/energi

Brintbombe blev tabt på bunden af Thulefjord

Det amerikanske militær har skjult oplysninger for den danske regering om, at en brintbombe i 1968 blev tabt på bunden af Thulefjord efter et amerikansk bombefly styrtede ned. Fire brintbomber var ombord på flyet, men kun tre blev fundet i den efterfølgende oprydning, viser hemmelige dokumenter.

Læs mere om

Dokumentation

Af Anne Marie Primdal, tirsdag 11. nov 2008 kl. 10:48

Hemmelige dokumenter om et flystyrt i 1968 afslører, at en brintbombe kan være gemt på bunden af Thulefjord. Dokumenterne er nu frigivet til BBC og beskriver sagen om et B-52 bombefly, der indeholdt fire brintbomber og styrtede ned ved Thulebasen.

Tre bomber blev fundet under oprydningsarbejdet fra styrtet, men efterfølgende undersøgelser viste, at den fjerde bombe aldrig var blevet fundet.

Rester af det knuste fly og bomber samt forurenet is og sne blev sendt til USA efter styrtet. Få uger efter blev amerikanerne bevidste om, at der kun var fundet rester fra tre af bomberne.

Ubåd sendt ned efter bombe
Det blev besluttet at sende en Star III ubåd til basen for at finde den bortkomne bombe. Det blev dog hemmeligholdt for den danske regering, hvad grunden til missionen var. Ifølge BBC fremgår det af de hemmeligstemplede dokumenter, at ”Fakta omkring at denne mission indeholder søgen efter objekt eller manglede våben skal behandles som fortroligt NOFORN”.

NOFORN betyder, at missionen ikke må afsløres for noget udenrigsland.

Undersøgelsen foregik under ekstremt vanskelige forhold, og bomben blev aldrig fundet, bekræfter William H. Chambers, der er tidligere atomvåben-designer for laboratoriet Los Alamos i USA. Han mener dog ikke, at det vil få nogen stor betydning.

»Det vil være utrolig svært for andre at finde klassificerede dele, når vi ikke selv kunne finde dem,« siger han til BBC.

Det blev derfor besluttet at droppe missionen samtidig med, at det radioaktive materiale ville blive opløst i så store mængder vand, hvilket i sidste ende ville gøre bomben harmløs.

Det er ikke lykkedes BBC at få en kommentar i sagen fra Pentagon.



11. nov 2008 kl 12:38

Lars Bundgaard

ja og den har serienummer 78252

læs mere om "Pinnacle - Empty Quiver" incident på http://en.wikipedia.org/wiki/B...Base


11. nov 2008 kl 15:08

Henrik Carlsen

Tankevækkende højt s/n...

Tænk hvis "Little boy" havde nr. 1 og de bare tæller op...


11. nov 2008 kl 15:43

Erik Hansen

Re: Brintbombe blev tabt på bunden af Thulefjord

Jeg mener ikke det var særligt hemmeligt dengang i 1968.


11. nov 2008 kl 16:47

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Tankevækkende højt s/n...

Tænk hvis "Little boy" havde nr. 1 og de bare tæller op...

Det var mere eller mindre tilfældet.

Den dag idag er der stadig tæt på 30.000 atombomber i verden:

http://thebulletin.metapress.c....pdf

Poul-Henning


11. nov 2008 kl 17:09

Troels Lund

Fungerer Brintbomber overhovedet ?

En bombe skal udvikle noget energi for at fungere, så det er egentligt underligt at en bombe med brint kan fungere. Ingeniørens redaktører Steinmark og Clausen fortæller os jo, at brint ikke nogen energikilde.

Mon der er nogen der kan fortælle hvad energikilden i en brintbombe så er, eller det er måske Ingeniørens redaktører der er galt på den vedrørende brint som energikilde.


11. nov 2008 kl 17:17

Jens Chr. Andersen

Fungerer Brintbomber overhovedet ?

...og verden er en illusion

D'oh!


11. nov 2008 kl 17:20

Bjarke Mønnike

Re: Fungerer Brintbomber overhovedet ?

Her er et link om hvorledes en brintbombe virker

http://en.wikipedia.org/wiki/H...omb.

Det er et rigt illustreret og forklarer princippet godt og let tilgængeligt.

