Den tyske ubåd U-864, der blev torpederet ud for Bergen i slutningen af 2. Verdenskrig, skal ikke bjerges, men overdækkes. Anbefalingen om at overdække vraget, der indeholder 67 tons kviksølv, møder imidlertid kritik fra både miljøforkæmpere og ubådsekspertise.

En del af kviksølvet er allerede lækket fra stålflaskerne ombord og har forurenet 30.000 kvadratmeter havbund. Ombord findes også 27 torpedoer, granater, bunkerolie og ligene af 73 døde sømænd.

Men ved at overdække ubådsvraget håber nordmændene at forhindre en katastrofe for miljø og fiskerierhvervet.

At bjerge den ødelagte ubåd medfører en større risiko for miljøet end overdækning, mener Det norske Veritas, som har undersøgt omkring 15 forskellige forslag til bjergning og tre forskellige forslag til overdækning. På det grundlag anbefaler Kystverket at overdække vraget.

Midten mangler
Problemet er, at vraget, der blev fundet i 2003, ikke er komplet. Da HMS Venturer i februar 1945 torpederede den tyske ubåd, blev den kløvet midtskibs og fragmenteret i 107 vragdele på 150 til 170 meters dybde. De to hoveddele blev samlet, men midterstykket er ikke fundet.

Men før Kystverket træffer en beslutning, må de lede efter midtersektionen dér, hvor det mest sandsynligt er, siger kommandørkaptajn Hans Christian Kjelstrup til Teknisk Ukeblad.

Kjelstrup har selv ubådsbaggrund og mener, at midterstykket på U-864 sandsynligvis ligger på bunden lige under det sted, hvor ubåden blev torpederet, mens agter- og forskib, der har været fyldt med luft, kan have flydt langt med strømmen.

”Når man lader vraget ligge, er der risiko for en række uforudsete hændelser, som kan få alvorlige konsekvenser. Men hvis man hæver vraget, er problemet ude af verden, en gang for alle,” siger Marius Dalen, talsmand for miljøbevægelsen Bellona, til Teknisk Ukeblad.

En fjerdedel af bjergningsprisen
Det bedste bjergningsforslag kom, ifølge Ny Teknik, fra Mammoet Salvage, der med en lignende teknik bjergede den russiske ubåd, Kursk.

Metoden går ud på at sænke en gribeklo over vraget og løfte det over til en beholder, som derefter hejses op af vandet, lastes på en kran og transporteres til land for at blive uskadeliggjort. Pris: Knapt en milliard kroner.

Valget faldt imidlertid på overdækning med et tykt lag sand og sten til for en kvart milliard kroner. At den løsning er langt billigere, har, ifølge Kystdepartementet, ikke haft nogen betydning for valg af metoderne, der på langt sigt har samme risikoniveau.