Sammenlignet med vores nordiske naboer er danske virksomheder flittige til at flytte produktion ud af landet.

I 2006 havde cirka 30 procent af virksomhederne sourcet aktiviteter til udlandet, men siden da er væksten blevet markant, og virksomhederne har store forventninger til fremtiden.

Det viser forskning, som lektor Brian Vejrum Wæhrens fra Center for Industriel Produktion, har gennemført. Han har set på, hvad der fik virksomhederne til at source internationalt i første omgang, og hvilke barrierer og udfordringer de har mødt.

»De fleste virksomheder har i første omgang rykket produktionen ud for at spare penge - og omkostninger er stadig en væsentlig faktor. Men det er hovedsagelig virksomheder uden erfaring, der lægger vægt på omkostningerne. Dem med erfaringer ved, at økonomien ikke kan være en langtidsholdbar drivende faktor,« siger Brian Vejrum Wæhrens.

Aktiviteterne som indkøb, produktion, distribution, design, salg og så videre, som kan være spredt rundt omkring i verden, kaldes globale værdikæder. Og de stiller nye krav til ledelsen:

»Danske virksomheder skal blive bedre til at tænke værdikæderne som én samlet ting og ikke isolerede celler. De nye grænseflader kræver noget nyt. Der er behov for at vide, hvordan relationerne skal styres,« påpeger Brian Vejrum Wæhrens.

Tesen har hidtid været, at danskerne sourcer de ukomplicerede dele af produktionen til udlandet og beholder de videntunge processer her i landet.

Men den tendens gennemhuller Aalborg-lektoren. For når en dansk virksomhed flytter de simple processer ud i verden, bliver den nødt til at støtte op med for eksempel produktionsudstyr og produktbearbejdning.

»Og samtidig ved de internationale enheder, at hvis de ikke opkvalificerer sig selv, så flytter den danske virksomhed til en anden leverandør om to år,« forklarer Brian Vejrum Wæhrens.

Noget af det første der sker, når en dansk virksomhed sourcer internationalt, er at produktionen standardiseres.

Virksomheden er nødt til at beskrive og dokumentere, alt hvad den gør. På den måde skrælles den viden, virksomheden har ned til et niveau, hvor alle kan være med.

»De små detaljer forsvinder, når alle skal gøre det samme på globalt niveau. Og samtidig skal man være opmærksom på, at virksomheden udsætter sig for større konkurrence og bliver lettere at kopiere,« siger Brian Vejrum Wæhrens.

Omvendt gør at virksomhederne binder sig til én leverandør, hvis ikke produktionsprocessen standardiseres, og man dermed kan skifte leverandør forholdsvis smertefrit.

»Virksomhederne er nødt til ikke at gøre sig dybt afhængige af én leverandør, hvor det er umuligt at finde en ny. For eksempel var Lego i gang med at fyre folk i Danmark, og kunne derfor over tid blive dybt afhængig af Flextronics, som de havde outsourcet produktionen af klodserne til,« siger lektoren.

I de øvrige nordiske lande tages beslutningen om at source af strateger på toplederniveau. I Danmark er vi knap så hierarkiske - og det kan blive en hæmsko.

»Fordi vi i Danmark uddelegerer større ansvar til mellemlederne, er det typisk også dem, der beslutter, hvornår virksomheden skal source internationalt. Den negative effekt af, at beslutningen er spredt rundt er, at den internationale sourcing kan bære lidt præg af knopskydninger,« siger Brian Vejrum Wæhrens.

Topledelsen er selvfølgelig med i selve beslutningen, men det er efterfølgende mellemlederne, der skal stå for den daglige implementering af den internationale sourcing.

»Det stiller store krav til mellemlederne, der skal kunne overskue konsekvenserne af deres meget små handlinger. Derfor skal virksomhederne være bedre til at træne mellemlederne til at klare rollen,« påpeger Brian Vejrum Wæhrens.