The Teller–Ulam design is a nuclear weapon design which is used in megaton-range thermonuclear weapons, and is more colloquially referred to as "the secret of the hydrogen bomb". It is named after two of its chief contributors, Hungarian-born physicist Edward Teller and Polish-born mathematician Stanisław Ulam, who developed the design in 1951. The idea is thought to pertain specifically to the use of a fission bomb "trigger" placed near an amount of fusion fuel, known as "staging", and the use of "radiation implosion" to compress the fusion fuel before igniting it. There are a number of other additions and variations to this idea posited by different sources.

The first device to be based on this principle was detonated by the United States in the "Ivy Mike" nuclear test in 1952. In the Soviet Union, this design was known as Andrei Sakharov's "Third Idea". Similar devices were developed by the United Kingdom, France and China though no specific code names are known for their designs. The most powerful thermonuclear device ever tested was the circa 50 megaton Soviet Tsar Bomba test.[1][2]




11. nov 2008 kl 17:30

Bjarke Mønnike

Re: Re: Fungerer Brintbomber overhovedet ?

Amerkanernes første H bombeforsøg kaldtes Castle Bravo og foregik i Bikini atollen i 1954

http://www.youtube.com/watch?v...g_yk


12. nov 2008 kl 01:08

Niels Vest-hansen

Det blev derfor besluttet at droppe missionen samtidig med, at det radioaktive materiale ville blive opløst i så store mængder vand, hvilket i sidste ende ville gøre bomben harmløs.

Det var en af de gode nyheder...............
Perspektivet for afskaffelse af nucleart affald er hermed afklaret, smid det i havet, og det bliver opløst. Prøv hvor meget dit lokale gadekær kan opløse? Vandmiljøplanen burde være en saga blot! Landbruget er reddet, hvad der siver ned i undergrunden af affaldsstoffer bliver blot opløst i en udefineret større mængde. Spild ikke tid og penge på at rense op efter Grindstedværket, lortet siver jo ud i havet.....


12. nov 2008 kl 01:32

John Johansen

Re: Fungerer Brintbomber overhovedet ?

Troels Lund:

Mon der er nogen der kan fortælle hvad energikilden i en brintbombe så er, eller det er måske Ingeniørens redaktører der er galt på den vedrørende brint som energikilde.

Troels Lund! Gør du grin????


12. nov 2008 kl 11:22

avatar

Per A. Hansen

Re: Fungerer Brintbomber overhovedet ?

Troels,

Mon der er nogen der kan fortælle hvad energikilden i en brintbombe så er, eller det er måske Ingeniørens redaktører der er galt på den vedrørende brint som energikilde.

det er ingen hemmelighed - du blander blot to forskellige ting sammen - brint+ilt leverer kemisk energi - en brintbombe med brint - tung og supertung brint - leverer atomenergi ved fusion, som Bjarkes link viser.
At brint kan producere energi ved forbrænding er der ingen der anfægter. Men der skal jo bruges mere energi ved fremstillingen af brint, end den kan levere ved forbrændig.
Atomenergien ved fusion og fission leverer millioner gange mere energi, end der bruges ved fremstillingen af bomben.

Mvh
Per A. Hansen


12. nov 2008 kl 22:17

avatar

Henning Sørensen

Re: Re: Brintbombe blev tabt på bunden af...

Jeg mener ikke det var særligt hemmeligt dengang i 1968.

Det mener jeg heller ikke!
Jeg har lige siden 1968, med års mellemrum fortalt diverse folk om, at der ligger en h-bombe på havets bund ved Thule, og endnu en ud for Spaniens østkyst. For mig er det en hemmelighed, at det var en hemmelighed;-)

Der er muligvis flere USA-bomber på havets bund, og måske nogle også fra det gamle USSR. Howard Huges investerede engang en formue, for at hæve en Russisk atomubåd der var sunket i Stillehavet på temmelig dybt vand. Det skulle efter sigende være været hævet dele af ubåden, men jeg har ikke hørt om at, det var en del der indeholdt kærnevåben.


12. nov 2008 kl 22:30

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Brintbombe blev tabt på bunden af...

Jeg mener ikke det var særligt hemmeligt dengang i 1968.

Det mener jeg heller ikke!

Det nye er at USAs egne dokumenter bruges til at underbygge historien.

