Ny vinduesramme holder næsten tre gange så godt på varmen
Fem års udvikling og et hav af computersimuleringer ligger bag prototypen på ny lavenergi-vinduesramme med en U-værdi på blot 0,6. Rådgiverfirmaet Esbensen har koordineret det europæiske projekt, der går under navnet Reframe.
Et europæisk konsortium har udviklet prototypen på et ramme/karm-system, som matcher selv de mest energivenlige ruder. (Foto: Reframe)
Læs også
Læs mere om
Der er i disse år stigende fokus på energi- og klimavenlige byggematerialer. Europæiske vinduesproducenter har i flere år brugt store beløb på udvikling, men fokus har ofte været på selve ruderne og ikke de rammer og karme, der tit fungerer som kuldebroer og dermed giver varmetab i en bygnings samlede energiregnskab.
Nu har et europæisk konsortium bestående af producenter, rådgivere og forskere udviklet prototypen på et ramme/karm-system, som matcher selv de mest energivenlige ruder, fortæller civilingeniør Jørgen Schultz fra Esbensen Rådgivende Ingeniører, der har været koordinator på det pan-europæiske projekt Reframe:
»Vi har fået U-værdien ned på 0,6 og samtidig formået at holde et smalt design, som også vil kunne bruges i et skandinavisk byggeri.«
Ifølge Jørgen Schultz ligger U-værdien, som angiver varmetabet gennem en konstruktionsdel, i en traditionel vindues-træramme på cirka 1,5. Og når han lægger vægt på designet, skyldes det, at mange lavenergivinduer fra andre europæiske lande ofte er ganske tunge i konstruktionen og med brede rammer for at skabe den nødvendige isolering.
Det er ikke noget problem i eksempelvis tysk byggeri, hvor der er tradition for at lade væggen køre op forbi vinduesrammen, men løsningen går mindre godt i en let, dansk arkitektur, fortæller han.
Undervejs i det EU-finansierede udviklingsprogram, der fandt sted i årene 2001-2006, er der foretaget dusinvis af tunge, termiske og styrkemæssige, computersimuleringer og analyser af varmestrømme i vinduer og rammer. Men hemmeligheden bag den nye løsning handler også om materialer:
»Rammer og karme er bygget af kompositmaterialer, men egentlig har vi blot brugt kendte teknologier på en mere smart måde end hidtil,« siger Jørgen Schultz, der ikke vil løfte sløret yderligere for de tekniske detaljer i prototypen, idet konsortiet fortsat er i færd med at udarbejde patentansøgninger. Patentet er dog anmeldt.
Siden Reframes foreløbige afslutning i 2006 har parterne ledt efter en industriel partner, som vil færdiggøre udviklingsarbejdet og sætte det nye ramme/karm-system i produktion. Indtil videre dog uden held:
»En del af forklaringen er nok, at vinduesproducenterne i forvejen har deres egne produkter, som de ikke har haft nogen problemer med at sælge under den lange højkonjunktur. Men nu løjer salget lidt af, og samtidig stiger fokus på lavenergi i takt med de stadig strammere lovkrav, så jeg er ikke i tvivl om, at interessen nok skal komme,« siger han.
Konsortiet består ud over det danske rådgiverfirma blandt andre af den hollandske facadeproducent Oskomera, tyske Fraunhofer og DTU.






