsag.«

Svenskerne er også i gang med at undersøge, hvad der helt præcis er sket, og hvad der skal gøres for, at kontrolstængerne ikke sprækker.

»Det er måske nødvendigt at lave et nyt design af kontrolstængerne og deres skaft i Forsmark 3 og Oskarshamn 3,« siger Claes-Inge Andersson.

Forsmarks reaktor 3 er i øjeblikket lukket, imens kontrolstængerne undersøges. Reaktoren kommer ifølge Forsmark op at køre igen i midten af december.



13. nov 2008 kl 14:14

Leif Neland

En knækket stang...

bliver vel også skudt ind i kernen.

Problemet opstår først, når den skal ud igen :-)

Leif


13. nov 2008 kl 14:38

avatar

Per A. Hansen

Re: En knækket stang...

Problemet opstår først, når den skal ud igen :-)

ikke nødvendigvis. I en kogendevandsreaktor skydes kontrolstaven opad med trykluft.
Tyngdekraften sørger for, at den kan falder ned igen, når reaktoren skal startes op igen.

Mvh
Per A. Hansen


13. nov 2008 kl 16:08

Ole Jensen

Re: Re: En knækket stang...

Det er vel netop formålet med forebyggende kontrol og vedligeholdelse, at finde problemerne inden de udvikler sig til nedbrud og havarier.

Så ud fra det må man sige at deres eftersyns program har levet op til formålet, og på den baggrund er det måske lidt svært at få øje på den store sensation...

mvh
Ole Jensen


13. nov 2008 kl 16:26

avatar

Michael Nielsen

Re: Re: Re: En knækket stang...

Der er jo ikke nogle som taler sensation - men verden er altså ikke så utopisk som du forestiller dig. Det er jo godt at et medie som ingeniøren bringer det, så er der jo andre i samme fag som får nys om problemet og er opmærksom på dette.

Det var jo netop vidensdeling som gjorde det andet værk opmærksom på dette - aner ikke om atomkraftværker har et internt netværk som luftvæsenet har, men på denne måde er det jo også base for en projektering til andre fag pga. "fænomenet" af de kloge hoveder som læser ingeniøren ;)


13. nov 2008 kl 16:50

avatar

Bertel Lohmann Andersen

WANO

..aner ikke om atomkraftværker har et internt netværk som luftvæsenet ..
Yeps. Og det organ hedder World Association of Nuclear Operators, WANO. I det aktuelle tilfælde er der nok tale om direkte kommunikation fra Oskar til Forsmark.


13. nov 2008 kl 17:22

Ian Jordan

Barsebäck på banen.


http://www.nive.dk har man kunne læse om problemerne vedr. styrestavene i snart en måned.
Nej det der er mere interessant er at svenskernes lagre af kontrolstænger ifølge kilder er brugt op og man nu henter gamle kontrolstænger fra Barsebäck for ikke at løbe ind i en vinter uden elektricitet.
Sverige har p.t. store problemer med at skaffe kraft nok. Specielt hvis man får en af de rigtig kolde vintre.


13. nov 2008 kl 18:22

Niels Meyer

Ikke betryggende for a-kraftens udbredelse

Det er ikke betryggende, at der så tit er større eller mindre sikkerhedsproblemer i forbindelse med svenske reaktorer.

Når ikke engang et civiliseret og højteknologisk land som Sverige kan undgå disse problemer, så er det ikke betryggende, at der er store planer om mere a-kraft i en række udviklingslande, hvor man ikke har den erfarne og professionelle kompetence på dette område.

Venlig hilsen fra Niels I. Meyer


13. nov 2008 kl 20:02

avatar

Claus Wøbbe

Øøøh

Niels I. Meyer, hvilket sikkerhedsproblem er det, du har fået øje på??


13. nov 2008 kl 22:04

Carsten Hansen

ØøøhhBøøøøhhh

Ja Niels I. Meyer nu må du tage dig sammen. Der er da ikke noget sikkerhedsmæssigt problem i at kontrolstængerne knækker, flækker eller smulre...man burde måske helt undvære dem..
Der er da heller ikke noget galt i at der findes revner i vitale kølerør, uregelmæssige vibrationer i turbiner eller at rengøringspersonale sættes til at stå for adgangskontrol mv. Bare vi kan få noget billig strøm og gang i opsvinget - det må du da kunne forstå !

Ironi off.


13. nov 2008 kl 22:33

Søren Fosberg

Re: ØøøhhBøøøøhhh

Atomkraft er så sikker at det stort set er den eneste teknologi man kan have i ulandene uden at få sved på panden.

Ud med kontrolstængerne - de er jo overflødige. Sikkerhedsreglerne for atomkraftværker er helt ude af proportion og forhindrer dens berettigede udbredelse.

Mere plutonium tak

Mvh Søren


13. nov 2008 kl 22:36

avatar

Claus Wøbbe

Re: ØøøhhBøøøøhhh

Du behøver ikke at ironisere, Carsten. Jeg henviser til, at Niels mener at det ikke er betryggende, at der "så tit er større eller mindre sikkerhedsproblemer...". Det er efter min mening at tillægge artiklen en betydning, den ikke har og en tendentiøs overreaktion.
De har fundet nogle fejl, og så er den ikke længere. Fix det og bliv klogere på, hvorfor sådan noget sker.
At du kører videre i samme spor som Niels gør det ikke bedre.


13. nov 2008 kl 23:43

avatar

Henning Sørensen

Sikkerhed

Til jer der ironiserer over den manglende sikkerhed, vil jeg lige nævne at kk er blandt af de allerlaveste, når det gælder dødelighed pr. produceret tWh. Selv når Tjernobyl er medregnet! Intet Vestligt land ville bygge et værk som Tjernobyl! http://www.akraft.dk/ Se under sikkerhed.


14. nov 2008 kl 10:44

avatar

Per A. Hansen

Re: Ikke betryggende for a-kraftens udbredelse

Niels Meyer,

Det er ikke betryggende, at der så tit er større eller mindre sikkerhedsproblemer i forbindelse med svenske reaktorer.
Når ikke engang et civiliseret og højteknologisk land som Sverige kan undgå disse problemer, så er det ikke betryggende, at der er store planer om mere a-kraft i en række udviklingslande, hvor man ikke har den erfarne og professionelle kompetence på dette område.

der er ingen sikkerhedsproblemer af nogen art. Der er rigelig margen for nedlukning.
Al erfaring viser, at den nukleare terknologi er den sikreste - målt på enhver tænkelig parameter.
De gamle støvede fraser om "plutoniumsamfund" og andre dystre forudsigelser fra de glade 70-erne har forlængst vist sig at være forkerte. OOA fortalte i en bog at a-værkernes kapacitetsfaktor ville falde fra 70% til ca. 50% efter 10 års drift. Virkeligheden er, at den nu er oppe på næsten 90% - eller det samme som fossilt fyrede værker.
De emotionelle dommedagsprofetier fik en bragende succes så udviklingen gik i stå i mange lande. Også i Sverige, hvor man ikke turde lægge beslutningen om Barsebäcks nedlukning ud til folkeafstemning.
Nu ser man resultatet. Sverige mangler elenergi trods øget kulforbrug, det stressede marked har uden tvivl en andel i de problemer, som svenskerne p.t. har.
PS: der er flertal i Sverige for at bygge nye a-værker.
Vil man tage CO2-problemet alvorligt, bør man arbejde for at genstarte de velplacerede Barsebäckværker - det vil endda indirekte spare menneskelig p.g.a. mindre udslip af mikropartikler, SOx og NOx, da atomenergien er et alternativ til kul og gas.
Henning Sørensen har ret, men hvor mange skal dø inden fornuften tager overhånd?
Desværre stiller a-kraftmodstandere sig i vejen for energirigtige og bæredygtige løsninger på fremtidens energispørgsmål. Der mangler nogle folk af Patrick Moores format.

Mvh
Per A. Hansen


14. nov 2008 kl 12:19

Steen Guttknecht

Så hellere monstermøller og cadmium udslip

Menneskebørnenes lemminge-gen driver dem i den retning som forføreriske ledere, protestgruppers følelsesporno og en medløbende presses ditto vil have dem i.

De dominerende meningsmaskiner har forlængst taget patent på folkeopinionen, båret frem af den omstændighed, at menneskebørnene hellere vil dø langsomt og uden at snakke om det, som følge af bl.a. det konstante udslip fra kulkraft, end acceptere den (nano sandsynlige) risiko for en pludselig død som følge af det ultimative nedbrud på et i øvrigt nærmest miljø-neutralt kernekraft-værk.

Fossil afbrænding - herunder i høj grad kulafbrænding - sender artige ting som tallium - cadmium - kviksølv ud i atmosfæren. Og har gjort det siden industrialiseringen tog fart. Det måles tydeligt i menneskebarnet af i dag.

Men vi vil altså hellere køre til (protest-)møde i vores store, firehjulede fossil-afbrændere, og sidde i det stærke lys fra billig, svensk kernekraft-strøm og bekræfte hinanden i at de psykiske og fysiologiske konsekvenser af (den stadig ikke ordentligt undersøgte) lavfrekvensbrummen fra landskabsforgrimmende monstermøller og den dødbringende udledning fra hjemlige og udenlandske kulkraftværker, det er ikke noget vi snakker om.


14. nov 2008 kl 13:41

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Ikke betryggende for a-kraftens udbredelse

Niels Meyer,
Det er ikke betryggende, at der så tit er større eller mindre sikkerhedsproblemer [...]

der er ingen sikkerhedsproblemer af nogen art. [...]

Hvad skal der præcist til, før du, Per, opfatter det som et sikkerhedsproblem ?

Davis-Besse hvor trykbeholderen uden om reaktoren var ætset igennem var ikke et uheld i din bog.

Knækkede kontrolstænger i Sverige tydeligvis heller ikke.

Så vidt jeg husker mener du heller ikke at Three-mile-island, hvor reaktorkernen smeltede, var et sikkerhedsproblem.

Og Chernobyl er ikke et sikkerhedsproblem ifølge dig, for det kan aldrig ske igen nu hvor russerne er holdt op med at gå i gammeldags tøj.

