Helt nye og bedre trafikmodeller bliver en del af den kommende trafikinvesteringsplan. De værktøjer, Transportministeriet i dag råder over til at vurdere konsekvenserne af nye veje, broer, tunneler og jernbaner, er nemlig ikke gode nok.

Det slog transportminister Lars Barfoed (K) tidligere i dag fast på et åbent og meget velbesøgt samråd i Folketinget.

Anledningen var den politiske forundring over, at konklusionerne i to undersøgelsesrapporter om en Kattegatbro peger i to stik modsatte retninger.

På samrådet var samtlige medlemmer af trafikudvalget tydeligvis frustreret over, at de ikke kunne regne med de undersøgelser, som ellers skulle udgøre deres beslutningsgrundlag, fordi undersøgelsernes resultat tydeligvis afhang af, hvem der spurgte.

»Som man spørger i skoven, får man svar,« sagde Venstres Kristian Pihl Lorentzen.

Både SF’s Jonas Dahl, Socialdemokratiets Jens Christian Lund og DF’s Kim Christiansen efterlyste mere troværdige beslutningsgrundlag, når politikerne skal finde alternativer til at udbygge øst-vestforbindelserne, når Storebælts- og Lillebæltsforbindelsen inden længe er proppet til i biltrafik.

Det var Lars Barfoed helt enig i.

»I trafikinvesteringsplanen, som vi snart skal forhandle om, skal vi f.eks. diskutere en ny Lillebæltsbro. Der vil ikke være samfundsøkonomi i alle tre forbindelser. Det kræver bedre modeller til at analysere trafikstrømmene. Vi skal have nogle mere raffinerede værktøjer, når vi skal lave så store samfundsinvesteringer,« sagde han.

Meget store forventninger
De to rådgiverrapporter, som transportministeren underkendte, er lavet af Niras for Transportministeriet og af Rambøll for Region Midtjylland.

Og som ministeren påpegede, havde de også meget til fælles. Rapporterne er enige om, at en fast forbindelse over Kattegat mindst kommer til at koste 100 milliarder kroner at anlægge, og at der mangler 40 milliarder.

»Uenigheden handler specifikt om de forskellige forudsætninger omkring biltrafikken, både hvad angår vækst og trafikspring. Men man kan ikke antage et trafikspring på samme størrelse som på Øresund og Storebælt. For nu eksisterer der jo en forbindelse mellem øst og vest,« påpegede Lars Barfoed.

»Niras lagde en årlig vækst på 1,5 procent til grund for sine beregninger, Rambøll 2,2. Men 2,2 procent årligt i 50 år er en vækst på 200 procent eller en tredobling af den nuværende biltrafik. Det er meget høje forventninger,« syntes Lars Barfoed og undrede sig over, hvordan alle de biler skulle komme ind ad Holbækmotorvejen – også selv om en seks-sporet udvidelse omkring Fløng netop er blevet besluttet.

»Jeg er også politisk uenig i, at privatbilismen skal vokse så meget, som Rambøll siger. I regeringen foretrækker vi, at væksten sker i den kollektive trafik,« sagde Barfoed.

Jo flere broer, desto bedre
Lars Barfoed understregede, at han ikke var modstander af en Kattegatbro.

»Jo flere forbindelser mellem landsdelene, desto bedre. Selv om det måske er meget rart, at man også kan få et glimt af vandet mellem broerne. Men det skal hænge sammen. Samfundsøkonomien skal være i orden. Så det varer nok en del år, før en Kattegat-forbindelse bliver aktuel,« sagde ministeren.