Blot et enkelt stævnemøde for 1,9 milliarder år siden skabte evolutionen
Amerikansk forsker slår nu fast, at det blot var et og ikke flere møder mellem amøber og fotosyntesebakterie, der førte til, at Jordens methan-ammoniak-fyldige atmosfære blev udskiftet med den livsvigtige ilt.
Cyanobakterie.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
En ganske almindelig dag i ursuppen for 1,9 milliarder år siden mavede en amøbelignende organisme sig af sted i al den methan-ammoniak-holdige luft. Tilfældet ville, at lige i dag bumpede amøben ind i en cyanobakterie med evnen til at genere energi ved at bruge sollys til at nedbryde vand og frigøre ilt.
Først ville den forslugne amøbe æde bakterien. I stedet smeltede de to skabninger sammen. Amøben bidrog med sin robuste fysik. Bakterien med evnen til at inddrage sollys i sit stofskifte.
Deres børn er alle de træer, søgræs og planter, vi kender i dag.
»Efterkommerne af den bitte organisme har fyldt vores atmosfære med den ilt som komplekst liv, dyr og endeligt mennesket har brug for at udvikle sig. Det er overvældende, at ét enkelt tilfældigt møde så lang tid siden kan have så vidtrækkende konsekvenser,« siger professor i biokemi og biofysik ved Rutgers University i New Jersey, Paul Falkowski til avisen Times.
Hans forskning bliver fremlagt til det næste møde i de amerikanske geofysikere sammenslutning. Forskningen vækker opsigt, fordi den gængse opfattelse er, at tilsvarende hyrdetimer mellem amøber og den helt specielle fotosyntesebakterie fandt sted flere gange i løbet af klodens spæde år.
Paul Falkowski har blandt andet med dna-analyser nærstuderet grønkorn, som er de bittesmå organer, hvor planters fotosynteser foregår. Her viser det sig, at grønkornets gener samt de proteiner, det producerer, er så ens i alle planter - lige fra alger til verdens største træer - at de nødvendigvis må have én enkelt celle allerøverst på deres stamtavler.
Paul Falkowski har desuden forfinet metoderne til at datere gamle klipper med radioaktive isotoper. Forbedringen kan bruges til at vise mængden af ilt i atmosfæren, da klipperne blev skabt. Resultater herfra indikerer, at livet i sin allermest primitive form på Jorden dukkede op for 3,5 milliarder år siden som bakterie-lignende organismer. 2,2 milliarder år senere dukkede cyanobakterien op.
Cyanobakteriens eksistens var et gennembrud, men dens stofskifte og vækst var så elendigt, at ilt-mængden i luften forblev stort set uændret. Først hundrede af millioner år senere mødte cyanobakterien endelig sin mage - og atmosfærens giftige gasarter blev langsomt erstattet af ilt.