Den Jyske Minister for Atomkraft lyder mere og mere som den nærmest kult-agtige Irakiske minister for Information, der mens bomberne haglede ned om ørene på ham og reporterne, fastholdt at der var ingen krig og at Irak ville vinde den.

Jo, det er et sikkerhedsproblem når 25% af kontrolstængerne har kritiske defekter og man kun opdager det ved en tilfældighed.

Sikkerhedsproblemer er skyld i uheld, det er ikke uheld der definerer sikkerhedsproblemer.

Poul-Henning


14. nov 2008 kl 14:28

Carsten Hansen

hehe...KK-lobby ?

Det er dælme en sjov blog denneher. Når diskussionen er om risiko for havniveaustigning pga. CO2 udledning, bliver fortalerne for en reduktion af CO2udledningen sablet ned af meget dygtige og videnskabligt velfunderede debatører (kk-lobby). Når diskussionen senere hen drejer sig om risikoen ved kernekraft, så er et af de første argumenter "lobbyen" hiver frem....netop...CO2-udledningen.

.


14. nov 2008 kl 17:10

avatar

Peder Wirstad

Bare et tilsyneladende paradoks

Carsten Hansen skriver:

Det er dælme en sjov blog denneher. Når diskussionen er om risiko for havniveaustigning pga. CO2 udledning, bliver fortalerne for en reduktion af CO2udledningen sablet ned af meget dygtige og videnskabligt velfunderede debatører (kk-lobby). Når diskussionen senere hen drejer sig om risikoen ved kernekraft, så er et af de første argumenter "lobbyen" hiver frem....netop...CO2-udledningen.


At man er velfunderet i det, man debatterer, betyder også, at man kan se flere aspekter - ikke bare f.eks. for eller imod udfasning af fossile brændsler eller, at kk enten er risikabelt eller risikofrit.

Der findes næsten kun gode grunde til at udfase fossile brændstoffer - mange flere end en større eller mindre GW-effekt af dets udslip, CO2.

Der findes også mange og store risici ved kk. - Jeg ville være meget urolig, hvis Pakistan eller Afghanistan havde hver 50 stk.
Derfor er jeg efterhånden også blevet overbevist om, at lande som Danmark, Norge og Sverige bør have kk.:
En rimelig hurtig udfasning af CO2 globalt kan ikke lade sig gøre, hvis man ikke bruger denne etablerede teknologi. Desuden har vi både den sikkerhedskultur, politiske stabilitet og infrastruktur, der gør kk sikker, og som gør, at man behøves og kan få fuld glæde af en stabil energiforsyning.
Jo flere anlæg, vi bygger i politisk og teknisk højt udviklede lande, jo mindre kapacitet bliver der til at bygge i "bananrepublikker" - og jo mindre grund, da fossilt brændsel vil blive rigeligere og billigere.

Selv om man betragter GW som en realitet, som IPCC forudsiger, så er det også vigtigt at være nøgtern mht. vurderingen af skadevirkningerne. Hvis man overdriver dem, mister man overblikket over, hvad man skal gøre først - og desuden breder der sig en fatalistisk holdning.


17. nov 2008 kl 14:38

avatar

Per A. Hansen

Re: Bare et tilsyneladende paradoks

Poul-Henning - din propaganda mod atomenergien fører du med alle midler - her fordrejniger af andre debattørers indlæg. Et par kommentarer.

Hvad skal der præcist til, før du, Per, opfatter det som et sikkerhedsproblem ?

Ren demagogi. Hvis du ser min tekst igennem vil du let kunne se, jeg specifikt talte om det aktuelle
problem i Sverige, hvor man selv nævner, der ikke var noget sikkerhedsproblem - jeg henholdt mig alene til den svenske ekspert Claes-Inge, men burde måske først have hørt, hvad vor egen atomekspert - ingeniør Poul-Henning Kamp mente om den sag.

Davis-Besse hvor trykbeholderen uden om reaktoren var ætset igennem var ikke et uheld i din bog.

Bortset fra det ikke har noget med emnet at gøre, så er det demagogi af høj karat.
På min hjemmeside har jeg forlængst nævnt denne hændelse og dens INES-klassificering, ligesom jeg henholdt mig til vurderingen fra Risø, som jeg mener har ment havde en større ekspertise end Poul-Henning Kamp - selv om vi på dette punkt er forrygende uenige.
Jeg husker endnu din postning af en foto, der skulle vise der var et meget stort hul i dækslet. Du har åbenbart endnu ikke opfattet, at det var tale om et hul til en kontrolstav.
Der var intet hul i dækslet på Davis Besse, men der var tale om en fremskreden ætsning, som jeg tidligere har nævnt.
Enhver ingeniør burde vide, at et hul i en tryksat tank med en trykforskel på ca. 200 atm. vil resulterer i en dampstråle, der forlader reaktoren med en fart på lydens hastighed. Måske har du ikke hørt om det på DTU, men jeg nægter at tro, at man har kunne overse en løbsk dampstråle på DB-værket.! Alligevel påstår ingeniør P-H Kamp, at der var ætset hul i tanklåget og at der var tale om et LOCA-katastrofe. Men som ordsproget siger - "Nærved og næsten slår ingen mand af hesten".
Davis Besser er forresten forlængst sat i drift igen og leverer en masse CO2-fri elenergi.
Det korrekte er, at der piblede vand ud, der ætsede tanklåget. Ingen døde - ingen radioaktiv forurening, som DR så ofte formulerer det.
Så vidt jeg husker mener du heller ikke at Three-mile-island, hvor reaktorkernen smeltede, var et sikkerhedsproblem.

Hvad har det at gøre med det aktuelle emne?
Dels smeltede reaktorkernen ikke - kun delvist.
Det eneste jeg har nævnt i denne forbindelse er, at atomenergien er den teknologi, der har den bedste sikkerhedsstatistik af alle. På intet tildspunkt har du førsøgt at modbevise dette, du taler hele tiden udenom, det er som om at det ikke gør noget, at folk dør i stribevis hvis der er tale om andet end atomenergi. Hold dig til facts, P-H, hvilke teknologier er sikrere end atomenergien?
Din tankegang er mig uendelig fjern - atomenergien skal alene af alle teknologier være 100% risikofri - medens alle andre gerne må være usikker. P.g.a. vor kulforbrug skønner Ritt Bjerregaard at der årligt dør 3000 mennesker af luftforurening - de kunne være sparet, hvis kullene var erstattet af uran.
At atomenergien sparer menneskeliv p.g.a. rene luft er uden for al diskussion, den detalje lukker de kyniske a-modstandere gerne øjnene for. De glæder sig derimod over at Barseback er lukket - at det koster masser af for tidlige dødsfald gider man ikke tænke på.

Og Chernobyl er ikke et sikkerhedsproblem ifølge dig, for det kan aldrig ske igen....

Rent vrøvl og demagogi.
Du mangler tydeligvis basisviden om atomenergi og atomreaktorer. Lad mig gentage endnu en gang for prins Knud:
siden 1968 har den vestlige verdens eksperter med alle midler forsøgt at få russerne til at lade være med at opføre RBMK-reaktorerne. Man kan finde Fr. List omhyggelige om,taler af disse anstrengelser - senest i 1976 på et møde i Wien.
Jeg har nævnt, at reaktoren kan løbe løbsk ved uheld p.g.a. den er overmodereret. Hvorfor kan du ikke diskutere ordentligt P-H, hvorfor skal mine argumenter forvrides med direkte usandheder?
Jeg har ved flere lejligheder nævnt, at alle RBMK-reaktorer bør lukkes ned! At du kan vende det 180 gráder til, at jeg ikke kan se sikkerhedsproblemer tyder mere på mangel på argumenter.

Jeg har nævnt, at man ikke kan bruge Chernobyluheldet til noget som helst, med mindre man vil opføre en RBMK-reaktor!
Nu må du da have fattet pointen P-H.
Men jeg er da villig til at skifte standpunkt, hvis du eller andre kan fremføre skudsikre argumenter for, at der er erfaringer fra Chernobylkatastrofen, som kan bruges til at sikre den vestlige verdens undermodererede reaktorer.
Det er nuclearfobien, som bærer hovedansvaret for det voldsomme overforbrug af fossil energi - det kan du så glæde dig over.
Du lægger ofte op til en debat, men som oftest bliver det kun til at du fremsætter nogle erklæringer.
Spørgsmål vil du som regel ikke svare på - vi venter stadig på at få svar på f.eks. :
1. Et scenarie for, hvorledes terrorister skal kunne bemægtige sig brugt brændsel og udvinde plutonium af det? Specielt interessant vil det være at høre lidt om, hvorledes man skal håndtere den keramiske substans med balændingen af diverse isotoper.

2. Vi mangler at høre lidt om, hvilke/hvilket land benytter reaktorplutonium til bombeformål, som du i tonsvis af indlæg har påstået skulle være et problem? Du har førsøgt dig med Israel og Iran, som du engang mente havde atomkraftværker (!).
Får vi snart et bedre forslag - eller fortsætter du helst med monologformen?

Og så er jeg ikke Jysk minister - og har på intet tidspunkt propaganderet for indførelse af atomenergi i DK. Men måske har det kunne tolkes således, når jeg har måttet bruge en masse spalteplads for at tilbagevise dine misinformationer om atomenergi.

Hvordan går det forresten med solanlægget? Du lovede engang at fortælle prisen pr. kWh. Ret aktuelt efter Fogh Rasmussens Al Gore-inspirerede vækkelse.

Mvh
Per A. Hansen


17. nov 2008 kl 15:46

Tyge Vind

Troværdighed


Tak Per, for dine omhyggelige forklaringer.
Desværre tror jeg ikke, det kan hjælpe en blogger, som kan skrive:

"Jo, det er et sikkerhedsproblem når 25% af kontrolstængerne har kritiske defekter og man kun opdager det ved en tilfældighed."

Bloggeren ved nok ikke engang hvilken sikkerhed han tænker på, men måske tænker han slet ikke.

Bloggeren ved nok ikke engang, om der findes et problem.

Det er rigtig, at man har fundet defekter, men bloggeren ved antagelig ikke, om de på nogen måde er kritiske.

Overskriften skriver: "Rutinetjek".
Blokkeren skriver "tilfældighed"
Bloggeren forstår ikke, at rutine ikke er en tilfældighed på et kraftværk.

