Skal amerikanske astronauter være afhængige af russiske Soyuz-fartøjer, eller skal den kommende amerikanske præsident Barack Obama forlænge Nasas aldrende rumfærgeprogram, der ellers var planlagt til at gå på pension i 2010?

Det er et af de 13 presserende spørgsmål, som den nye præsident først skal tage stilling til ifølge talsmand Chuck Young fra det amerikanske Government Accountability Office (GAO).

Hvis Obama beslutter at forlænge rumfærgernes levetid, vil det få indflydelse på, hvornår afløseren, Ares I-raketten og Orion-fartøjet er klar. De er hovedstenene i Nasas nye Constellation-program, og Orion skal overtage opsendelsen af amerikanske astronauter.

Problemet er, at deres første flyvning i øjeblikket er planlagt til marts 2015, og det giver et fem års hul, hvor amerikanerne vil være afhængige af russerne, når de skal have astronauter i rummet.

Cristina Chaplain fra GAO påpeger, at hvis Nasa’s budget ikke bliver ændret, vil en forlængelse af de nuværende rumfærgers levetid betyde en forsinkelse for Constellation-programmet. Selv med ekstra penge vil NASA ikke kunne lukke hullet helt mellem de to fartøjer.

Nasa har brugt for at overføre ansatte og en lang række hardware fra rumfærgeprogrammet og til Constellation.

Kongressen har fornyeligt vedtaget en ny lov, der forbyder Nasa at foretage ændringer i rumprogrammet før april 2009, som vil forhindre rumfærgerne i at flyve sikkert efter den oprindeligt planlagte pensionsdato i 2010.

Nasa har anslået, at det skal bruges mellem 19 og 24 milliarder kroner hvert år for at holde rumfærgerne flyvende efter 2010. Nogle rumfartseksperter siger endda, at rumfærgeprogrammet vil kræve en omfattende gennemgang, hvis de skal flyve ret mere end et par år efter 2010.

De tekniske problemer med Ares I-raketterne kan også få indflydelse på den vigtige beslutning. Ares I kæmper med vibrationer og andre tekniske problemer. En løsning på disse kan ifølge GAO meget vel komme til at koste over 42 milliarder kroner, hvis man skal være klar til marts 2015.