/transport

Nordmænd vil sende højhastighedstog ned i tunneler

Dyrt forslag fra Deutsche Bahn om at tunnelføre 40 procent af en ny højhastighedsbane mellem Oslo og Trondhjem vækker begejstring.

Af Birgitte Marfelt, onsdag 12. nov 2008 kl. 16:25

Næsten 40 procent af en kommende højhastighedsbane mellem Oslo og Trondheim skal anlægges i en tunnel, hvis det går, som eksperter fra Deutsche Bahn og Norsk Bane foreslår i en delrapport, som i løbet af ugen bliver sendt til Stortingets transportudvalg.

Selv om projektets pris bliver et tocifret milliardbeløb, vækker det begejstring, fordi det indebærer, at banen undgår bratte stigninger, næsten helt undgår skrappe sving, tilgodeser naturen på Dovrefjell og samtidig bliver 50 km kortere.

»Det sparer vi både tid og penge på,« siger Jørg Westermann, daglig leder i Norsk Bane til Dagsavisen, skønt projektet medfører, at der både skal bygges mange tunneler og broer.

Bliver projektet gennemført, kan rejsen uden stop gennemføres på under to timer. Dertil kommer, at den nye tunnelbane, ifølge Naturvernforbundets leder, Lars Haltbrekken, vil frigøre en masse sårbar natur på Dovrefjell:

»I dag er jernbanen og E6 de største forhindringer for vildren-flokken i området. Så samtidig med at man lægger jernbanen i tunnel, bør muligheden for at lægge E6 ned i samme tunnel overvejes,« foreslår Lars Halbrekken, som også ser for sig, at den slags tunneler i fremtiden kan anvendes til andre formål:

»Efterhånden kommer Statnett formentlig med planer om en ny kraftlinje mellem midtnorge og østlandet. Derfor bør muligheden af at lægge sådan et strømkabel ned i samme tracé som højhastighedstoget,« siger Halbrekken til Teknisk Ukeblad.



12. nov 2008 kl 18:29

Michael Coene

hvad man kan...

med en lille smule olie...


13. nov 2008 kl 08:47

Leif Neland

Undergrunden

... er forhåbentlig bedre undersøgt end Hallandsåsen.

»Efterhånden kommer Statnett formentlig med planer om en ny kraftlinje mellem midtnorge og østlandet. Derfor bør muligheden af at lægge sådan et strømkabel ned i samme tracé som højhastighedstoget«

Hvorfor er man i øvrigt igang med at nedlægge et sø-kabel til el mellem Fyn og Sjælland?

Kunne det ikke bare følge jernbanesporet?
Ligeså, så har man i flere måneder kunne se et fiberkabelrør (ligner det) blive gravet ned syd for motorvejen på Sprogø. Der må da være en enkelt kvadratcentimeter ledig i DSB's kabelkanal langs sporene.


13. nov 2008 kl 11:09

avatar

Jon Bendtsen

Hvis man brugte maglev ville sving og stigninger være et mindre problem

Hvis man brugte maglev ville sving og stigninger være et mindre problem, da maglev kan køre op af stejlere stigninger og dreje i mindre sving ved samme hastighed, eller kører hurtigere i samme sving.


13. nov 2008 kl 14:18

Anders Johnsen

Sikkerhed

Hvad så når noget går galt og og man mister både el-, tog- og bilforbindelsen samtidigt? Måske ikke så smart...


13. nov 2008 kl 17:16

Erik Nørgaard

"Hæs-Blæsende"

Har man husket at luftproppen skal flyttes. På New Zealand har man til "lavhastighedstog" (ca. 100 km/time?) i tunnel nogle enorme ventilatorer i hver ende til at flytte luften, da toget ellers ikke kunne køre. Det er kraftigt frarådet at befinde sig udendørs (åbne togvogne til fotografering m.m).

Fylder toget ca. 15½ m2 i baneprofilen, er det ca. 20 kg luft, der skal flyttes for hver meter. En kubikmeter luft vejer ca. 1,29 kg (sådan cirka en liter mælk der kommer flyvende - TAK for dét Svusch)

Det bliver mor(d)somt, hvis man skal køre bil i samme tunnelrør som højhastighedstoget.


13. nov 2008 kl 19:51

Leif Neland

Re: "Hæs-Blæsende"

En gang i forrige århundrede, jeg tror det var i Populær Mekanik, så jeg noget med at man sprøjtede (overophedet?) damp ind foran toget i et tætsluttende tunnelrør.
Når toget så kørte imod dampen, steg trykket, og dampen kondenserede sig, og fyldte derfor mindre.
Derfor blev toget suget fremad.

Kan det have noget på sig?

Men det var vist i den samme årgang, de skrev om flyvende biler i år 2000 :-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.