Gentaget flere gange:

Bloggeren bør holde sig til sin læst.

Der kan han måske tillade sig at omgås letsindig med sandhed og sikkerhed.

At både Per og jeg ser alvorligt på ALLE defekter, man finder på KK, behøver ingen tvivle på.
Per har beskrevet disse i årevis, og jeg har tjent mit daglige brød i årtier ved at undgå og udbedre defekter på kraftværker.

Som nævnt i en anden tråd er denne forskning nu stoppet af den svenske regering, og det kan blive alvorligt i det lange løb.

Mvh Tyge


21. nov 2008 kl 15:18

Tyge Vind

Min troværdighed


Ny teknik:
http://www.nyteknik.se/nyheter....ece
skriver:
"Nu visar den metallografiska undersökningen, som gjorts i Studsviks laboratorier att orsaken förmodligen är termisk utmattning.
En ytterligare teori är att vissa sprickbildningar på styrstavsskaften kan ha uppkommit på grund av vibrationer, alltså mekanisk utmattning, eller en kombination av båda."

I al beskedenhed og helt uden diplom, kan jeg beskrive et begreb, jeg mener, at jeg har 'opfundet':

DEFORMATIONSKONCENTRATION

På lignende måde som en konstruktionsdel kan gå i stykker af spændingskoncentration ved mange tusen belastningsvekslinger over udmatningsgrænsen, kan en del gå i stykker, hvis deformationen overstiger strækgrænsen bare nogen 100 gange lokalt.
Det er ikke vanskeligt at undgå, man skal bare tænke på det overalt.
Det er det, man mener med termisk udmattelse i "Ny teknik".

Min beskrivelse er nok ikke den bedste, men jeg hjælper gerne til med konkrete eksempler.
Et eks. er skinner med eller uden sammenføjninger for termisk udvidelse.

Mvh Tyge


21. nov 2008 kl 21:47

Søren Fosberg

Re: Troværdighed

Ja, jeg siger også tak Per. Tak for kaffe

Mvh Søren


21. nov 2008 kl 22:06

Bjarke Mønnike

Og Søren

Måske er vi ikke enige, men det er nu ikke pænt at dæmonisere en så seriøs debbatør som Per, når man som "nyttig idiot" for "blogejer" har en anden opfattelse af hvordan verdenen ser ud.

Det er beklageligt, at du som rådgivende ingeniør, ikke kan forholde dig til det ingeniørmæssige, dvs, tal, frem for dine politiske ønsker.

Jeg vil tænke på dig, hvis jeg bliver så gammel at jeg når at køre over Stretto Mesina, om hvilke parametre der ligger til grund for de tekniske beslutninger. Altså nøgne tal eller politiske drømme!


29. nov 2008 kl 09:23

avatar

Per A. Hansen

Re: Og Søren

Hej Bjarke,

Det er beklageligt, at du som rådgivende ingeniør, ikke kan forholde dig til det ingeniørmæssige, dvs, tal, frem for dine politiske ønsker

jeg er meget enig i dine bemærkninger, der altid har en interessant vinkling ligesom Tyges indlæg.
Det overrasker mig faktisk, at S. Fosberg er rådgivende ingeniør. Jeg troede de var skolet i at se en sag fra flere sider - og kunne gå ind i en teknisk diskussion.
Der var da ellers nok at tage fat på i min rimelig lange udredning, men Søren havde intet seriørst at bidrage med. Kun en enkelt fattig "tak for kaffe".
Det må kunne gøres bedre af en uddannet ingeniør - men måske er han indenfor IT-sektoren?

Mvh
Per A. Hansen


30. nov 2008 kl 19:19

Søren Fosberg

Re: Re: Og Søren

Der var da ellers nok at tage fat på i min rimelig lange udredning, men Søren havde intet seriørst at bidrage med.

Det er nok fordi jeg ikke tager dig alvorligt Per. Du kan ikke klage over at jeg ikke har villet snakke med dig i det forgangne, men det er vel ikke en pligt altid at forholde sig konkret til alle dine "rimelig lange udredninger" som du kalder dit ovenstående smædeskrift.

mvh Søren


30. nov 2008 kl 19:58

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Og Søren

Ja "Den som ypper kiv bliver ramt af en kniv", samisk ordsprog.

Så jeg vil ikke trætte nogen, med lange indslag, da man så bliver betragtet, som som en af balkonejerne i Muppet show.

Men når en ingeniør, der som du er det, har nået en vis alder, så må almindelig talbehandling være rygmarvseksersits og hvis du tror at du fremmer dine argumenter ved at deltage i ØHBØH sjowet oven for, så for mig gerne.

Det overbeviser mig så bare om ,at det ikke er tilrådeligt at anvende danske igeniøre,r ifald vi bliver nødt til at bygge AKraft værker fremover.:-)


01. dec 2008 kl 00:46

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Og Søren

Du vil så gerne sladre og snage Bjarke - ikke sandt? Det er lige dig. Du har jo fundet oplysninger om mig Bjarke? Du sidder og leder på nettet efter oplysninger på folk. Er det ikke rigtigt? Du er lige den type? Du har måske undersøgt hvor jeg arbejder, hvor gammel jeg er, om jeg har været i fængsel, om jeg er dårlig betaler osv. Fandt du noget? Ved du mere som du vil dele med folket? Er der noget der brænder i lommen.

Hvor er det yderst sympatisk.


01. dec 2008 kl 02:57

John Johansen

Re: Re: Re: Re: Re: Og Søren

Du vil så gerne sladre og snage Bjarke - ikke sandt?
Føler med dig Søren!
Har også selv, flere gange, været gennem BM's maskine!
- Ikke mindst på ingeniørdebat.dk, som jeg har droppet, alene pga. ham! :-(


01. dec 2008 kl 11:06

Tyge Vind

Trist historie


Måske en trøst til nogen:

For omkring 10 år siden startede en trist historie omkring Forsmark, som jeg aldrig har besøgt eller arbejdet på.

Mine to svenske patenter 465 478 og 465 523 på "Primær udløsningsventil" fra 1991 indførtes efterhånden på de svenske KKværker. Forsmark fik også et tilbud, men afslog.
Man tog dog tegninger og beskrivning og bad SIEMENS lave noget mindst lige så smart.

SIEMENS forsøgte, til et ti gange højere pris, men mislykkedes, så Forsmark fortsatte med vort gamle udløsningssystem.
Vi arbejdede med et sagsanlæg indtil SIEMENS købte vort firma og dermed patenten.

Historien er ikke dokumenteret udad!

Forsmarks ledelse er også skiftet ud i mellemtiden.

Så efter min erfaring er det ikke kun i Danmark, der findes ingeniører, som ikke er kompetente og ærlige.

Men derfor behøver vi jo ikke blive uvenner, hilser Tyge

PS: Opfindelsen bruges nu også af SIEMENS på turbinerne til solkraftværk bl. a. omkring Middelhavet.


04. dec 2008 kl 10:57

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Og Søren

Det er nok fordi jeg ikke tager dig alvorligt Per. Du kan ikke klage over at jeg ikke har villet snakke med dig i det forgangne, men det er vel ikke en pligt altid at forholde sig konkret til alle dine "rimelig lange udredninger" som du kalder dit ovenstående smædeskrift.

Når nogle stiller spørgsmål så forsøger jeg at besvare dem på en seriøs måde.
Når jeg forsøger at stille spørgsmål til dig og Poul-H Kamp, så sker der oftes ikke noget - ingen forsøg på at gå i dialog. Måske tør I ikke?
Du mener ikke at jeg skal tages alvorligt, jeg synes derimod det er noget af en falliterklæring, at en rådgivende ingeniør end ikke kan gå ind i de saglig debat, men nøjes med nogle uforpligtende
kommentarer fra sidelinien.
Et par enkelte eksempler på, hvad du skulle kunne gøre en forskel på debatten som rådgivende ingeniør?
Poul-Henning Kamp har den betonindstilling, at der var ætset hul i dækslet på Davis Besse reaktoren - og der var tale om et LOCA-hændelse.
Kan du som rådgivende ingeniør ikke fortælle, hvad der sker med damp på mindst 180 bars trykforskel, hvis der er hul? Jeg mener det strømmer ud med en fart, der svarer til lydens hastighed.
Så kan vi måske få svaret på hvem der har ret - Poul-Henning Kamp eller folkene bag Risøs årsberetning om kernekraftrens status, som jeg støtter mig til.
Og så burde du støtte mig i min kamp for at få din kollega Poul-Henning til at svare på nogle spørgsmål, som han selv har foranlediget i sin utrættelige kamp for at miskreditere atomenergien.
Hvis man kalder en høflig forespørgsel for et smædeskrift, så mangler går retorikken ind, hvor argumenterne mangler.

Mvh
Per A. Hansen


04. dec 2008 kl 11:42

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Og Søren

jeg synes derimod det er noget af en falliterklæring, at en rådgivende ingeniør end ikke kan gå ind i de saglig debat

Og hvad har det med sagen at gøre? Jeg har brugt stor energi for at få dig til at gå ind i en saglig debat - men det ligger vist over både dine evner og intentioner.

Mvh Søren


04. dec 2008 kl 12:17

Rolf Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Og Søren

Den var god Søren, hvis man vil have en saglig debat må man selv komme med noget sagligt til debatten.

Hvis man nu lige skimter ned over debatten, kan man så hurtigt se at det ikke ligefrem er dig som har bidraget med noget som helst sagligt, det går sjovt nok igen i mange af debatterne omkring KK, hvilket er typisk for en person som sætter ideologi højere end fakta.


07. dec 2008 kl 12:03

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Og Søren

Søren,

Og hvad har det med sagen at gøre? Jeg har brugt stor energi for at få dig til at gå ind i en saglig debat - men det ligger vist over både dine evner og intentioner.

det har alt med sagen at gøre.
Jeg ser ingen indlæg fra din side, hvor du går ind i en seriøs debat om de konkrete punkter, jeg har ført frem - intet.
Jeg finder ingen steder, hvor du har fremført seriøse debatpunkter - et par links hist og her, men ingen selvstændige meninger - kun lidt tom retorik såsom "tak for kaffe" - "det ligger vist over dine evner" etc. etc. Der er da nok at tage fat på - eks:

1. Er mine oplysninger om Tjernobyl-reaktoren ikke korrekte? Jeg ser ingen, der har modsagt dem.
I følge FNs 20-års rapport kan 56 dødsfald relateres til ulykken her. Det kan man så mene er meget eller lidt, hvad mener du?
2. Hvad med Davis Besse-reaktoren? De er i overensstemmelse med hvad man skriver i Risøs rapporter. Har jeg eller P-H ret?

