Skal alle forbrugere have en intelligent elmåler eller skal de ikke? Tilsyneladende en enkelt sag at tage stilling til for politikerne.

Men i virkeligheden rækker beslutningen meget videre end en måler eller ej, fordi timeaflæste målere, kombineret med forskellige slags automatik, vil kunne gøre elforbruget til en fleksibel størrelse og en aktiv spiller, der indstiller sig efter prissignalet.

Netop fleksibelt elforbrug er et af elementerne i fremtidens intelligente energisystem som mange taler om, og hvor de rigelige mængder af vindkraft og andre vedvarende energiressourcer udnyttes bedst muligt og gerne på tværs af sektorerne, så vinden kan fodre både transport- og varmesektoren med CO2-neutral energi.

Helt basalt vil intelligente elmålere selvfølgelig først og fremmest give forbrugerne mulighed for at spare penge ved at udnytte prisforskellene på strøm - og sandsynligvis også få forbrugerne til at spare på strømmen.

Men intelligente el-målere kan også medvirke til at øge konkurrencen på elmarkedet, fordi de øger opmærksomhed for, om forbrugeren får den billigste el.

Konkurrencestyrelsen vurderer tillige, at hvis flere elhandlere kan få adgang til kundernes målerdata, vil der komme mere konkurrence blandt elhandlerne og dermed lavere priser. Styrelsen har netop taget elmarkedet og den manglende konkurrence under kærlig behandling i sin årlige konkurrenceredegørelse.

Et fleksibelt elforbrug kan ligeledes mindske behovet for nye kraftværker og udlandskabler, og det kan sørge for, at den systemansvarlige myndighed, Energinet.dk, ikke skal ud at købe helt så meget regulær- og reservekraft til de spidsbelastninger, som forbruget kan flyttes væk fra.

Endelig kan intelligent elforbrug være med til at øge værdien af den store mængde vindmøllestrøm, der kommer om få år og som ellers skulle foræres væk eller slukkes for. For eksempel ved at overskudsstrømmen lader elbiler om natten.

Både fagfolk og politikere er sådan set enige om, at intelligent elforbrug skal være en del af energisystemet. Spørgsmålet er hvornår - og hvem der skal drive udviklingen.

Ikke os, siger de fleste af energipolitikerne. De vil - med henvisning til, at besparelsen for forbrugeren i dag kun er på 75 kroner om året - ikke være med til at pålægge forbrugerne en udgift til en måler i størrelsesordenen 1.500 kroner.

Politikerne vil vente til teknologien bliver billigere og elpriserne højere, så økonomien bliver bedre af sig selv.

Af et notat fra Energistyrelsen fremgår det, at der i dagens system ikke er samfundsøkonomi i at udbrede målere til alle forbrugere, mens det vil give samfundsøkonomisk overskud at investere i målere og automatik for de store elkunder samt for forbrugere med elvarme.

Så tilsyneladende er intelligent elforbrug med målere til alle altså i første omgang skudt til hjørne.

Og uden et påbud tror hverken en ekspert i intelligent elforbrug, Mikael Togeby, eller brancheorganisationen Dansk Energi på, at der kommer mange flere intelligente målere op end de planlagte cirka en million af i alt knap tre millioner forbrugssteder.

Fordelene ved intelligente målere er altså fordelt på flere forskellige aktører - netselskaber, privatkunder, elhandlere, systemansvaret og samfundet som sådan - og kun, hvis man inddrager samtlige fordele, ser investeringen attraktiv ud.

Og uden en regulering vil mange netselskaber primært se på egne fordele, vurderer Mikael Togeby.

I Norge ser man mere bredt på målersagen. Den norske energistyrelse har foreslået, at alle landets målere udskiftes inden udgangen af 2013 - netop ud fra en samlet samfundsmæssig vurdering af alle fordelene.

I England er man i gang med et større forsøg med timeaflæste målere, og i Sverige er man ved at udskifte samtlige målere til fjernaflæste målere, hvor forbruget aflæses én gang om måneden for alle og pr. time for store forbrugere.

Hos Energinet.dk, der officielt har ansvaret for, at der altid er strøm i de danske stikkontakter, siger man, at intelligent elforbrug et vigtigt element i et intelligent energisystem med meget vindkraft, sammen med andre midler som elvarmepatroner og varmepumper på fjernvarmeværkerne, brintlagring, elbiler, batterilagre og flere udlandskabler.

Hvor stort et potentiale, der er i intelligent elforbrug, kan Energinet.dk's Dorthe Vinther ikke sige, for man sidder lige nu og regner på forskellige virkemidlers effekt i forhold til fremtidens elsystem med 50 procents vindkraft.

Det skal blive til en rapport, som bliver færdig til februar 2009 og som også vil indeholde et katalog over barrierer, som står i vejen for at potentialet kan realiseres.

Så får politikerne endnu en chance for at være med til at sætte gang i etableringen af det intelligent elsystem.