Jurassic Park nærmer sig: Japanske forskere kloner nedfrossede dyr
For første gang er det lykkedes at klone et dyr, der har været nedfrosset i mange år, og fået sunde eksemplarer ud af det. Det åbner muligheden for, at uddøde dyrearter kan bringes til live, når teknikken bliver god nok.
I filmen "Jurassic Park" blev dinosaur-DNA udtaget fra en myg, der sad i et stykke rav fra jura-tiden. Det lader sig ikke gøre i virkeligheden. Men det japanske forskningsresultat viser, at kloning med DNA fra en mammut, der er nedfrosset i en gletscher, ikke nødvendigvis er umuligt. (Foto: Wikipedia/ kunstig Allosaurus fra Bałtow Jurassic Park i Polen)
Dokumentation
En Jurassic Park med levende fortidsdyr er kommet et mammutskridt nærmere.
For tankerne bag den 18 år gamle science-fiction-roman af netop afdøde Michael Crichton, hvor dinosaurer genoplives på basis af ældgammelt DNA, er nemlig genbrugt i et japansk forsøg.
Det er godt nok ikke dinosaur-DNA, men DNA fra mus, der har været nedfrosset i 16 år ved minus 20 grader, som japanske forskere har haft held til at klone og skabe sunde, levende mus ud af.
Indtil nu har videnskaben ellers ment, at dybfrosne dyrecellers DNA bliver permanent beskadiget, når ispartikler dannes i cellerne under indfrysningen.
»Vores resultat giver håb til dem, der ønsker at klone uddøde arter fra frosne eksemplarer,« siger forskningsleder Teruhiko Wakayama, hvilket leder tankerne hen på drømmen om at genoplive eksempelvis en mammut, som af og til opdages i dybfrosset tilstand inde i klodens gamle gletsjere.
Forskerne, som arbejder ved Riken Center Developmental Biology i byen Kobe i Japan, udtog cellekerner fra de frosne mus og indsatte dem i friske museceller, hvor den oprindelige cellekerne var fjernet.
Forskningsleder Teruhiko Wakayama siger i en pressemeddelelse fra instituttet:
»Det er mere end 15 år siden, man begyndte at klone pattedyr ved at flytte cellekerner. Men den grundlæggende forståelse af de biologiske mekanismer er stadig ukendt. Vi ved stadig ikke, hvorfor det kun er hver tyvende celle, der kan klones. Det kan have mange andre mulige årsager end DNA-skader. Den indsigt kan vi lede efter med de forskningsmodeller, vi nu har udviklet.«