3. Hvad med om du hjælper Poul-Henning med at nævne, hvilke lande der anvender reaktorplutonium til bombeformål, som han ikke vil/kan svare på?

Såvidt jeg kan se af dine bemærkninger, mener du jo selv, at dine evner ligger et stykke over mine - fint nok. Men lad det komme an på en prøve - frem af busken Søren, bland dig i debatten på samme måde som Tyge og Bjarke, der beriger debatten med deres praktiske erfaringer. Du har da sikkert også noget på lager et eller andet sted.

Søren - prøv at komme med noget mere substans - det er ikke debat at stå på sidelinien og råbe lidt bemærkninger af uden reelt indhold. "Tak for kaffe", "ringe evner" o. lign. kan jeg ikke bruge til noget.
Hvis jeg skulle have overset et at dine forsøg på debat, vil jeg beklage det. Dog deltager jeg ikke gerne i debatter af rent energireligiøst indhold uden seriøs dokumentation.

Mvh
Per A. Hansen


07. dec 2008 kl 12:42

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: Og Søren


Poul-Henning Kamp har den betonindstilling, at der var ætset hul i dækslet på Davis Besse reaktoren - og der var tale om et LOCA-hændelse.

Jeg har aldrig påstået at det var en LOCA hændelse, men jeg har argumenteret for at den burde behandles som sådan, fordi hele den del af konstruktionen der skulle holde trykket var ætset bort.

Det eneste der forhindrede at det blev en LOCA, var en anti-korrisionsbeklædning som ikke var designet, testet eller egnet til at holde trykket inde.

Men i Pers tankegang, "skete der jo ikke noget, så vi kører bare videre som om ingen ting var hændt..."

Poul-Henning


07. dec 2008 kl 13:12

Jens Madsen

Pludseligt fejl?

Så ud fra det må man sige at deres eftersyns program har levet op til formålet, og på den baggrund er det måske lidt svært at få øje på den store sensation...

Hvis det er tale om en fejl, der har medført at 25% af kontrolstavene pludseligt fejler, så må man sige, at eftersyns programmet har levet op til formålet, og opdaget problemet! På den anden side, er det ikke betrykkende, at en så pludselig fejl opstår, og kan opstå, og naturligvis skal gøres noget imod gentagelse, ved den type reaktor.

Er det tale om, at fejlene gradvis er opstået gennem årene, så er absolut ikke tale om, at eftersynsprogrammet har vist sig at fungere. Så vil fejlen være opdaget for længst, med mindre der i service skemaet står, at kontrolstave kun kontroleres for hver 50'ens tyvende år. Og det er just ikke betrykkende...

Hvis det er tale om, at det kontroleres, fordi at man "tilfældigvis" har opdaget fejlen på en anden reaktor, så er det hellerikke betrykkende. Det har intet med eftersynsprogrammet at gøre.

Derimod, kan man sige, at det er betrykkende, at problemet tages alvorligt, og at man ikke bare siger - nå, det var nok kun den ene reaktor der havde fejl, vi behøver ikke at tjekke de andre reaktorer af samme type, trods vi nu ved det. Efter alt at dømme, tager svenskerne altså sikkerheden alvorligt, men det er også rimeligt, i forbindelse med A-kraft.

Ved tjernobyl, var episoden af en art, så det kan diskuteres, som sikkerheden blev taget alvorligt, eller om det var noget, man "bare" kunne lege med, og eksperimentere med, uden nærmere overvejelse.


07. dec 2008 kl 15:11

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Og Søren

I følge FNs 20-års rapport kan 56 dødsfald relateres til ulykken her. Det kan man så mene er meget eller lidt, hvad mener du?

Hverken du eller jeg kan vide hvad effekten af Tjernobyl vil blive. OECD foreslår 4000 dødsfald, WHO 8-9.000. Jeg fandt følgende notits:

Particularly telling is the charge, made in Nature this week by two scientists, that the WHO has presented its figures with more certainty than is justified. Dillwyn Williams and Keith Baverstock, both respected, independent experts, pointed out that even 20 years is too short an interval to be sure of the long-term effects of radiation. Many health impacts of the Japanese atomic bombs did not come to light for up to 45 years. By suggesting a “certainty unwarranted by the underlying statistics”, the WHO has opened itself up to critics with an axe to grind.



http://www.timesonline.co.uk/t....ece

Jeg er da ligeglad hvad du fremhæver af tal, du (og jeg) har jo ingen forudsætninger for at bedømme hvad der er rigtigt - faktisk er spørgsmålet stadig åbent og ingen ved hvad der gemmer sig. Så hvorfor diskutere det? Det er jo totalt usagligt at forsvare/promovere tal man ikke kan vurdere blot fordi de paser bedst ind i ens præferencer iøvrigt.

Hvem har påstået at man laver bomber af reaktorplutonium? Ikke mig i hvert tilfælde. Spørgsmålet er om man KAN lave bomber af reaktorplutonium. Voldsomt debatteret tidligere her på bloggen - og svaret er ja. Det er jo det interessante. Se iøvrigt tråden om reporten fra den amerikanske kongres om det emne.

For mig at se gør du ikke andet end at udvælge de informationer (præsenteret som sandheder) som støtter din sag, selv om du ikke kan vurdere deres rigtighed. Det er en propagandistisk tilgang og grundlæggende useriøs debatform som jeg er træt af at forholde mig til. Jeg har som nævnt gjort mig store anstrengelser for at etablere åben dialog med dig, helt forgæves. Du har al ret til at have dine synspunkter, men må slå dig til tåls med at andre kan være uenige med dig eller tvivlende. Din pedantiske skolemesterfacon hvor du stavler sig op på en piedestal reserveret for SANDHEDEN, men ikke levner rum for spørgsmål, tvivl eller skepsis om dine hjertesager, er uegnet som debat form og fører ikke til større forståelse.

mvh Søren


08. dec 2008 kl 06:22

Richard Tøpholm

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Og Søren

Hvem har påstået at man laver bomber af reaktorplutonium? Ikke mig i hvert tilfælde. Spørgsmålet er om man KAN lave bomber af reaktorplutonium. Voldsomt debatteret tidligere her på bloggen - og svaret er ja. Det er jo det interessante.

Er det? Selvfølgelig kan man lave bomber af reaktor-plutonium.
Man kan også lave bomber af gødning, og det sker jo jævnligt, så det burde være en større bekymring.
Men derfor synes jeg nu ikke vi skal afskaffe landbrug.

Det største risiko med reaktor plutonium ifbm. bomber, er nok at det bliver brugt til at krydre en konventionel bombe.
Der er selvfølgelig mange andre farlige ting man kan krydre en bombe med, men plutonium fanger jo medierne så godt - og der er jo det som er terroristernes egentlige mål.


08. dec 2008 kl 17:47

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Og Søren

Hej Richard - nu skrev jeg heller ikke at man skal afskaffe atomkraft pga plutonium, blot at man kan lave bomber af reaktor plutonium. Det synes du er uinteressant, men det er ikke alle enige om. Således er reduktion af risikoen for atomspredning i forbindelse med reaktorteknologi et af de højst profilerede mål for udviklingen af G4 atomkraftværkerne.

Mvh Søren


08. dec 2008 kl 18:02

avatar

Henning Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Og Søren

Således er reduktion af risikoen for atomspredning i forbindelse med reaktorteknologi et af de højst profilerede mål for udviklingen af G4 atomkraftværkerne.

Hej Søren

Er du ved at "tø" op til fordel for G4? Affalds- og terror-spøgelset er jo kraftigt reduceret med denne teknologi, især hvis der bruges Thorium.


09. dec 2008 kl 01:27

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Og Søren

Det vil vise sig om man netto opnår en større sikkerhed. Min pointe var imidlertid at målsætningen for G4 peger på at sikkerheden med eksisterende teknologi ikke er i orden. Forbedringer er simpelthen er forudsætning for at G4 kan accepteres. Det er da en slags indrømmelse i forhold til dagens teknologi.

Det gælder for alle reaktorteknologier at sikkerheden afhænger af kontrol, ikke kun, men også. I den sidste ende er det et politisk problem. Man kan ikke lave reaktorer som ikke potentielt kan bruges til produktion af bomber - og slet ikke med breedere.

Alt andet lige vil vækst og udbredelse af atomkraft teknologi også betyde både vækst i muligheder for misbrug samt vækst i viden om hvordan man kan misbruge. Sikkerheden omkring atomkraft hænger således i høj grad på den fremtidige politiske situation - som vi ikke kender. Hvis amerikanerne frygter en terrorbombe er det måske med god grund, det er noget de tænker en del mere over end atomkraftfolket her i landet og udenfor atomkraftindustrien er skepsis overfor sikkerheden mod spredning stadig stor i USA. Jeg mener ikke i den sammenhæng det nytter at begrave sig i detailler om hvorledes teknologien virker, det er som at tro man kan lave en skattelovgivning der ikke kan omgås. På bundlinien handler det om at alle reaktor typer producerer potentielt bombemateriale og det er det der er problemet i en nøddeskal.

Under alle omstændigheder er diskussionen jo omsonst. Vi behøver ikke denne teknologi og den er jo reelt under afvikling. Det vil koste en enorm kraftanstrengelse blot at kompensere for de kraftværker som er skrotningsklar. Og hvem vil betale?

I denne uges Economist siger Victor Abate, vice-president of renewables in General Electric:"From a zero-fuel-cost, zero carbon perspective, wind power is currently the most cost-effective and scalable technology available to mankind." GE laver atomkraftværker - og vindmøller.

Mvh Søren


09. dec 2008 kl 05:06

avatar

Henning Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Og Søren

I denne uges Economist siger Victor Abate, vice-president of renewables in General Electric:"From a zero-fuel-cost, zero carbon perspective, wind power is currently the most cost-effective and scalable technology available to mankind." GE laver atomkraftværker - og vindmøller.

Forklarede han så også hvordan man laver grundlast "cost-effective"?


09. dec 2008 kl 07:54

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Og Søren

Det var blot et citat. Men andetsteds i artiklen siger Edgar De-Meo (co-chair of the 20% wind advisory group for Americas Department of Energy (DOE)): Because wind power generation and electricity demand both vary, the extra power reserves needed for a 20% share of wind are actually fairly small - and would equal only a few percent of the installed wind capacity.

Videre står der: "A 20% share of wind power is expected to raise costs for America's power industry by 2% or 50 cents per household per months from now and to 2030.

Det er måske derfor at 35% af nyinstalleret elektrisk kapacitet i USA i 2007 kom fra vindenergi.

Mvh Søren


09. dec 2008 kl 11:35

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Og Søren

P-H,

Jeg har aldrig påstået at det var en LOCA hændelse, men jeg har argumenteret for at den burde behandles som sådan, fordi hele den del af konstruktionen der skulle holde trykket var ætset bort.

Det eneste der forhindrede at det blev en LOCA, var en anti-korrisionsbeklædning som ikke var designet, testet eller egnet til at holde trykket inde.

Men i Pers tankegang, "skete der jo ikke noget, så vi kører bare videre som om ingen ting var hændt..."

Jo - hvis du læser dine egne indlæg vil du se, jeg har ret. Du har tidligere betegnet det som et LOCA-uheld (jeg undlader at sende et klip fra en tidligere diksussion), men jeg er da tilfreds med, at der er opnået en vis konsensus på dette punkt.
Du fejlvurderer min tankegang - jeg har på intet tidspunkt givet udtryk for det, du må have fejltolket, jeg baserer mig på Risøs/NRCs beskrivelse af hændelsen.
At der opstår kritisable hændelser ved atomkraftværker er der ingen, der benægter - eller prøver at undskylde. Derfor skal en uafhængig kontrol fortsætte. Jeg konstaterer blot, at man i branchen lærer af sine fejltagelser - måske derfor har man den bedste sikkerhedsstatistik af alle teknologier. Alle går da ind for en fortsat udvikling i retning af mere sikre værker - det gælder også for mit vedkommende!

Mvh
Per A. Hansen



09. dec 2008 kl 11:49

Martin Schmidt

overingeniør Petersen x 10

Det er meget morsomt at følge denne debat - det er jo overingeniør Petersen x 10....det er hvad der sker når man har glemt at hylde den solcialistske revolution... :)

m.v.h.

M.S.


09. dec 2008 kl 12:11

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Og Søren

Jeg er da ligeglad hvad du fremhæver af tal, du (og jeg) har jo ingen forudsætninger for at bedømme hvad der er rigtigt - faktisk er spørgsmålet stadig åbent og ingen ved hvad der gemmer sig. Så hvorfor diskutere det? Det er jo totalt usagligt at forsvare/promovere tal man ikke kan vurdere blot fordi de paser bedst ind i ens præferencer iøvrigt.

Enig. Derfor bruger jeg tal fra de mest pålidelige kilder, som jeg regner FNs rapport til.
Man kan have mange spekulationer og teorier om, hvor mange der dør af senskader - eller mere rigtigt, hvor stor en levetidsnedsættelse!
Her ved man at gns. levealderen er ca. 65 år.
Man ved at mange kræftformer har en inkubationstid på 30-40 år.
Alle disse regnestykker er usikre, men i grunden ret uinteressante. Mit udgangspunkt er, at Tjernobyl-katastrofen ikke kan bruges til noget - medmindre man har planer om at bygge en RBMK-reaktor. At bruge Tjernobyl som argument for at nedlægge vestlige værker er helt ude i hampen, men sikkert det eneste negative, man kan finde om atomenergi!
Det samme er dine spekulationer over 4G reaktorerne inden man på global plan generelt er i gang med 3G-værkerne.

(quote]
På bundlinien handler det om at alle reaktor typer producerer potentielt bombemateriale og det er det der er problemet i en nøddeskal.

Skal vi ikke konkludere, at hverken du eller Poul-Henning har lyst til at sandsynliggøre, hvorledes det skulle foregå. Et scenarie, hvorledes terrorister eller andre uvedkommende i nattens mulm og mørke skal åbne reaktordækslet, trække brugte brændselsstave op at reaktoren og fjerne dem. Adskille plutoniet fra det keramiske materiale og omdanne PuO2 til rent Pu. Fortæl, fortæl endelig, hvorledes man skal undgå at blive grillet - og uden IAEA aner uråd!
Terrorister er ikke dumme, de vil naturligvis vælge den letteste og mest sikre vej - d.v.s. udenfor det nukleare felt.

Under alle omstændigheder er diskussionen jo omsonst. Vi behøver ikke denne teknologi og den er jo reelt under afvikling.

Udenfor denne fantasiverden ser man realiteterne - der planlægges stadig flere atomreaktorer i stadig flere lande. Man er nu oppe på langt over 200 nye stk. i planlægningen.
Det kan man så have forskellige synspunkter til - men udviklingen går i denne retning. Alle kompetente organer anbefaler mere atomenergi i fremtiden som det mest effektive alternativ til fossil energi. Det gælder IEA, IPCC, EU m.fl.
Hvorfor vil du ikke læse henvisningerne?
Vi prøver med et par enkelte:
http://www.world-nuclear-news....html
http://www.world-nuclear-news....html
http://www.world-nuclear-news....html
http://www.world-nuclear-news....html

Mvh
Per A. Hansen


09. dec 2008 kl 15:28

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Og Søren

der planlægges stadig flere atomreaktorer i stadig flere lande. Man er nu oppe på langt over 200 nye stk. i planlægningen.

Hvor mange ordrer er afgivet? Hvor mange skal nedlægges?

Jeg ved ikke hvad der får flyvemaskiner til at falde ned, rumraketter til at eksplodere, banker blive svindlet, folk til at blive selvmordsbombere. Alligevel ved jeg at det kan ske. Jeg behøver ikke gøre rede for hvorledes sikkerheden omkring a-kraft kan omgås for at forholde mig til om det kan ske. Jeg kender ikke sikkerhedsforholdene ved Sellafield eller tilsvarende steder. Hele det internationale samfund blev taget i r.... på dette område af Pakistan, hvordan det gik for sig i detaljer ved jeg ikke og det interesserer mig heller ikke. Det skete. Hvad sker der lige nu? Vi ved det ikke. Men alt hvad der kan ske vil ske, som man siger. At du ikke er foruroliget er bemærkelsesværdigt.

Vi træder vande. Kunne du ikke finde nogle henvisninger udenfor atomkraftindustrien - bare til en afveksling (og helst ikke Lord Christopher Mockton hvis han skulle mene noget herom).

Mvh Søren


09. dec 2008 kl 17:30

avatar

Claus Wøbbe

Relevans?

Jamen, man kan da sagtens forvolde skade på et kernekraftværk, Søren?! Man kan da sagtens forestille sig terrorister flyve en Jumbo ind i et værk. Eller på anden måde sabotere et værk. Eller plante en virus i computersoftwaren.

Og hvad så?


09. dec 2008 kl 17:55

Søren Fosberg

Re: Relevans?

Man må jo selv om hvordan man vil forholde sig til risikoen. Du er ligeglad og det må være din sag, det skal jeg ikke blande mig i. Jeg peger blot på at der er en risiko. Men hvis du taler for at vi skal have atomkraft fordi risikoen er dig ligegyldig, så må jeg vel også kunne tale for at jeg er uenig og yde mit lille pip for at vi ikke får det.

Hvis du tilgengæld mener at der ikke er nogen risiko, så mener jeg du tager objektivt fejl. Men det mener du åbenbart heller ikke. Så vidt er vi enige

Mvh Søren


09. dec 2008 kl 18:11

Bjarke Mønnike

Re: Relevans?

Enig Claus!

Man kan foretille sig alt, og det er mennesket lod at afgøre hvilke ricici der er væsentlige.

Man kan være så bange for alt, at man betaler "dummebøder" for ikke at være bange.

Hvis jeg var som Søren Fossberg, så ville jeg være overbevist om, at jeg kunne vinde top gevinsten i Lotto fem uger i træk. Sandsynligheden for dette udfald, er langt større, end at blive udsat for et atomkraftværks attentat.

Det er omtrent en milliard gange farligere at blive indlagt på et sygehus!!!!!! .

Det er beklageligt, at man skal bede en ingeniør om at vurdere stokastiske udfald af en given hændelse...







09. dec 2008 kl 22:46

Jens Madsen

Re: Re: Relevans?

Sandsynligheden for dette udfald, er langt større, end at blive udsat for et atomkraftværks attentat.
Går ud fra, at du mener sandsynligheden for et atomkraftværksattentat lykkedes.


10. dec 2008 kl 00:23

Søren Fosberg

Re: Re: Relevans?

Det er beklageligt, at man skal bede en ingeniør om at vurdere stokastiske udfald af en given hændelse...

Udnyttelse af atomkraft til militære formål er ikke en stokastisk hændelse.


10. dec 2008 kl 02:41

avatar

Jesper Ørsted

Reaktorer under opførsel

der planlægges stadig flere atomreaktorer i stadig flere lande. Man er nu oppe på langt over 200 nye stk. i planlægningen.

Hvor mange ordrer er afgivet? Hvor mange skal nedlægges?

http://world-nuclear.org/info/...html

Iflg. denne opgørelse er der pt 439 raktorer i drift med en samlet kapacitet på 373,676 GW.
Der er 39 reaktorer under opførelse med en samlet kapacitet på 33,018 GW
Der er 106 bestilte eller planlagte reaktorer med en samlet kapacitet på 117,825 GW
Der er forslag om 270 reaktorer med en samlet kapacitet på 266,275 GW
Samlet for under opførelse + planlagte og bestilte + forslag er 415 reaktorer med en samlet kapacitet på 417,118 GW.

Nærmere planer og iværksættelsesdatoer for reaktorer kan man læse her:
http://world-nuclear.org/info/...html


10. dec 2008 kl 07:48

Rolf Hansen

Re: Re: Relevans?