Om ubåden Howard Huges hævede: http://en.wikipedia.org/wiki/S...f_II)

Red Star Rogue er en god spændingsroman, men om den har noget med virkeligheden at skaffe er der ingen der ved.

Poul-Henning


12. nov 2008 kl 23:34

Claus Madsen

Re: Re: Re: Brintbombe blev tabt på bunden af...

Der er muligvis flere USA-bomber på havets bund, og måske nogle også fra det gamle USSR.

Der ligger så vidt jeg husker et par fuldt udrustede atommissilubåde. Men på så dybt vand at det ikke skulle være muligt for "NGO'er" at bjærge noget derfra.


Howard Huges investerede engang en formue, for at hæve en Russisk atomubåd der var sunket i Stillehavet på temmelig dybt vand. Det skulle efter sigende være været hævet dele af ubåden, men jeg har ikke hørt om at, det var en del der indeholdt kærnevåben.

Det var en operation han udførte for CIA. Teknologi spionage...


14. nov 2008 kl 22:01

John Johansen

Brintbombe blev tabt

Er det ikke en "anelse" komisk, at mange af de som er fortalere for kernekraft, tror kernevåben staves med "æ"! ;-)!

Mvh!


14. nov 2008 kl 22:14

Bjarke Mønnike

Er en mange John?

Det er endnu mere komisk, at at du John, ikke kan tælle.

Det er kun en , Henning Sørensen, der for skade staver kernekraft med "æ". Så hvorledes du kommer til "mange" må antageligt skyldes den mængde Malurt du opløser i dine hjemmelavede......livseleksirer :-)



14. nov 2008 kl 22:14

Hans Henrik Hansen

Re: Brintbombe blev tabt


...at mange af de som er fortalere for kernekraft, tror kernevåben staves med "æ"!

- hvor mange er 'mange' i denne sammenhæng? Kan du dokumentere din påstand? :)


14. nov 2008 kl 22:19

Bjarke Mønnike

Kære HHH

Kan du ikke holde rækken...Jeg kom først:-)

Vi er som sædvanligt (med Æ) enige :-)

Malurt bedøvede fynboer burde meldes for doping,...når de ser mere end dobbelt :-)


14. nov 2008 kl 22:28

Hans Henrik Hansen

Re: Kære HHH


Kan du ikke holde rækken...Jeg kom først:-)

- beklager; jeg var åbenbart for længe om at få klikket på 'Send'! :)


14. nov 2008 kl 22:32

John Johansen

Re: Er en mange John?

ikke kan tælle
Nå ja! Fordi dette jo er den første debat på ing.dk om kErnekraft!!!

Dooh!

Prøv lige at kigge et-to-tre eller fire år tilbage i debatten! Dååh!

Desuden så mangler der et ´ over én i "Er én mange John?" Men hvad? Hver har jo sine evner! ;-)


;-)


15. nov 2008 kl 00:35

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: Brintbombe blev tabt på bunden af...


Howard Huges investerede engang en formue, for at hæve en Russisk atomubåd der var sunket i Stillehavet på temmelig dybt vand. Det skulle efter sigende være været hævet dele af ubåden, men jeg har ikke hørt om at, det var en del der indeholdt kærnevåben.

Det var en operation han udførte for CIA. Teknologi spionage...

Nej, det var betemt ikke "teknologi spionage", for USAs teknologi var på det tidspunkt USSR's langt overlegen på alle parametrer, det var blot helt almindelig spionage.

Jeg tror USA havde 4 bevæggrunde til bjerningsforsøget:

1. At bjerge kodebøger, kodemaskiner og kommunikationsudstyr, så man efterfølgende kunne forsøge at lytte med.

2. At bjerge og fjerne eventuelle tilbageværende atomvåben, dels for at studere dem, dels for at sikre dem. (De mængder plutonium der blev detekteret i vandet var så store mængder at det måtte komme fra et warhead der var (selv-)destrueret.)

3. At finde ud af hvad fanden der foregik til at begynde med og i særdeleshed finde ud af, om USSR var ved at miste kontrollen med deres flåde, om KGB havde forsøgt at starte en krig, eller hvad der foregik.

4. At skaffe materiale til diplomatisk press på USSR.

Poul-Henning


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk