El- og hybridbiler dominerer årets opfindelser
Personlige DNA-test er 2008s bedste opfindelse. Tesla Roadsteren, Chevy Volt og Aptera Electric Car hitter også, vurderer en liste sammensat af et verdens største magasiner, der også byder på net-tv, en månerumsonde og et gensyn med selveste Einstein.
Læs også
-
Test af Tesla Roadster: Den retter op på alt, hvad Ellerten ødelagde
Læs mere om
Dokumentation
Én spytklat. Så kender du sandsynligheden for, at du udvikler Parkinsson, bliver skaldet eller får et dårligt syn. Mere skal der ikke til i DNA-testene, som for alvor slog igennem i 2008.
Derfor er testene årets bedste opfindelse, vurderer Time Magazine. Det amerikanske magasins årlige opgørelse over verdens mest indflydelsesrige personer er blandt de mest omtalte, men nu kigger Time også på de opfindelser, som de altså vurderer, hører til blandt årets bedste.
Særlig en DNA-test skiller sig ud, mener Time. Førstepladsen er reserveret til 23andMe-testen, der fås til blot 2.400 kroner og operer med 600.000 genetiske markører. Anne Wojcicki er medstifter af firmaet bag. Hun er desuden gift med Googles medstifer Sergey Brin.
Parret er selv meget åbne om resultaterne af deres egne DNA-tests. Sergey Brin har på grund af et sjældent gen eksempelvis 20-80 procents risiko for at udvikle Parkinson, og deres barn har 50 procents risiko for at bære det gen videre.
Tesla Roadsteren fræser ind på listens andenplads. Med en pris på omkring 738.000 kroner og 6.831 lithium-ion-batterier, der kan sætte skub i bilens 248 hestekræfter og skyde chaufføren af sted med 100 kilometer i timen på under fire sekunder, har sportselbilen givet elbilen et sexet image. Øvrige biler på listen er Chevy Volt(7.pladsen), Peraves MonoTracer(41.pladsen) og Aptera Electric Car(46.pladsen).
Tredjepladsen er besat af Nasas kommende månerumsonde Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO). Med opsendelse i februar 2009 skal LRO sammenstykke detaljerede 3D-kort over månen.
Hulu.com som sammensmelter Youtube's brugergenerede univers med de store tv-selskabers programmer og for alvor kan erstatte fjernsynet med computeren, indtager fjerdepladsen.
På femtepladsen er der gjort plads til Cerns Large Hadron Collider. Partikelaccelaratoren, der bliver betegnet som verdens største videnskabelige forsøg, beviser dog først sit værd til næste år. Projektet er forsinket, fordi en elektrisk forbindelse mellem to af systemets superledende magneter pludselig begyndte at yde elektrisk modstand, mens strømstyrken i magneterne var ved at blive kørt op.
Andre iøjnefaldende placeringer er biobrændstof på 11.pladsen - af den algebaserede slags.
Albert Einstein og hans ungarske fysikerkollega Leo Szilards patenterede energivenlige køleskab fra 1930 fik en genoplivning af forskere fra Oxford og stryger ind på 31.pladsen.
En anti-smog cement, som just er kommet på markedet fra Italcementi ligger på 37.pladsen.