Hvad er det for en risiko Søren? Ved du overhovedet hvad risikoen er? Nu er det ikke for at se ned på dig, fordi der er mange der mener at risikoen er utrolig stor og hvis der sker det værst tænkelige som i tjernobyl, så bliver hele jorden uboelig. Sjovt nok vil jeg hellere bo i tjernobyl området end andre steder på jorden, da risikoen for at dø af kræft der, er mindre end resten af verden!

Få nu set nuclear nightmares, den er 2år gammel og indeholder konlutioner og oplysninger for de førene forskere i verden indenfor radioaktivitet og tjernobylulykken!


10. dec 2008 kl 17:08

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Relevans?

Jeg kender ikke din "nuclear nightmares".

Få nu set nuclear nightmares

Mener du denne her:

http://www.pixelpress.org/cher...byl/

Mvh Søren


10. dec 2008 kl 17:33

Søren Fosberg

Re: Reaktorer under opførsel

Imponerende. Men der mangler vist en kolonne for at svare på mit spørgsmål "hvor mange skal nedlægges".

Mycle Schneider skriver (11. sep 2007): Last Thursday, in the midst of the world media's constant nuclear revival reportage, the International Atomic Energy Agency (IAEA) had an embarrassing announcement to make. While it has increased its projections for nuclear generation in 2030, nuclear's share of global electricity generation dropped another percentage point in 2007. The world's nuclear electricity generation had decreased by 2 percent in 2007--in the European Union (EU) it dropped 6 percent--more than in any other year since the first fission reactor was connected to the Soviet grid in 1954. The drop by about 60 terawatt hours corresponds to the average annual generation of 10 reactors.

Hele rapporten (2008 world nuclear industry status report: Global nuclear power) ligger på: http://www.thebulletin.org/web...-rep

har jeg lagt frem før men den er mig bekendt aldrig blevet kommenteret af atomkraftfolket. Hvad med at udvise behørig skepsis og gå lidt videre end til atomkraftindustriens skrifter?

Videre står der:
At the end of August, the IAEA listed PDF 35 reactors as "under construction," which is one more than at the end of 2007, but 18 less than at the end of the 1990s. The total capacity is just under 28,300 megawatts with an average size of 800 megawatts per unit. A closer look at the list illustrates the level of uncertainty associated with reactor building:

- Eleven reactors, almost one-third of the total listed, have been under construction for more than 20 years. The U.S. Watts Bar 2 project holds the record with an original construction start in December 1972 (subsequently frozen), followed by the Iranian Bushehr plant that was started by German Siemens in May 1975 and is now to be finished by Russia.

- Fifteen projects don't have an official start-up date, including all seven of the Russian projects, two Bulgarian reactors, and three of the six Chinese units under construction. In fact, one Russian plant (Balakovo-5), which had been listed since 1987 and was to go online by the end of 2010, was abandoned and pulled off the list earlier this year. It was replaced by a new project (Novovoronezh 2-1) without any indication of a planned start-up date.

- Two-thirds of the under-construction units have encountered significant construction delays, pushing back officially announced start-up dates. Only 10 projects haven't indicated delays, they are three Chinese, one Pakistani, three South Korean, and three Russian units. They were all started within the last three years and haven't reached their projected start-up dates yet, which makes it difficult or impossible to assess whether they are on schedule.

Hvis nogen kan tilbagevise Schneiders rapporter som udtryk for at han er afhængig af særinteresser eller hans rapporter på anden måde er useriøse/fup/vrøvl ser jeg det gerne. Jeg har forgæves ledt after analyser af hans rapporter. I mellemtiden foreslår jeg man gør sig bekendt med den del at atomkraftlitteraturen so han repræsenterer og at han optræder med samme frekvens som atomkraftindustriens skrifter.

Jeg skal da gerne påtage mig at lægge link til ham og andre uafhængige observatører hver gang der henvises til world-nuclear og lignende sites. Det manglede bare.

Mvh Søren


10. dec 2008 kl 18:20

Rolf Hansen

Re: Re: Re: Re: Relevans?

Jeg kender ikke din "nuclear nightmares".
Få nu set nuclear nightmares


Mener du denne her:

http://www.pixelpress.org/cher...byl/

Mvh Søren

Here you go: http://www.imdb.com/title/tt08...787/

Når jeg mener videnskabelige information, mener jeg ikke billeder af fødselsdefekter som ligeså godt kunne være taget på den modsatte side af jorden, eftersom der ikke er registreret flere fødselsdefekter omkring tjernobyl før eller efter ulykken eller for den sags skyld i forhold til den modsatte side af jorden, det eneste man har registreret er skjolbruskkirtel kræft som er steget en smule, men sjovt nok ikke alarmerende meget, det er desuden en let behandelig sygdom med en overlevelses rate på over 90%, det skyldes desuden at nogle folk har drukket forurenet mælk fra græssende køer lige omkring tjernobyl lige efter ulykken, formoder man.

Leukæmi er det tydeligste og sikreste tegn på strålingsforurening, men sjovt nok er antallet af leukæmi tilfælde ikke steget i eller uden for tjernobyl området, det kan man med sikkerhed sige nu da leukæmi ville vise sig inden 20år efter udsættelse for stråling.

Det man kan sige er at den lettere forhøjede baggrundstråling betyder færre sygdomme og kræfttilfælde i dyrelivet i og omkring tjernobyl, da strålingen aktivere beskyttelses gener.

Det jeg næsten synes er morsomt er at mennesker som dig ikke har fattet at vi og alt andet liv på denne jord har udviklet sig igennem mange 1000vis af år i et radioaktivt miljø og derfor kan i ikke indse at lidt(max 100mSv hvilket er mere end stråling man bliver udsat for, i og omkring tjernobyl årligt) radioaktivitet faktisk er nødvendigt for at vi fungere perfekt.


10. dec 2008 kl 19:11

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Reaktorer under opførsel


Imponerende. Men der mangler vist en kolonne for at svare på mit spørgsmål "hvor mange skal nedlægges".

Mycle Schneider skriver (11. sep 2007): Last Thursday, in the midst of the world media's constant nuclear revival reportage, the International Atomic Energy Agency (IAEA) had an embarrassing announcement to make. While it has increased its projections for nuclear generation in 2030, nuclear's share of global electricity generation dropped another percentage point in 2007. The world's nuclear electricity generation had decreased by 2 percent in 2007--in the European Union (EU) it dropped 6 percent--more than in any other year since the first fission reactor was connected to the Soviet grid in 1954. The drop by about 60 terawatt hours corresponds to the average annual generation of 10 reactors.

Hele rapporten (2008 world nuclear industry status report: Global nuclear power) ligger på: http://www.thebulletin.org/web...-rep

har jeg lagt frem før men den er mig bekendt aldrig blevet kommenteret af atomkraftfolket. Hvad med at udvise behørig skepsis og gå lidt videre end til atomkraftindustriens skrifter?

Videre står der:
At the end of August, the IAEA listed PDF 35 reactors as "under construction," which is one more than at the end of 2007, but 18 less than at the end of the 1990s. The total capacity is just under 28,300 megawatts with an average size of 800 megawatts per unit. A closer look at the list illustrates the level of uncertainty associated with reactor building:

- Eleven reactors, almost one-third of the total listed, have been under construction for more than 20 years. The U.S. Watts Bar 2 project holds the record with an original construction start in December 1972 (subsequently frozen), followed by the Iranian Bushehr plant that was started by German Siemens in May 1975 and is now to be finished by Russia.

- Fifteen projects don't have an official start-up date, including all seven of the Russian projects, two Bulgarian reactors, and three of the six Chinese units under construction. In fact, one Russian plant (Balakovo-5), which had been listed since 1987 and was to go online by the end of 2010, was abandoned and pulled off the list earlier this year. It was replaced by a new project (Novovoronezh 2-1) without any indication of a planned start-up date.

- Two-thirds of the under-construction units have encountered significant construction delays, pushing back officially announced start-up dates. Only 10 projects haven't indicated delays, they are three Chinese, one Pakistani, three South Korean, and three Russian units. They were all started within the last three years and haven't reached their projected start-up dates yet, which makes it difficult or impossible to assess whether they are on schedule.

Hvis nogen kan tilbagevise Schneiders rapporter som udtryk for at han er afhængig af særinteresser eller hans rapporter på anden måde er useriøse/fup/vrøvl ser jeg det gerne. Jeg har forgæves ledt after analyser af hans rapporter. I mellemtiden foreslår jeg man gør sig bekendt med den del at atomkraftlitteraturen so han repræsenterer og at han optræder med samme frekvens som atomkraftindustriens skrifter.

Jeg skal da gerne påtage mig at lægge link til ham og andre uafhængige observatører hver gang der henvises til world-nuclear og lignende sites. Det manglede bare.

Mvh Søren

Hej Søren;
Nu er det altid en god idé at nærlæse hvad der rent faktisk står:
Nedgangen i elproduktion kan forklares ud fra et jordskælv der lukkede 7 reaktorer i Kashiwazaki, Japan og 6 tyske reaktorer der tages ud af drift samtidigt grundet vedligeholdelse. De manglende 60 TWh svarer til årsproduktionen på 8 x 1 GW reaktorer med 90% duty time. Hvad jeg hæfter mig ved, er, at antallet af forslåede reaktorer på ét år er steget fra 222 til 270. Det er da sikkert rigtigt nok at der er nogle flaskehalse mht til bygning af nye reaktorer, men jeg er også sikker på, at hvis efterspørgslen fortsætter med at være høj, så vil kapaciteten også blive øget. I det forgangne år har 45 lande, der hidtil ikke har haft kernekraft, udtrykt interesse i at få det.


10. dec 2008 kl 19:15

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Reaktorer under opførsel


Hvis nogen kan tilbagevise Schneiders rapporter som udtryk for at han er afhængig af særinteresser eller hans rapporter på anden måde er useriøse/fup/vrøvl ser jeg det gerne

- G8-landene, med Tyskland som eneste p.t. tvivlrådige medlem ser ud til at gå kraftigt ind for KK, jf.:

The US, backed by six other G8 members, has pointed to the building of more nuclear power plants as a way to cut greenhouse gas emissions.
Briefing the press on the sidelines of the G8, US President George W. Bush's environment advisor, Jim Connaughton, stressed the "green" properties of nuclear energy.
France is an enthusiastic supporter of nuclear power
France developed nuclear energy to reduce foreign energy dependence after the oil shock of the 1970s. It now receives nearly 80 percent of its electricity from nuclear power and is a net exporter of electricity. The country has been constructing its first European Pressurized Reactor, or EPR, on the Normandy coast. It is expected to go into service in 2012.
Nuclear power provides 30 percent of Japan's electricity. The country is working to increase this to 37 percent by 2009 and 41 percent by 2017.
Britain, Canada, Italy, Russia are all broadly in favor of atomic power.
An EU survey published last Thursday found that some 44 percent of Europeans are either "totally in favor" or "fairly in favor" of nuclear energy, according to the survey, carried out in February and March.
The last time the survey was carried out in 2005 the figure was 37 percent.

- og de er vel næppe som helhed 'i lommen på KK-industrien'?
Kilde:
http://www.dw-world.de/dw/arti...html


10. dec 2008 kl 19:21

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel


- og de er vel næppe som helhed 'i lommen på KK-industrien'?

- mit link ser ud til at være delvis 'gået i sort'! Men hvis man - efter '/dw/' skriver 'article/0,2144,3466695,00.html' burde det kunne åbnes!?


10. dec 2008 kl 19:29

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel

Vi får se. Der er mange hvis'er i det her. Fremtidsudsigterne for VE ser vist en del mere lovende ud medmindre man beslutter bredt at yde massiv statstøtte til a-kraft. Hvorfor skulle man det? For mig ser det snarere ud som om løbet for a-kraft er kørt. Noget godt er der da kommet ud af Chernobyl katastrofen.

Mvh Søren


10. dec 2008 kl 20:12

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel

Vi får se. Der er mange hvis'er i det her. Fremtidsudsigterne for VE ser vist en del mere lovende ud medmindre man beslutter bredt at yde massiv statstøtte til a-kraft. Hvorfor skulle man det? For mig ser det snarere ud som om løbet for a-kraft er kørt. Noget godt er der da kommet ud af Chernobyl katastrofen.

Mvh Søren

Så er det da godt, at der er lang vej til KK får ligesåmeget i statsstøtte som VE.


10. dec 2008 kl 21:42

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel

Så er det da godt, at der er lang vej til KK får ligesåmeget i statsstøtte som VE.

“Finding investors willing to finance a new nuclear plant is formidably hard. The countries keenest on nuclear power—China, France, India and, less so nowadays, Japan—have been ones without genuinely competitive power markets. On May 4th, for example, China announced a $600m deal to help Pakistan build its second nuclear power plant. In such places, central planners and power monopolies have triumphed over market economics.

MORE THAN HALF OF THE SUBSIDIES (IN REAL TERMS) EVER LAVISHED ON ENERGY BY OECD GOVERNMENTS HAVE GONE TO THE NUCLEAR INDUSTRY (hvor meget af resten mon gik til fossile?) Energy liberalisation has exposed the scope and scale, and sometimes illegality, of these subsidies. The European Commission has ordered Electricité de France, Europe's biggest nuclear operator, to repay some illegal subsidy—an order that EdF is fighting. The commission is also challenging the British government's bail-out of British Energy, an ailing nuclear operator. Meanwhile, in America recent attempts to revive nuclear power—George Bush repeated his support for it on May 3rd—via “production credits” and other handouts have (so far) fallen flat in Congress.
(The Economist, Nuclear power Out of Chernobyl's shadow May 6th 2004,from print edition)

Mvh Søren


10. dec 2008 kl 22:06

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel

- og de er vel næppe som helhed 'i lommen på KK-industrien'?
Kilde:

Nej, de ejer den i vidt omfang, og vælter subsidier ned i lommerne på den.

Du skal også have lidt godnatlæsning:
http://www.fedarene.org/public....pdf

Mvh Søren


13. dec 2008 kl 11:23

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel

Søren,

Vi får se. Der er mange hvis'er i det her. Fremtidsudsigterne for VE ser vist en del mere lovende ud medmindre man beslutter bredt at yde massiv statstøtte til a-kraft. Hvorfor skulle man det? For mig ser det snarere ud som om løbet for a-kraft er kørt. Noget godt er der da kommet ud af Chernobyl katastrofen.

endelig kom du ud af busken - tak for det. Et glædesudbrud over katastrofen på Tjernobyl, hvor FN har kunnet relatere 56 dødsfald til efter 20 år - og en del ekstra tilfælde af en eller anden kræftform de næste 30 år. Ulykken har gjort sin gavn - afvikling af reaktorer i den vestlige verden.
(Det ved man ikke i Italien, England, Frankrig eller Schweitz, hvor man ingen grænser har for deres anlægs driftstid.)

Der kommer f.eks. ikke flere leukæmitilfælde fordi den har en inkubationstid på ca. 6 år, men måske andre kræftformer, som man i mange tilfælde kan helbrede.
At Tjernobyl ikke kan bruges til noget, medmindre man vil opføre denne type, ser du helt væk fra - men måske forstår du det ikke - ofte skyldes modstand mod atomenergi en basisviden om teknikken?
Der er ingen RBMK-reaktorer på listen over de, der er under opførfelse, planlagte eller foreslåede anlæg.
Det drejer sig om et stærkt stigende antal, men i din ukuelige optimisme ser du det som "løbet er kørt".

Selvfølgelig kan der ske uheld med dødelig udgang i atomkraftværker - erfaringen viser, at risikoen er mindre end i andre tilsvarende anlæg.
Det væsentlige er dog, at atomenergi erstatter kul, men det argument bider ikke på din emotionelle nuclearfobi.
Man skal naturligvis vægte de forskellige energikilder efter samme målestok - hvorfor atomenergien skal behandles særskilt forstår jeg ikke. Jeg forstår ikke din holdning - at det er acceptabelt at tusindvis dør af kul, olie- og gasulykker, men fulkstændigt uacceptabelt at der overhovedet er en teoretisk mulighed for dødsulykker ved atomenergien.
Foireløbig viser statistikken "0" døde ved reaktorulykker i den vestlige verden.

Atomenergi sparer indirekte menneskeliv p.g.a. mindre udledning af mikropartikler, tungmetaller, SOx og NOx.

Mvh
Per A. Hansen


13. dec 2008 kl 11:35

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel

Et glædesudbrud over katastrofen på Tjernobyl, hvor FN har kunnet relatere 56 dødsfald til efter 20 år -
Ofte lægges meget vægt på døde. Egentligt er det forholdsvis urelevant - der dør masser af mennesker hver dag, som følge af forurening, naturkatastrofer, sult, krige osv. Der fødes flere, end det dør, og nogle få døde, kan næppe betragtes som en katastrofe. Det er langt mere vigtigt, at et stort område, har måttet evakueres: Jord, er en begrænset resource, og ikke noget, der bare fødes mer af. Indragelsen, af et stort område, gør at vi går glip af masser af fødevare, som kunne produceres, og gå til, at være med til at føde verden. Manglen af jorden, er en langt større katastrofe, end de få døde.


13. dec 2008 kl 11:49

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel

Søren,


Hvor mange ordrer er afgivet? Hvor mange skal nedlægges?
Jeg ved ikke hvad der får flyvemaskiner til at falde ned, rumraketter til at eksplodere, banker blive svindlet, folk til at blive selvmordsbombere. Alligevel ved jeg at det kan ske. Jeg behøver ikke gøre rede for hvorledes sikkerheden omkring a-kraft kan omgås for at forholde mig til om det kan ske. Jeg kender ikke sikkerhedsforholdene ved Sellafield eller tilsvarende steder. Hele det internationale samfund blev taget i r.... på dette område af Pakistan, hvordan det gik for sig i detaljer ved jeg ikke og det interesserer mig heller ikke. Det skete. Hvad sker der lige nu? Vi ved det ikke. Men alt hvad der kan ske vil ske, som man siger. At du ikke er foruroliget er bemærkelsesværdigt.
Vi træder vande. Kunne du ikke finde nogle henvisninger udenfor atomkraftindustrien - bare til en afveksling (og helst ikke Lord Christopher Mockton hvis han skulle mene noget herom).
Mvh Søren

Du stiller en række relevante spørgsmål - en del er allerede besvaret adskillge gange.
1. Der nedlægge reaktorer, når drifttilladelsen udløber. Det drejer sig hovedsageligt om gamle prototyper med lille effekt.
I Schweitz planlægges at bygge nye værker til afløsning for de veltjente reaktorer, når man skønner de er for gamle.
Det samme gør man andre steder, hvor valget ofte står mellem uran eller kul.
2. Et moderne atomkraftværk kan modstå en fuldtræffer af et fuldt lastet flyangreb. Det viser en amerikansk analyse. Hovedparten af brændstoffet tømmes af udenfor reakorbygningen - indenfor sørger en beskeden iltmængde for en beskeden brand, som bliver slukket af N-tilførsel.
Ingen skader på reaktoren, der er omgivet af et biologisk skjold af ca. 2 m beton.
Jeg kan anbefale terrorister et andet mål - f.eks. et fyldt stadion.
Eller hvad med olie- og gasanlæg, som du åbenbart ikke er betænkelig ved - hvorfor så atomanlæg?

3. Du kender ikke sikkerhedsforholdene på Sellafield. Det er uden betydning, da der her ikke eksisterer noget atomkraftværk, men derimod en oparbejdningsfabrik. Hvis du kigger på:
www.reo.dk
vil du kunne finde nogle glimrende artikler om dette anlæg.
4. Hvad selvmordsbombere kan gøre ved at atomanlæg er uklart for mig. De kommer sikkert ikke længere end til hegnet. Det er sikkert det dårligst tænkelige sted at begå selvmord.
5. Hvad Pakistan har at gøre her står hen i det uvisse. Deres atomkraftværker og atomvåben er totalt adskilte størrelser, Canada står for det brugte brændsel - deres atomvåben stammer fra beriget uran.
6. Jeg er ikke urolig ved atomenergi - mere ved fossil energi, hvor sandsynligheden for ulykker med dødelig udgang er betydelig større end ved atomenergi, hvor selv en kernenedsmeltning ikke nødvendigvis vil forårsage dødsfald - men nok en økonomisk øretæve til selskabet.

Dette svar besvarer også et par andre indlæg.
Endnu har jeg ikke fået besvaret mit spørgsmål - kunne de knækkede brændselsstave ikke skydes ind i kernen i Forsmark/Oskarshamn?

Mvh
Per A. Hansen



13. dec 2008 kl 19:11

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel


- og de er vel næppe som helhed 'i lommen på KK-industrien'?
Kilde:

Nej, de ejer den i vidt omfang, og vælter subsidier ned i lommerne på den.

Du skal også have lidt godnatlæsning:
http://www.fedarene.org/public....pdf

Mvh Søren

Kære Søren

Nu står der slet ikke hvordan man når frem til de tal i subsidier i den pågældende "rapport". Men hvis man bruger den sædvanlige fremgangsmåde blandt atomkraftmodstandere, så er atomar grundforskning i f.eks. Eurotom medregnet. Det har ganske enkelt intet med virkelighedens verden at gøre.


14. dec 2008 kl 00:59

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel

Hvad Pakistan har at gøre her står hen i det uvisse.

Du forstår grundlæggende ikke hvad jeg skriver. Du beder mig om at lave et scenarie for hvorledes terrorister kan få adgang til nukleart materiale - hvilket jeg ikke vil forsøge - og begrunder hvorfor.

Nøgleordet er imidlertid kontrol og jeg henviser til Pakistans aktiviteter (som eksempel på manglende kontrol):

In January 2004, Khan confessed to having been involved in a clandestine international network of nuclear weapons technology proliferation from Pakistan to Libya, Iran and North Korea. http://en.wikipedia.org/wiki/A...Khan

Om opfyldelse af IAEA kontrol står der i rapporten: Nuclear Threat Reduction Measures for India and Pakistan (CRS perort for the Congress), http://www.fas.org/sgp/crs/nuk....pdf :

The following facilities are not under (IAEA)safeguards: the Khan Research Laboratories at Kahuta, which include a uranium enrichment plant and facilities for fabricating HEU into weapons; centrifuge enrichment plants at Sihala, Golra and Wah/Gadwal, the Chasma reprocessing plant, and PINSTECH and SPINSTECH facilities related to reprocessing at Rawalpindi. These nuclear material production sites, as well as weaponization, storage and assembly sites (if separate facilities exist), could be high-value targets for terrorists.

Mvh Søren


14. dec 2008 kl 02:43

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel



Hvad Pakistan har at gøre her står hen i det uvisse.

Du forstår grundlæggende ikke hvad jeg skriver. Du beder mig om at lave et scenarie for hvorledes terrorister kan få adgang til nukleart materiale - hvilket jeg ikke vil forsøge - og begrunder hvorfor.

Nøgleordet er imidlertid kontrol og jeg henviser til Pakistans aktiviteter (som eksempel på manglende kontrol):

In January 2004, Khan confessed to having been involved in a clandestine international network of nuclear weapons technology proliferation from Pakistan to Libya, Iran and North Korea. http://en.wikipedia.org/wiki/A...Khan

Om opfyldelse af IAEA kontrol står der i rapporten: Nuclear Threat Reduction Measures for India and Pakistan (CRS perort for the Congress), http://www.fas.org/sgp/crs/nuk....pdf :

The following facilities are not under (IAEA)safeguards: the Khan Research Laboratories at Kahuta, which include a uranium enrichment plant and facilities for fabricating HEU into weapons; centrifuge enrichment plants at Sihala, Golra and Wah/Gadwal, the Chasma reprocessing plant, and PINSTECH and SPINSTECH facilities related to reprocessing at Rawalpindi. These nuclear material production sites, as well as weaponization, storage and assembly sites (if separate facilities exist), could be high-value targets for terrorists.

Mvh Søren

Altså Søren, nu blander du ævler og hæstepærer sammen. Der er to slags sikkerhed her du blander sammen: IAEAs kontroller, der har til formål at hindre stater i at anskaffe sig atomvåben og så den rent fysiske kontrol med HEU på jorden i Pakistan med det formål at hindre at det falder i de forkerte hænder. Jeg er ret sikker på, at sikkerheden på jorden er meget, meget høj, i det Pakistanerne udmærket ved hvad der kan ske om HEU falder i de forkerte hænder. Så er det ikke bare et luksushotel eller to der ryger næste gang i Islamabad, men hele hovedstaden!
Og så har pakistanerne garenteret ingen kvababbelse over at beskytte den slags anlæg med, landminer og soldater med en kilden aftrækkerfinger.


15. dec 2008 kl 14:17

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel

Det fremgår at Pakistan ikke overholder aftaler, men illegalt uddeler forbudt teknologi til dubiøse lande samt at de ikke giver adgang til IAEAs kontrol i forbindelse med oplagring af nukleare materieler.

Så meget for kontrolsystemernes effektivitet.

Mvh Søren


15. dec 2008 kl 15:11

Jens Madsen

Sikkerheden i top, i andre lande end Sverige?

Af artiklen fås det indtryk, at problemet med stavene har medført alle svenske kraftværker nu er gået efter i sømmene. Men, hvad med A-kraftværker i alle andre lande? Findes, indenfor A-kraft, nogle internationale test og tjek direktiver, som alle reaktorer verden over skal testes og tjekkes efter, og har man nu husket at tilføje nedlukningstavene på disse krav, samt hvor ofte dette tjek skal gøres? Hvis 25% ikke virker i Sverige, og der er over 100 lande med atomkraft, risikerer vi jo væsentligt større problem måske findes i et andet land, med mindre alle følger nogle internationale direktiver, som lærer af svenskernes problem.


02. jan 2009 kl 11:12

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel

Søren,

Det fremgår at Pakistan ikke overholder aftaler, men illegalt uddeler forbudt teknologi til dubiøse lande samt at de ikke giver adgang til IAEAs kontrol i forbindelse med oplagring af nukleare materieler.
Så meget for kontrolsystemernes effektivitet.

jeg er helt enig i, at det er et problem med Pakistan.
Jeg er også enig med Jesper - du blander tingene sammen - den sædvanlige fejl hos erklærede a-kraftmodstandere.

Sagen er den enkle, at der ikke er kontrol med de militære aktiviteter, medens der er hold i den civile del. Det er betingelsen for at de kan få brændsel til deres reaktorer.
Der er her som i andre lande en skarp grænse mellem de militære og civile aktiviteter.
For den militære sektors vedkommende er jeg helt enig i dine overvejelser.
Læg mærke til, at Paktistans a-bombeprogram bygger på berigning af uran - ikke på plutonium.

Den lange responstid skyldes jeg ikke mere får besked om nye indlæg fra systemet - af en eller anden grund.

Mvh
Per A. Hansen


02. jan 2009 kl 11:22

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel

Sagen er den enkle, at der ikke er kontrol med de militære aktiviteter, medens der er hold i den civile del. Det er betingelsen for at de kan få brændsel til deres reaktorer.

s/få brændsel/købe brændsel/

Indien kunne f.eks ikke købe uran, så de måtte oparbejde deres egne, utrolig arme, uran malme, både til civil og militær.

Poul-Henning


02. jan 2009 kl 13:55

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Reaktorer under opførsel

Der er ikke hold i den civile del, Indien, Pakistan, Kina, Nordkorea og Iran kører alle rundt med de internationale kontrolorganer. Mange af de indiske reaktorer er udenfor international kontrol og Indien har stadig ikke underskrevet NPT, men USA har valgt at samarbejde med dem og levere brændsel - på trods af alle regler.

NPT er ved at kollapse: I Center for Arms Control and Non-Proliferation skriver man:

the nonproliferation regime faces new challenges: insufficient protections against the theft or sale of various nuclear materials in states of the former Soviet Union; nuclear black market activity such as the network operated by A.Q. Khan out of Pakistan; threats by North Korea to share nuclear technology with states or non-state actors hostile to the U.S.; and, most recently, violations of IAEA nuclear safeguard standards by Iran, a signatory of the NPT which is pursuing technology for producing nuclear materials as part of a possible quest for a nuclear bomb.

The threat of nuclear terrorism is producing additional challenges to the NPT regime, particularly in the areas of securing and safeguarding nuclear weapons material, as is a pending agreement between the U.S. and India to share peaceful nuclear technology. The U.S.-India deal challenges the legitimacy of the NPT because it would not require India to join the NPT or to undertake any of the disarmament commitments that the P-5 agreed to.

Many experts agree that some type of nonproliferation regime reform is necessary, particularly since certain states have interpreted the NPT as allowing them to acquire nuclear technologies that take them to the brink of acquiring an actual nuclear weapon without explicitly violating the treaty, sometimes referred to as a "breakout capability." Withdrawing from the NPT also carries no penalty, save possible ad hoc action taken by the U.N. Security Council.

Unless nuclear proliferation challenges are effectively addressed and until nuclear weapon states achieve further progress on their disarmament commitments, the future strength of the NPT regime remains in question.(http://www.armscontrolcenter.o...ion/)

Indien har alt hvad der behøves, reaktorer, oparbejdningsanlæg, tritium produktion, centrifuger - og ingen eller kun begrænset kontrol. I "the Nuclear Weapon Archive" (http://nuclearweaponarchive.or...html) står der

"The types of weapons India is believed to have available for its arsenal include:

- a pure fission plutonium bomb with a yield of 12 kt;
- a fusion boosted fission bomb with a yield of 15-20 kt, made with weapon-grade ploutonium;
- a fusion boosted fission bomb design, made with reactor-grade plutonium;
- low yield pure fission plutonium bomb designs with yields from 0.1 kt to 1 kt;
- a thermonuclear bomb design with a yield of 200-300 kt."

Bemærk reactor grade!

Albright (http://www.isis-online.org/glo....pdf) skriver: Most of India’s Candu power reactors are not safeguarded by the International Atomic Energy Agency (IAEA) and are not committed to peaceful uses by international treaties or agreements.

Skønt han ikke mener at Indien faktisk bruge Candu reaktorerne til militære formål står der videre:

suspicions remain that India may have used some of the plutonium produced in its Candu power reactors in its nuclear weapons program. The most likely candidate would be plutonium in low-burnup initial fuel discharges from these reactors.

Der kan jo med din interesse for atomkraft ikke være tvivl om at du er klar over at det du skriver er vildledning. Hvorfor bruger du debat siderne til at udbrede falske informationer. Det er faktisk groft.

mvh Søren


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk